Hirschsprung + gæst torsdag d. 14. Marts kl. 17-19

I forårets Hirschsprung + gæst-arrangement kan du møde de to anerkendte samtidskunstnere Camilla Berner og Rune Bosse, der begge er repræsenterede i den aktuelle særudstilling Jordforbindelser. Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab på Den Hirschsprungske Samling.
Udstillingen, der er et samarbejde mellem de fire museer Faaborg Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling, tager fat om den aktuelle diskussion om menneskets indgriben i naturen. Til udstillingen har de to kunstnere skabt en række nye, stedsspecifikke værker, som fortolker 1800-tallets landskabsmaleri i en nutidig kontekst og tilføjer nye perspektiver til udstillingens tema. Denne eftermiddag vil Camilla Berner og Rune Bosse sammen med museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen tale om deres bidrag til særudstillingen og om deres kunstneriske virke mere generelt.
Om kunstnerne
I sin kunstneriske praksis beskæftiger Camilla Berner (f. 1972) sig med den udveksling, der hele tiden sker mellem natur og kultur, og med. Med sine værker går hun ofte i dialog med naturvidenskaben, især botanikken og biologen. Til særudstillingen har Camilla Berner bidraget med det helt nye og stedsspecifikke værk “Under Plov. Ligger Land. Under Himmel”, 2018-2019, der i tråd med resten af udstillingen undersøger det natursyn, der kommer til udtryk, når vi bekæmper planter, der dømmes uønskede.
Rune Bosses (f. 1987) bidrag til udstillingen er installatoriske værker, der tager udgangspunkt i de fire museers konkrete jordforbindelser i de omkringliggende landskaber. Han baserer blandt andet sine værker på jord fra udgravninger i naturområderne og museernes umiddelbare omgivelser. I sit udtryk er Bosses værker en demonstration afviser, at naturvidenskaben ikke kun er baseretr sig på rationelle tankegange, som bliver præsenteret gennem tal og teorier, men at den også har sin egen poetik. For ham har naturvidenskaben ogsåog en evne til også at rumme det komplekse og de helt store spørgsmål, vi alle sammen tumler med.
Praktisk information
Som afslutning på arrangementet byder museet på et glas vin, og det vil være muligt at opleve særudstillingen på egen hånd. Til denne særlige lejlighed vil det også være muligt at købe bøger om Rune Bosses og Camilla Berners værker og få dem signeret af kunstnerne.
Pris inkl. vin:
95 kr. / 50 kr. for årskortholdere og studerende.