KOMMUNIKATIONSSTÆRK OG KUNSTINTERESSERET PRAKTIKANT TIL LILLE KUNSTBOGSFORLAG MED STORE AMBITIONER

Vi søger en praktikant til kunstbogsforlaget Roulette Russe i foråret 2021. Du skal væreinteresseret i kunst og kultur og have mod på at indgå i udgivelsesprocessen helt fra idébasis og fundraising til salg og formidling af den endelige bog, herunder assistere i forbindelse med planlægning og afvikling af boglanceringer.

Ansøgningsfrist d. 15. december kl. 12.

Kommunikationspraktikant til FABRIKKEN for Kunst og Design

Vil du være med til at sætte dit præg på sociale medier og kommunikation på Danmarks største atelierfællesskab for kunstnere og designere – og brænder du for visuel formidling af kunst og kunstneriske processer? Så er du måske vores næste praktikant i forårssemesteret 2021.


FABRIKKEN for Kunst og Design søger en praktikant til kommunikationsopgaver fra februar 2021 og 3-6 måneder frem.
Vi er et levende hus, hvor nye projekter, kunstværker og produktioner tager form hver eneste dag. Vi er bl.a. værter for flere internationale artists in residence årligt og afholder Open Studio-arrangementer og Åbent Hus. Som noget helt nyt, har vi netop har lanceret udstillingsplatformen ’FABRIKKEN Afd. AC’ i samarbejde med Amager Centret. Vi søger derfor en universitetspraktikant på deltid til foråret, der har lyst til at hjælpe os med formidling og afvikling af FABRIKKENs aktiviteter, i tæt samarbejde med FABRIKKENs kommunikationsmedarbejder, kontor, kunstnere og designere, samt eksterne samarbejdspartnere.

Hos os kommer du til at få ansvar for dine egne mindre projekter. Derfor er det vigtig for os, at du kan lide at arbejde struktureret, har sans for at finde nye spændende vinkler og formidle visuelt indhold på en kreativ og interessant måde, samt at du kan lide at skrive – og gør det godt og fejlfrit. Vi er en lille administration i et stort hus, der løser de samlede opgaver i fællesskab. Du vil derfor blive del af et uformelt og kreativt miljø, hvor der er let til latter og plads til stor indflydelse på arbejdsopgaverne.


Arbejdet vil bl.a. bestå af:

  • Produktion og udvikling af indhold, med fokus på billeder og video, til sociale medier, hovedsageligt på Facebook og Instagram
  • Udvikling, optimering og implementering af indhold på hjemmesiden i samarbejde med kommunikationsmedarbejderen
  • Markedsføring af FABRIKKENs projekter, events og faciliteter
  • Planlægning og afvikling af offentlige arrangementer
  • Forefaldende opgaver på lige fod med kontorets øvrige ansatte

Til gengæld tilbyder vi:

  • Praktisk erfaring med kommunikation og visuel formidling af kunst og kunstneriske processer
  • Unikt indblik i kunst- og kulturverdenen
  • Muligheden for at sætte dit eget præg på FABRIKKENs visuelle fortælling
  • En udfordrende arbejdsplads med direkte kontakt til kunstnere, designere og en række samarbejdspartnere indenfor kunst og kultur

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er tilknyttet en uddannelse indenfor kulturformidling, kommunikation, markedsføring eller en lignende relevant uddannelse.


Derudover er den en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med Facebook og Instagram og har indsigt i at bruge sociale medier strategisk og effektivt
  • Er god til at tage billeder og har erfaring med at optage og redigere video, samt tilrettelægge visuelt indhold på en levende og interessant måde
  • Skriver godt på både dansk og engelsk og er god til at formidle kunst- og kulturprojekter korrekt og kreativt. Dansk er vores primære kommunikationssprog og et godt skriftligt dansk er derfor en nødvendighed
  • Har kendskab til opdatering og administration af website i WordPress
  • Er åben, imødekommende, initiativrig, kan arbejde selvstændigt og trives i et dynamisk, til tider hektisk, miljø

Praktisk

Praktikken er ulønnet, og det er derfor vigtigt, at den kan indgå som meritgivende praktik som led i en igangværende uddannelse. Praktikperioden løber fra februar eller snarest derefter og min. 3-6 måneder frem, efter aftale alt afhængig af din studieordning. Arbejdstiden er som udgangspunkt 20-25 timer fordelt på 3-4 dage ugentligt indenfor almindelig kontortid, og kan tilrettelægges så den passer til dit studie. Aften og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med afvikling af arrangementer.


Send en kort motiveret ansøgning, CV og relevante bilag til sss@nullffkd.dk senest mandag den 30. november kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 49/50.


Har du spørgsmål til praktikken er du velkommen til at kontakte kommunikations- og outreachmedarbejder, Sidsel Søgaard Spas, på telefon 32 54 94 24 (mandag – onsdag kl. 10-16) eller på sss@nullffkd.dk.


FABRIKKEN for Kunst og Design på Amager i København huser godt 50 individuelle værksteder for kunstnere, designere og beslægtede faggrupper. Centralt i bygningen findes en produktionshal på 1000 kvadratmeter, som lejes ud til kunst- og kulturproduktioner samt events. FABRIKKEN er desuden afsender på en række projekter, herunder Artist in Residence-programmer, kunstbiennalen Alt_Cph, udstillingsplatformen ’FABRIKKEN Afd. AC’ og diverse outreach- og undervisningsprojekter.

Læs mere på ffkd.dk

Er du FOF Københavns nye kommunikationspraktikant?

Brænder du for vidensformidling, folkeoplysning og kommunikation? Er du nysgerrig på verden omkring dig, ønsker du at sætte fut i den demokratiske samtale, og kribler det i dine fingre for at skabe indsigt og aha-oplevelser hos en bred målgruppe?

Så er en praktikstilling hos FOF København måske noget for dig.

FOF København er Danmarks største aftenskole, og vores udbud spænder bredt: Fra det højaktuelle foredrag om tidens store debatemner, over kurser i sprog, kommunikation, madlavning og motion, til kreative kurser, musik- og sangundervisning.

Som universitetspraktikant hos FOF København kommer du til at arbejde på tværs af kommunikationsafdelingen og den afdeling, der udvikler vores udbud af foredrag og debatarrangementer.

Du får bl.a. oplæring i og erfaring med

  • Journalistik. At skrive korte og fængende tekster om vores arrangementer og producere content på tværs af digitale kanaler – f.eks. artikler, interview, guides, opskrifter og videoteasers til sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve.
  • Grafisk opsætning. At designe flyers, annoncer, plakater og lignende.
  • PR og markedsføring. At bidrage til pressearbejdet og markedsføringen af udvalgte foredrag og debatarrangementer med et særligt fokus på den digitale markedsføring (SEO, SEM og annoncering på sociale medier).
  • Produktudvikling. At bidrage til programplanlægning med idéer til nye foredrag og debatskabende arrangementer.
  • Events. At afvikle foredrag og debatarrangementer (lede debatter og facilitere dialog mellem foredragsholdere og publikum m.m.).

Din profil

  • Relevant uddannelse. Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse inden for humaniora, kommunikation eller marketing.
  • Formidling. Du elsker at arbejde med sproget, skrive tekster, der skaber opmærksomhed, og har mod på at stå på en scene.
  • Udsyn. Du interesserer dig for verden omkring dig, er storforbruger af kultur og medier og har fingeren på pulsen ift. nye tendenser.
  • Personlighed. Som person er du initiativrig, har mod på at kaste dig ud i nye opgaver og er ikke bange for at stille spørgsmål undervejs. Du har blik for den gode historie og ideer til, hvordan den kan formidles til forskellige målgrupper.
  • Teknisk flair. Du har mod på at lære at arbejde med Adobe-pakken, CMS-systemer, Facebook Business Manager og Google My Business. Ved afvikling af foredrag og debatarrangementer er det vigtigt, at du efter oplæring selv kan styre teknikken, holde hovedet koldt og problemløse, hvis projektor, mikrofon e.l. driller.

Vi tilbyder

  • en spændende og afvekslende hverdag med rig mulighed for faglig udvikling
  • en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og kort fra idé til handling
  • mulighed for at sætte dit eget præg på praktikken og skabe en masse målbare resultater
  • mulighed for gratis deltagelse på alle vores kurser og foredrag

Det praktiske

Der er tale om ulønnet uddannelsespraktik – det er derfor en forudsætning, at forløbet indgår som del af din uddannelse. Praktikopholdet er planlagt til forårssemesteret 2021 og bliver tilrettelagt, så det passer ind i dit studie. Vi bestræber os på at tilpasse de konkrete arbejdsopgaver til dine interesse- og kompetenceområder.

Ansøgningsfrist og ansættelse

Send en kort motiveret ansøgning inkl. cv og eksamensbevis hurtigst muligt og senest 15. december 2020 til kommunikationschef Natascha Bang Jespersen på nbj@nullfofkbh.dk.

Læs mere om FOF København på fofkbh.dk

Bygningsstyrelsen søger en engageret kommunikationsstudent

Vil du lære at lave videoer til sociale medier, intranet og vores hjemmeside samt lære at afvikle et webinar? Og ønsker du at få erfaring og indblik i kommunikation i Danmarks største offentlige ejendomsvirksomhed? Så er du måske vores nye kommunikationsstudent!

Som student vil du blive en del af et velfungerende kommunikationsteam, der er centralt placeret i styrelsen. Her vil du opleve en arbejdsdag, hvor humøret er højt, og hvor der ofte skal leveres med korte frister. Vi lægger derfor vægt på, at du er en god holdspiller og udadvendt.

Dine arbejdsopgaver
I det daglige kommunikationsarbejde får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver. Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Videoproduktion og grafisk arbejde
  • Webinarer
  • Vedligehold af intranet og hjemmeside
  • Redaktion af vores sociale medier
  • Nyheder – både eksternt og internt

Flair for video og billeder
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse, gerne inden for kommunikation. Du er proaktiv, arbejder struktureret og er god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt.

Det er en fordel, hvis du kan fotografere, redigere billeder og lave korte videoer, da vi arbejder på at gøre vores kommunikation mere visuel. Har du produceret en video, må du meget gerne indsætte et link til den i din ansøgning.

Derudover ser vi gerne, at du kan holde fokus på en opgave samt tage ansvar for dine opgaver.

Om os
Bygningsstyrelsen er den største ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vi løfter vores opgave i en stærk bygherrefunktion gennem nybyggeri og moderniseringer, ved at udleje statens ejendomme og ved at videreformidle private lejemål til de statslige institutioner. Derudover leverer vi serviceydelser som reception, kantine og rengøring med videre til en del af de statslige institutioner.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Du vil have en hjemmezone, hvor dine kollegaer i centeret primært er. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning, fordi vi i Bygningsstyrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og vidensdeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 15 timer og er som udgangspunkt fordelt på to faste ugentlige arbejdsdage.

Vi synes, det er vigtigt, at du som studerende har mulighed for at kombinere studier og arbejde på en god måde, og vi er derfor fleksible i forhold til eksamensperioder og lignende. Vi forventer også fleksibilitet den anden vej i forbindelse med større deadlines.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen mellem staten og HK. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transport- og Boligministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Du skal ved ansættelsestidspunktet kunne vise skriftlig dokumentation for relevant studieaktivitet.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pressechef Carsten Engedal, tlf. 41 70 13 51.

Lyder stillingen interessant, så send os en ansøgning og CV senest den 10. december. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvittering indenfor 24 timer, som betyder, at vi har modtaget din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 51 med forventet tiltrædelse den 15. januar 2021 under hensyntagen til eventuelle eksaminer.
 

Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed og bygherre. Vi leverer arbejdspladser til statslige institutioner og fysiske rammer til universiteter. Mangfoldighed er et aktiv, som vi bruger i vores hverdag for at løse vores opgaver. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, etnicitet eller religion til at søge.

KOMMUNIKATIONS- OG MARKEDSFØRINGSANSVARLIG TIL NORDENS STØRSTE FOTOFESTIVAL

Copenhagen Photo Festival er Nordens største fotofestival. Vi leder efter den person der kan gribe de mange facetter og nå ud til festivalens målgrupper og sørge for, at alle der interesserer sig for fotografi, også kender til Copenhagen Photo Festival.

Copenhagen Photo Festival er Nordens største fotofestival og løber af stablen næste gang 3.-13. juni 2021. Vi er et lille sekretariat bag en stor og bredspektret platform af fotografer og fotobaserede kunstnere, udstillingssteder og samarbejdspartnere inden for både det private og det offentlige, nationalt og internationalt.

CPF har store ambitioner og befinder sig et sted hvor der skal tages et kvantespring. Vi har en overordnet plan og vision, men den rette kommunikations- og markedsføringsansvarlige skal bane vejen og få kernefortællingen ud over rampen. Fotografiet er et populært, provokerende, smukt, skræmmende og magtfuldt medie og en kunstform i rivende udvikling.

Vi leder efter den person der kan gribe de mange facetter og nå ud til festivalens målgrupper og sørge for, at alle der interesserer sig for fotografi, også kender til Copenhagen Photo Festival.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Du skal være med til at skærpe CPF’s kernefortælling
  • Du skal være med til at lægge den nye kommunikations- og markedsføringsstrategi inden for den vedtagede budgetramme
  • Du kommer til at stå i spidsen for et lille team af deltidsansatte og praktikanter, der assisterer med eksekveringen
  • Du får fleksible arbejdsvilkår og et skønt arbejdsmiljø i historiske Villa Kultur
  • Du får lov at afprøve nye formater mellem det trykte og det digitale

Forventninger til dine kvalifikationer

  • Indgående erfaring med SoMe-kommunikation og digital annoncering
  • Godt kendskab til traditionelle medier og et bredt netværk
  • En relevant uddannelse indenfor kommunikation, journalistisk eller marketing ELLER stor arbejdserfaring inden for område
  • Et stærkt strategisk gen
  • Erfaring fra andre kulturevents er en klar fordel, men ikke en forudsætning
  • Interesse for visuel kultur og fotografi og kendskab til branchen og kunstscenen

Vi forestiller os at du som type

  • Tænker helhedsorienteret, så CPF’s position altid styrkes (hhv. lokalt, nationalt og internationalt og hhv. i forhold til publikum vs. professionelle)
  • Er nysgerrig og elsker at tænke utraditionelt og på tværs, men dog fokuseret
  • Tænder på at lægge den rette strategi og se den blive eksekveret
  • Værdsætter et arbejdsmiljø præget af humor, uhøjtidelighed og åbenhed

Ansættelse
CPF er en nonprofitorganisation finansieret af off. og private fondsmidler, private partnerskaber og festivalindtægter, og sekretariatets størrelse er meget sæsonbetonet med en håndfuld personer i efteråret og det dobbelte i foråret plus ca. 100 frivillige under festivalen. Løn- og ansættelse forhandles for et år ad gangen med forventning om forlængelse. Stillingen er pt. en deltidsstilling med en stor indsats i forårshalvåret (særligt april-juni) og en væsentlig mindre i efteråret. Du vil derfor kunne kombinere jobbet med andre opgaver i løbet af et år.

Ansøgningsfrist 20. november kl. 12
Vi afholder samtaler ultimo november-primo december med ansættelsesstart 1. januar 2021 eller hurtigst muligt derefter. Inden jul afholder vi en workshop om nye markedsføringstiltag og ønsker at du deltager som en kickstart på din ansættelse.

Du søger jobbet ved at sende to dokumenter: CV med relevant erfaring og uddannelse samt en motiveret ansøgning hvori du beskriver hvordan en succesfuld festival ser ud under dit lederskab. Send det hele i en samlet pdf til direktør Maja Dyrehauge Gregersen på maja@nullcopenhagenphotofestival.com. Har du spørgsmål, er du er velkommen til at ringe: 42 44 20 10.

Om Copenhagen Photo Festival
Copenhagen Photo Festival er Nordens største festival, der næste gang finder sted d. 3.-13. juni 2021 med mere end 50 udstillinger i samarbejde med gallerier, museer og kulturinstitutioner i København og Sydsverige. Hvert år bidrager 250 danske og udenlandske fotografer til festivalen, der har et samlet besøgstal på ca. 55.000. Festivalens centrum ligger på Refshaleøen og er præget af øens industrielle historie. I 11 dage er fotografi på dagsordenen under tre hovedsøjler: Framing Identity, Framing Society og Framing Vision med udstillinger, workshops, talks, portfolio reviews m.m.

Læs mere om Copenhagen Photo Festival på vores site.

Praktikant(er) søges til kunst- og kulturbureau i vinter/forår 2021

På Creator Projects skaber vi nytænkende kunstprojekter i Danmark og udlandet. Vi arbejder internationalt med kunst som en ressource gennem tætte samarbejder med kunstnere, offentlige instanser, institutioner, virksomheder og private aktører. Vi kan tilbyde et 3-6 måneders praktikophold, hvor du vil få en grundig forståelse af arbejdet med samtidskunst i den danske og internationale kunstbranche samt praktisk erfaring med alle led af kunst- og kulturprojekter, lige fra indledende kuratorisk idé til afvikling.

Dysfertil

EN FOTOGRAFISK KUNSTNERBOG AF JANEMARIA MEKOLINE PEDERSEN
Det har ikke været et problem at blive gravid gennem årene. At forblive gravid har dog været fyldt med kropslig dysfunktionalitet for Janemaria. Professionel insemination og farmaceutisk hjælp ændrede ikke den omstændighed, at fosteret aldrig overskred 12 uger. Hver gang afviste hendes krop graviditeten, og i dets sted voksede sorgen.

KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER

TEATER FÅR302 PRÆSENTERER:

KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER
– EN MUSIKALSK MONTAGE

 Kære ven af TEATER FÅR302,

Vi har den glædelige fornøjelse af at kunne tilbyde jer billetter til forpremieren på: 
KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER 
til en særpris á kun 115,-

Fredag d. 27.november 2020, kl. 20.00
Teater Får302, Toldboldgade 6, 1253 København K

HØJAKTUEL POLITISK OG MUSIKALSK MONTAGE MED DRENGESOPRANER FRA DET DANSKE DRENGEKOR
Med KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER lader instruktøren og fire markante danske dramatikere sig inspirere af Bertolt Brechts ikoniske scenekatalog: DET TREDJE RIGES FRYGT OG ELENDIGHED for sammen at skrive et nyt katalog anno 2020. Med helt nyskrevne scener, digte og sange undersøger de i samarbejde med komponisten Matilde Böcher, hvordan menneskets moralske kompas sættes under pres i krisetider i et samfund, hvor der sondres imellem et “os og dem”. Hvordan påvirker det vores menneskelige relationer, når ord som fx “re-immigration” og “hjemsendelse” er blevet en hel naturlig del af den politiske diskurs?

 Med tre skuespillere på scenen vil disse montager af tekster og sange, inspireret af Kurt Weills satiriske blanding af salon- og kabaretmusik, der blandt andet er sunget sammen med drengesopraner fra Det Danske Drengekor, illustrerer hvordan angst, paranoia og afmagt har sneget sig helt ind i danskernes hverdagsliv.

Forpremiere vennebilletter til 115 kr. købes via nedestående link:

 Vi glæder os til at se jer!

De bedste hilsner
Teater Får 302 og hele holdet bag 
KATALOG OVER KOMMENDE KATASTROFER

FACEBOOK-EVENT

For andre grupperabatordninger til blandt andet unge og studerende, med billetpriser helt ned til kun

40 kr. pr. stk. til valgfri dag (ved køb af minimum 6 billetter), læs mere her: 

  **************************** 

Idé, instruktion og tekstudvikling: Anne Zacho Søgaard
Medvirkende: Tilde Maja Fredriksen, Marie Lydie Nokouda og Brian Hjulmann
samt drengesangere fra Det Danske Drengekor: Noah Lützen, Jonathan Beyer-Karlshøj og Fang Qi.
Tekst: Peter-Clement Woetmann, Joan Rang Christensen, Mikkel Trier Rygaard og Julie Maj Jakobsen
Komponist: Matilde Böcher
Indstudering af musik med drengesangere: Chefdirigent ved Det Danske Drengekor Emil Ritter
Dramaturg: Miriam Frandsen
Scenografi og kostumer: Rebekka Bentzen
Lysdesign: Jim Falk og Suni Joensen
Producent: Karina Dichov Lund
Produktionsleder og bygger: Karl Jes Jessen
Instruktørassistenter: Ea Arnkov og Amalie Christian
Foto: Åsmund Sollihøgda
Presseansvarlig: Carla Gianetti
Produceret i samarbejde med: Får302

Genre: Musikalsk montage / Ny dansk dramatik
Varighed: ca. 100 min.
Spilleperiode: 28.11.20-19.12.20 / Mandag-fredag kl. 20, lørdag kl. 17

Støttet af: Statens Kunstfond, Wilhelm Hansen Fonden, Beckett Fonden, Københavns Kommune, Dansk Skuespillerforbund og FDS

****************************

Gå trygt i teatret, vi passer på dig! 

På Teater Får 302 følger vi myndighedernes anbefalinger og retningslinjer, som du også vil modtage info om på mail, når du køber en billet. Fra torsdag 29. oktober skal alle bære mundbind, derfor skal du bære mundbind ved ankomst til teatret, i foyerområdet, og når du rejser dig op inde i salen. Vi beder om, at du selv medbringer mundbind. Når du sidder ned i foyeren og inde i salen, kan du tage dit mundbind af. Vi beder jer holde afstand til hinanden både udenfor og i foyeren, og når I skal ind og ud af salen. 
I tilfælde af aflysning er det muligt at få refunderet billetterne.

 ****************************