Vil du med til Mars?

KØBENHAVNERPREMIERE på ENTROPOLIS af Cantabile 2

I ENTROPOLIS har videnskaben udset sig den røde planet som vores næste destination – vores nye hjem. Næste kapitel i historien om mennesket skal ikke skrives på Jorden men på Mars.

En lille gruppe særligt udvalgte sendes til Mars uden returbillet og får til opgave at lægge grundstenen for en ny menneskelig civilisation. Denne grupper bliver nøje udvalgt ud fra deres helt særlige egenskaber. Men hvilke egenskaber, skal de besidde? Hvilke kvaliteter er det, vi leder efter hos dem, der skal skabe en ny civilisation? Hvilke mennesker er det, vi vil sende til Mars med det ansvar at skabe fundamentet for et nyt samfund? Kunne det være dig? Har du, hvad det kræver at starte forfra?

I ENTROPOLIS bliver du som publikum udfordret til at overveje, hvilke kvaliteter, du mener, den nye verdens grundlæggere skal besidde. Kunne du være kandidat? Kunne du skifte tilværelsen på Jorden ud med en ny på Mars?

ENTROPOLIS er blevet til i samarbejde med svenske Bombina Bombast, der arbejder med nye og innovative teknologier i scenekunsten. Forestillingen blander disse nye muligheder med Cantabile 2’s Human Specific form og skaber herved en oplevelse, der både er personlig, udfordrende og nytænkende.

Se trailer

ENTROPOLIS spiller på TEATERØEN, William Wains Gade 11, Refshaleøen:

12.-16. januar, hverdage kl. 20.00, lørdag kl. 17.00

Teaterbussen kører gratis fra Christianshavns Torv 30 min. før hver forestilling.

Køb billetter

 

Bag forestillingen

Instruktør: Nullo Facchini

Performere: Eva Isolde Balzer, Emma Bexell, Siri Facchini Haff, Tilde Knudsen, Karolina Pietrzykowska, Stefan Stanisic

Musik: Mads Facchini (sang) Liv Jørgensen (bratsch) Laura Torp (cello) Anne Elizabeth Turner (arrangement)

Video design: Stefan Stanisic & Emma Bexell (Bombina Bombast)

Støttet af: Statens Kunstfond

Alder: 16 år+

Varighed: 1 time

Se mere på www.teateroen.dk

INTERNSHIP OPPORTUNITIES

11882669_674765112660622_1033723334784587564_o

CHART Art Fair is looking for a talented and passionate intern to help with the creation and implementation of CHART 2016.

The position will offer an insight into the daily production and operational tasks which is required of such an event. Responsibilities will include handling of social medias and communications, creation of client presentations, idea brainstorming for CHART 2016, daily tasks such as basic accounts and mail correspondence and working together with CHART’s director and artistic manager. It is expected that the candidate be willing to come into the organisation with enthusiasm and ideas of their own to help improve and evolve CHART as a contemporary art and cultural event.

Requirements include:
– Written Danish & English
– Knowledge of Adobe Indesign, Excel, Word processing, Website management, Social media planning and general business development

The position begins January 2016, is flexible and requires 15 hours / week

Please contact our Artistic Manager Jamiee Williams at jamiee@nullchartartfair.com if you are interested

Best wishes,

CHART Art Fair

Dansk Arkitektur Center (DAC) søger en praktikant til udstillingsafdelingen

Start: 11. januar 2016. Ansøgningsfrist: 4. januar 2016.

Har du lyst til at udvikle, designe og bygge udstillinger? Har du et godt overblik? Kan du lide at indgå i flere forskellige projekter samtidigt? Synes du det er sjovt at arbejde sammen med mange forskellige fagligheder? Har du mod på at arbejde intensivt med danske og internationale arkitekter?

Så er du måske den praktikant, vi søger til DAC’s udstillingsafdeling.

Læs hele opslaget (pdf).

OPEN CALL

Photographers from all over the world are invited to apply to The Censored Exhibition. Being the landmark of Copenhagen Photo Festival, The Censored Exhibition consists of 75-80 works of international contemporary photography, mainly fine art photography.

Application period: January 15th 2016 – February 1st 2016

More info about the application procedure on our website: http://copenhagenphotofestival.com/visitor/dcu/

SUMO SØGER EN PRAKTIKANT TIL VINTEREN/FORÅRET 2016

Er du interesseret i fotografi i særklasse og har gode kommunikationsevner, så er vi noget for dig!

SUMO er et fotografargentur og produktionsfirma, som repræsenterer nogle af Danmarks dygtigste fotografer indenfor mode, reklame og corporate branding.

ARBEJDSOPGAVER
Vi er en lille virksomhed med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og store ambitioner. Vi udvikler løbende på vores forretningsidé og det at have en praktikant skal både være givende for os og for dig.

Inspiration og sparring med nye krøllede, men dog strukturerede hjerner, kan skabe den perfekte synergi for et godt projekt og ikke mindst give nyt liv til konceptet. Du vil få indsigt i at drive en virksomhed, samt få dine egne ansvarsområder, og vil sammen med os sparre omkring eksisterende projekter samt udvikle nye koncepter, markedsførings- og kommunikationsinitiativer.

Vi er meget åbne overfor alternative tiltag og vi vil sætte stor pris på at høre dine tanker og ideer omkring SUMO.

Ansøgningsfrist d. 15. Januar 2016.

Læs hele opslaget (pdf).

FIFTY/FIFTY GALLERY SØGER EN PRAKTIKANT TIL VINTEREN/FORÅRET 2016

Fifty/Fifty er et online galleri der sælger fotokunst i limited editions. Konceptet er jordnære priser og større editions end etablerede kunstgallerier.

ARBEJDSOPGAVER
Vi er en lille virksomhed med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og store ambitioner. Vi udvikler løbende på vores koncept og forretningsidé. Det at have en praktikant skal både være givende for os og for dig.

Inspiration og sparring med nye krøllede hjerner, men dog strukturerede, kan skabe den perfekte synergi for et godt projekt og ikke mindst give nyt liv til konceptet. Du vil få indsigt I at drive en lille virksomhed i vækst, samt få dine egne ansvarsområder, og vil sammen med os sparre omkring eksisterende projekter samt udvikle nye koncepter, markedsførings- og kommunikationsinitiativer.

Vi er meget åbne overfor alternative tiltag og vi vil sætte stor pris på at høre dine tanker og ideer omkring udvikling af Fifty/Fifty Gallery.

Det er kun fantasien der sætter grænser for mulige projekter og netop fordi vi er en lille virksomhed uden mange beslutningsled, er der ikke langt fra vi får en idé til søsætning.

Ansøgningsfrist 15. januar 2016.

Se hele opslaget (pdf).

Cover søger digital praktikant

COVER113_001_Forside
Entusiasme er kodeordet hos Malling Publications. Vores ambition er ikke kun at informere læserne, men også at tænde og vedligeholde deres passion for mode, kultur og livsstil både på print og digitalt.

Vi søger en talentfuld digital praktikant. Du skal være hurtigt arbejdende og have et skarpt øje for den gode historie, kultur og mode. På Cover skal du først og fremmest være med til at skabe og levere indhold til en skarp digital platform med grundigt og inspirerende indhold. Hvis du ønsker det, kan du få stor indflydelse på indholdet – og vi sætter en ære i at praktikforløbet er med til at udvikle dig fagligt. Vi forventer, at du er flydende i skrift på dansk og har erfaring med produktion af tekst. Det er et stort plus, hvis du kan arbejde i WordPress og med billedbehandlingsprogrammer.

Send en ansøgning med CV og gerne med et par eksempler på artikler, du har skrevet – artiklerne behøver ikke handle om mode. Vi lægger vægt på, at du kan leve dig ind i Covers univers, og at du er imødekommende, samarbejdsvillig og formår at arbejde selvstændigt.

Praktikforløbet er en naturlig del af din uddannelse, indgår som del af dit videregående studie og skal være meritgivende. Vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioder og i forhold til sideløbende fag af hensyn til fremdriftsreformen. Praktikforløbet har en varighed på minimum tre måneder – helst længere – med start i begyndelsen af 2016. Arbejdstid og starttidspunkt efter aftale.

Ansøgningen sendes senest den 29. december 2015 til digital redaktør Moussa Mchangama på mmj@nullcover.dk.

LOUISIANA LECTURE: HEJ MÅNEFJÆS

05_AD2014-001(The Flux and The Puddle)d2_James_EwingSamtale om David Altmejds installation ‘The Flux and the Puddle’ mellem udstillingens kurator Anders Kold og forfatter Harald Voetmann.

Harald Voetmann (f.1978) er en markant dansk forfatter, som senest med serien af historiske romaner ‘Syner og fristelser’ (2015) og ‘Alt under månen’ (2014) har opnået stor opmærksomhed. Værkerne er usædvanligt stilsikre i deres skildring af på den ene side menneskelivets påtrængende materialitet – og så de tankesæt mennesket historisk set er søgt indfattet i af filosofien, videnskaben og religionen.

Voetmann har til udstillingen skrevet en kort poetisk tekst ‘Hej månefjæs‘ med inspiration i netop David Altmejds værk ‘The Flux and The Puddle’ – og samtalen vil vikle sig ud og ind af såvel tekstlige som billedsproglige indgange til værket.

DAVID ALTMEJD – THE FLUX AND THE PUDDLE, 12.11.201531.1.2016
‘The Flux and the Puddle’ er fra 2014, og det kan minde om barokkens “wunderkammer”, men udsat for eksplosiv modernitet – dét, man fristes til at kalde vores egen “Big Bang-æra”. David Altmejd, der er født i Canada i 1974, presser nemlig her forestillinger om og repræsentationen af kroppen og alle dens egenskaber til det yderste. Resultatet bliver en gigantisk model med referencer til såvel økosystemer som computerkredsløb.

OM LOUISIANA LECTURE
HVOR:
Store Sal (i udstillingen) på Louisiana.
HVORNÅR: Onsdag den 13. januar, kl. 19.30.
PRIS: Gratis når entreen til museet er betalt. Tilmelding (gebyr 10 kr.)
WWW & FACEBOOK

Praktik på Radioprogrammet, ’AK24syv’ på Radio24syv

Praktik på Radioprogrammet, ’AK24syv’ på Radio24syv

Vi søger en 1-2 universitetspraktikanter til vores daglige kulturredaktion i forårssemesteret 2016. Det er ikke afgørende, hvad du læser, men du skal interessere dig for kunst og kultur og have lyst til at formidle det på en nyskabende måde. Du vil desuden få ansvar for at producere- og afvikle liveradio.

Du vil komme til at:

  • Researche, idéudvikle og hjælpe til med at skrive spørgsmål og oplininger til værterne
  • Lave reportager og telefoninterviews
  • Afvikle to gange to timers liveradio om ugen. Du vil få en grundig uddannelse i radioteknik (ingen forkundskaber er krævet)

 Vi forventer, at du:

  • Er idérig og interesserer dig for kunst, kultur, kulturpolitik og disses relation til samfundet
  • Er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret
  • Har lyst til at formidle på en nyskabende måde, der balancerer mellem det dybt seriøse og det humoristiske.
  • Studerer kunsthistorie, moderne kultur, medievidenskab, historie, litteraturvidenskab eller lign. på kandidatniveau

Praktikken vil som udgangspunkt være fuldtid, men vi er fleksible i forhold til studie og studiejob. Vi forventer dog, at du bruger 2 aftener om ugen i tidsrummet 18-20 på liveafvikling.

Det er en fordel, at du har arbejdet med formidling eller journalistik, men det vigtigste er en glødende interesse for de emner, vi arbejder med.

 Om os

Ak24syv er et radioprogram med tid og lyst til kultur. Et nysgerrigt program, der afsøger og afspejler hvad der rører sig, både i Danmark og resten af verden, men som også gerne vil gå i dybden med detaljerne og udfordre dogmerne.

Vi er fascinerede og engagerede – men nægter samtidig at lade os imponere af det vedtagne. Fordi det er seriøst, behøver det ikke være kedeligt!

AK 24syv er et både debatskabende og konfliktsøgende program, der tager kulturen på sengen og gør den interessant, levende og vedkommende.

Ingen køer er hellige, når kulturredaktionens faste hold af skarpe værter styrer lytterne igennem kulturlandskabet alle hverdage mellem kl. 18 og 20.

Se mere på http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/

eller https://www.facebook.com/AK24syv

 Ansøgning
Send en ansøgning med beskrivelse af dig og dine kvalifikationer til Mads Østergaard senest d. 1. januar (gerne før!) på maos@nullradio24syv.dk. Samtaler bliver i løbet af januar 2016. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at maile eller ringe på 22748244.

Kunsthal Charlottenborg søger to praktikanter 2016

Praktikant – udstillinger og events

Kunsthal Charlottenborg arbejder med dansk og international samtidskunst og er i gang med at bygge en række partnerskaber med andre danske og udenlandske kulturinstitutioner. Praktikstillingen fordrer indsigt og interesse i samtidskunst og moderne kunst. Som praktikant vil du indgå i et lille men velfungerende team der står for kunsthallens udstillinger og events.

Arbejdsopgaver

Vi tilbyder erfaring med research, udstillingsproduktion, realisering og opfølgning af udstillinger.  Der vil også indgå administrative arbejdsopgaver som f.eks. billedbehandling, skriftlig formidling samt planlægning og afvikling af events. Desuden forefaldende opgaver i samarbejde med kunsthallens øvrige medarbejdere, herunder ugentligt samarbejde med Kunsthallens ansatte i boghandel og frontdesk.

Praktikant – kommunikation

Kunsthal Charlottenborg arbejder strategisk med kommunikation og publikumsudvikling. Du vil i stillingen som praktikant, kunne komme tæt på den proces og blive en del af holdet, som arbejder med kommunikation af kunsthallens aktiviteter fra idé til implementering. Det er en fordel, hvis du har erfaring i at arbejde med kommunikation, men ikke et krav.

 Arbejdsopgaver

Vi tilbyder erfaring med både strategisk og praktisk arbejde med presse. Arbejdet vil bestå i at håndtere henvendelser fra danske og udenlandske medier, skrive pressemeddelelser og andet presserelevant materiale, finde de gode historier og formidle dem. Du er glad for at skrive og har gode formuleringsevner både på dansk og engelsk og er nysgerrig og tænker kreativt i valg af medier og kommunikationsformer. Desuden forefaldende opgaver i samarbejde med kunsthallens øvrige medarbejdere, herunder ugentligt samarbejde med Kunsthallens ansatte i boghandel og frontdesk.

 Løn og ansættelsesvilkår

Praktikstillingen er ulønnet og vi foretrækker derfor ansøgere, som kan inkludere praktikopholdet i et igangværende studieforløb. Arbejdstiden aftales individuelt. Dog er det vores forventning, at du har mulig for at arbejde ca. 25 timer ugentligt. Praktikforløbet forventes at strække sig over en periode på 6 måneder.

Kunsthal Charlottenborg betragter i øvrigt mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning

Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest d.4  jan. 2016 kl. 12.00.? Mærk din ansøgning “praktikant i Kunsthallen” og mail til mf@nullkunsthalcharlottenborg.dk. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter med henblik på jobstart hurtigst muligt. Du er velkommen til at kontakte publikumschef Mia Flindt på +45 33 73 46 81, hvis du har spørgsmål til praktikstillingen.

Om Kunsthal Charlottenborg

Læs mere om Kunsthal Charlottenborg på vores hjemmeside: www.kunsthalcharlottenborg.dk, www.facebook.com/Charlottenborg.Kunsthal