Praktikant til kommunikation, markedsføring og arrangementer på Glyptoteket

Skal du i praktik i foråret 2023? Og har du lyst til at få erfaring med kommunikation, markedsføring og arrangementer på et af verdens smukkeste museer?

Så er det nu, du skal spidse blyanten og sende os en ansøgning.

Vi søger en motiveret praktikant med gode idéer og mod på at prøve kræfter med mange forskellige opgaver – praktiske, kreative, skriftlige og alt det, der opstår løbende.

Vi forventer ikke kunstfaglig baggrund, men en stærk interesse for kulturområdet er en fordel. Du skal være fra en relevant lang videregående uddannelse inden for kultur, kommunikation, sprog eller markedsføring.

Ansøgningsfrist: 15. november.

Læs mere nederst på siden her: https://glyptoteket.dk/ledige-stillinger/

O – Overgaden søger praktikanter til forårssemesteret 2023

På O – Overgaden Institut for Samtidskunst, der har til huse i et tidligere trykkeri ved Christianshavns kanal, arbejder vi for at udbrede kendskabet til nye, unge og eksperimenterende kunstnerskaber. Vi præsenterer årligt omkring otte store soloudstillinger samt en lang række relaterede kunstnersamtaler, performances, koncerter, filmvisninger og debatter.

Vi tilbyder lige nu to studierelaterede praktikforløb i foråret 2023 – ét med fokus på kommunikation og ét med fokus på kuratering.

Du kan læse meget mere om praktikstillingernes indhold O – Overgaden’s program på vores hjemmeside

Ansøgningsfristen er d. 20. november. Vi indkalder kandidater til samtale løbende og forventer at afholde de sidste samtaler onsdag d. 23. november.

Fotografisk Center søger praktikanter

Fotografisk Center i Kødbyen søger 2 universitetspraktikanter til forårssemesteret 2023.

Her vil du kunne prøve kræfter med et alsidigt og lærerigt praktisk forløb, der giver en god indsigt i og erfaring med kuratering, drift, kommunikation og
formidling i en kunsthal med store ambitioner.

Vi søger en udstillings- og en formidlingspraktikant.

Læs mere i stillingsopslaget her: https://www.fotografiskcenter.dk/ledige-stillinger

eller downloade opslaget her:

For yderligere information om stillingerne kontakt Fotografisk Center
på 3393 0996 eller info@nullfotografiskcenter.dk. Læs mere om
kunsthallen her: www.fotografiskcenter.dk

Praktikant på Bloom & Golden Days i foråret 2023

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at formidle videnskab, historie og kultur igennem live-events? Så er du måske en af ADBCs nye praktikanter i foråret 2023. Bliv en del af det hold, der hvert år stabler festivalerne Bloom og Golden Days på benene.

Praktikanter søges til både produktion, program og udvikling.

Ansøgningsfrist 1. november.

https://www.adbc.studio/ydelser/job/bliv-praktikant-paa-bloom-golden-days

Samtale. Jagten på Tutankhamon

ARRANGEMENT PÅ GLYPTOTEKET
LØRDAG DEN 5. NOVEMBER 2022 KL. 14.00-15.00

Lyt med, når vi i anledning af 100-året for fundet af Tutankhamons grav udfolder en dramatisk fortælling med helte og skurke, forbandelser, ørkenstøv, glitrende guld og rygter om et 3.000 år gammelt kongemord.

Her mødes Nicky Nielsen, ægyptolog og forfatter til Jagten på Tutankhamon, og museumsinspektør på Glyptoteket Tine Bagh i en samtale om den unge kronprins, der blev forældreløs som seksårig og endte på Ægyptens trone i en alder af kun otte år.

Han regerede i mindre end et årti, før han døde pludseligt. Men i døden kom han og hans gyldne gravskatte til at fylde mere i den vestlige verdens fantasi end alle andre ægyptiske faraoer til sammen.

Glæd dig til at høre den fascinerende historie om arkæolog Howard Carters opdagelse af Tutankhamons grav.

OM NICKY NIELSEN
Forfatteren Nicky Nielsen er lektor i ægyptologi ved University of Manchester. Han har deltaget i en lang række udgravninger i Ægypten. Jagten på Tutankhamon er hans første bog på dansk.

OM JAGTEN PÅ TUTANKHAMON
Da arkæologen Howard Carter efter ti års ihærdig søgen den 4. november 1922 fandt indgangen til barnekongen Tutankhamons grav, var hans lykke gjort. Der var nok guld til at gøre ham og hans sponsor, adelsmanden Lord Carnarvon, både berømte og stenrige.

Men ikke alt var fryd, guld og gammen. Fundene førte til et verdensomspændende mediecirkus, styrkede nationalistiske strømninger i Ægypten og var med til at forværre det anspændte forhold mellem Ægypten og Storbritannien.

Jagten på Tutankhamon fortæller den fascinerende historie om Howard Carters opdagelse af Tutankhamons grav, om den tid og det miljø, opdagelsen fandt sted i, og om Ægypten både i oldtiden og i mere moderne tid. Desuden handler bogen om, hvordan den vestlige verden reagerede på opdagelsen af Tutankhamons grav, og hvordan hans gravskatte inspirerede mode, arkitektur, kunst og litteratur. Køb bogen her

BILLETTER
Voksne: 145 kr.
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 kr.
Årskortholder: 30 kr.
Under 18 år: 30 kr.

Billetter købes via Billetto her
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Arbejdermuseet søger praktikanter forår 2023

Prøv kræfter med historien på et af Danmarks sejeste museer.

Vi søger to studiepraktikanter til dette forår og vi ser frem til at høre fra jer.

Fristen er 18. november.

Hvis du har spørgsmål så skriv til ja@nullarbejdermuseet.dk

Læs mere her

Studiepraktikant til arrangementsafdelingen

Studiepraktikant til særudstillingen om arbejderhistoriens kvinder

Ledige stillinger | Arbejdermuseet

Mange hilsner

Josefine Albris, arrangementsansvarlig Arbejdermuseet

Redaktørassistent med flair for tekst- og billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

Har du en bred interesse for kultur, et kreativt blik, en skarp pen og et nysgerrigt sind? Så er det lige dig, vi leder efter på redaktionen hos Strandberg Publishing, hvor du kan være med til at lave Danmarks flotteste bøger. Vi søger nemlig en praktikant til vores kontor i hjertet af København til foråret 2023.

Om forlaget

Vi udgiver faglitteratur inden for arkitektur, design, kunst, kulturhistorie, kogekunst og livsstil i tæt samarbejde med nogle af landets største kulturinstitutioner. Vores udgivelser tæller bl.a. Argumenter imod kvinder, Berørt – om dansk kunst i det nye årtusinde, Anne Marie Carl-Nielsen, Keramikkens sprog, Fremad samt værker om kvinder i dansk kunst, Marimekko, Børge Mogensen, Eva & Nils Koppel, Marie Gudme Leth, Verner Panton og kogebogen Osteria 16 m.fl.

Vi er et mindre forlag, så du får mulighed for stifte bekendtskab med en bred vifte af forlagsopgaver og få et grundigt indblik i bogproduktion fra spæd idé til færdig udgivelse: fra redaktionelle overvejelser, korrekturlæsning, billedredaktion, udarbejdelse af formidlingstekster, kontakt til journalister, opslag på sociale medier til salgs- og pressearbejde foruden opgaver af administrativ og praktisk karakter.

Du får lejlighed til at arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver og samarbejde med redaktører, grafikere og forfattere på en levende arbejdsplads, hvor både indbudte og uventede gæster gerne lægger vejen forbi.

Praktisk

Vi søger en praktikant, som har mulighed for at tiltræde februar 2023 eller snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til Claudia Rebecca Juul.

Claudia Rebecca Juul: +45 2230 3554 claudia@nullstrandbergpublishing.dk

Kunsthal Charlottenborg søger praktikanter til foråret 2023

Vil du i praktik på et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa?

Kunsthal Charlottenborg søger praktikanter til foråret 2023 inden for hhv. udstilling, kommunikation og events. Læs mere om de to praktikstillinger her:

Udstillingspraktikant:
http://kunsthalcharlottenborg.dk/…/kunsthal…/

Kommunikations- og event praktikant:
http://kunsthalcharlottenborg.dk/…/kunsthal…/

Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2022. Vi glæder os til at høre fra dig!

Studentermedarbejder til Ordrupgaard

Ordrupgaard søger en selvstændig og fleksibel studentermedarbejder, som 15 timer om ugen kan assistere museets to inspektører og registrator med forskellige opgaver i forbindelse med museets samlinger og særudstillinger.

Ansøgningsfristen er d. 6. november 2022.

Læs hele opslaget her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=161651&DepartmentId=9869&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Kunstbureauet Another Public søger praktikant til foråret 2023

Er du interesseret i kuratering og formidling af kunst i det offentlige rum? Og kunne du tænke dig at få erfaring med de konkrete metoder og processer, der skal til for at realisere en udstilling udenfor museets vægge?

Another Public søger en praktikant til foråret 2023, hvor vi blandt andet afvikler projektet ART x ACTION; en aktivistisk kunstudstilling, der indtager TV, aviser, reklamepladser, supermarkeder, sociale medier og andre markedsføringsdomæner. Udstillingen foregår i 9 kommuner på Fyn og involverer en række nye værker, et event program og en større kommunikations- og formidlingsindsats.

Som praktikant er du med til at realisere udstillingen i samarbejde med projektets kurator, kunstnere og partnere. Du kommer med ind i maskinrummet og får erfaring med en række af de konkrete opgaver, der skal løftes både før, under og efter udstillingen. Undervejs får du mulighed for at sætte dit eget præg og du vil få løbende sparring og feedback på dit arbejde.  

Som praktikant vil dine opgaver typisk være af formidlende, koordinerende og praktisk karakter. Det kan være varetagelse af sociale medier, skriftligt arbejde samt planlægning og afvikling af enkeltstående aktiviteter.

Praktikken starter i februar 2023 og varer frem til juni 2023. Der er mulighed for at starte tidligere eller senere afhængig af, hvad der passer dig og dit studieforløb. 

Hvis du er interesseret, så send en kort ansøgning og cv til:

Kurator og leder:
Amalie Frederiksen
amalie@nullanotherpublic.com
www.anotherpublic.com