Filmglade frivillige søges

Danske Børne og Ungdomsfilmklubber søger unge frivillige til 2 spændende projekter.

Undervis børn i film og FN’s verdensmål med Filmmagernes verdensmål

Er du vild med FN’s 17 verdensmål og film? Har du lyst til at sprede kendskabet om målene gennem filmproduktions-workshops for børn? Vil du lære at lave stop motion-film af høj kvalitet med et bæredygtigt budskab samt at udvikle og afvikle medieworkshops på egen hånd? Så er det dig, vi leder efter!

Læs mere her: https://www.dabuf.dk/2022/08/03/er-du-vores-nye-verdensmaals-filmmager-2/

Send din ansøgning til maria@nulldabuf.dk senest d. 5. september. Du får svar på din ansøgning kort efter deadline. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til samme mail.

Vær med til at planlægge og afvikle filmevents med Filmværket

Har du mod på at tænkte stort og skabe events, der samler unge fra hele landet? Filmværket samler unge filmnørder til spændende og anderledes aktiviteter. Nu søger vi nye frivillige mellem 18-25 år, der skal stå for at udtænke, planlægge og afholde det næste års store og små filmevents. Du behøver ikke have erfaring med at projektplanlægning eller filmoptagelser, det vigtigste er, at du er idérig og har mod på at lave sjove og andeledes events for andre unge.

Læs mere her: https://www.dabuf.dk/2022/08/25/er-du-vores-nye-projektskaber-2/

Send din ansøgning til maria@nulldabuf.dk senest d. 11. september. Du får svar på din ansøgning kort efter deadline. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til samme mail.

Kuratorer til Roskilde Festivals Arts & Activism program

Roskilde Festivals Art & Activism-team søger entusiastiske, modige og dedikerede frivillige kuratorer. Du bliver en del af et lille team – et passioneret fællesskab, der kuraterer og leverer program til Roskilde Festival på tværs af kunst, debat, graffiti og tværfaglige og solidariske projekter.

Roskilde Festivals program er ambitiøst og fokuserer på at levere engagerende og innovative projekter, der udfordrer og præsenterer nye formater på tværs af kunstarter, aktuelle debatter og nye produktionsformer.

Som kurator bliver du en del af RF’s brede fællesskab, og du vil arbejde sammen med forskellige samarbejdspartnere, herunder partnere, RF-medarbejdere, eksterne kuratorer, medfrivillige og produktion – for at løfte Art & Activism’s program til et højt fagligt og internationalt niveau, der udfordrer traditionelle formater. Som holdspiller kan du få ting til at ske, og elske når fællesskabet lykkes.

Læs mere her: https://www.roskilde-festival.dk/da/volunteers/become-a-volunteer/become-an-all-year-volunteer/#Kuratorer-til-Roskilde-Festivals-Arts-%26-Activism-program

Kulturugen K7 vender tilbage med fri entré på 165 museer og stor rabat på 15 teatre til landets unge?

Sidste år blev mere end 25.000 fribilletter til landets kulturinstitutioner indløst under K7. Den nationale kulturuge for unge i uge 37 har således på rekordtid bidt sig fast i det danske kulturlandskab. Når K7 vender tilbage den 12.–18. september 2022 åbner mere end 165 danske museer, kunsthaller og oplevelsescentre dørene med fri entré for landets unge mellem 18-27 år. Og som noget nyt introduceres i samarbejde med CPH Stage 15 udvalgte teatre i årets kampagne. Besøger du flest kulturinstitutioner i løbet af ugen, kan du vinde 7 årskort til dig og dine venner.

I hele uge 37 kan landets unge tage deres venner under armen og få en solid kulturinsprøjtning på et bredt udsnit af landets kulturinstitutioner. Som del af den landsdækkende kulturuge K7 får alle unge op til 27 år fri entré på flere end 165 museer, kunsthaller og oplevelsescentre landet over – fra ARoS i Aarhus, Trapholt i Kolding og H.C. Andersens Hus i Odense til Glyptoteket i København og Louisiana i Humlebæk. Og som noget nyt introduceres 15 udvalgte teatre i kampagnen, således at unge mellem 18-25 i hele ugen kan købe teaterbilletter til 40 kroner.

Initiativet løber for tredje år i træk og følger op på sidste års succes, hvor et rekordstort antal unge benyttede sig af kulturtilbuddet og indløste mere end 25.000 fribilletter til landets museer og udstillingssteder. [AS1] 

Se hele listen over de 180 museer, kunsthaller og teatre K7 i år giver adgang til på www.k7k7.dk

Arrangementer på Københavns Hovedbibliotek // september

GOLDEN DAYS på Københavns Hovedbibliotek (10. september):

Kvinder & litteratur

Damer der var for meget. Kig forbi Københavns Hovedbibliotek, når vi som en del af Golden Days afholder arrangementet ‘Kvinder & litteratur’, der bl.a. kigger på, hvorfor en række markante, ‘skandaløse’ kvindelige forfattere i tiden omkring skiftet fra det 19. til det 20. århundrede, burde være vores helte i dag.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/724547362158603


Kvinder & magt

Hvordan er magten organiseret i Danmark? Hvilke mekanismer gør sig gældende, når der ikke er flere kvinder repræsenteret? Og hvordan mødes kvinder, når de tager magten og gør deres stemme gældende? Dette og meget mere kan du blive klogere på, hvis du kigger forbi Hovedbibliotekets arrangement ‘Kvinder & magt’, som er en del af årets Golden Days Festival.

Link til arrangement:  https://www.facebook.com/events/753353729445368


Kvinder & musik

Hvilken rolle spiller køn, når det kommer til musik? Kig forbi Københavns Hovedbibliotek, når vi stiller skarpt på nogle af de strukturelle problematikker, der optræder i musikverdenen og samtidig ser nærmere på en række kvindelige kunstnere, der gennem musikhistorien har udfordret vores normer og forestillinger om køn.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/764369821265087

TALETID : Michel Houellebecq – profet eller provokatør (13. september)

Den franske forfatter Michel Houellebecq har gennem årtier formået at fascinere og forarge med sine litterære temperaturtagninger af det moderne samfund og den vestlige civilisation. Kig forbi Hovedbiblioteket, når vi stiller skarpt på såvel mennesket, myten og forfatteren Houellebecq i anledning af udgivelsen af hans nye roman ’tilintetgøre’.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/796101465132945

Baggrund X Golden Days – Hvorfor ukronet? (14. september)

Der har i de senere år været et voksende fokus på at undersøge, hvilke stemmer der høres – og hvordan de repræsenteres. Men hvordan afkoloniserer man konkret et museumsrum? Og er det muligt at omskrive den vestlige filosofikanon? Det idéhistoriske tidsskrift Baggrund inviterer til samtale med filosoffen Anna Cornelia Ploug og antropologen Vibe Nielsen for at sætte fokus på, hvad vilkårene er for kanondannelse, og hvordan man kan bedrive kanonkritik som forsker. Arrangementet er en del af Golden Days Festival 2022.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/749279839807560

Thit Jensen – En Skjoldmø med Pistol i Baghaanden (15. september)

Ægteskab, moderskab, kvinders frigørelse og uafhængighed er gennemgående tematikker i mange af Thit Jensens bøger. Hun satte med sine samfundskritiske værker og foredrag stærkt præg på kvindekampen i starten af det tyvende århundrede særligt med de kønspolitiske spørgsmål om kvindens ret til at bestemme over egen krop, fx ved prævention og abort. Oplev forfatter Dy Plambeck i samtale med litteraturhistoriker og tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen om forfatteren og kvindesagskvinden Thit Jensen. Arrangementet er en del af Golden Days og samtalen modereres af Anne Sofie Allarp, radiovært, forfatter, skribent og fast kommentator på Berlingske og Altinget. 

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/477306390903698

KLASSIKERDAGEN 2022: KARIN MICHAËLIS (20. september)

Navnet Karin Michaëlis vækker ikke genkendelse hos mange i dag. Dette på trods af at hun var en af de mest internationalt anerkendte forfattere i sin samtid, blev hyldet af europæiske koryfæer som Bertolt Brecht og Thomas Mann og skrev såvel skandaleromaner som beretninger fra flygtningelejre under 1. verdenskrig. Fortællingen om Karin Michaëlis, der blev født for 150 år siden, er en exceptionel historie om mod, stjernestatus, kompromisløshed og eksklusion – og forfatteren fejres nu på Hovedbiblioteket til den årlige, nationale Klassikerdag, hvor forsker og forfatter Karen Klitgaard Povlsen og forfatter Kristina Stoltz vil levendegøre Michaëlis’ liv og værker.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/752755906032011

MÅNEDENS FORFATTER september / Anne-Marie Vedsø Olesen (21. september)

Blodhævn, handlekraft, stærke kvinder og gudernes gunst. Anne-Marie Vedsø Olesen modtog før sommerferien DR Romanprisen 2022 for bogen ”Vølvens vej – Snehild”. I august udkommer andet bind i serien ”Vølvens vej – Misteltenen” og den 21. september kan du møde Anne-Marie Vedsø Olesen som ’Månedens forfatter’ på Københavns Hovedbibliotek.

Link til arrangement: https://www.facebook.com/events/725939308508051

Dedikeret og ambitiøs studentermedarbejder til Ny Carlsbergfondet

Brænder du for kunsten og for at arbejde i kunstens tjeneste? Og ønsker du at prøve kræfter med formidling, projekthåndtering og daglig drift i et af landets store kunstfonde? Så er du måske vores nye studenterkollega i Ny Carlsbergfondets sekretariat.

Ny Carlsbergfondet søger en studentermedarbejder til at bistå fondets sekretariat i de daglige opgaver. Arbejdstiden ligger på 15 timer om ugen, fordelt på to faste arbejdsdage.

Om stillingen
Du vil indgå i et team på tre studentermedarbejdere, der bistår fondets sekretariat. Dels skal du være med til at løse en række faste driftsopgaver, herunder også formidlingsopgaver, og dels vil du deltage i løsningen af opgaver af mere projektagtig karakter. Jobbet vil give dig en bred indsigt i Ny Carlsbergfondets virke og i den danske kunstverden, og du vil gennem dine opgaver have kontakt med kunstnere, gallerier, museer og offentlige institutioner.

Arbejdsopgaver
De primære opgaver for studentermedarbejdere:
– At vedligeholde fondets kunstdatabase.
– At rekvirere billed- og tekstmateriale i forbindelse med fondets kunstindkøb og bevillinger.
– At bidrage med opdateringer på hjemmeside og sociale medier.
– At varetage fondets reception, herunder modtagelse af gæster og leverancer, telefonpasning og info-mail.

Dine kvalifikationer
Vi foretrækker ansøgere med følgende kvalifikationer:
– Du er studerende fra relevant uddannelse, fx kunsthistorie, moderne kultur, visuel kultur.
– Du har interesse for og et vist kendskab til kunst.
– Du har gode formuleringsevner, skriftligt såvel som mundtligt.
– Du er udadvendt og evner det gode samarbejde og den gode dialog.
– Du arbejder struktureret og detaljefokuseret.
– Du er vant til at have flere bolde i luften og kan koordinere dine opgaver med dine nærmeste kollegaer samt arbejde selvstændigt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til aftale.
Arbejdsstedet er Ny Carlsbergfondet, Brolæggerstræde 5, 1211 København K.
Tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt fordelt på to faste arbejdsdage.

Ansøgning mv.
Ansøgningsfrist: 14. september 2022, kl. 9.
Ansættelsessamtaler: uge 38.

Send ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse til: job@nullncf.dk (skriv ”Studentermedarbejder” i emnelinje).

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at ansøge.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studenterkoordinator Anne Søndergaard på ans@nullncf.dk eller +45 26834039.

Om Ny Carlsbergfondet
Ny Carlsbergfondet ledes af en kunstfaglig bestyrelse bestående af fem medlemmer. Fondets sekretariat bistår bestyrelsen i arbejdet med behandling af ansøgninger, kuratering af udsmykningsopgaver i det offentlige rum og styringen af fondsinitierede projekter. Fondet blev oprettet i 1902 af brygger Carl Jacobsen og finansieres primært af udbytte af aktier fra Carlsberg A/S. I dag arbejder fondet fortsat med at realisere Jacobsens vision om at styrke kunsten i samfundet samt at gøre den tilgængelig for det bredest mulige publikum. Læs mere på ncf.dk.

Arrangement på Glyptoteket – Gratis billetter til personer under 27

Videnskab|Lidenskab – En aften om HEKSE

Hekseekspert Louise Nyholm Kallestrup (tv) og kunstner Rasmus Myrup (th) møder journalist Nynne Bjerre Christensen til en samtale om hekse.

Torsdag den 8. september kl. 18.30 – 20.15

Aftenen står i heksens tegn, når Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek igen inviterer til Videnskab|Lidenskab. Under overskriften HEKSE mødes journalist Nynne Bjerre Christensen med historiker og hekseekspert Louise Nyholm Kallestrup og kunstner Rasmus Myrup til en samtale om heksens mytologiske ophav, trolddomsafstraffelser og heksekunst.

Hør om de fem vilde år fra 1617 til 1622, hvor over halvdelen af alle hekse, der nogensinde er blevet brændt i Danmark, blev henrettet på bålet. Og bliv klogere på heksens tætte forbindelse til naturen, og hvordan det kunstneriske arbejde med outsidere, hekse og afvigere kan genfortolke fænomenerne og give interessante indsigter i en nutidig sammenhæng.

Læs mere og hent dine billetter via Billetto.
Du får dem gratis ved at bruge kampagnekoden “HEKSE“.

Der er kun et begrænset antal gratis billetter, så skynd dig at få fingrene i din egen.

Videnskab|Lidenskab sætter videnskabsfolk og billedkunstnere i stævne til samtaler over et aktuelt tema. Før og midtvejs i arrangementet er der gratis udskænkning af aftenens øl, der udvælges særligt til lejligheden af Carlsberg Laboratorium. Videnskab|Lidenskab foregår i Glyptotekets Festsal og er tilrettelagt af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek.

Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. I Picnic kan du spise lækker aftensmad eller nyde gode glas. Husk at reservere bord her.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Studentermedhjælper til Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museum søger en studentermedhjælper med tiltrædelse snarest muligt. Du får en af Danmarks smukkeste arbejdspladser og bliver en del af et museumsmiljø, hvor vi lægger vægt på nysgerrighed, faglighed og folks forskellighed.

Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være at bistå museets videnskabelige personale i løsningen af opgaver i forbindelse med samlingernes dokumentation og formidling, herunder besvarelse af faglige forespørgsler, ekspedition af fotobestillinger, registrering af oplysninger i museets online katalog og arkiv, fysisk bistand med udstillingsopbygning og kunsthåndtering samt diverse administrative og praktiske ad hoc-opgaver.

Du vil indgå i et team med museets anden studentermedhjælper. Desuden forventes du at indgå i museets omviserkorps.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du studerer kunsthistorie eller har tilsvarende kvalifikationer – gerne med et par års studieerfaring. Du har gode samarbejdsevner og er parat til at deltage i museets alsidige aktiviteter på lige fod med det øvrige personale. Du er grundig, serviceminded og selvstændig – med sans for detaljen og har gode formuleringsevner på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Kendskab til fremmedsprog som tysk, italiensk og fransk vil også blive betragtet som en fordel, men er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 16 timer ugentligt, fordelt på to arbejdsdage, som vi tilrettelægger fleksibelt i forhold til dit studie. Stillingen er tidsbegrænset til tre år. Aflønning sker efter gældende overenskomst med Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Kristine Bøggild Johannsen tirsdag den 30. august i tidsrummet kl. 10.30-11.30 eller torsdag den 1. september i tidsrummet kl. 13.30-14.30 på 2028 9048. I øvrigt henvises der til museets hjemmeside www.thorvaldsensmuseum.dk

Ansøgning og frist
Du bedes uploade ansøgning, CV og anden relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Søg via linket herunder senest fredag den 9. september 2022

Studentermedhjælper til Thorvaldsens Museum

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 16. september.

Thorvaldsens Museum er en del af enheden Kunst & Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Enheden omfatter endvidere Nikolaj Kunsthal, Dansekapellet, Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Fernisering // Eva Stenram: Cadastral

Det er med stor glæde, at Fotografisk Center inviterer til åbningen af udstillingen ‘Eva Stenram: Cadastral’ fredag den 26. august kl. 17-19. Der er gratis adgang for alle. Kunstneren vil være til stede.

Udstillingen åbnes af Charlotte Wrangberg, Ambassadør for Sveriges Ambassade i København. Ambassaden sponsorerer også vin til ferniseringen.

OM UDSTILLINGEN

Udstillingen ‘Cadastral’ præsenterer et bredt udvalg af den Berlin-baserede svenske kunstner Eva Stenrams mangeårige kunstneriske virke med værker fra 2007 og frem til i dag. I sin praksis udforsker og undersøger Stenram fotografiets billedsprog. Ofte anvender Stenram arkivmateriale fra bl.a. populærkulturen i form af magasiner, negativer, dias og billeder fra internettet, som hun bearbejder og modificerer på forskellig vis, og herved tilføjer nye betydninger og kontekster i sine værker.

I udstillingen tages publikum med på en rejse gennem en lang række forskellige rum, steder og materialiteter: fra Stenrams egne personlige og intime rum med elementer som støv, spyt og indscannede natborde, til fotografier fra gamle rejsemagasiner af forskellige landskaber og byer såvel som close-ups af kropsdele fra sportsmagasiner, trans- formeret gennem Stenrams egne modificeringer. Vi kommer også med ned under jorden og ind i grotter, hvor drypsten har fået tilføjet øjne, og helt op til Mars, hvor støv fra Stenrams lejlighed og Mars’ støvede ørkenlandskab blandes sammen. Vi tages også med ind i søvnens og de natlige drømmes verden. Publikum inviteres fx med til at være ak- tive medskabere af værket F.E.L.I.C.E., hvor de kan tegne eller skrive en af deres seneste natlige drømme ned på et postkort. Postkortene sendes til kunstnerens projektkontor, der herefter matcher forskellige drømme og adresser, således at deltagerne vil modtage hinandens drømme på kryds og tværs af tid, rum og landegrænser.

Udstillingens titel Cadastral refererer bl.a. til matrikel, land og ejen- domsret, men skaber samtidig associationer til linjer og grænser, der ikke umiddelbart kan ses med det menneskelige øje. Det er således også dobbeltheden mellem det synlige og det usynlige, som ofte er på spil i Stenrams værker. Stenram skaber på poetisk vis nye visuelle lag og dermed også nye betydninger og associationer i sine værker. Ofte bevæger værkerne sig mellem drøm og virkelighed, og slører grænserne mellem forskellige rum eller steder samt billeders betyd- ninger. På den måde stiller værkerne også spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig er virkelighed, og hvordan vi forstår og erkender verdenen.

Udstillingsperiode: 27. august – 23. oktober 2022

Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Neustart Kultur, Stiftung Kunstfonds, Berlin Senate Department for Culture and Europe og Sveriges Ambassade i København.

OM KUNSTNEREN 

Den svenske kunstner Eva Stenram (født 1976) er en af de mest markante skikkelser på den internationale fotoscene. Hun har mod- taget flere priser for sit arbejde og blev i 2019 optaget på The Royal Photographic Society’s liste over indflydelsesrige og banebrydende profiler. Stenram er uddannet fra Slade School of Art ved University College London (UK) og fra Royal College of Art (UK) med en Master i fotografi. Hun er repræsenteret af The Ravestijn Gallery (NL) og hendes værker indgår i fremtrædende samlinger hos bl.a. LACMA (US), Tate Gallery (UK), Victoria & Albert Museum (UK), Moderna Museet (SE). Cadastral er hendes første større solopræsentation i Danmark. Stenram bor og arbejder i Berlin.

Gratis billetter til alle under 27år til arrangement på Glyptoteket:

Usynlig Arkæologi – Dianakultens mysterier

Arrangementet er en del af Golden Days festivalen, der i år har temaet Queens.

Torsdag den 15. september kl. 19.30 – 20.30

Træd ind en verden af dufte, rytmer og lyde, når oldgamle marmorskulpturer vækkes til live på Glyptoteket.

I Antikken havde marmorskulpturerne et helt andet liv, end de har i dag. De var malet i farver, iklædt dyrebart tøj, indsmurt i duftende parfumer og var placeret i livlige omgivelser.

Rejs med til jagt- og frugtbarhedsgudinden Dianas tempel, og oplev alt det, der er forsvundet fra den antikke verden – farver, tekstiler og dufte – for en enkelt, magisk aften på Glyptoteket.

Læs mere og hent dine billetter via Billetto. Du får dem gratis ved at bruge kampagnekoden “Dianakulten“.

Der er kun et begrænset antal gratis billetter, så skynd dig at få fingrene i din egen.
Sidste chance for at hente din gratis billet, er tirsdag den 6. september!

Skuespiller Camilla Lau og Valby Vokalgruppe optræder live på aftenen i sammenspil med et specialdesignet lydspor.

Lydforestillingen er baseret på arkæolog Cecilie Brøns’ forskning og udviklet af filminstruktører Sun Hee Engelstoft og Ina Lindgreen samt lyddesigner Peter Albrechtsen. Musikken er skabt af Valby Vokalgruppe, der sammen undersøger, hvad det er muligt at gøre med stemmen,?og bevæger sig gennem trancelignende rytmiske mønstre, smukke melodier, improvisationer og helt stramme kompositioner.

Vær opmærksom på, at du som gæst får høretelefoner på, og der vil være parfume i salen.

Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. I Picnic kan du spise lækker aftensmad eller nyde gode glas. Husk at reservere bord her.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

ARKEN søger udstillingsassistent

Foto: Torben Petersen

Har du lyst til at være del af et dynamisk team og at arbejde med nye måder at tænke kunstudstillinger og museumsformidling på? ARKEN søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur, gerne på bachelorniveau eller starten af kandidatuddannelsen. Du skal som assistent forberede udstillinger, der åbner i 2023 og frem.

Som udstillingsassistent indgår du i museets kunstfaglige team, der organiserer udstillinger, tilrettelægger seminarer og publikationer i henhold til museets aktiviteter. Jobbet er alsidigt, og vi forventer derfor, at du har fremragende samarbejdsevner, er en god formidler og har et godt overblik med øje for detaljer. Du skal have lyst til at formidle dit fag for større grupper, da du også skal holde foredrag og eventuelt indgå i museets omviserteam.

Arbejdet fordrer bred indsigt i samtidskunst og moderne kunst, og opgaverne kræver en høj grad af præcision, systematik og kunstfaglighed. Der lægges vægt på fleksibilitet i forhold til arbejdstid, og erfaring med Photoshop og InDesign er en fordel.

Hvad tilbyder vi?

– Et udfordrende, inspirerende og studierelevant job i et spændende miljø på et af landets største kunstmuseer
– Mulighed for at styrke din faglighed og opnå relevant museumserfaring

Løn i henhold til ARKENs administrationsgrundlag. Straffeattest skal forevises ved ansættelse. Tiltrædelse snarest.

Ansøgningsfrist: mandag den 19. september 2022 kl. 12. Samtaler forventes afholdt mandag den 26. september.

Send ansøgning og CV til assistent@nullarken.dk og mærk e-mailen: UDSTILLINGSASSISTENT.

Du kan få mere at vide om stillingen hos seniorkurator og samlingschef Dorthe Juul Rugaard på tlf. 40 85 22 10.

Kun 20 kilometer syd for København ligger ARKEN Museum for Moderne Kunst. ARKEN sætter kunsten og gæsten i højsædet. Museet viser udstillinger med dansk, nordisk og international samtidskunst og moderne kunst og indsamler dansk og international samtidskunst. Museet beskæftiger ca. 110 medarbejdere og besøges årligt af ca. 180.000 gæster. Læs mere på www.arken.dk.