Kunstprojektet, Lokal-Global-Plan, søger kunstformidler

Lokal-Global-Plan er et kunstprojekt i det offentlige rum på og omkring Ålekistevej i Vanløse. Projektet er præmieret af Statens Kunstfond og vil finde sted fra den 19. maj – 5. Juni, 2011.

Vi søger en kunstformidler til hjælp med det forbedrende arbejde og afvikling af udstillingsprojektet.

Stillingen vil bestå af flg. arbejdsopgaver:

– Fundraising (herunder egen løn)

– Kommunikation og Formidling af projektet

– Redaktør til en avis (udstillingskatalog)

Stillingen er blevet ledig, da en af hovedarrangørerne bag projektet har fået arbejde i udlandet. Du vil med stillingen få dine egne ansvarsområder, og der forventes desuden at du er fleksibel og har erfaring med formidling af større udstillinger i det offentlige rum.

Til gengæld kan vi tilbyde et spændende arbejde med en række danske og udenlandske kunstnere og andre samarbejdspartnere og et arbejdsmiljø hvor du selv kan være med til at sætte dagsorden og et stort medansvar.

Hvis du er interesseret, så send os en mail med CV og en kort præsentation af dig selv senest den 1. Januar, 2011.

Vi glæder os til at høre fra jer

Med venlig hilsen

Jens Axel Beck og Heidi Hove

Lokal-Global-Plan

jensaxelbeck@nullgmail.comellerheidihovepedersen@nullgmail.com

Præsentation af Lokal-Global-Plan

Udstillingsprojektets sigte er i en periode at fremhæve dette byrum ved at invitere en række danske og internationale kunstnere til at arbejde med lokaliteten. Lokal-Global-Plan er kurateret af Jens Axel Beck, Heidi Hove og Stine Hebert, som på forskellig vis har tilknytning til Ålekistevej-kvarteret, og projektet er opstået ud fra et ønske om at skænke sit lokalområde større opmærksomhed.

Med Lokal-Global-Plan søger vi at sætte fokus på en bydel i Københavns Kommune, som ikke har fulgt tem­poet for resten af byens hastige forandringer og moderniseringsprocesser. Ved første øjekast virker Ålekistevej som en temmelig stillestående lokalitet, men ved nærmere granskning bliver det klart, at kvarteret består af små tidslommer, som hver især er et originalt indslag i bybilledet. Det i sig selv ser vi som en beva­ringsværdig kvalitet, men bybilledet præges også af konform arkitektur og tung trafik.

Hovedparten af de mange bilister og cyklister, som hver dag passerer Ålekistevej, har sandsynligvis aldrig stoppet op eller opholdt sig her. Udstillingen inviterer derfor både de lokale beboere såvel som den gennem­kørende beskuer til at standse et øjeblik og reflektere over en kontekst, der normalt tages for givet. Ved at præsentere en vifte af interdisciplinære kunstprojekter håber vi at skabe opmærksomhed omkring Ålekistevej som et område for uventede indtryk, lyde, udvekslinger og services – et sted hvor man har lyst til at opholde sig. Vi ønsker at introducere vores naboer for kunstneriske udsagn placeret i øjenhøjde, og derved skabe en midlertidig forskydning af det vante.

Lokal-Global-Plan er ikke et bud på en ny byplanlægning eller en efterlysning af et kvarterløft. Projektet er snarere en katalysator for refleksion over et givent nærmiljø. Lokal-Global-Plan ønsker at udfordre og kom­mentere på lokalområdet i Vanløse, og åbne op for en diskussion omkring hvilke kvaliteter kvarteret rummer.

Nedtællingsgalla d. 1. november: Joaquin Phoenix som rapper

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

I'm Still Here © Magnolia Films

På dagen før dagen før dagen før dagen hvor CPH:DOX officielt sparkes i gang (4. november), kan du få en forsmag på en af de uden tvivl mest populære film i årets program for CPH:DOX, nemlig Casey Afflecks I’m Still Here (IMDb).

Som du måske kan huske fra diverse Youtube-klip, annoncerede Joaquin Phoenix noget overraskende i 2008, at han fremover ville hellige sig rap frem for skuespil. Casey Affleck fulgte Phoenix forvandling hele vejen fra dygtig skuespiller over Letterman-besøg med fuldskæg og rodet hår mod ludere, kokain og det, der er værre. Hele stuntet viste sig dog senere at være bluff, og dermed er I’m Still Here en underlig hybrid: Skuespil i et dokumentarisk univers.

Filmen vises tre gange under CPH:DOX 2010. Den 5/11 i Empire, og 6/11 og 9/11. i Grand, men allerede på mandag har du mulighed for at opleve filmen i Husets Biograf i Magstræde.

Introduktion til filmen står Jakob Høgel, leder af talentudviklingen New Danish Screen og ekspert i hybridformer mellem fiktion og fakta, for.

Arrangementet, som finder sted i samarbejde med filmbladet Ekko, foregår som skrevet på mandag den 1. november kl. 20 i Husets Biograf, Magstræde 14, København. Billetter koster 90 kr. og bestilles på jack.stevenson@nullmail.dk.

Ny Werner Herzog-film på DOX!

Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.

Her i sidste øjeblik inden det går løs den 4. november, har CPH:DOX gjort noget af et scoop. Festivalen præsenterer Werner Herzogs nye dokumentar Happy People: A Year in the Taiga (IMDb) i europæisk premiere.

Herzog, der har lavet film lige fra Antarktis over Sydamerika, U.S.A. og Mellemøsten, har denne gang besluttet sig for at give et indblik i livet i byen Bakhtia i det allerkoldeste Sibirien. Byens beboere og deres oldgamle traditioner er blevet fulgt i et år, og hvis Herzog har lavet Happy People i sin sædvanlige stil, er beboernes udsagn krydret med originale og overraskende kommentarer og spørgsmål sagt med umiskendelig Herzog-accent.

Filmen vises lørdag 6/11, tirsdag 9/11 og lørdag 13/11, alle dage i Grand Teatret. Du kan købe billetter på http://www.grandteatret.dk og læse mere om filmen på CPH:DOX’ hjemmeside.

Æter (* 1995 – † 2001) genopstår for en enkelt aften

Æter (* 1995 – † 2001) genopstår for en enkelt aften på Københavns Musikteater. Bandet blev dannet af Gry Bagøien og Jacob Kirkegaard i 1995, som et eksperimenterende audiovisuelt projekt. Bandet har turneret i det meste af Europa og både Bagøien og Kirkegaard har været aktive i utallige kunstneriske sammenhænge indenfor stort set alle felter både nationalt og international.

Med udgangspunkt i improvisationer over lyd- og billedkilder vil Æter skabe en art sprudlende, markante hverdagssymfonier som en del af teaterkoncertrækken T/R, der fører publikum ud på en oplevelsesrejse tilført et væld af sansebombardementer.

Hverdagssymfonier er den femte teaterkoncert i rækken. Den 27. november går det selvproklameret mørkrockband Metropolis på scenen.

Se mere på www.kobenhavnsmusikteater.dk

Billetpris: 100 kr.
Studiepris: 75 kr. (kræver studiekort)
Sted: Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7 – lige overfor Café Sommersko
Billetter bestilles via mail billet@nullkobenhavnsmusikteater.dk eller tlf. 3332 5556 (hverdage 13-15).

Omvisere søges til Øregaard Museum

Øregaard Museum er netop genåbnet efter en gennemgribende renovering og søger derfor 1-2 nye omvisere, gerne kunsthistoriestuderende.

Er du interesseret, så send et par linjer om dig selv, dine faglige interesser og formidlingserfaringer til museets direktør Sidsel Maria Søndergaard på e-mail sms@nullgentofte.dk.

Museet
Øregaard Museum har til huse i et fredet landsted fra 1806-8 og rummer en samling af dansk kunst fra perioden 1750-1930. Museet viser årligt 2-3 særudstillinger. Netop nu kan man se åbningsudstillingen På sporet af det skønne – fra København til Dansk Vestindien med værker af bl.a. Jens Juel, C.W. Eckersberg samt nye værker af Søren Lose. Til foråret følger udstillingen Absolut Avantgarde? Franciska Clausen 1921-31.

Øregaard Museum
Ørehøj Allé 2
2900 Hellerup

Læs mere på www.oremus.dk

6 filmfredage på IKK

Filmens afskygninger

IKK, KUA, lokale 21.1.47/49, kl. 16 – 18.30, alle er velkomne

Fredag d. 29.10
Permanent Vacation (Jim Jarmusch, USA 1980)
Filmen som formidler af energi : Introduktion ved Michael Kjær

Fredag d. 05.11
Antonio-das-Mortes (Glauber Rocha, Brasilien 1968)
Rochas revolutionære epos : Introduktion ved Jens Toft

Fredag d. 12.11
Blade Runner (Ridley Scott, USA 1982)
Sci-fi dystopien og Heideggers ’Verdensbilledets tid’ : Introduktion ved Anders Kølle

Fredag d. 19.11
De første film – Edison, Lumière-brødrene, Méliès og The Great Train Robbery
Dynamiske snit / virkelighedens skriftsprog : Introduktion ved Jens Toft

Fredag d. 26.11
Ghost in the Shell (Mamoru Oshii, Japan 1995)
Cyberpunk film noir : Introduktion ved Gunhild Borggreen

Fredag d. 03.12
Trier / Hitchcock (film annonceres senere)
Introduktion ved Lilian Munk Rösing

Bag om udstillingen -Ald Carmarket København

 Jens Haaning fortæller om udstillingen ALD CARMARKET KØBENHAVN i Den Frie Udstillingsbygning, lørdag d. 30. 0ktober kl.11.00

– Hvis ikke Den Frie Udstillingsbygning lå på hjørnet af Oslo Plads, ville det være et oplagt sted at placere en bilforhandler!

Jens Haaning har produceret et nyt stedsspecifikt værk til Den Frie Udstillingsbygning og til arealet omkring bygningen. I udstillingsperiodens fem uger omdanner Jens Haaning Den Frie Udstillingsbygning til en funktionsdygtig bilforhandler. I den forbindelse er Jens Haaning indgåeti et unikt samarbejde med ALD Carmarket, der overtager Den Frie Udstillingsbygning ogbruger rummene til udstilling og salg af et stort udvalg af nyere brugte biler.

Jens Haaning har i tidligere værker gentænkt kunstinstitutionens rolle og funktion og dermed været med til at redefinere brugen af forskellige udstillingsrum. Op gennem 1990’erne har Jens Haaning blandt andet omdannet udstillingsrum til flagproduktion, købmandsforretning og rejsebureau. Også i denne udstilling bringer han to meget forskellige verdener sammen i ét værk, og peger derved på den betydningsforskydning der opstår når noget flyttes fra en kontekst til en anden.
Ud over at fungere som ramme, hvor den besøgende kan reflektere over kulturelle og økonomiske aspekter ved fænomenet ‘salg af nyere brugte biler’, er udstillingen også en kommentar til den lokale kunsthalssituation i København og Den Frie Udstillingsbygning som tidligere lukningstruet institution
Sted: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 Kbh ø

79’FJORDEN – en ekspedition med Teatret OM, du aldrig vil glemme. 27.-31. okt.

I disse dage tager Teatret OM publikum med ud på en dramatisk teaterekspedition til 79’fjorden. En smuk, stærk og sørgmodig rejse til Grønlands barske isørken, hvor publikum følger tre vovemodige eventyrere og deres kamp for at kortlægge det sidste stykke af Nordøstgrønland i 1906-1908. En sandfærdig historie som iscenesættes i Teatret OM’s fysiske og visuelle teaterstil. I en iglo, som rummer både publikum og skuespillere, opleves de tre ekspeditionsdeltagere fra deres glade og forventningsfulde start til deres skæbnesvangre livtag med Grønlands nådesløse natur.

Forestillingen spiller: 27, 28. og 29. okt. kl. 20.00 samt 30. og 31. okt. kl. 17.00. Pakhus 11, Dampfærgevej 2, 2100 København Ø.

Billetpris: Studerende: 60,- Voksne: 120,- Børn/unge (9-18 år) samt grupper: 60,-
Billetsalget åbner 1 time før forestillingen
Billetbestilling: tlf. 24 24 71 47 ml. kl. 12-17 eller på teatretom@nullteatretom.dk

Besøg Teatret OM på www.teatretom.dk

Event om “Den gotiske roman” med Leonora Christina Skov d. 28/10

liT.house sætter dystert spotlys på det gotiske gys

I morgen – torsdag d. 28/10 – kl. 17-18 i Drejers Klub på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek.

Leonora Christina Skov – aktuel med romanen Silhuet af en Synder, der spiller med den gotiske genre – i samtale med Lene Østermark-Johansen, lektor i engelsk på KUA.

Musikalsk optakt ved Signe Mansdotter. 

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.