Arrangementer / Københavns Hovedbibliotek / oktober

MÅNEDENS FORFATTER oktober – Maren Uthaug (4. oktober):

Er mænd for farlige til at gå frit omkring? “‘11%’ suger allerede fra de første sider læseren ind i sit univers med 110 kilometer i timen” sådan skriver Berlingske om Maren Uthaugs nye fremtidsroman. Du kan møde Maren Uthaug som ‘Månedens forfatter’ i oktober på Københavns Hovedbibliotek. Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/5512738042118833

TALETID: Kan kunst og kultur hele sårbare sind? (13. oktober):

Kan kunst og kultur hele sårbare sind? Bevidstheden om, hvordan kunst og kultur kan have helende effekter i psykiatrien er efterhånden udbredt. Men hvordan er det man helt konkret griber det an? Og hvordan virker det? Kig forbi Hovedbiblioteket til en talk om æstetisk tænkning i et klinisk rum og koblingen mellem psykiatri, litteratur og arkitektur. Der er fri adgang til arrangementet.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/1061440707730737

Omvisning i GL STRAND

GL STRANDs omviserteam føre dig godt igennem de to aktuelle udstillinger Lee Lozano. The Ultimate Metaphor is a Mirror og Svend Sømod. Resonans & Harmoni.

I løbet af efteråret har du muligheden for at deltage i en af de offentlige omvisninger på udvalgte torsdage i GL STRAND.

Det er gratis at deltage når der er betalt entré og der er ingen tilmelding så du kan roligt dukke op på dagen.

Datoer for omvisninger: 22.09, 29.09, 13.10, 20.10 og 10.11. Kl. 17:00

Læs mere om udstillingerne her

Finissage talk: How to use yourself through photography // Breaking. Emily + Oblong. Liv // 18.09.2022 15:00 pm

Join us this Sunday 18th from 15.00 at Fotografisk Center for the finissage of Emily Beresford exhibition ‘I Woke to My Heart Beating in My Ear’.

The finissage will include a talk between Emily and Liv Latricia Habel about self-representation through photography, moderated by Jonathan Lieb from Oblong.

Emily Louise Beresford is a Danish-American photographer based in Aarhus, Denmark. She graduated from Bard College with a BFA in photography in May, 2018.

In the exhibition, I woke to my heart beating in my ear, Emily Louise Beresford presents an intimate vision of a quiet life. With a delicate and tender eye, Emily captures light and the quotidian of her own home and private world. 

Beresford is inspired by the passing of time and how it changes the subjects of her photographs. She infuses her photographs with narrative, using light as the driving force.

Liv Latricia Habel (b. 1996) is a photographer and visual artist. She studies photojournalism at the Danish School of Media and Journalism (DMJX). She has earlier attended the Copenhagen School of Film and Photography (2020) as well as the Royal Danish Academy of Design (2018). 

In her work she often turns her gaze towards minority groups, who usually appear to be under- or even misrepresented in western media and art(history). In her first publication “Diasporan Daughters” she turns the camera on herself and revisits her own memories and narratives being a mixed black woman living in the intersection of various cultures and communities. 

Latricia Habel lives and works in between Aarhus and Copenhagen. 

Oblong is a new exhibition space for photography based in Copenhagen, Denmark. Oblong aims to become a community for sharing ideas and forging new connections. Oblongs program includes exhibitions, talks, workshops, film screenings and more. Oblong is led by Jonathan Lieb.

Come by Fotografisk Center, have a drink, listen, and be inspired! It will be the last chance to see Emily’s Breaking Exhibition.

Address: Fotografisk Center, Staldgade 16, 1699 København V.

Mikrofænomenologi, interviewteknik og kropslig hukommelse

O – Overgaden inviterer til talk om kognition og kunstnerisk metode med kunstner Helene Nymann og forsker Katrin Heimann 

Søndag 18. september kl. 14 

Fri entre – tilmelding er ikke nødvendig

Hvordan kan man, ved at stille hinanden spørgsmål, sætte ord på en kropslig hukommelse og dermed genkalde sanselige oplevelser og små sensationer, vi ikke var klar over, vi bar med os?

Vær med når forsker i kognition og underviser af mikrofænomenologi ved afdelingen Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, Katrin Heimann, i samtale med udstillingsaktuelle Helene Nymann dykker ned i den særlige mikrofænomenologiske interviewteknik, der også omtales som “psykologiens mikroskop”. 

Denne interviewteknik er funderet i fænomenologien. Det er en metode, der kan anvendes til forskningsrelaterede projekter, i den kunstneriske proces og i særdeleshed i det offentlige rum for at nå ind til de finere lag af en sanselig oplevelse.

Metoden har Nymann benyttet i sit forskningsprojekt og i sit arbejde med udstillingen på O – Overgaden. Blandt andet har Nymann udfoldet helt nye perspektiver og forståelser af danseoplevelsen i udstillingens videoværk fra mikrofænomenologiske interviews med de tre dansere, som både har formet udviklingen af videoværket og bidraget til forskningsprojektet med nye forståelser om hukommelse og oplevelse.

Læs mere om udstillingen her:

https://www.overgaden.org/da/exhibitions/research-exhibition

Deltag selv i et mikrofænomenologisk interview i 1:1 session

Hvis du er interesseret i selv at afprøve mikrofænomenologiske interviews, kan du på fire tirsdage i udstillingsperioden tilmelde dig et 1:1 interview i udstillingen på O – Overgaden. Her vil Helene Nymann og forskere fra afdelingen Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet udføre mikrofænomenologiske interviews i 1:1 sessioner af ca. 40 minutters varighed.

Læs mere her:

https://www.overgaden.org/da/events/helene-nyman-micro-phenomenological-interviews

Helene Nymann: Kluddermor, 2022. Video, animation og lyd, 11:06 min. loop.
Installationsbillede fra Knots of Ecphore, O – Overgaden, 2022.
Foto: Laura Stamer

Ny udstilling og to kreative workshops på SMK

På fredag åbner SMK udstillingen Forbindelser: Danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien.

I åbningsweekenden (17.-18. sept.) afholder vi i den forbindelse to kreative workshops med to af kunstnerne som er med på udstillingen; Amel Ibrahimovi? og Ana Pavlovi?.

Kreativ workshop: Hjem, shelters og medfølelse med kunstner Amel Ibrahimovi?

I udstillingen kan du opleve værker af kunstner Amel Ibrahimovi?. Blandt andet en stor model af et hus, som hans far tegnede i 1997 umiddelbart efter konflikternes hærgen i Bosnien-Herzegovina. I arkitekturen fokuserer han på gæstfrihed og forsoning ved at kombinere en traditionel bosnisk byggestil for gæstgiveri med socialistiske idealer om kollektivt samvær og solidaritet. På at skabe et trygt sted.

I selskab med Amel Ibrahimovi? tegner vi små storyboard-striber ud fra egne personlige fortællinger, der udfolder, hvad et trygt sted kan være – både fysiske bygninger, omsorgsfulde personer og flyvske minder.

Læs mere: https://www.smk.dk/event/kreativ-workshop-hjem-shelters-og-medfoelelse/

Kreativ workshop: Miniatureverdener med kunstner Ana Pavlovi?

I udstillingen kan du træde ind i en kæmpestor kunstinstallation af kunstneren Ana Pavlovi?. Installationen forestiller en dansk skov skabt som en teaterscenografi. Som ”skuespillere” har kunstneren udklippet og forstørret fotografier af hendes familiemedlemmer og venner. Med værket fortæller Pavlovi? en ganske særlig og dybt personlig historie fra hendes liv.

I selskab med Ana Pavlovi? skaber vi vores egne miniatureverdener. Udstyret med blandt andet skalpel, papirkulisser, papkasse og personlige fotografier kan du udfolde en fortælling, en begivenhed eller et minde med et persongalleri fra dit eget liv sat ind i klassiske teaterkulisser.

Læs mere: https://www.smk.dk/event/kreativ-workshop-miniatureverdener/

SCENEKUNSTSKOLEN SØGER EN STUDENTERMEDHJÆLPER

Vil du have indblik i de administrative processer på en kunstnerisk uddannelsesinstitution?

Scenekunstskolen søger en studentermedhjælp (10-15 timer/uge) til at understøtte det studieadministrative område. Du bliver ansat i en administration med ca. 20 medarbejdere fordelt i tre teams, som løfter arbejdsopgaver inden for studieadministration, økonomi, kommunikation, løn, kvalitetssikring, internationalt arbejde, efter- og videreuddannelse. Du vil få forefaldende arbejdsopgaver inden for alle disse områder, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og har lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver.

ANSØGNINGSFRIST 14. SEPTEMBER KL 10.00

Se opslaget her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx…

Freelance-arbejde med transskribering

Hos Textservice søger vi en række studerende med flair for sprog til at transskribere. Kunne det være noget for dig?

OM JOBBET

At transskribere vil sige, at man nedskriver talen på en lydoptagelse, fx en optagelse af et interview. Arbejdsmængden vil variere. I nogle uger får man tilbudt arbejde 20 timer, i andre er det måske kun få timer. Så det kræver en vis fleksibilitet, men man kan altid sige nej til en opgave, hvis man ikke har tid.

Arbejdet skal udføres derhjemme, og man skal bruge sin egen computer. Man bestemmer selv, om man vil arbejde formiddag, eftermiddag, aften eller nat. Blot man afleverer udskrifterne til tiden.

Man honoreres ikke pr. time, man arbejder, men pr. lydtime, man transskriberer. Men de fleste kan tjene 100-150 kr./timen, og man skal ikke bruge tid på transport. Man arbejder jo hjemme fra.

OM DIG

Transskription er ikke svært, men det kræver, at man kan skrive sikkert og korrekt, og at man har en god sprogforståelse. Det er en fordel, hvis man er hurtig på tasterne. Men hvis man ikke af, er det selvfølgelig noget, man bliver, når man arbejder med transskribering.

OM TEXTSERVICE

Textservice er et tekstbureau med speciale i transskribering. Vi har en del freelancere tilknyttet, men har brug for flere.

Læs mere om Textservice på textservice.dk.

ANSØGNING & KONTAKT

Send en mail til Jan på mail@nulltextservice.dk. Skriv gerne et par ord om dig selv, men det væsentlige er egentligt, at du sætter ord på dine sproglige færdigheder.

Artist Talk og samtale: Marie Kølbæk Iversen (DK) + Mudi Kramer Berthelsen (GL) om transatlantiske erindringsspor mellem Grønland og den vestjyske hede

Torsdag d. 15. September kl. 17:00

O – Overgaden 

Fri entre

Torsdag d. 15. september kl. 17:00 kan du møde udstillingsaktuelle Marie Kølbæk Iversen i samtale med Mudi Kramer Berthelsen, der er kendt fra grønlandsk radio og tv, samt fra podcasten Ilisimasat nalituut—’Værdifuld Viden’—som hun producerer i samarbejde med Grønlands Universitet Ilisimatusarfik for at formidle den forskning, som universitetet producerer. Kramer Berthelsen er grønlandsk og Kølbæk Iversen er dansk, men de er også slægtninge, bundet sammen af fælles aner på den vestjyske hede og med en fælles interesse for at undersøge, hvordan international geopolitik udmønter sig på intime og mikropolitiske planer mellem mennesker og i familier.

I de senere år er Danmarks koloniale historie i Grønland kommet til fornyet debat, i takt med at de konkrete omstændigheder omkring den danske stats kontrol- og fordanskningstiltag efter Grønlandskommissionens betænkning, G50, afdækkes.

Gennem de familietråde, der binder dem sammen, afsøger Mudi Kramer Berthelsen og Marie Kølbæk Iversen i denne samtale nogle af de moderniseringsprocesser, der har udspillet sig mellem Grønland og den vestjyske hede siden efterkrigstiden—ikke mindst i kølvandet på Grønlands indlemmelse som amt i det danske kongerige i 1953.

Artist talken tager udgangspunkt i Marie Kølbæk Iversens udstilling Rovhistorier på O – Overgaden (26. aug – 23. okt), der udspringer af kunstnerens igangværende ph.d.-projekt. Med Rovhistorier krydser Marie Kølbæk Iversen tid, grænser og kulturer, når hun rejser ind i øjelinsen på havkalen; en dybhavsfisk, der også er kendt som grønlandshaj. Havkalen færdes på tværs af det nordiske Atlanterhav fra Hvidehavet og Skagerrak i øst, til Grønland og Svalbard i nord og Canada i vest. Nyere marinbiologisk forskning har påvist, at den kan blive op til mellem 272 og 512 år gammel, hvilket gør den til det længstlevende hvirveldyr i verden. Ved at syntetisere kunst, folkeminde og moderne videnskab lægger Kølbæk Iversen med Rovhistorier op til refleksion over de forgangne 500 års koloniale, imperiale og miljørelaterede kampe i den nordlige atlanterhavsregion—ikke mindst i Grønland—hvor den danske indflydelse har været og fortsat er central.

Artist talken foregår på dansk.

Tilmelding er ikke nødvendig, og entreen til O – Overgaden er som altid gratis.

Læs mere om O – Overgadens program og aktuelle udstillinger på hjemmesiden: www.overgaden.org

Svend Sømod. Resonans & Harmoni

I den danske billedkunstner Svend Sømods nye udstillingen i GL STRAND, Resonans & Harmoni, inviteres publikum inden for i et spektakulært og altomsluttende værk af pulserende lys, messende lyde og flygtige lasertegnede blomster.

17.09.2022 – 13.11.2022

Svend Sømod (f. 1992) er i sin kunst optaget af at fortolke matematiske formler og figurer, så de danner et sansende og intellektuelt makkerpar. Det gælder også i Resonans & Harmoni, som er skabt ud fra det samme matematiske princip. Udstillingen er kunstnerens første soloudstilling i en kunstinstitution.

Svend Sømod er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020 og bor og arbejder i København. Trods sin unge alder har han et imponerende antal samarbejder og projekter bag sig. Hans kunstneriske praksis ligger i tråd med gesamtkunstwerk-traditionen og samler forskellige discipliner herunder maleri, billedtryk, design, udsmykninger, kunstudstillinger og sågar cocktailmaskiner.

Læs mere om udstillingen her

Lee Lozano. The Ultimate Metaphor is a Mirror

Udstillingen i GL STRAND er den første præsentation af Lee Lozano i Danmark. Her kan publikum opleve den amerikanske kunstner, der er blevet beskrevet som ’punk before punk’, gennem ca. 115 værker fra perioden 1959-1964.

17.09.22 – 13.11.22

Af alle de nytænkende og eksperimenterende kunstnere på New Yorks kunstscene i 1960’erne er Lee Lozano (1930-1999) blandt de mest markante og bemærkelsesværdige. Med en vild og eksplosiv energi, en stærk fallisk symbolik, humoristiske, men også groteske, provokerende og grænseoverskridende motiver, udfordrer hun datidens stereotype forestillinger om køn og krop. Over en periode på blot 12 år skaber Lee Lozano et unikt og omfangsrigt værk bestående af tegninger, malerier og tekstbaserede værker, inden hun på radikal vis skriver sig selv ud af kunstverdenen og endegyldigt forlader New York i 1972.

Læs mere om udstillingen her