VI SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2021

KOM I PRAKTIK PÅ COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL OG SÆT DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE FOTOFESTIVAL

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. I 2021 ligger festivalen den 3.-13. juni, og vi er lige nu på udkig efter praktikanter, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring!

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til i Villa Kultur på Østerbro. Som praktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en lang række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter. Du vil i løbet af din praktik få erfaring med både event- og udstillingsarbejde, og du vil blive rustet til at kunne indgå i selvstændige projekter fremadrettet. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver
i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

Vi forestiller os, at du er studerende eller færdiguddannet inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie/visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret! Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaringer i forhold til én eller flere opgaver.

Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme. Du kan uden problemer begå dig på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Vi ser også gerne, at du har erfaring med web og/eller sociale medier.

Vi forventer, at du kan arbejde min. 15 timer (men gerne mere) om ugen med start i februar (gerne primo februar) 2021. Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

• Event- og udstillingskoordinering

• Sociale medier, herunder annoncering

• Frivilligkoordinering

• Formidlings- og kommunikationsopgaver

• Web- og SoMe-redaktion

• Realiseringen af festivalcentrummet

DIN ANSØGNING – Specificér gerne, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med.
Vedhæft også CV. SEND SENEST d. 2/11 kl. 12 til info@nullcopenhagenphotofestival.com

Vi glæder os til at høre fra dig!FOTOGRAFER (A-Z)

Åbningsreception på udstillingen MORTEN ANDENÆS – I REMIND ME OF YOU

Fredag d. 12. juni kl. 16-18 inviterer Fotografisk Center til udstillingsreception med afstand.

Udstillingen MORTEN ANDENÆS – I REMIND ME OF YOU er allerede åben – og holder åben hele Pinsen, men af respekt for regeringens retningslinjer tager vi hensyn til hinanden.

I separatudstillingen I REMIND ME OF YOU udforsker den velrenommerede kunstfotograf Morten Andenæs en velkendt, og dog fremmed, verden. Andenæs er både forfatter og billedkunstner, uddannet fra The School of Visual Arts i New York. Han arbejder med, hvordan vi forstår og fortolker vores omverden – både i fotografi og tekst. Andenæs har dermed ikke kun fokus på hvordan virkeligheden repræsenteres, men også på hvordan repræsentationen konstituerer virkeligheden.

I REMIND ME OF YOU består af Andenæs’ værker fra de seneste to år, sammen med et udvalg af tidligere hovedværker, og er den første, større udstilling af kunstnerens arbejde i Danmark. Der er fotografier af mennesker, dyr, landskaber og genstande, samt et videoportræt af operasangerinden Hedvickey, der udvider det fotografiske felt med brugen af film og lyd. Ved at forskyde det kendte, etablerer Andenæs komplekse narrativer om social identitet, med følelsen af både inklusion og eksklusion, som skaber refleksion over både sociale og familiære bånd.

Udstillingen er kurateret af Jesper N. Jørgensen og vises frem til den 23. august.

Udstillingen er støttet af A. P Møller Fonden, Norges ambassade i Danmark,
Rådet for Visuel Kunst og Statens Kunstfond.

I løbet af udstillingsperioden arrangeres flere aktiviteter, så hold øje med vores facebookside og nyhedsbrev.

Vi ses i
Fotografisk Center
Staldgade 16
1699 København V

FERNISERING // Encounters – Nordic Photography Beyond Borders

Invitation

Invite

Encounters – Nordic Photography Beyond Borders

Miia Autio, Nanna Debois Buhl, Bára Kristinsdóttir, Sandra Mujinga & Johannes Samuelsson

Åbning 7. juni kl. 17 – 19

Opening June 7th 5 pm – 7 pm

Udstillingen introduceres af Louise Wolthers fra Hasselblad Stiftelsen og åbnes af Sanna Holmqvist fra Sveriges Ambassade i København.

The exhibition will be introduced by Louise Wolthers from the Hasselblad Foundation and opened by Sanna Holmqvist from the Embassy of Sweden in Copenhagen.

Encounters – Nordic Photography Beyond Borders er resultatet af et nordisk samarbejde mellem fem institutioner fra henholdsvis Sverige, Finland, Island, Norge og Danmark. Udstillingen præsenterer værker af fem samtidsfotografer /billedkunstnere, en fra hvert land, som trods forskellige tilgange og metoder alle er fælles om at arbejde med socialt engagement og globalt udsyn. Mødet med en anden kultur eller et andet menneske er en vigtig tråd i alle værkerne.

Encounters – Nordic Photography Beyond Borders is the result of a Nordic collaboration between five institutions respectively from Sweden, Finland, Iceland, Norway and Denmark. The exhibition presents works by five contemporary photographers / visual artists, one from each country, which, despite various approaches and methods, all share a common interest in social engagement and global vision. The meeting with another culture or another human is an important thread throughout all the works.

Encounters – Nordic Photography Beyond Borders

8. juni – 18. august 2019

June 8th – August 18th 2019

Fotografisk Center
Staldgade 16
DK – 1699 København V
+45 3393 0996
www.fotografiskcenter.dk

Åbningstider / Openings hours:
Ti. – fr. 12 – 18, to. 12 – 20, lø. – sø. 12 – 16
Tue. – Fri. 12 am – 6 pm., Thur. 12 am – 8 pm, Sat. – Sun. 12 am – 4pm

Bergman i børnehøjde – Lav din egen persona

Dato: Torsdag den 18. april kl. 13
Sted: Fotografisk Center
Tid: 2,5-3 timer
Pris: Pris 50 kr. inkl. et glas saftevand. Gratis for børn af medlemmer af Fotografisk Center
Målgruppe: 6-12 år
Tilmelding: info@nullfotografiskcenter.dk eller 33 93 09 96.

I Fotografisk Center afholder vi i påsken en børneworkshop. Workshoppen forholder sig til vores nuværende udstilling Alting forestiller – Intet er, og har som udstillingen, et udgangspunkt i den store filmskaber Ingmar Bergmans kunstneriske virke.

Ingmar Bergman mente bl.a. at tilværelsen er et teater, hvor folk skaber en persona og bor i kulisser. Workshoppen er bygget op med et udgangspunkt i denne teatermetafor, og har til hensigt at give børnene en mere bevidst oplevelse af den kunstneriske proces; det at finde på og at skabe.

Målet er, ved hjælp af forskellige papirtyper, saks og lim, at skabe sin helt egen persona, som vi sætter ind i forskellige kulisser og laver små rollespil med. Disse rollespil kan evt. filmes med børnenes (eller deres forældres) egne telefoner, så børnene i samspil får oplevelsen af at have skabt sin egen lille film.

Vi finder inspirationen ved sammen at gå på opdagelse i udstillingen. Med udgangspunkt i udvalgte værker, arbejder vi med fantasi og forestillingsevne. Vi omsætter derefter de tanker og ideer, som værkerne sætter i gang, til skabelsen af hver enkelt deltagers helt egen persona. Afslutningsvis kan børnene vælge at tage deres persona med hjem, eller de kan efterlade den til inspiration for andre.

Øvelsen giver et indblik i den skabende proces, og har til formål at formidle udstillingen til børn ved bl.a. at lære dem om forholdet mellem identitet, kunst, teater og film.

Nomadisk gruppeudstilling: SKABERTRANG vol. I

 

UDSTILLING:
SKABERTRANG vol. I
23.11-02.12
FERNISERING D. 23.11 // 17:00 – 21:00
Kingosgade 9, kld, København V
Link: https://www.facebook.com/events/245554886160501/
………………………………………………..

SKABERTRANG, der skaber midlertidige rum for kunst og performance, byder velkommen til SKABERTRANG Vol. I – En nomadisk kunstudstilling, som rejser fra ét sted til et andet*.

Udstillingen fører Jer først til Vesterbro. Vi har lånt kunstneren Janne Lantz’ fantastiske atelier & showroom, der er beliggende i et råt kælderbutikslokale på Kingosgade 9.

Her udstiller seks kunstnere:

Anders Bordinggaard // Analogfotografi
Alexander Wilstrup // Linoleumstryk
Dalva Skov // Linoleumstryk & akvarel
Matilde Digmann // Keramik & tryk
Simon Skipper & Ewa Godd // Fotografi

* Hvor udstillingen rejser hen efter Kingosgade 9 hemmeligholdes lidt endnu.

…………………………….

FERNISERING 23.11 // KL. 17-21

Glæd Jer til en aften med spændende kunst, lækker bar, artist talk med Simon Skipper & Ewa Godd og en DJ, der forkæler Jer med beats, der får væggene til at græde af lykke. Få en god snak og skål med kunstnerne, der alle vil være til stede på aftenen.

Vi byder på vin, øl, vand & kaffe den første time.
Herefter kan drikkevarer købes til en favorabel pris i baren.

Vores lille shop sælger udstillingsplakater til særpris, originale kunsttryk & en fotobog af Fotograf Mads Alexander.

OBS: Det er kun muligt at betale med kontanter & MobilePay!!

…………………………….

‘KUNSTPAUSER’ – Events i udstillingsrummet

Vi er glade for at introducere vores eventkoncept, som vi kalder Kunstpauser. I løbet af ugen byder vi indenfor til forskellige events og workshops – Annonceres løbende på SKABERTRANG, så hold øje! :)

……………………….

BESØG OS I KINGOSGADE 9, KLD.:

Fre 23.11: 17-21
Lør 24.11: 12-16
Søn 25.11: 12-16

Tor 29.11: 12-18
Fre 30.11: 12-18
Lør 1.12: 12-16
Søn 2.12: 12-16

Vi glæder os til at byde Jer indenfor!

…………………………

OM UDSTILLINGEN:

Denne udstilling er et eksperiment.
Udstillingen rejser efter Kingosgade til en ny lokation i København. Til et helt andet rum og miljø. Med den nomadiske udstilling stiller vi spørgsmålstegn ved, hvordan rum og tid har indflydelse på en ellers identisk udstilling. Hvad sker der når man tager selv samme udstilling fra ét rum til et andet? Oplever vi kunsten forskelligt, når den præsenteres i nye og anderledes omgivelser?

Hvor udstillingen rejser hen efter Kingosgade annonceres senere!
……………………………..

(UK)

SKABERTRANG creates temporary compartments around the city for art and performance. We hereby welcome you to a nomadic exhibition: SKABERTRANG Vol. I.

The vernissage of 6 different artists will take place in a raw basement shopfront on Kingosgade 9 on November 23rd. We will provide wine, beer and coffee for free the first hour, after which you can buy these for cheap.
Furthermore we will open a small “SKABERTRANG-shop” with exhibition posters, original art and a photography book by Fotograf Mads Alexander. DJ Incidente will play some sweeeeet tunes for you during the evening.

We only accept cash and Mobilepay.

COME VISIT US ON KINGOSGADE 9, BASEMENT:

Fri 23.11: 17-21
Sat 24.11: 12-16
Sun 25.11: 12-16

Thurs 29.11: 12-18
Fri 30.11: 12-18
Sat 1.12: 12-16
Sun 2.12: 12-16

During the exhibition, we’ll host different kinds of events, as well as actually physically moving the exhibition to a new location. Everything will be announced on our Facebook page and via our newsletter, so keep an eye out.

We can’t wait to see you!

……………………….

Follow us on Instagram:
https://bit.ly/2RhyFsl

Sign up for our newsletter:
https://bit.ly/2Aq8Tw7

Ung dansk fotografi ’18

For 18. gang præsenterer Fotografisk Center udstillingsserien Ung dansk fotografi. Med Christine Almlund fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner som gæstekurator viser udstillingen under temaet ‘identitet’ nogle bud på fotografiet af i dag.

Ung dansk fotografi ‘18 fremviser værker af fem udvalgte kunstfotografer – María Kristín Hassing Antonsdóttir, Hulda Sif Ásmundsdóttir, Julia Jayko Fossland, Lisbeth Johansen og Dan Frisk Petersen. Alle har de arbejdet ud fra personlige fortællinger – både deres egne og andres, og brugt fotografiet som redskab til at fastholde erindringer og undersøge de ophav, som er med til at skabe vores identitet.

Igennem analogt fotografi, collage, digte, familieportrætter og naturfotografier bringes beskueren fra et dødsbo i Sønderjylland til snedækkede landskaber i Norge og storslået, men bipolar natur i Island og videre ned i gamle familiealbum og støvede arkivkasser. Alt dette i en søgen efter den personlige fortælling, der dog ikke udelader, at beskueren selv kan udfylde de tommer huller i historien med egne minder og sindstilstande.

Udover værker af de fem kunstfotografer præsenterer udstillingen et videoprogram fra et open call, hvor de otte deltagende kunstnere er Cecilie Penney, Jeppe Lange, Sophie Søborg Mosbæk, Katrine Holmgren, Anne Sofie Nørskov, Mikkel Haynes, Freya Sif Hestnes og Samara Sallam.

Fernisering fredag den 2. november kl. 17-19.
Udstillingen er åben fra den 3. november til 21. december 2018.

Coverfoto af Julia Jayko FosslandGår kun veje jeg kan gå med lukkede øjne (Paths I walk with closed eyes), 2018.

Filmscreening: “Human” af Yann Arthus-Bertrand på Fotografisk Center d. 20. oktober kl. 17-19

bertrand_human

I am one man among seven billion others. For the past 40 years, I have been photographing our planet and its human diversity, and I have the feeling that humanity is not making any progress. We can’t always manage to live together. Why is that? I didn’t look for an answer in statistics or analysis, but in man himself.

Således skriver den verdensberømte fotograf, filmsskaber, journalist og miljøforkæmper Yann Arthus-Bertrand om baggrunden for sin film “Human”.

HUMAN er en samling historier og billeder af vores verden, der undersøger kernen af, hvad det vil sige at være menneske. HUMAN er et politisk engageret arbejde, som giver os mulighed for at omfavne den menneskelige tilstand og reflektere over betydningen af vores eksistens.

Arrangementet koster 50 kr. inkl. et glas vin/en øl og er gratis for medlemmer af Fotografisk Center.

Tilmelding: 3393 0996 eller info@nullfotografiskcenter.dk

Tid: Torsdag d. 20. oktober kl. 17-19

Sted: Fotografisk Center, Staldgade 16, 1699 København V.

Filmvisningen er en del af Fotografisk Centers program i forbindelse med udstillingen “Bending the Frame”.

https://www.facebook.com/events/1805747372972888/

Dobbeltfernisering på Fotogalleriet [format] i Malmö: fredag d. 5. august kl. 17-20

Susa flyer_lille forside

Susa Templin – Through the Backdoor to the Indoors

Alen Aligrudic – ReMerz City ReMystified

Fotogalleriet [format] i Malmö åbner igen efter sommerferien med to rum-udforskende udstillinger, fredag d. 25. august kl 17-20.

“Through the Backdoor to the Indoors” er den første soloudstilling i Sverige af den tyske fotokunstner Susa Templin, og “ReMerz City ReMystified” er ligeledes danskbaserede Alen Aligrudic’ første.

Begge udstillinger undersøger rumlige og associative relationer. Hvor Alen Aligrudic undersøge det urbane rum, går Susa Templin tættere på det intime rum i sine sansemættede interiører.

Læs mere om udstillingerne på Fotogalleriet [format]s hjemmeside og på Facebook.

VENUE:

fotogalleriet [format]
Friisgatan 15b
211 50, Malmö Sweden

Alen_flyer_framsida

 

Forladte steder: Talk med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff

I 8 år har Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejst rundt i verden og dokumenteret mere end 1000 forladte steder. De trænger ind om natten. Sover derinde. Nogle gange bliver de opdaget. Andre gange lykkes det at undgå vagterne. Kom og oplev de flotte fotos og hør alle de vilde historier bag.

>> Læs mere og tilmeld dig

Hvad sker der når mennesket forlader en bygning og overlader den til naturen? Hvordan føles det at være i en forladt kirke, et hospital eller et tidligere hjem, hvor der er menneskelige fodaftryk og rester af en helt anden tid?

Bøgerne og DR2-programmet ‘Forladte Steder’ bliver til en udstilling på Dansk Arkitektur Center. I den forbindelse har du mulighed for at møde mændene bag og høre deres vilde historier om de forladte steder, de har rejse rundt til. Tag med på en rejse til bl.a. Rusland, Indien, Albanien, Japan, Belgien, Svalbard og Lolland.

Til denne talk vil Jan Elhøj og Morten Kirckhoff fortælle om, hvordan de finder de forladte steder samt får adgang til dem og ikke mindst formidler det indtryk, som stederne efterlader.

>> Læs mere og tilmeld dig

Fernisering / Jazzlegender – Teit Jørgensen & Ole Brask

Teit Jørgensen, Webster, Schiøpffe, Moore, NHØP, Byas

Torsdag den 16. juni kl.17-19

I anledning af udgivelsen af de to CD’er ‘Finn von Eyben Plays Finn von Eyben’ og ‘Cadentia Nova Danica’ med John Tchicai vises udstillingen ‘Jazzlegender’ i Museumsbygningen. På udstillingen præsenteres jazzfotografier taget af Teit Jørgensen og Ole Brask i 1960’erne.

Finn von Eyben og John Tchicai var markante skikkelser på 60’ernes jazzscene. De spillede sammen i flere år og indspillede også en CD med Tchicais New York Art Quartet.

Teit Jørgensen, som var trommeslager i Eybens Workshop, fungerede som fotograf og dokumenterede det helt særlige liv, der var indenfor jazzmiljøet i disse år.
På udstillingen i Museumsbygningen vises Jørgensens jazzfotografier med hovedvægt på billeder af John Tchicai i hans hjem i Hvidovre samt fra en række koncerter.
Herudover præsenteres fotografier af John Coltrane, Bill Evans, Dexter Gordon, Paul Gonzales, Thelonius Monk, Don Cherry, Barney Wilen, Johnny Hodges, NHØP, Svend Asmussen, Stuff Smith, Nina Simone og Ella Fitzgerald, for blot at nævne nogle.
Det er fotografier, som stort set aldrig har været vist før, bortset fra enkelte, der blev bragt i Politiken, da Jørgen Leth var jazzanmelder.

Fotografierne suppleres af Ole Brasks portrætter af trommeslagere fra jazzens verden.

Teit Jørgensen har gennem sin karriere samarbejdet med flere forskellige kunstnere, heriblandt Per Kirkeby, Ib Michael, Jørgen Leth og Jesper Høm. Jørgensen blev uddannet fotograf hos Delta Photos i 1967 og senere filmfotograf fra Den Danske Filmskole, 1970.
Han har tidligere udstillet på Louisiana, Det Nationale Fotomuseum og hos Galleri Tom Christoffersen.

Udstillingen ‘Jazzlegender’ vises fra 17. juni – 2. juli.

Ved ferniseringen læser Asger Schnack op af sine jazzdigte kl.17.30.

Facebook / Hjemmeside