Forlaget Batzer & CO søger praktikant

Hvis du har lyst til at komme i praktik på et mindre forlag hvor du får lov at prøve det hele,

og laver det samme som forlagsredaktøren, er du velkommen til at kontakte os.

 

REDAKTION – KORREKTUR – PRODUKTION – KONSULENT

 

BATZER & CO udgiver forfattere som Per Petterson, Herta Müller,

Alice Hermann, Imre Kertész og Tomas Espedal.

 

BATZER & CO

kontakt: Arild Batzer

Ringstedgade 28

4000 Roskilde

28116274

www.batzer.dk

 

 

Praktikant søges til nystartet galleri

Marianne Friis Gallery er et nyligt opstartet galleri placeret i Toms gamle Chokoladefabrik på Prags Boulevard, Amager. Fokus ligger hovedsageligt på yngre internationale kunstnere der arbejder indenfor konceptuel kunst, maleri, editioner samt installation. Programmet er stadig under opbygning.

Jeg kan tilbyde:

– Kendskab til alle de daglige processer i et galleri.

– Mulighed for at være med i opbygningsfasen.

– Mulighed for at arbejde tæt sammen med kunstnerne.

 

Dine forudsætninger:

– Overbygningsstuderende på et af de æstetiske fag eller filosofi.

– Interesse og viden om samtidskunst.

– Du er udadvendt og har lyst til at formidle samtidskunst for publikum.

– Gode engelskkundskaber og tyskkundskaber.

– Kendskab til photoshop og evt. in-design.

– Initiativrig.

– Praktisk anlagt og ikke angst for at bære på tung kunst eller bruge en boremaskine.

 

Arbejdstider:

Galleriet er åbent fra onsdag til fredag 12-18 og lørdag fra 12-16. Jeg forestiller mig, at du kan være der onsdag til fredag samt en enkelt lørdag en gang imellem. Der vil dog være perioder med mere arbejde op til udstillingsåbninger eksempelvis. Jeg forestiller mig, at du kan påtage dig en periode på minimum 3 måneder gerne længere.

 

Aflønning:
Praktikken er ulønnet.

Hvis du er interesseret så skriv til info@nullmariannefriisgallery.com

 

 

 

 

OPEN CALL

Skuespillere til performancefestival på Den Frie Udstillingsbygning søges!

Performancefestivalen Merging Groungs løber af staben fra d. 17.-24. august i Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro. Programmet vil præsentere en række danske og internationale performancekunstnere, med værker fordelt i kategorierne #Dokumentation, #Produktion, #Live og #Remake.
Den danske kunstnerinde Jette Hye Jin Mortensen vil fremføre et værk i kategorien #Produktion – et værk som vil finde sted under hele festivalen. I den forbindelse søges tre skuespillere som kunne være interesserede i at arbejde med på projektet. Arbejdet vil bestå i at ”bo” sammen med kunstneren i en installation under hele udstillingsperioden (dvs. 17. – 24. august, fra kl. 14 – 21, undtaget d. 22. da Udstillingsbygningen holder lukket om mandagen). Jette Hye Jin Mortensens beskrivelse af projektet står beskrevet nedenfor.

Er du skuespiller, evt. under uddannelse, og har dette opslag fanget din umiddelbare interesse, håber vi meget på at høre fra dig. Du kan henvende dig til arrangementskoordinator ved Den Frie Udstillingsbygning, Marie Thams, på e-mail adressen: mt@nulldenfrie.dk eller på telefon nummer: 33 12 28 03.

De bedste hilsner
Marie Thams / Den Frie Udstillingsbygning og
Jette Hye Jin Mortensen

Projektbeskrivelse:
Kunstneren og tre skuespillere bor under hele udstillingen i et cirkelformet dramarum. Al fokus og energi vendes indad i væren og stilhed; det violette rum [farven for det øverste chakra og væren i sin reneste form, samt yin og yang energier harmoniseret] igangsætter et psykodrama uden manuskript. Protagonister vil opstår og forsvinde uden sprogets funktion som kategoriserende, tidsforskydende, kollektivt fikseringspunkt. De relationelle, interpersonelle energier performerne imellem gennemgår dag for dag 7 psykodramatiske teknikker: Applied sociometry, Role reversals, Mirroring, Soliloquy, Doubling, Systemic Constellations og Drama. Tanker og ord som opstår hos skuespillerne må forblive introverte, men kan nedskrives. Disse tekster bliver endeligt til dramaet THE SILENT RETREAT som opføres på sidstedagen. Kunstneren vil prøve at hele sin tilknytningsforstyrrelse, og måske, i processen hele en omsiggribende samfundsmæssig relationsforstyrrelse.

Ledig Specialeplads

Kære studerende!?
Skriver du speciale – eller er du kommende specialestuderende, som godt kunne tænke sig at have et sted, hvor du kan koncentrere dig om specialet i selskab med andre ligesindede, så læs endelig videre … ?
Til de hurtige: Vi har ledige specialepladser fra 1. august og 1. september i vores hyggelige specialekontor: Edisons Venner, beliggende centralt på Frederiksberg (Edisonsvej nr. 9 – en sidevej til Gl. Kongevej tæt på Frederiksberg rådhus).??Kontoret er privat etableret af en række studerende, og vi er i øjeblikket 25 studerende. Vi er fordelt på 5 kontorer med 4-7 pladser i hvert kontor.?Det koster 685 kr. om måneden inklusive alle faste udgifter (inkl. internetadgang, 100 print i gennemsnit per måned og kaffekasse). Der er et køkken, hvor du kan tilberede din mad. Du skal desuden betale et depositum på 2.200 kr., som du får tilbage, når du stopper herinde.
Edisons Venner er en forening. Det vil sige, at alle medlemmer har ansvar for, at de praktiske ting fungerer i Edison. Vi har en rengørings- og indkøbsordning, vi holder desuden generalforsamling to gange om året. Vi har et forretningsudvalg, der tager beslutninger i det daglige, en kasserer der står for økonomien, en netværksansvarlig der sørger for at internet- og printeradgangen fungerer samt en ventelisteansvarlig, der står for kontakt til nye medlemmer.?
Hvis du er interesseret så skriv til: edison@nulllive.dk

Venlig hilsen ventelisteadministratoren, Edisons Venner

Kontorfællesskab i Århusgade

Mangler du et godt sted til at skrive speciale eller skrive/arbejde på noget helt andet? Vi har et hyggeligt, lyst og nyrenoveret kontor på Århusgade som har fået en plads ledig pr. 1. august.

Rummet er et tidligere butikslokale med et stort fælles skrivebord, et andet lidt mindre bord, et lille køkken med mulighed for at lave te/kaffe, riste brød og have frokostting i køleskabet, toilet, og så bogreoler så du kan opbevare bøger og materialer. Folk som sidder her laver lidt forskelligt: tre skriver speciale (indenfor byplanlægning/arkitektur), én tegner og maler, og én er location scout for filmbranchen. Der er stor variation i hvordan og hvornår kontoret bliver brugt, så vi er der sjældent alle sammen samtidig, men når vi er drikker vi tit morgenkaffe eller spiser frokost sammen.

Huslejen er på 650 kr./måneden inklusive det hele, også trådløst internet, hvilket er en overkommelig pris for en god arbejdsplads. Hvis du har brug for et godt fordybelsessted, så skriv eller ring og kom ned og kig på det og mød os! Man må lave stort set alt hvad man vil, bare dét, man laver, giver plads til alle. Da her er helt nyrenoveret er stedet bogstabeligt talt lidt af et “tabula rasa” og der er dermed mulighed for at sætte dit eget præg hvis du skulle have lyst til det. Skriv til christinajuhlin@nullhotmail.com / 20311927, så kan vi aftale et visit.

 

Statens Museum for Kunst søger en ny medarbejder til museets booking

Statens Museum for Kunst søger en ny medarbejder til museets booking i Formidlingsafdelingen.

Vi søger en medarbejder med 1 – 2 faste ugentlige arbejdsdage fra 15. august 2011 eller snarest herefter.

Sammen med de andre studentermedarbejdere kommer du til at koordinere museets mange omvisninger/undervisningsforløb.

De primære opgaver i Bookingen vil være:

  • at modtage bestillinger på omvisninger og undervisningsforløb i bookingens åbningstid (man.-fre. kl. 10-14)
  • at rådgive bestillerne (undervisere og f.eks. kunstforeninger) i valg af emner
  • at koordinere omvisninger og undervisningsforløb med museets 25 omvisere og undervisere
  • at sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger
  • at kunne springe til som omviser og underviser i pressede situationer
  • assistere med diverse kunstformidlingsopgaver

 

Vi foretrækker en ansøger med følgende kvalifikationer:

  • studerende med minimum afsluttet grunduddannelse i kunsthistorie o.l.
  • erfaring med omvisninger og kunstformidling
  • erfaring med IT og web

 

Endvidere vil der blive lagt vægt på, at du er fleksibel og udadvendt.

 

Løn og ansættelsesforhold:

  • Ansættelsesstart: 15. august 2011
  • Arbejdstiden er henholdsvis 5-9  timer ugentligt
  • Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte enhedsleder Marianne Grymer Bargeman på tlf. 3374 8541,undervisningsansvarlige Nana Bernhardt på tlf. 3374 8562 eller bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14)

 

Ansøgning

Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest mandag den 8. 8.  2011 kl. 12.00. Ansøgningen mærker du ”Studentermedarbejder i FORM” og sender til:

job@nullsmk.dk

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32, 2011.

 

Statens Museum for Kunst ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, race eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

IKK Alumne

Foreningen for tidligere studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab går i luften fra september 2011. Det er muligt at finde os på Facebook, på Kubulus og på vores hjemmeside IKKalumne.dk.

Du kan allerede nu tilmelde dig vores nyhedsbrev, som udkommer første gang den 15. september 2011. Det er ikke forpligtende, og giver dig et indblik i de spændende arrangementer, der vil finde sted i efteråret og vinteren 2011.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på IKKalumne.dk

Skriv til TRAPPE TUSIND #7 – tidsskrift for litteraturvidenskab

I løbet af efteråret vil TRAPPE TUSIND føje et nyt nummer til rækken, og i den forbindelse efterlyser vi hermed bidrag til det, der skal blive TRAPPE TUSIND nr. 7.

Trappen er som udgangspunkt temaløs, så der er frit slag, så længe bidraget på den ene eller anden måde handler om litteratur og litteraturvidenskab og/eller de interessante gråzoner, der omgiver litteraturen og videnskaben om den.

Vi ønsker os essays, artikler, endnu ukendte skriftformer, polemikker, kollektiv-tekster og (upublicerede) oversættelser. Eksperimenter såvel som ingen eksperimenter. Vi modtager ikke anmeldelser, men gerne læsninger – og meget gerne af ny litteratur. Skønlitteratur opsøger vi i udgangspunktet selv, men har du et godt forslag, er du velkommen til at kontakte os.

Vi lægger vægt på, at bidragene ikke nødvendigvis kun bliver til på skribentens skærm, men også finder deres form i et samarbejde mellem skribent og redaktion, der løber hen over efteråret. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi blankt vil afvise færdige og formfuldendte bidrag, men at det, vi lige nu efterlyser, er skarpe idéer.

Send os derfor gerne en side, der skitserer bidragets indhold, form og hvad det er for en nysgerrighed, der styrer projektet. Hvad der så at sige er anstødsstenen for dit bidrag. Bidragene kan udmærket tage udgangspunkt i stof, man har arbejdet med i universitetsopgaver, ligesom man selvfølgelig er velkommen til at bruge de akademiske greb og indsigter, man kunne have erhvervet sig gennem dette arbejde. Men send hellere end et opgaveuddrag en halv side om, hvad det (så præcist som muligt) er, man interesserer sig for, og i hvilken form, man vil udfolde sin interesse.

Læs mere på http://www.trappetusind.dk/2008/12/skriv-til-trappe-tusind_06.html og send dit bidrag/forslag til trappetusind@nullgmail.com i word-kompatibelt format.

Deadline er 1. september

Forslag til omslagsillustration modtages også meget gerne (se ovenstående link for detaljer om format og download af skabelon). Deadline for dette er 1. oktober

TRAPPE TUSIND indkalder oversættelser til særnummer om skønlitterær oversættelse

TRAPPE TUSIND – tidsskrift for litteraturvidenskab arbejder i øjeblikket på et særnummer om skønlitterær oversættelse, og i den forbindelse søger vi fine, interessante, upublicerede oversættelser af skønlitteratur. De oversatte tekster kan være skrevet for længe siden eller for nylig, på et hvilket som helst sprog, og der kan være tale om prosa, poesi, dramatik eller diverse hybridformer.

Vi håber, at særnummeret kan give plads til en række udmærkede og indbyrdes forskellige oversættelser, som ellers ikke ville finde vej til udgivelse. Derudover vil særnummeret indeholde en række artikler, der på forskellig vis belyser den litterære oversættelse.

Vi har kun et begrænset antal sider til rådighed, og regner derfor med, at de enkelte bidrag vil have et omfang på maksimalt 15 sider. Teksterne trykkes naturligvis kun med tilladelse fra eventuelle copyright-indehavere. Honorar har vi ikke mulighed for at give, i stedet vil man modtage et gratiseksemplar af særnummeret og stor taknemmelighed.

Deadline er 1. september.

Send dit bidrag eller din idé til et bidrag til trappetusind@nullgmail.com. Du kan læse mere om TRAPPE TUSIND på www.trappetusind.dk, hvor du også kan læse vores tidligere publikationer.

Ledigt værelse på kvindekollegium

Kvindekolle i hjertet af København lige ved Kongens Have søger kvindelig studerende som lejer til et værelse fra 1. september.

Vi er et kollegium med kollektive tendenser og 11 kvinder i alderen 23-34. Vi er et individualiseret kollektiv, her er både plads til privatliv og samvær!Vi holder af øller/fest/folk&fæ på Byens Kro, hvidvin/guitar/sofahjørne på altanen og tv-krimi/strik/spooning om søndagen! Vi har valgfri fællesspisning mandag til torsdag, og alle tager en 1-2 madlavningstjanser om måneden. Vi får fælles grøntsager fra Københavns Fødevarefællesskab og spiser lækker mad, gerne linsedeller og quinoa; men vælter os også gerne i kød og kage!

Værelset er 16 m2, ligger på 5. sal, koster 2600 kr. pr. måned og har eget bad, entré og dejlig sydvestvendt fransk altan. Alskens dejlige aviser, TV og hyggekrog/spiseplads i køkkenet med samt fælles altan med sol hele dagen. Internet oprettes gennem Yousee. Ekstraudgift: 150 kr. til fællesmadvarer, løg, avis og tv m.m.

Lad os høre lidt om, hvem du er – vi går ind for mangfoldighed! Skriv et dejligt analogt brev med lidt info om dig selv, dine hobbyer, laster og drømme – og hvorfor du gerne vil bo i vores lille kvindekolle!

Ansøgningen sendes til:
Kollegiet Blanche
Køkken
Åbenrå 20
1124 København K

Ansøgningsfrist: fredag d. 29. juli 2011
Samtaler: ugen efter (uge 31)

Hvis det er dig, der skal bo her, vil vi gerne lige møde dig først og se om vi klikker. Du hører fra os, hvis vi vil se dig til samtale.

Glæder os til at høre fra dig!
På vegne af Blanche