INTERNSHIP AT SUPERFLEX spring 2021

SUPERFLEX is now accepting applications for the next internship period, January – June 2021. The deadline for submitting an application is Friday 23rd October 2020.

SUPERFLEX is an artist group – and studio – which works with a wide range of projects; from large-scale public artworks, long-term research projects, group and solo exhibitions, to productions of film, paintings and sculptures. As an intern in SUPERFLEX, you will have plenty of opportunity to work on varied projects and to take part in the day-to-day work life of the studio. SUPERFLEX studio currently consists of 12 studio members of various backgrounds, and the work environment is sociable, casual and high-paste. The projects take place both in and out of Denmark, and the common work language in the studio is English. The Operatons/Coordination department will hold two interns. 

In the Operations/Coordination department, work tasks and skills include:

  • Coordinating exhibitions and projects
  • Planning and managing production/exhibition timelines 
  • Making and overseeing project budgets 
  • Communicating with national and international partners
  • Researching background material for projects
  • Text production in Danish and/or English as well as proofreading
  • Handling social media platforms
  • Assisting with daily finance tasks
  • Coordinating travel and meeting arrangements

As the studio is currently embarking on a goal of becoming CO2 neutral, it is a big bonus if you have experience with sustainability in praxis.

We are looking for someone who is result driven, can handle deadlines and work independently as well as collaboratively. The person should also be organised and good at maintaining an overview of tasks when things are busy. Core to all positions is that you have a keen interest in contemporary art, architecture or design.

Please note that we do not offer shorter internships or internships that start/end outside of the designated periods. All internships are on a voluntary basis. However, if interns do not receive Statens Uddannelsesstøtte – SU (the Danish Student Grant) during their internship, SUPERFLEX offers a stipend of DKK 6000/month.

All applications should include a CV and a short application letter sent to Head of Operations, Angela Adeix: angela@nullsuperflex.net

We look forward to hearing from you!

EGE ARP-HANSENS UDSTILLING PÅ KULTURSTATIONEN, HUMLEBÆK

KULTURSTATIONEN, HUMLEBÆK, LIGE VED HUMLEBÆK STATION, SPOR 2. SEPTEMBER 2020 TIL 6. DECEMBER 2020.

Ege Arp-Hansen siger bl.a følgende om sine malerier:

“Evighed… det uendelige… har altid fascineret mig dybt… og jeg har stillet mig selv de vidunderlige spørgsmål:

Hvad er evighed? Hvor kommer den fra? Kan den opstå ud af ingenting? Hvad er ingenting? Hvad er noget? Var der noget FØR noget? Var der noget før ingenting? Samtidig med ingenting? Hvad er bevidsthed? Hvad er ånd?

Mine malerier er optimistiske forsøg på at finde en poetisk balance mellem ånd og materie og en slags grundforskning i, at nærme mig en form for svar på disse fantastiske i al evighed ubesvarlige spørgsmål om det unærmelige, uforklarlige, uforståelige, uudsigelige, ubeskrivelige, uendelige, evige…”

Udstillingen er åben fredag, lørdag og søndag 11 – 17 frem til 6. december 2020 og der er gratis adgang.

Der vil også kunne åbnes på andre tidspunkter efter aftale med Ege Arp-Hansen, f.eks. vil udstillingen være åben i forbindelse med forskellige arrangementer på KulturStationen.

Ege Arp-Hansen vil selv være tilstede på udstillingen i åbningstiden, klar til en snak om sin kunst.

Læs mere på egearp-hansen.dk

Ny Nordic Horror BREEDER instrueret af Jens Dahl

Den unge rytter Mia finder ud af, at et velrenommeret helsekostfirma, der er ejet af en målrettet forretningskvinde, er involveret i kidnapning af kvinder. 

Firmaet bruger kvinderne til biohacking-eksperimenter, som har til formål at give rige klienter deres ungdom tilbage. 

På jagt efter sandheden bliver Mia selv indfanget og brændemærket i de skumle, underjordiske faciliteter.

Bekendte skikkelser dukker op, og Mia indser, at situationen er mere kompleks, end hun troede. Men kan hun genfinde sin egen indre styrke og undslippe mareridtet?

Filmen har biografpremiere d. 31. oktober og release på Blockbuster d. 13. november. 

Med H.C. Andersen til Amager

H.C. Andersen

Litterær byvandring søndag 4. oktober kl. 14

Ordene, landskabet, byen er forbundne på overraskende måder – med den indsigt har litteraturens vandringsmænd og -kvinder snøret støvlerne og begivet sig ud.

På en litterær vandring tager vi ud i landskabet, ind i byen og teksten med nogle af tidens største forfattere og deres værker. Denne gang skal vi på fabulerende udflugt til Amager med den unge Andersen i »Fodrejse – Fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager i årene 1828 og 1829«.

Hvor begynder eventyret, og hvor slutter virkeligheden? Vi går i fodsporene på den unge digter – over vandet og ud på Amager, dengang blikket stadig var i sin vorden, og hvor fantasien endnu ikke var blevet tøjlet af eventyrets mere stramme form.

Simon Lund er cand.mag., tidligere højskolelærer og vores erfarne litterære vandringsguide. Vandringerne foregår på et udvalgt sted i og omkring København – stedet fungerer som fremkaldervæske for teksten, og teksten viser os nye sider af et stedet.

Det kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Men for at få størst udbytte af turen, kan man læse teksterne forinden.

Tilmeld dig her: fofkbh.dk

Galleri Susanne Ottesen søger energisk studentermedarbejder

Som assistent kommer du primært til at stå for galleriets praktiske gøremål, opdatering af vores værk- og kundedatabase og sociale medier, samt ajourføring af vores hjemmeside. Vi tilbyder en lille social arbejdsplads, hvor godt humør, engagement og stabilitet er i fokus.

Dagligdagen i galleriet er meget varierende. Vi har skiftende udstillinger med ferniseringer ca. hver sjette uge, er i løbende dialog med de kunstnere, vi samarbejder med, og faciliterer derudover ofte møder og spontane besøg i galleriet. Vores arbejdsopgaver spænder altså fra kunstfaglige, til kommunikative og serviceorienterede opgaver, samt praktiske opgaver til den generelle drift af galleriet, hvoraf sidstnævnte vil være blandt assistentens kerneopgaver.

Vi er altså en travl arbejdsplads med en mangfoldighed af arbejdsopgaver, alt imens et højt serviceniveau skal opretholdes. Det forventes derfor at du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften. Det er vigtigt at du går til dine arbejdsopgaver med engagement og energi, udover at du selvfølgelig meget gerne må være en fornøjelse at omgås generelt. Derudover forventer vi stor fleksibilitet i det omfang det passer til dine studier og åbenhed overfor alle typer af opgaver.

Arbejdstiden er ca. 16 timer ugentligt fordelt på to dage i tidsrummet tirsdag til lørdag – og vi er selvfølgelig fleksible, så arbejdstiden kan justeres i forhold til eksaminer og ferie.

For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du befinder dig i første halvdel af dine bachelorstudier.

Ansøgning og CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk med teksten ”Assistentansøgning 2020, dit navn” i emnefeltet.

Deadline for ansøgninger er mandag d. 28.september 2020

Venlig hilsen
Galleri Susanne Ottesen
København

Praktik – Magasinet kunst & magasinet arkitektur/design – Forår 2021 (15-37t)

Vi søger en universitetspraktikant til webredaktionen. Det er ikke afgørende, hvad du læser, men det er afgørende, at du interesserer dig for kunst, arkitektur og design, er idérig og kan lide at skrive. Bliv en del af webredaktionen og få afprøvet og udviklet dine journalistiske og formidlingsmæssige færdigheder.

Du vil blandt andet skulle:

  • Lave interview, skrive artikler m.m. primært til hjemmesiden
  • Skrive blogindlæg og indsamle info til udstillingskalender
  • Besøge udstillinger og researche til artikler
  • Bidrage med indlæg på vores Facebookside + Instagram
  • Deltage i udviklingen af indhold til magasinetkunst.dk

Vi forventer, at du:

  • Er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret
  • Interesserer dig for kunst, design og arkitektur
  • Er velformuleret og kan overholde deadlines
  • Studerer kunsthistorie, moderne kultur, medievidenskab, dansk eller lign. på kandidatniveau

Vi er fleksible i forhold til din studieordning og studiejob. Arbejdet foregår på kontoret (Bohrgade 43, KBH V) med mulighed for at arbejde hjemmefra og fri til at følge undervisning/studiejob. Vi ser gerne at praktikken løber over minimum 3 måneder. Timetal tilpasses studieordning, job etc. dog min. 15 timer ugentligt med start i februar 2021.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med CMS systemer, men det er ikke et krav. Vi kan desværre ikke tilbyde dig løn, men til gengæld kan vi tilbyde en studierelevant og lærerig praktik med spændende opgaver.

Om os
Vi er et medie med to trykte magasiner, et om kunst og et med fokus på arkitektur og design.  Vi har i alt 8 årlige udgivelser på tryk og publicerer herudover ugentligt artikler på vores hjemmeside. Vi dækker udstillinger, museer, gallerier, arkitektur, design, performance, auktioner, scenekunst, festivaller, film, international og dansk kunst. Læs mere om os på www.magasinetkunst.dk 

Ansøgning
Send en ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer til Tina Kristensen senest d. 15. november på tk@nullmagasinetkunst.dk. Vedhæft CV samt gerne et eksempel på noget du har skrevet, f.eks. en artikel eller et lille uddrag fra opgave. Har du spørgsmål kan du kontakte Tina på mail eller tlf. nr. 3363 7470

Tal R og Lea Guldditte Hestelund – en samtale om skulptur

Mød kunstnerne Tal R og Lea Guldditte Hestelund i en samtale om at arbejde med skulptur. Hvordan er det at skabe tredimensionel billedkunst? Hvilket potentiale og udfordringer ligger der i at arbejde med traditionelle billedhuggermaterialer som marmor, gips og bronze, og hvad kræver det af kunstnerens håndværk?

Samtalen bliver modereret af kunsthistoriker og skribent Claudine Zia, som også vil tale med kunstnerne om deres inspiration og om den skulpturtradition, de begge står på skuldrene af. Hvem har gennem kunsthistorien haft lov til at skabe skulpturer? Hvilke kroppe ser vi afbilledet i klassiske skulptursamlinger som fx Glyptotekets, og hvilken betydning har det haft for kunstnernes egne værker og arbejde?

Arrangementet foregår i Glyptotekets Festsal.

OM TAL R
Tal R har altid bevæget sig frit mellem genrer. Han er nu udstillingsaktuel med sin første større præsentation af bronzeskulpturer på Glyptoteket, hvor han på sin egen måde tager livtag med den store klassiske, figurative skulpturtradition.

OM LEA GULDDITTE HESTELUND
Med marmor som sit foretrukne materiale, har Lea Guldditte Hestelund blandt andet arbejdet med nutidens kropskultur set i lyset af antikkens dyrkelse af det perfekte legeme. Hendes skulpturer placerer sig mellem det kropslige og det fremmedartede og sætter på mange måder spørgsmålstegn ved den tunge kulturarv, som marmoren bærer med sig.

HVORNÅR
Kl. 19-20

PICNIC
Spis aftensmad i museumscaféen med udsigt til Vinterhaven
Aftenens menu:
Bagte auberginer og dehydrerede tomater med feta, urter og ristede kerner.
Couscous med masser af persille, tomat, forårsløg og saltsyltet citron.
Serveres med brød
120,- pr. person. Hvis du vil spise i café Picnic denne aften, skal du booke bord her.


PRIS
Voksne: 115 kr.
Årskortholdere: Gratis – billetreservation er nødvendig
Under 27 eller med gyldigt studiekort: 85 kr.
Under 18: Gratis

Køb dit årskort her, hvis du ikke allerede har et.

Billetter købes via Billetto her.

Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen.
Bemærk: Gratis billetter skal også reserveres via Billetto.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Som gæst på Glyptoteket er din sikkerhed helt afgørende for os. Læs mere om vores tiltag i forbindelse med corona/covid19 her.

DOSTOJEVSKIJ Inviterer

En hyldest til kunsten, litteraturen og mennesket ved Københavns eget Dostojevskij – monument på Assistens Kirkegård.

Fjodor Dostojevskijs (1821 – 1881) monumentale, skønlitterære forfatterskab er mere levende end nogensinde. Tirsdag den 3. november 2020 hylder vi kunsten, litteraturen og mennesket ved Københavns eget Dostojevskij – monument på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Dostojevskijs unikke værker rummer en så overbevisende psykologisk sandfærdighed og kraft, at han i dag regnes blandt verdenslitteraturens største menneskekendere. Dostojevskij byder os at se ind i vore medmenneskers hemmeligste afkroge.

I 2021 er det 200 år siden, at den store russiske forfatter blev født og han fejres over hele verden.

Glæd dig til bl.a. at opleve debattører, forfattere, poesi, teater og masser af sang og musik. Vær med til en begivenhed, der løfter ånden og rører hjertet!

Du kan se og downloade programmet HER

TALK: Krukken & kulturhistorien

Tirsdag, 10. november kl. 17-18

Oplev ph.d. Rune Frederiksen, klassisk arkæolog og Samlings- og forskningschef på Glyptoteket, introducere keramikkens rolle i kunst- og kulturhistorien i forbindelse med den aktuelle udstilling FED LER – Krukker i kunsten nu på Gl. Holtegaard.   

Keramiske krukker og potteskår er en af vores vigtigste kilder til viden om fortidens kulturer og kunst. Tidlig keramik fortæller meget om menneskets trang til at udtrykke sig kunstnerisk og vidner om, at fænomenet går mange tusinder af år tilbage.

Alle deltagere, der har lyst, får undervejs en klump ler i hånden og en enkel opgave. 

Billet nødvendig til arrangement:
Voksen 95 DKK / Seniorer og studerende 85 DKK / KLUBmedlem 30 DKK

Billet købes HER indtil en time før arrangementet starter.
Billet kan også købes i billetsalg på Gl. Holtegaard på dagen, hvis der ikke er udsolgt online.

Begrænset antal pladser.

HOLD JER OPDATERET OM ÆNDRINGER HER PÅ KUNSTHALLENS HJEMMESIDE

Walk & talk med Maria Gadegaard

Tirsdag, 6. oktober kl. 17-18

Få en unik introduktion til udstillingen FED LER – krukker i kusnten nu, når Gl. Holtegaards direktør, Maria Gadegaard, viser rundt i udstillingen og fortæller om et udvalg af udstillingens værker samt om idéen bag udstillingens sanselige iscenesættelse.

Alle deltagere, der har lyst, får undervejs en klump ler i hånden og en enkel opgave. 

Billet nødvendig til arrangement:
Voksen 95 DKK / Seniorer og studerende 85 DKK / KLUBmedlem 30 DKK

Billet købes HER indtil en time før arrangementet starter.
Billet kan også købes i billetsalg på Gl. Holtegaard på dagen, hvis der ikke er udsolgt online.

Begrænset antal pladser.

HOLD JER OPDATERET OM ÆNDRINGER PÅ KUNSTHALLENS HJEMMESIDE