Student til administration af kunst i offentlige bygninger

Interesserer du dig for byggeri, arkitektur og kunst, og kan du lide systematik og registrering? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som student i Bygningsstyrelsens kunstteam.

Søg senest d. 10. marts 2020

Læs hele opslaget her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=130207&DepartmentId=7832&MediaId=5

Ablutions of the Body

I forbindelse med udstillingen Ablutions of the Tongue afholdes et seminar om behovet for en kritik af de nuværende normer.

Der befinder sig en magt i at blive set som normal. Det betyder, at man er en del af majoriteten og dermed er med til at influere eller definere det samfund, man er en del af. Man har en stemme, man er synlig eller har endda privilegium til at eksistere ubemærket, idet man befinder sig indenfor en norm. Men det ’normale’ er skabt ved at stå i opposition til noget andet: det der afviger fra normalen. Konsekvenserne af denne dikotomi er mange og har været det igennem historien. Det fører til diskrimination, til udelukkelse eller indelukkelse; til afvisning, genopdragelse, landflygtighed og folkemord.

Til seminaret har vi inviteret nogle af de udstillende kunstnere til at gå i dialog med kollegaer om de emner, der berøres i udstillingen, som f.eks. modstandsformer mod racisme, om at leve med psykisk sygdom, om at have et fysisk handicap og en seksualitet og om dokumentarisme overfor det erfaringsbaserede.

Seminaret’ Ablutions of the Body’ foregår:

Lørdag d. 7. marts kl.13-16.30
i Rundetaarns Bibliotekssal

Billetter koster 50 kr. og kan købes via rundetaarn.dk

Billetten inkluderer entré og et glas vin.

Facebook-event: https://www.facebook.com/events/472150623663853/

Læs mere om udstillingen: https://www.rundetaarn.dk/event/ablutions-of-the-tongue/

Program:

kl.13.00-14.15

Oplæsning ved digter Shadi Bazeghi
Performance ved kunstner Linda Lazer
Samtale mellem de to om forskellige modstandsformer mod racegørelse modereret af kurator Louise Lassen Iversen

kl.14.30-15.30

Samtale mellem kunstnerne Peter Birkholm, Michael Schiøler og Jakob Jakobsen om at leve med en såkaldt psykisk sygdom, om magtforholdet mellem patient og læge og de strukturer, der er opbygget for at tage hånd om mennesker med en diagnose.

Modereret af kurator Louise Lassen Iversen

kl.15.45 – 16.30

Samtale mellem kunstner Kristina Steinbock og forfatter Ditte Amalie Hagelund Johansen om at have et fysisk handicap og en seksualitet og om dokumentarisme overfor det erfaringsbaserede.

Bio på deltagerne:

Shadi Bazeghi er digter, oversætter og redaktør af det tværnordiske tidsskrift, KRITIKER. Bazeghi har læst astronomi på Københavns Universitet og er uddannet fra Forfatterskolen i 2007. Hun debuterede med digtsamlingen Vingeslag (Gyldendal, 2015) og har blandt andet oversat den kontroversielle iranske digter Forugh Farrokhzads væsentligste værker i antologien, Kun stemmen bliver tilbage (Gyldendal, 2013), og udvalgte digte af Audre Lorde i Der er ingen ærlige digte om døde kvinder (OVO press, 2019). Hun skriver på en ny digtsamling, som udkommer senere på året.

Linda Lazer er en lyd- og performancekunstner, der i øjeblikket har base i det ydre rum. Påvirket af afrikansk kosmologi og 80’ernes cold wave musik prøver hen at formidle oplevelsen af at flyde i mellemgrunden mellem flere verdener. Gennem afrofuturisme og scifi temaer, udtrykker hen følelser af at være fremmed. Om ikke at være den ene eller den anden, men noget andet. At være udenjordisk. Hens mørke, svungne elektroniske toner former en overjordisk vision af vores meget jordnære ønsker og skavanker.

Peter Birkholm & Michael Schiøler mødte hinanden over Den Blå Avis i 2016 og har siden samarbejdet om musik og tegning. De har begge diagnosen skizofreni, hvad de tager udgangspunkt i til udstillingen Ablutions of the Tongue. Gennem tegning og lyd forsøger de at illustrere livet med en psykisk sygdom. Schiølers fokus er at forsøge at udtrykke og konkretisere livet med skizofreni, hvor Birkholms fokus er at undersøge hallucinationens realitet gennem dokumentariske skitser. I det tilhørende lydværk forsøger kunstnerne sammen at sætte ord på deres mere eller mindre abstrakte oplevelser.

Jakob Jakobsen er billedkunstner og skribent. En tråd gennem hans praksis er selvorganisering og han har over årene bygget en række uafhængige institutioner som for eksempel Det Fri Universitet i København, Hospital Prison University Archive og senest Hospital for Selvmedicinering. Han har i en årrække boet i London hvor han også selvorganiserede et projektrum med navnet Info Centre og et uregelmæssigt tidsskrift med navnet Infopool. I Danmark har han udstillet på Louisiana og på Arken ligesom han i udlandet har medvirket på Sao Paulo Biennalen og ved Documenta i Kassel. Han bor og arbejder i København og Berlin.

Kristina Steinbock arbejder primært med videokunst, der befinder sig i spændingsfeltet mellem teatralitet og identitet, individ og kategori og mellem dokumentation og fiktion. Steinbocks værker introducerer dokukunst som hybridgenre, når dokumentariske islæt understreges af æstetiske, skulpturelle og performancebaserede greb. Som genre griber dokukunsten virkeligheden an som en reel medspiller og som skuespiller anvender hun konsekvent mennesker som kommer med den livserfaring hun som kunstner undersøger og iscenesætter.

Ditte Amalie Hagelund Johansen lever af ordet og udtrykket på så mange platforme som overhovedet muligt. Foruden hverdagen som skribenten, der belyser handicaprelaterede emner, er hun både prisindstillet forfatter, skuespiller og kendt vinder af DR2-programmet “Danmarks lækreste med et handicap”. Hendes kunstneriske udtryk er altid baseret på et ærligt og råt fundament med rødder i den kliniske surrealisme.

ART 2030 SØGER PRAKTIKANT TIL ARBEJDE MED GLOBALE KUNSTPROJEKTER

ART 2030 søger en universitetspraktikant, som har lyst til at indgå i det daglige kommunikations- og udviklingsarbejde i forbindelse med organisationens kunstprojekter.

ART 2030 New York 2018 Chelsea. Photography by LEES Foto. Courtesy of ART 2030.

Hos ART 2030 forbinder vi kunst og FN’s Verdensmål – og skaber engagerende kunstoplevelser –med kunsten som nøgle til at åbne folks hjerter, tanker og fantasi mod en bæredygtig fremtid for alle. ART 2030 er en bevægelse af visionære kunstnere og stærke kunstaktører, der arbejder for at fremhæve kunstens værdiskabende rolle i samfundet og skabe opmærksomhed omkring FN’s Verdensmål gennem globale kunstprojekter.

Vi er en lille organisation med store ambitioner. Derfor får du som praktikant dine egne ansvarsområder som en væsentlig del af vores team med selvstændigt arbejde, samt et indblik i, hvordan en kunstorganisation arbejder. 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i planlægning og udførelse af div. kommunikationsopgaver i relation til vores hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve osv.  Vi lægger derfor stor vægt på, at du kan skrive levende og præcist på både dansk og engelsk, kan bevare overblikket, er vant til struktureret planlægning og er god til at samarbejde. 

Vi er fleksible og tager selvfølgelig højde for praktikantens prioritering af sit studie. 

Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab og interesse i samtidskunst eller studerer et fag med tilknytning til kunst eller kommunikation. 

Ansøgningsfrist: 2. marts 2020

Startstidspunkt: Hurtigst muligt

Spørgsmål ang. stilling rettes til Xenia Brown Pallesen på mail: xenia@nullart2030.org

Kort ansøgning samt CV sendes til: xenia@nullart2030.org

For mere information om ART 2030s projekter: www.art2030.org

Studentermedhjælper til udstillingskoordinatoren på Glyptoteket

Glyptoteket søger en selvstændig studentermedhjælper til at assistere udstillingskoordinatoren i arbejdet med at realisere museets ambitiøse udstillingsprogram.

Om jobbet

Vi tilbyder et udviklende og afvekslende job i dialog med museets forskellige faggrupper. Du vil assistere udstillingskoordinatoren og dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Opdatering af oversigtsmaterialer
  • Indhentning af fotorettigheder
  • Administrativ assistance ved opsætning af udstillinger
  • Samarbejde med museets registrator, konservator, kuratorer m.fl.

Om dig

Du har som minimum et par års studieerfaring og er stadig under uddannelse indenfor informationsformidling, kunsthistorie, museologi eller en anden relevant studieretning. Du har muligvis erhvervserfaring fra et museum, hvor du er vant til at arbejde fokuseret.

Det vil være en fordel hvis du

  • er omhyggelig og meget detaljeorienteret
  • har erfaring med Excel og registrering
  • er rutineret i at skrive og læse et eller flere fremmedsprog
  • interesserer dig for kunst og har forståelse for museumsarbejde
  • er fleksibel og imødekommende

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse vil følge overenskomsten for studerende ansat i staten. Stillingen er på 10 timer ugentligt, der fordeles over 2 hverdage eller efter aftale. Arbejdsstedet er Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København V. Vi forventer du tiltræder senest 1. maj 2020.

Ansøgning mv.

Du søger jobbet ved at sende en mail til job@nullglyptoteket.dk mrk. Studentermedhjælper, udstillingskoordinator. Vi skal have modtaget din ansøgning med relevante bilag senest den mandag den 9. marts 2020. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 25. marts 2020. Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise anmærkningsfri straffeattest.

Om Ny Carlsberg Glyptotek

Ny Carlsberg Glyptotek er et internationalt museum med en stor permanent kunstsamling fra antikken til i dag. Museet blev i 2019 besøgt af over en halv million gæster. Museet er en selvejende institution, der modtager økonomisk støtte til drift dels fra staten, dels fra Ny Carlsbergfondet. I alt har museet ca. 120 medarbejdere. Læs mere på www.glyptoteket.dk

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til udstillingskoordinator Gitte Lunde Jørgensen, gilu@nullglyptoteket.dk eller 2256 5350.

 

Studentermedarbejder søges til Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. april en studentermedarbejder. Du får arbejdsplads i et museum fyldt med hovedværker i det 19. århundredes danske kunst og i et hus med ambitioner og engagement.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne består af følgende: Booking af omvisninger for skoler og private grupper samt den daglige kontakt til museets ca. ti omvisere, varetagelse af besøg i museets righoldige arkiver, ekspedering af fotosager, besvarelse af diverse henvendelser, varetagelse af museets håndbibliotek, web-opdatering, pasning af museets hovedtelefon samt andre forefaldende opgaver.

Studentermedarbejderen indgår desuden i museets team af omvisere og deltager i museets eventprogram, herunder lejlighedsvis i museets månedlige Forskerkvarterer. Studentermedarbejderen deltager i kunstfaglige møder og bidrager i øvrigt til museets udstillings- og formidlingsarbejde.

Kvalifikationer

Du besidder følgende kvalifikationer:

– Studerende på kunsthistorie eller lignende fag

– Kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst

– Omvisererfaring og lyst til at formidle mundtligt for museets gæster

– Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på såvel dansk som engelsk

– Sans for systematik og detaljer

– Serviceorienteret i forhold til museets booking

– Stor selvstændighed, ansvarsbevidsthed, overblik og initiativ

– Gode samarbejdsevner og høj grad af fleksibilitet

– Kendskab til og flair for sociale medier samt webredigering og evt. brug af redigeringsprogrammer som Photoshop

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du bliver tilbudt stillingen, skal du fremvise straffeattest.

Ansøgningsfrist: 16 marts.

Søg stillingen her

Samtaler forventes at blive afholdt 25. marts.

Den Hirschsprungske Samling ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum, som rummer en fornem samling af dansk kunst fra det 19. århundrede. Museet er grundlagt af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hustru Pauline Hirschsprung. Samlingen omfatter malerier, skulptur, tegninger og møbler samt rige kunsthistoriske arkiver og befinder sig i den fredede museumsbygning i Østre Anlæg. Læs mere om museet på www.hirschsprung.dk

Vil du være frivillig verdensmåls-filmmager og gøre en forskel for børn

Er du vild med FN’s 17 verdensmål og film? Har du lyst til at sprede kendskabet om målene gennem filmproduktions-workshops for børn? Vil du lære at lave stop motion-film af høj kvalitet med et bæredygtigt budskab samt at udvikle og afvikle medieworkshops på egen hånd? Så er det dig, vi leder efter!

Se invitationen her og del den i dit netværk! Måske du eller en du kender har en verdensmålsfilmmager i maven.

Om projektet
I 2020 starter Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber (DaBUF) et nyt projekt, der skal udbrede kendskabet til verdensmålene hos børn gennem workshops i stop motion-filmproduktion. I den forbindelse søger vi 6 personer mellem 16-25 år, der skal udgøre projektets team.

Sammen skal de 6 i løbet af 2020 udvikle og afvikle 8 stop motion-workshops i børnefilmklubber rundt omkring i landet. Teamet vil starte med et weekendforløb, hvor de klædes på af en professionel stop motion-animator, lærer om verdensmålene samt får værktøjer til at undervise børn i disse gennem filmproduktion. Derefter har teamet frie tøjler til selv at udvikle den type stop motion-workshops, som de synes er sjove. Der vil være en projektkoordinator fra DaBUF tilknyttet, som vil støtte og rådgive de unge i deres arbejde. 

Om dig

  • Du er mellem 16-25 år.
  • Du har lyst til at undervise børn mellem 9-12 år i verdensmålene og stop motion-produktion.
  • Du er vild med filmproduktion og verdensmålene – eller du kunne godt tænke dig at blive det! 
  • Du har lyst til at blive en del af et fælleskab og afvikle fede workshops.
  • Du kan deltage i en uddannelsesweekend d. 7. – 8. marts 2020.
  • Du kan være med til at afvikle 8 stop motion-workshops. Derudover kan du deltage i ca. 6 planlægningsmøder over et år.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning – en video, en skriftlig ansøgning eller en illustration. Din ansøgning skal indeholde:

  • En beskrivelse af dig selv: Hvem er du og hvad laver du til daglig? 
  • Din motivation for at blive en del af Filmmagernes verdensmål: brænder du for at formidle verdensmålene, kan du lide at lave film, er du vild med at undervise, mv.
  • Praktisk information: navn, alder og bopæl.

Send din ansøgning til sekr@nulldabuf.dk senest d. 25. februar. Du får svar på din ansøgning kort efter deadline. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til samme mail.

Teater om identitet og søstersolidaritet

Oplev teatret danskdansk og Teatergrads forestillingen QUEENS om identitet og søstersolidaritet. Spiller i Osramhuset og andre kulturhuse i København frem til 25. februar.

QUEENS

– Tre kvinder. Tre liv. Én aften.

Oplev teatret danskdansk og Teatergrads forestillingen QUEENS i Osramhuset og andre kulturhuse i København.
Spiller frem til den 25. februar. Se alle spilletider og -steder nedenfor.

Foto: Per Morten Abrahamsen

HVAD SIGER ANMELDERNE?
****
“… en forestilling der taler lige ind i hjertet på mange unge kvinder med minoritetsbaggrund”
Sceneblog

**** (bloddråber)
“De tre kvinder er minoriteter på flere måder – muslim, lesbisk, sort, indvandrer, og det er hvad forestillingen handler om. Men udover at være en minoritet, så er det også almindelige mennesker i samfundet – og det er det, der er forestillingen omdrejningspunkt.
[…] måske kan man få lov til at se sin egen minoritet
repræsenteret.”
Ungt Teaterblod

****
“Queens pirrer nysgerrigheden og leverer indsigt med stor humor og musikalitet, og får fire store stjerner med på vejen.”
Steen Blendstrup / POV International Instagram

“Forestillingen har en fin balance mellem alvor og humor. Teksten er god og fyrig, og de tre giver ordene både krop og sjæl. De danser, skriger og hvisker. Det er stærkt spillet. Hvis man kan undgå at slå sig på de skarpe kanter, er det vidunderligt at blive skiftevist underholdt med sang og musik, og sat til vægs af forestillingens mange fine monologer.”
Ørkendrømme

Foto: Per Morten Abrahamsen

OM FORESTILLINGEN
Vi er i 20’erne. Vi drømmer, vi elsker, vi hader, vi kæmper, vi jubler – og vi lever. Når vi mødes, vælter vi ord ud over hinanden, og aftenerne mangler timer til at endevende vores liv og tanker. Vi er vidt forskellige og langt fra enige, men vores hjerter er fulde af søstersolidaritet, og vi bakker hinanden op. Vi deler liv, oplevelser og hemmeligheder og har gjort det siden første skoledag.

Join us en aften i sofaen, hvor vi snakker sex, identitet, karriere og familie og alt det indimellem – om hvad kommer vi fra, og hvor skal vi hen.

#byliv #queen #empowerment #sex #veninder #elskdigselv #drømme #perfektsomduer #danishgirl #feminisme.

OPLEV FORESTILLINGEN HER
Tirsdag 11. februar kl. 19: Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus
Torsdag 13. februar kl. 19: Osramhuset
Fredag 14. februar kl. 19: Osramhuset QUEENS ONLY – særevent kun for kvinder!
Lørdag 15. februar kl. 16: Osramhuset
Torsdag 20. februar kl. 19: Osramhuset
Lørdag 22. februar kl. 16: Osramhuset
Mandag 24. februar kl. 19: Karens Minde Kulturhus, København
Tirsdag 25. februar kl. 19.30: Helsingør Teater

Klik på spillestedet for at finde billetter til den pågældende forestilling.

Læs mere om forestillingen her.

Er du Promote its nye PR-praktikant i efterårssemestret 2020?

Brænder du for PR og kommunikation? Og ønsker du at prøve kræfter med promovering af fx musik, bøger, film, produkter, startups og events? Så er et praktikophold hos Promote it i efterårssemesteret lige noget for dig!

Som praktikant hos Promote it bliver du en del af et lille dynamisk bureau. Her er passion, højt til loftet og kreativitet – og så har vi det sjovt, mens vi har travlt. Du indgår som en ligeværdig del af teamet og vi sørger for masser af plads til læring og udvikling. Hos os vil du få mulighed for at opnå både indblik i og praktisk erfaring med presse- og kommunikationsarbejde. Vi tror på learning by doing og du vil derfor få opgaver på bordet fra allerførste dag.

Studentermedhjælper søges til kommunikation

Har du et skarpt visuelt blik og brænder du for at kommunikere? Så søger vi dig som vores nye studentermedhjælper!

Som vores nye kollega er din primære mission at bidrage til promovering af Copenhagen Dance Arts events og generelle aktiviteter i Danmark og internationalt. 

Copenhagen Dance Arts (CDA) producerer bl.a. Copenhagen International Dance Festival, der i 2019 spillede 40 forestillinger. I foråret 2020 øges omfanget markant med dobbelt så mange forestillinger i Københavnsområdet samt præsenteres gæstespil fra udlandet.

Dine opgaver vil primært være:

  • Realisering og udvikling af PR og markedsføringsstrategi. Helt konkret bliver din opgave først og fremmest at promovere Copenhagen International Dance Festival som har aktiviteter fra marts frem til primo juni, der bl.a. indebærer at du er med on-location.
  • Kommunikation og formidling af organisationen, aktiviteter og kontakt til lokale, nationale og internationale medier og formidlere
  • Formidling via webpages
  • Formidling via sociale medier, primært Instagram og Facebook
  • Understøtte producenten i det daglige arbejde.

Om dig:

  • Du brænder for at udvikle og realisere PR og markedsføring
  • Du har blik for gode billeder, gode historier og grafiske opsætninger
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og er samtidig en teamplayer
  • Du kommunikerer særdeles godt på engelsk og dansk både skriftligt og mundtligt.
  • Du er formentlig i gang med en kandidat eller i slutningen af en bachelor/ professionsbachelor inden for medievidenskab, kulturformidling el. lign. Måske har du en grafisk eller journalistisk faglighed eller noget helt femte.
  • Kendskab til WordPresss og InDesign el. lign. værktøjer er et plus.

Arbejdstiden vil være på et gennemsnit på 8t/uge. Det er vigtigt at du kan sætte ekstra tid af op til store aktiviteter og særligt her i foråret 2020. Vi har selvfølgelig forståelse for spidsperioder på dit studie.

Copenhagen Dance Arts har siden 2005 skabt moderne dansekunst i form af forestillinger, film, uddannelse og events. I spidsen står kunstneriske ledere Lotte Sigh og Morten Innstrand med mange års erfaring fra ind- og udland. Siden 2005 har de ligeledes stået i spidsen for Copenhagen Contemporary Dance School, der tilbyder en 3-årig diplomuddannelse og Postgraduate Program, der uddanner internationale professionelle dansere. I 2019 lancerede CDA Copenhagen International Dance Festival, der planlægges som tilbagevendende og voksende begivenhed i København.

Den primære arbejdsplads vil være på Udviklingsplatformen på Otto Busses Vej 5A, Bygn. 048, 2450 København SV.

Positivitet, tillid, store ambitioner, engagement, humor og højt til loftet er en del af vores DNA. Ideer er der masser af. Dine indspark er meget velkomne og din primære opgave er at realisere de gode ideer.

Frist for ansøgning er mandag d. 24. februar 2020. CV, ansøgning og øvrigt relevant bilag sendes til info@nullcph-dance.com. Samtaler forventes at ligge d. 26.-27. februar 2020.

Henvendelser vedr. stillingen sendes til producent Helle Laursen på info@nullcph-dance.com og +45 30245351