VI SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2021

KOM I PRAKTIK PÅ COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL OG SÆT DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE FOTOFESTIVAL

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. I 2021 ligger festivalen den 3.-13. juni, og vi er lige nu på udkig efter praktikanter, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring!

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til i Villa Kultur på Østerbro. Som praktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en lang række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter. Du vil i løbet af din praktik få erfaring med både event- og udstillingsarbejde, og du vil blive rustet til at kunne indgå i selvstændige projekter fremadrettet. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver
i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

Vi forestiller os, at du er studerende eller færdiguddannet inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie/visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret! Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaringer i forhold til én eller flere opgaver.

Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme. Du kan uden problemer begå dig på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Vi ser også gerne, at du har erfaring med web og/eller sociale medier.

Vi forventer, at du kan arbejde min. 15 timer (men gerne mere) om ugen med start i februar (gerne primo februar) 2021. Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

• Event- og udstillingskoordinering

• Sociale medier, herunder annoncering

• Frivilligkoordinering

• Formidlings- og kommunikationsopgaver

• Web- og SoMe-redaktion

• Realiseringen af festivalcentrummet

DIN ANSØGNING – Specificér gerne, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med.
Vedhæft også CV. SEND SENEST d. 2/11 kl. 12 til info@nullcopenhagenphotofestival.com

Vi glæder os til at høre fra dig!FOTOGRAFER (A-Z)

Mød kunstnerne / Stuart McIntyre & Anne-Li Engström

stuart_anne-li

Lørdag den 6. februar fra 12-16 kan man møde Stuart McIntyre og Anne-Li Engström i Museumsbygningen.

Kunstnerne står bag fotoudstillingerne ‘Outskirts’ og ‘Where she goes’, der vises i Museumsbygningen frem til 27. februar.

Se mere her

2 x fernisering hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel

 

Torsdag den 14.januar fra 17-19 afholdes fernisering hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel på fotoudstillingerne Outskirts af Stuart McIntyre og Where she goes af Anne-Li Engström.

 

Stuart McIntyre_Outskirts_1 copy

Outskirts – Stuart McIntyre
Fra 15. januar – 27. februar 2016 præsenterer Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel den stille og eftertænksomme vinterudstilling ‘Outskirts’ af fotografen Stuart McIntyre.

På udstillingen viser McIntyre fotografier, hvori han forsøger at fange og udtrykke den særlige tilstand, som han mener findes i randområderne: i byens kant, i overgangen mellem by og land, i overgangen mellem kulturlandskab og natur, i overgangen fra land til vand og i de steder, som befinder sig længst væk fra de store byer. En tilstand han betegner ’solitude’ – en form for konstruktiv ensomhed og energi, som er opbyggelig, regenererende og nødvendig.

Fotografierne viser skønheden ved det ikke-spektakulære og enkeltheden, og McIntyre har heri forsøgt at reducere informationen, ”at fotografere ingenting”, som han selv udtrykker det.

Stuart McIntyre arbejder med forskellige fotografiske teknikker, herunder pinholefotografi og fotogravure, som blandt andet er karakteriseret ved en langsommelig proces. Både processen bag og indholdet i McIntyres fotografier er således kendetegnet ved, at kunstneren har givet sig tid til at være tilstede i nuet – også selvom dette fotografisk set ikke nødvendigvis er spektakulært. I McIntyres fotografier skabes herved et rum for en eftertænksomhed og ro, som synes sjælden i vores moderne samfund.

Facebook

 

Anne-Li Engström_Where she goes_1Where she goes – Anne-Li Engström
Fra 15. januar – 27. februar 2016 viser Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel udstillingen ‘Where she goes’ af fotograf Anne-Li Engström.

På udstillingen præsenterer Anne-Li Engström en række værker, som ikke er blevet vist før. Billederne er første del af et personligt projekt, hvori Engström vender tilbage til sit fædreland, tilbage til sin fortid, tilbage til den skov, som hun kommer fra. Fotografierne er præget af den sindsstemning fotografen er i. Præget af moderlandet og af naturen.

Engström bor og arbejder i København, hvor hun primært beskæftiger sig som freelance fotograf på diverse bogprojekter. Hun er uddannet i Stockholm på Nordens Fotoskola – en efterfølger til Christer Strömholms legendariske fotoskole. Den skandinaviske fotografiske tradition træder tydeligt frem i Engströms fotografi.

Facebook

Udstillingsåbning: Fang din by

Billede-video-FangdinbyKom og vær med den 7. oktober, når vinderen af fotokonkurrencen ’Fang din by’ afsløres og udstilles sammen med udvalgte runners up i en fotoudstilling på Plan 2 i Dansk Arkitektur Center.

Vi glæder os til at se alle deltagere og andre interesserede til udstillingsåbning, når vi løfter sløret for vinderen af den store fotokonkurrencen Fang din by.

Vinderne af de tre fotoudfordringer på Instagram vil også blive vist i udstillingen samt udvalgte andre billeder fra hovedkonkurrencen.

Der vil være tale ved konkurrencens jury

Kom og vær med til at fejre de mange fantastiske, finurlige og forundrende perspektiver på byeFang din by! er udviklet af Canon, Politiken og Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Copenhagen Photo Festival. Projektet er støttet af Realdania.

DATO: 7. oktober 2015
TID: 16:30-18:00
STED: Dansk Arkitektur Center
PRIS: Gratis
ARRANGØR: Dansk Arkitektur Center

Læs mære og tilmeld dig her:
http://dac1.dk/FangDinBy2015

Messe // Photo Collect Copenhagen – en kurateret messe for dansk og internationalt kunstfotografi og kamerabaseret kunst

facebook_cover_photo_collect

Fernisering 27. august 17-19

Igen i år afholdes Photo Collect Copenhagen i Museumsbygningen.
På dette års messe deltager følgende aktører: Fotografisk Center, Galleri Eros, Galleri Image, Space Poetry, KATALOG-Journal of photography & video, Pola Magnetyczne (PL), Kirkegaards Antikvariat og Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Under Photo Collect Copenhagen tildeles hver deltager en eller flere af Museumsbygningens smukke ovenlyssale og skaber heri et eget univers. På denne måde skabes diversitet og publikum får mulighed for at opleve den mangfoldighed, der præger scenen for fotokunst.

I forbindelse med messen afholdes to talks lørdag den 29. august: kl. 14 v. kunsthistoriker Ingrid Fischer Jonge og kl. 15 v. gallerist Patrick Komorowski. Herudover dedikeres et rum til fremvisning af 100 fotobøger.

Entré: 50 kr.

Facebook

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2015

Vil du være med til at realisere Nordens største fotobegivenhed?

På Copenhagen Photo Festival (CPF) arbejder vi hele forårssemesteret på udvikling og planlægning af festivalen, der afholdes midt i juni 2015. Copenhagen Photo Festival afholdes hvert år i samarbejde med en lang række gallerier, museer og alternative udstillingssteder i fortrinsvis København og Øresundsregionen. Festivalen præsenterer udstillinger, artist talks, seminarer, foredrag og guidede tours.

Vi udgiver et fyldigt festivalkatalog og en programfolder for årets udstillinger og yder en målrettet presse- og markedsføringsindsats. CPF er samtidig ved at etablere sig som helårsportal for formidling af fotografi. Dette sker bl.a. med lanceringen af en ny online undervisningsportal for folkeskolen samt en online public service portal med tutorials og podcasts til inspiration for fotografer og fotointeresserede.

ARBEJDSOPGAVER
Som praktikant i en lille organisation som Copenhagen Photo Festival kommer du til at få et bredt indblik i, hvad det vil sige at planlægge og realisere en omfattende kunstnerisk event med mange samarbejdspartnere og aktiviteter. Du vil få mulighed for at få afprøvet dine specifikke kompetencer og være med til at præge festivalens udvikling. Som praktikant vil du blive koblet på et eller flere af nedenstående projekter eller arbejdsområder, men samtidig blive involveret i den generelle planlægning af festivalen.

• Udstillingsprojekter i festivalens egen Photo City – herunder Den Censurerede Udstilling
• Koordineringen af eventprogram
• Formidling af fotofestivalens begivenheder og aktiviteter på vores sociale platforme
• Assistance i forbindelse med pressearbejde
• Kontakt til fotografer, udstillere, kuratorer og andre samarbejdspartnere
• Redigeringen af festivalens udgivelser – katalog, programfolder og festivalplakat
• Udvikling af festivalens nye online public service-portal med bl.a. produktion af podcasts og tutorial videos og formidling af projektet.
• Udvikling af online undervisningsportal.

KVALIFIKATIONER
• Du studerer på et æstetisk fag på Humaniora eller beskæftiger dig med æstetiske fag eller fag inden for marketing/medier/kommunikation.
• Du interesserer dig for fotografi og har gerne en generel viden om kunst/visuel kultur
• Du formulerer dig godt og problemfrit på både dansk og engelsk
• Du er ansvarsbevidst og vant til at arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder
• Du er i stand til at håndtere og strukturere flere sideløbende projekter uden at miste styringen
• Du kan indgå i et praktikforløb fra januar – juli 2015, evt. deltid ved siden af din uddannelse.

Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

ANSØGNING
Send din ansøgning, inkl. CV, til projektkoordinator Kirstine Schiess Højmose: kirstine@nullcopenhagenphotofestival.com, senest den 15. januar, 2015. Vi glæder os til at høre fra dig! Har du spørgsmål til praktikforløbet, så kontakt venligst Kirstine på ovenstående mail eller telefon: 25330082.

Ny messe for dansk og internationalt kunstfotografi og kamerabaseret kunst

Photo Collect Copenhagen
– en kurateret messe for dansk og internationalt kunstfotografi og kamerabaseret kunst

Fotografiet stormer frem som samlerobjekt ikke mindst blandt unge kunstsamlere, derfor er otte udstillingssteder gået sammen om at skabe et nyt forum for den fotografiske kunst.

Fra 28.-31. august afholdes den første udgave af Photo Collect Copenhagen med deltagelse af følgende udstillingssteder fra Danmark og udlandet: Galleri Image, The Photographers Print, Charlotte Fogh Gallery, Pola Magnetyczne, In the Gallery, Kirkegaards Antikvariat, Galleri Vasli Souza og Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Messen finder sted i Museumsbygningen, der blev opført i 1915 af rigmand og kunstsamler Generalkonsul Johan Hansen og fungerede som privat udstillingssted for Hansens godt 2500 malerier. Siden har Statens Museum for Kunst og andre institutioner holdt udstillinger, talks og kunstevents på adressen. I dag drives Museumsbygningen af Banja Rathnov og fokus er hovedsageligt på fotografi.

Under Photo Collect Copenhagen tildeles hver deltager enWiktor Gutt, Syncretic Painting, 1972-2012 af Museumsbygningens smukke ovenlyssale og skaber heri et eget univers. På denne måde skabes diversitet på messen og publikum får mulighed for at opleve den mangfoldighed, der præger scenen for fotokunst.

Photo Collect Copenhagen, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø
28.-31. august, alle dage 11-18, fernisering 27. august kl.16
Entré: 50 kr.

————————————————————————————————————————–
Photo Collect Copenhagen
– A Curated Fair for Fine Art Photography and Lens Based Art

Photographic art is more popular than ever – especially amongst young collectors. Therefore eight galleries have joined up to create a new forum for photography.

From the 28th-31st of August the first edition of Photo Collect Copenhagen will take place in Museumsbygningen at Østerbro.
Photo Collect Copenhagen is a curated fair for Danish and international fine art photography and lens based art with the following galleries participating: Galleri Image, The Photographers Print, Charlotte Fogh Gallery, Pola Magnetyczne, In the Gallery, Galleri Vasli Souza, Kirkegaards Antikvariat and Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Museumsbygningen was built in 1915 by the Consul General Johan Hansen for his private collection of art and has in the recent past been used by the National Gallery of Denmark and other institutions for different events. Today Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel is situated in the building and the primary focus is photography.

During Photo Collect Copenhagen the participating galleries creates a personal universe in one of the beautiful rooms in Museumsbygningen. This makes the fair varied and gives the audience an opportunity to experience the great diversity of photographic art.

Photo Collect Copenhagen, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 Copenhagen
28th-31st of August, every day 11am-6pm, vernissage 27th of August at 4pm
Admission: 50 kr.

Fernisering // …Photographs Jazz

Den 4. juli kl. 16.00

“With the faithfulness of love and appreciation, this great photographer and his camera have worked together with the same uncommon union of a musician and his instrument to catch for us the quality of the top jazzmen, both old-time and modern, whom he has known.”
– James Jones

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel er stolt af at præsentere en udstilling af den danske fotograf Ole Brasks billeder.

Ole Brask (1935-2009) blev født i Danmark i 1935, men flyttede til New York i 1959, hvor han blev en del af byens jazzmiljø.
Brask er mest kendt for sine ikoniske portrætter af jazzens store navne såsom Ornette Coleman, Art Blakey, Lionel Hampton, Dizzy Gillespie, Louis Armstrong m.fl. Disse er ofte taget bag scenen, på gaden eller til prøver og afspejler den intimitet og atmosfære, der prægede det miljø Brask bevægede sig i.

I 1976 udgav Brask i samarbejde med den tysk/amerikanske jazzhistoriker Dan Morgenstern bogen ’Jazz People’, som i dag regnes for en klassiker inden for jazzlitteraturen og sammen med bogen ‘…Photographs Jazz’ fra 1995 er et tydeligt bevis på Brasks status inden for både fotokunsten og jazzhistorien.

På udstillingen hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel fremvises et mindre udvalg af Ole Brasks fotografier.
Udstillingen vises i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival 2014.

’…Photographs Jazz’ kan ses hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel fra den 4. juli – 1. september, tirs – lør 12.00 – 16.00 samt efter aftale.

Se mere på facebook

Fotobogen som samlerobjekt

Bøger er taktile, bøger dufter, man kan føle på dem, læse dem i sit eget tempo, igen og igen. Forfra og bagfra. Der er noget intimt over det rum, som opstår mellen læseren og forfatteren eller fotografen. BØGER LEVER DERES EGET LIV. De cirkulerer, de dukker op, de gemmer sig og de er udrtyk for menneskers tanker og følelser.

Hvad er det med de der fotobøger? Hvorfor er bøger en stor del af mange fotografers værk? De er udtryk for tid og sted, de er lavet i små oplag og tit svære at få fat i. Hvad er det, der gør dem så interessante?
Kom og tal om din yndlings fotobog eller hør om andres.
Nogle er til salg, andre blot til skue.

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel
Museumsbygningen
Lørdag den 14. juni kl.12-16

Fernisering // LAND – en udstilling af samtidigt landskabsfotografi hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel

Branddam, 2012

Tirsdag den 27. maj kl.16.00

Udstillingen ’LAND’ fokuserer på landskabsfotografi, som indgår i en global og historisk dialog om, hvordan verden ser ud og forandrer sig i et samspil mellem natur og kultur.

De landskabsfotografer der præsenteres, er karakteriseret ved en realistisk tilgang, og en interesse for verden, som andet og mere end en afspejling af fotografens indre. Samtidig har de alle skrottet ideen om det idealtypiske skønne landskab.

Virkeligheden er konkret, og der er intet sted på jorden, der er mere eller bedre landskab end et andet. Det er, med et begreb af William Eggleston, et demokratisk fotografi, som interesserer sig for den uendeligt varierede almindelighed, det uanseliges æstetik og de virkelige historiers landskaber, der er resultater af handling og det liv der leves.

Udstillingen præsenterer nogle af de mest fremtrædende og artikulerede repræsentanter for denne fotografiske tradition fra Danmark, Sverige, England, USA og Italien.
De udstillende fotografer er Sander Broström (S), Christina Capetillo (DK), John Gossage (USA), Guido Guidi (I), Gerry Johansson (S), Jeanette Land Schou (DK/S), Jem Southam (UK), John S. Webb (S) samt Finn Larsen (DK/S), som har kurateret udstillingen i samarbejde med Banja Rathnov.

Den svenske keramiker Ann Jansson udstiller i dialog med ægtemanden Gerry Johansson.

Udstillingen omfatter herudover den nyligt afdøde danske fotograf Bror Bernild med en serie billeder, der er lavet for Landbrugsrådet i 1960erne og som reflekterer udstillingens tema i form af en nøgtern registrering af et landskab, der er præget af moderne effektivt landbrug i et tidligt stadium.

Endelig er billedkunstneren Sven Dalsgaard med på udstillingen i anledning af, at han i år ville være blevet 100 år. Dalsgaard er repræsenteret med en række værker, der sætter fokus på fotografiets rolle i hans arbejde.

Udstillingen ’LAND’ kan ses hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel fra 28. maj – 28. juni, tirs – lør 12 – 16, 3. juni – 15. juni, hver dag 13 -17

http://www.facebook.com/Museumsbygningen