Arrangementer i maj / Københavns Hovedbibliotek

MÅNEDENS FORFATTER MAJ – KRISTIAN LETH (19. MAJ)

Link til arrangement: https://fb.me/e/1sArdcpwO

Mød den danske forfatter Kristian Leth, når han gæster Københavns Hovedbibliotek. Til arrangementet vil Kristian Leth tale om sit forfatterskab og sin nye bog ’En vej ud af tågen’, som er en både smertefuld og håbefuld refleksion over det at være far – og om at fortælle historier. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.

NOGET OM HELTE – KASPAR COLLING NIELSEN OM FRANZ KAFKAS ”EN HUNDS FORSKNING” (19. MAJ)

Link til arrangement: https://fb.me/e/2uWOEqTfF

Colling Nielsen & Kafka. NOGET OM HELTE er en fast arrangementsrække på Københavns Hovedbibliotek, hvor forfattere fortæller om andre forfatteres værker, som har optaget dem og som betyder noget særligt for dem. Den 19. maj taler Kaspar Colling Nielsen om Franz Kafkas novelle “En hunds forskning”. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.

Art Week 2022 søger virksomhedspraktikant til kreativ kommunikation og markedsføring (SEO-optimering) i forbindelse med afvikling af kunstfestivalen Art Week 2022

Kunstfestivalen Art Week har gennem 10 år været en prisme for den Københavnske kunstscene i samarbejde med byens store kunstmuseer, gallerier, kulturhaller, projektrum og atelierfællesskaber. I år fejrer Art Week samtidskunsten i 3 tværgående akser: Århus, København og Malmø fra 9.06.-19.06.2022.

Om jobbet

Art Week 2022 er en kreativ og dynamisk arbejdsplads og som en del af det kreative content team skal du være med til at udvikle og skabe indhold på vores sociale medier – Facebook og Instagram samt til vores hjemmeside op til og under festivalen. Desuden vil du blive en del af Art Weeks samlede koordinerende team, der optimerer vores SEO på hjemmeside og via nyhedsbreve.

Dine primære opgaver vil blandt andet være

  • Lave fængende overskrifter og små tekster til still content
  • Udarbejde korte videoer herunder idéudvikle, filme og klippe
  • Indrykke content på SoMe og løbende vurdere og optimere performance
  • Følge og besvare henvendelser på Facebook og Instagram
  • I mindre grad producere content til hjemmeside/nyhedsbreve

Vi tilbyder

2 måneders virksomhedspraktik á 30 timer om ugen i maj og juni 2022 med tiltrædelse hurtigst muligt. Og et brag af en festivalafvikling fra 09.06.-19.06, hvor der muligvis skal iberegnes arbejdstid i Århus og Malmø.

Stillingen er som minimum virksomhedspraktik med mulighed for efterfølgende projektansættelse eller fast tilknytning.

Din profil

Vi forestiller os at du netop har færdiggjort en uddannelse indenfor marketing, kommunikation eller kunsthistorie/ moderne kulturformidling og har interesse for SoMe og har en god forståelse for brugeradfærd.

Det er afgørende, at du har erfaring med digital kommunikation, SoMe og markedsføring og dermed er bekendt med Canva, WordPress og Adobe-pakken. Det er desuden en fordel, hvis du er bekendt med SEO-optimering.

Da vi er en mindre organisation, skal du have generel evne og lyst til at deltage i mange forskellige projekter. 

Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring med billedkunstbranchen eller lignende kulturbrancher.

Du har nogle af følgende kompetencer

  • Du tænker digitalt og forstår mulighederne og algoritmerne på SoMe, så du får det maksimale ud af indsatsen uden at skulle bruge et stort budget
  • At du er stærk på kommunikation (både dansk og engelsk), herunder at du kan skrive fængende overskrifter og tekster og har et godt grafisk blik
  • Du har evnen til at tænke i kvalitetsindhold på tværs af kommunikationskanaler
  • At du genkender en god historie, kan identificere målgrupper og kan forstå at skabe understøttende content

Du må også gerne

  • Have øje for det visuelle, så du kan vælge de bedste billeder og lave simple redigeringer i Photoshop
  • Kunne at lave korte, æstetiske videoer med din iPhone
  • Have erfaring med opdatering af hjemmeside i WordPress.
  • Have erfaring med brug af MailChimp som afsæt for nyhedsbreve og brugerdatabase. 

Vores virke

Kunsten Media Fonden driver kunstfestivalen Art Week og virksomheden kunsten.nu, som begge beskæftiger sig med formidling af den aktuelle billedkunst.

  • Art Week – årlig festival i Aarhus, København og Malmø
  • kunsten.nu – online journal og guide

    Vores værdigrundlag er baseret på et ønske om at skabe mulighed for nye erkendelser for kunstens betydning og skabe møder mellem offentligheden og kunsten: Med dette grundlag undersøger vi samtidskunsten; respektfuldt, nysgerrigt og kritisk. Denne åbne, inkluderende og udforskende tilgang danner grundlag for vores syn på kunsten, de fællesskaber kunsten bygger, og den samtid kunsten er en del af. 

Arbejdssted:
Kunsten Media Fonden
Strandgade 27B
1401 København K

Tiltrædelse:
Snarest muligt, gerne 01.05.2022

Bedste hilsner / All the Best

Tabitha Skovby Burke
Head of Creative Content
+45 2248 0019 ccm@nullartweek.nu

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL 2022 IS LOOKING FOR VOLUNTEERS!

The biggest photo festival in the Nordics is coming back 2 – 12. June and we’re looking for creative, community-minded, and fun-seeking volunteers to join a passionate group of photography lovers at this summer’s festival :) 

Whether it’s building up the festival, greeting our guests at the Info/Ticket stand or making sure our exhibitions and events are running smoothly, we have a place for you! So join us June 2 – 12 at our amazing Festival Centre in Refshaleøen, Copenhagen! 

READ MORE & APPLY HERE : https://copenhagenphotofestival.com/en/volunteer/

O – Overgaden Institut for Samtidskunsts søger en kuratorpraktikant i efteråret2022 (Ansøgningsfrist: 12. maj)

Studierelateret praktikforløb på O – Overgaden

O – Overgaden Institut for Samtidskunst, der har til huse de i tidligere industrilokaler ved Christianshavns kanal, præsenterer årligt omkring otte store udstillinger samt en lang række kunstnersamtaler, performances, filmvisninger og debatter med fokus på at udbrede kendskabet til nye, unge og eksperimenterende kunstnerskaber.

Videnskab|Lidenskab – en aften om TEGN på Glyptoteket

Torsdag den 28. april kl. 18.30 – 20.15
GRATIS BILLETTER TIL STUDERENDE

Arrangementet foregår i Glyptotekets festsal.

Den står på afkodning af tegn, skriftens funktioner og det skrevne sprogs betydninger, når Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek igen inviterer til Videnskab|Lidenskab. Under overskriften TEGN mødes journalist Nynne Bjerre Christensen med runolog og seniorforsker ved Nationalmuseet Lisbeth Imer til en samtale om fascinationen ved at afkode skrift. Samtalen vil også kredse om den aktuelle runeforskning og almindelige menneskers brug af skrift, inden det latinske alfabet gjorde sit indtog i Danmark.

Herefter vil kunstner Gudrun Hasle fortsætte samtalen, når hun interviewes om sin kunst, der med hudløst ærlige ord og sætninger med stavefejl eksplicit omfavner hendes ordblindhed og skaber nye ord og betydninger for beskueren.

Læs mere om arrangementet og hent dine billetter via Billetto. Du får dine billetter gratis ved at indtaste kampagnekoden “GRATISSTUDERENDE”.

Videnskab|Lidenskab sætter videnskabsfolk og billedkunstnere i stævne til samtaler over et aktuelt tema. Samtalerne rundes af med gratis udskænkning af aftenens øl, der udvælges særligt til lejligheden af Carlsberg Laboratorium. Videnskab|Lidenskab foregår i Glyptotekets Festsal og er tilrettelagt af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek.

Køb dit årskort her og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Præsenteret af: Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket.

ARTIST TALK på O – Overgaden med kunstner Alexander Tillegreen

Kom med til Artist Talk med Alexander Tillegreen og Stina Hasse Jørgensen d. 26 april kl 17-18 på O – Overgaden. 

Vær med når udstillingsaktuelle kunstner og komponist Alexander Tillegreen møder forsker i lydkunst og stemmer Stina Hasse Jørgensen til en samtale om, hvordan vi lytter forskelligt ud fra vores kulturelle baggrund og underbevidsthed.

Samtalen tager udgangspunkt i Tillegreens udstilling ‘Shift’ på O – Overgaden, der består af lydinstallationer, maleri, skulptur og fotografi og dykker ned i, hvordan vi lytter situeret og hvad forskellige typer af stemmer betyder for lytteoplevelsen.

Læs mere om udstillingen her: https://bit.ly/3JSrhOE

Samtalen foregår på dansk. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Der er – som altid – gratis adgang til udstillinger på O – Overgaden, som kan ses i forbindelse med arrangementet.

Fantom-ord, syntetiske stemmer og situeret lytning
Udstillingsaktuelle Alexander Tillegreen & lydforsker Stine Hasse Jørgensen
Tirsdag d. 26 april kl. 17 – 18
O – Overgaden
Fri entre
Facebook event: https://www.facebook.com/events/1143951229738806?ref=newsfeed

LANCERING AF NY UDGIVELSE:
Annette Holdensen: ‘Vild, varm og varsom’

Fredag d. 29. april kl. 16 – 17
O – Overgaden
Fri entre

Facebook event: https://www.facebook.com/events/1053716405495689?ref=newsfeed 

O – Overgaden og Laboratoriet for Æstetik og økologi er stolte af at kunne udgive udgivelsen Vild, varm og varsom; en samling tekster skrevet af udstillingsaktuelle kunstner og billedvæver Annette Holdensen over de seneste ca. 50 år.

Teksterne kredser om arbejdet med kunsten og kunsthåndværket, og hvordan det væver sig ind i en hverdag på landet i Løkkegravene ved Odense på Fyn, blandt børn, det lokale landbrug, venner, kollegaer og unge elever, der er kommet og gået i det åbne hjem og arbejdskollektiv.Annette Holdensen praksis såvel som tekster er farvet af lyset fra årstidernes skiften, materialerne, der omgiver hende, rejser i Skandinavien, og af politiske situationer og vilkår (atomkraft, USA, sovjet), der er og har været.

Denne nyudgivelse indrammes af to forord af Ida Schyum, kurator på O – Overgaden, og af Andrea Fjordside Pontoppidan, redaktør hos Laboratoriet for Æstetik og økologi samt efterordet af billedkunstner Sophia Luna Portra, der også er Annette Holdensens barnebarn. Teksterne akkompagneres af billeder fra livet og kunsten fra hjemmet i Løkkegravene samt billeder fra Holdensens værker, der optrådte på Overgadens allerførste udstilling i 1987 og som netop nu igen kan opleves på O – Overgaden.

Annette Holdensens udstilling af samme titel – Vild, varm og varsom – kan opleves på O – Overgaden til og med 22. maj med fri entre.

Laboratoriet for Æstetik og Økologi er en udstillings- og udgivelsesplatform, der fra et intersektionelt og økofeministisk ståsted udgiver bøger og tilrettelægger udstillinger i krydsfeltet mellem kunst og litteratur med særlig fokus på planetarisk tilblivelse og omsorg samt mangeartede fællesskaber.

Nyt udstillingsprojekt om stress og præstationspres blandt unge studerende

Kenneth Balfelt Team // Johan August, Mødet på Kunsten 2021. Installationsview Work it Out, Kunsten Museum of Modern Art, 2021. Foto af Niels Fabæk.

Den for nyligt udkomne Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at danskernes mentale helbred er stærkt nedadgående, og at Danmarks unge er påvirket af stress i højere grad end hidtil. Sowing the Seeds of Love er et kunstprojekt i fire udviklingsfaser, der skal finde løsninger på præstationspres og stress blandt unge studerende, gennem en kunstnerisk praksis.

Den socialt engagerende udstilling finder sted i to specialdesignede arkitektoniske pavilloner i gården på Kunsthal Charlottenborg. Her kan alle interesserede komme forbi i kunsthallen og gå på opdagelse i kunstneriske metoder fra Kenneth Balfelt Teams tidligere projekter. Samtidig kan de besøgende selv deltage i skabelsen af det nye kunstprojekt gennem workshops i udstillingens pavilloner.

Læs mere om udstillingen her

Workshops
Fase 1 – Kontekstanalyse og brugerinvolvering
Workshop 1: 10. maj kl. 17-20
Workshop 2: 17. maj kl. 17-20

Fase 2 – Programformulering
Workshop 3: 24. maj kl. 17-20

Fase 3 – Design af løsninger
Workshop 4: 31. maj kl. 17-20
Workshop 5: 8. juni kl. 13-16
Workshop 6: 14. juni kl. 17-20

Fase 4 – Udførsel, model og skitser
Workshop 7: 21. juni kl. 17-20
Workshop 8: 28. juni kl. 17-20

Tilmelding til workshops skal ske pr. e-mail til booking@nullkunsthalcharlottenborg.dk. Skriv i emnefeltet, hvilken dato du ønsker at tilmelde dig til. Uddelingen af de 15 pladser sker efter først-til-mølle. Det er gratis at deltage og der serveres et måltid undervejs.

Performance med Deniz Eroglu

Torsdag den 28. april kl. 17-18, Ishøj By Center

Mød kunstneren Deniz Eroglu og få et særligt indblik i værket Souvenirs og tankerne bag.

Foto: Jacqueline Tappia Reynaud & Aline Tappia Reynaud


Den dansk-tyrkiske billedkunstner Deniz Eroglu er lige nu aktuel med værket Souvenirs i Ishøj By Center. Et værk skabt til ARKEN, der tager afsæt i Eroglus egen familiehistorie. I en serie performative foredrag udfolder kunstneren en yderligere personlig dimension af værket.

Publikum vil blive budt på te og slik fra Eroglus barndom og blive inviteret til at sidde på det skulpturelle værk Marcipanroulade (2021), som udrullet har karakter af bløde gymnastiksalsmadrasser. Disse roulader var kunstnerens yndlingsspise, da han var dreng.

Eroglu vil i sine performances lede publikum igennem personlige bekendelser om sin opvækst i samspil med nedslag i kunsthistorien og betragtninger over kunstens rolle i samfundet.

Book billet
Der er begrænset antal pladser, så book din billet via arken.dk/kalender

Deniz Eroglu, Marcipanroulade, 2021. Del af værket Souvenirs. Foto: David Stjernholm

FOTOGRAFISK CENTER SØGER UNIVERSITETSPRAKTIKANT

Skal du i praktik til efteråret i forbindelse med dit studie?

Fotografisk Center søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur, dansk eller lignende med særlig interesse for fotografi og kamerabaseret kunst til at assistere med produktion af kunsthallens udstillinger samt formidling.

Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling – herunder at assistere med kuratering, fundraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. 

Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktisk forløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af en lille kunsthal med store ambitioner. Udover interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. 

Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afsætte to til tre dage om ugen, dvs. 15 – 20 timer om ugen i efterårssemesteret, men vi tager selvfølgelig hensyn til dine forpligtelser i forhold til studiet. Det forventes at du kan starte din universitetspraktik i august/september 2022. Vi tilbyder ikke løn i forbindelse med praktikken.

KORT OM FOTOGRAFISK CENTER OG ANSØGNINGEN
Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Herudover arrangerer vi foredrag, seminarer, filmvisninger og artist talks. Vi har også et scannerværksted og en mindre specialboghandel. 

Send en kort motiveret ansøgning samt CV med beskrivelse af dine kvalifikationer inden den 15. maj. Ansøgningen mærkes universitetspraktikant og mailes til Fotografisk Center på info@nullfotografiskcenter.dk

For yderligere information kontakt Fotografisk Center på 3393 0996 eller info@nullfotografiskcenter.dk. Læs mere om kunsthallen her: www.fotografiskcenter.dk