Stillingsopslag, Teatermuseet i Hofteatret

30. august 2013

Stillingsopslag

Museumsmedarbejdere ved Teatermuseet i Hofteatret

Teatermuseet i Hofteatret søger 2 museumsmedarbejdere til at varetage følgende arbejdsopgaver:

  1. Museums-, cafe-, boglade- og runderingsarbejde, lettere vedligeholdelse af udstillingslokalerne samt forefaldende administrativt arbejde.
  2. Omvisninger i museets faste udstillinger og skiftende særudstillinger.

Arbejdstiden er variabel og fastlægges efter aftale med museets ledelse.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

For spørgsmål og lignende kontakt museumsinspektør Mikael Kristian Hansen på tlf. 33 11 51 76.

Ansøgning og CV per mail eller post:

Teatermuseet i Hofteatret
Att. Mikael Kristian Hansen
Christiansborg Ridebane 10
1218 København K
Mail: reg@nullteatermuseet.dk

Ansøgninger skal være museet senest i hænde tirsdag d. 10. september 2013

SPILLEDÅSEN Band Night

Fredag d. 13. september kl. 20 kan man for tredje gang opleve tre intime, akustiske koncerter i SPILLEDÅSEN. Selvom datoen giver visse associationer, har vi valgt at skippe gysertemaet til fordel for en bandaften. Dåsen indtages af bands, der alle har kvinder i front: miAbandET, Beats In The Wood og StarGoesCandy.

miAbandETer et dansksproget folk/singer-songwriter band med rødder i København. De udgav i januar 2013 albummet Dagbog for Dagdrømmere. Med melodiøse og svingende poetiske danske numre fortæller teksterne om troen på livet og tanker om tosomhed.

Beats In The Woods musikalske univers rummer lyden er gode popsange med et twist af støj, fede guitarmelodier og masser af lækkert kor og dubs. Forsangerinde Freja Nøhr har bl.a. spredt sin smukke røst i projekter med Vinnie Who, Murder og Twirly Mist.

StarGoesCandy-Unplugged bløder op for bandets ellers rockede live-lyd og serverer deres numre omformuleret til minimalistiske udgaver. Udtrykket er i front, når de akustiske numre åbner op og inviterer lytteren ned i et vuggende hav af kaldende melodier og lyriske håb.

Koncerterne koster tilsammen bare 30 kr. Vi har som altid sørget for billig bar. Dørene åbner kl. 19.30 og lukker kl. 20.00, når den første koncert går i gang.

https://www.facebook.com/#!/events/191160517725506/?fref=ts

Mini Teaterkoncert på SNORELOFTET/folketeatret

SNORELOFTET får snart besøg af ”Popsange du ikke vil høre” 14-09 Kl. 20.00. Håber vi ses til en uforglemmelig mærkelig magisk aften i selskab med Louise Mieritz, Tammi Øst, Mads Wille og Kim Vagn Wagner!

Billetter kan købes her:

http://www.folketeatret.dk/da-DK/Performance/Forestillinger%2013-14/Popsange.aspx

Popsange_Poster

http://www.youtube.com/watch?v=2u2Alw-bD_A

https://www.facebook.com/#!/events/337418696361099/

 

Louise Hindsgavl / Human Desires / Aug 30 – Sep 28 2013

HumanDesires

Galleri Christoffer Egelund proudly presents the site specific installation Human Desires by the Danish artist Louise Hindsgavl (b. 1973).

Anthropomorphic frogs with feathery wings and their friends occupy the project room at Galleri Christoffer Egelund from Friday, August the 30th.

The series Human Desires consists of hovering nightmare tableaus in porcelain displaying human lust and desire – the forbidden kind. The bestial side of man has taken over, and this is evident as the porcelain figurines are composed of equal parts human and animal. In one of the mobiles a player with a cow’s head is conducting female genital surgery on herself, grinning, apparently unaffected by the circumstances (Human Desires #7). The artist emphasizes the absurdity of such a voluntary cosmetic operation particularly if you consider its evil twin: involuntary female circumcision, also known as Female Genital Mutilation, often seen in parts of Africa and The Middle East. In another part of the room we are confronted with the remnants of a playhouse after a bombing raid. This is a case of vengefulness where innocence was ignored.

As always, in the narrative universes of Louise Hindsgavl we are lured in by the beautiful, seemingly innocent, porcelain and then in for a thought-provoking shock when the traditional shepherd girl grows animal limbs and conducts cosmetic genital surgery.

Louise Hindsgavl graduated from Designskolen, Kolding, DK, in 1999 and has exhibited widely in Denmark, Europe, the US and Asia since her graduation. She is represented in major collections worldwide including: National Museum Stockholm, Sweden; Victoria and Albert Museum London, UK; Minneapolis Institute of Arts, MIA, USA; Carlsberg Art Fondation, DK; The The Röhsska Museum, Gothenburg, SE; Designmuseum, Copenhagen, DK; Trapholt, Kolding, DK; ASU Art Museum, Arizona, USA etc. Furthermore, among others, she has received: The Danish Art Foundation work grant of 3 years (2010), Silkeborg artist grant (2010), The Danish Art Foundation grant (2008, 2006, 2004) and The Biennale Award, The Biennale of Arts and Craft and Design (2004). For an elaborated biography, please visit: www.christofferegelund.dk.

Galleri Christoffer Egelund cordially invites you to the opening of Louise Hindsgavl: Human Desires on Friday the 30th of August from 4-8 pm. The exhibition will run until September 28th. Opening hours: Monday-Friday 11-18, Saturdays 12-16. For further information and press photographs please contact the gallery at: info@nullchristofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00.

DK

Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere den stedsspecifikke installation Human Desires af den dan-ske kunstner Louise Hindsgavl (f. 1973).

Bevingede menneskefrøer og venner indtager projektrummet hos Galleri Christoffer Egelund fra fredag den 30. august og en måned frem.

Serien Human Desires består af svævende mareridtstableauer i porcelæn, der alle tager udgangs-punkt i menneskets lyst og begær – og her er der tale om den forbudte af slagsen. Det dyriske har fået overtaget, hvilket synliggøres af porcelænsfigurernes sammensatte karakter: halvt menneske, halvt dyr. I et af seriens værker udfører en aktør udstyret med en ko’s hoved en skamlæbereduktion på sig selv, storsmilende og ganske upåvirket af ubehagelighe-derne (Human Desires #7). Kunstneren fremhæver absurditeten af et sådant frivilligt kosmetisk indgreb, især med tanke på dets dystre tvilling: ufrivillig omskæring af kvinder (Female Genital Mutilation), særligt udbredt i visse dele af Mellemøsten og Afrika. Et andet sted i rummet konfronteres vi med resterne af et itusprængt legehus efter et bombeangreb, hvor hævngerrighed ikke har taget hensyn til uskyld.

Som altid i Louise Hindsgavls narrative universer lokkes vi ind af det smukke, umiddelbart uskyldsrene, porcelæn og får et tankevækkende chok, når hyrdepigerne har fået dyrelemmer og foretager kosmetiske indgreb på deres kønsorganer.

Louise Hindsgavl er uddannet ved Designskolen Kolding (1994-1999). Hun har siden sin afgang udstillet bredt i Norden, Europa, USA og Asien. Hun er repræsenteret i væsentlige samlinger nationalt og internationalt herunder Nationalmuseum Stockholm, Sverige; Victoria and Albert Museum London, UK; Minneapolis Institute of Arts, MIA, USA; Ny Carlsbergfondet; Röhsska Museet, Göteborg, SE; Designmuseum Danmark; Trapholt, Danmark, ASU Art Museum, Arizona, USA, m.fl. Desuden er hun blandt andet blevet tildelt Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdsstipendium (2010), Silkeborg Kunstnerlegat (2010), Statens Kunstfonds Arbejdslegat (2008, 2006, 2004) og Biennaleprisen, Biennalen for Kunsthåndværk og Design (2004). For en fyldestgørende biografi se hjemmesiden: www.christofferegelund.dk.

Galleri Christoffer Egelund inviterer dig med ledsager til åbning af installation Human Desires fredag den 30. august fra kl. 16-20 og lørdag den 31. August fra kl. 12-16. Udstillingen løber indtil den lørdag den 28. september 2013. Åbningstider: mandag-fredag kl. 11-18, lørdag kl. 12-16. For yderligere information og pressefotografier kontakt venligst galleriet på: info@nullchristofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00.

FOF København/Lyngby søger studentermedhjælper til arrangementer

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Har du lyst til at afvikle debatarrangementer og foredrag med blandt andre Simi Jan, Frank Esmann, Jan Sonnergaard, Martin Hall og Hans Jørgen Bonnichsen? Er du servicemindet og kan du medvirke til at både foredragsholdere og publikum får en god oplevelse? Kan du lede debatter og facilitere dialogen mellem foredragsholder og tilhørere? Har du teknisk flair, så du kan træde til, hvis computeren eller mikrofonen driller?

Så er stillingen som studentermedhjælper ved FOF København/Lyngby noget for dig.

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Stilling i CULTUREBITES

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Oversættervirksomheden CULTUREBITES har speciale i kunstfaglige tekster og løser forskelligartede opgaver for nogle af Danmarks største kunst- og kulturinstitutioner, bl.a. Statens Museum for Kunst, Kunstakademiet, Arken og mange flere.Desuden arbejder vi med et projekt, som omhandler samtidskunstvideoer, KUNSTEN PÅ REJSE.

Vi søger en engageret studerende fra kunst/kultur eller kommunikationsstudier med viden om sprog og kendskab til samtidskunstscenen foruden kunsthistorie til at varetage nogle af virksomhedens udadrettede kommunikationsopgaver.

Stillingen vil være på 10-15 timer ugentligt, hjemme og ca. 1 gang ugentligt sammen med de øvrige medarbjdere i Culturebites.
Arbejdsopgaverne vil primært indebære opsøgende kontakt til potentielle samarbejdspartnere (museer, gallerier etc.) via mail og telefon. Indsamling og systematisering af information om vores netværk af samarbejdspartnere, udarbejdelse og opdatering af tekster til hjemmeside (Podio og Dropbox), udsendelse af nyhedsbreve, ind i mellem galleri- og museumsbesøg, samt diverse forskelligartede opgaver.

Vi søger en studentermedhjælp, som:

* Taler og skriver fejlfrit dansk og er stærk i skriftligt og mundtligt engelsk. Yderligere sprogkundskaber er en fordel, men ikke et krav
* Er struktureret, velorganiseret og god til at holde overblik
* Er udadvendt og trives med opsøgende arbejde, hvor vedholdenhed og initiativrigdom er afgørende
* Trives med at arbejde selvstændigt og er selvstarter
* Har meget gerne erfaring med andre former for kommunikationsarbejde
* Har kendskab til brugen af Podio og Dropbox evt. InDesign
* Interesserer sig for det danske kunst- og kulturmiljø og er velinformeret om nyheder, nye tendenser etc.

Som studentermedhjælp i Culturebites får du:

* Stort indblik og kontakt til den danske kunstscenen og museumsverden
* Erfaring med opsøgende kommunikationsarbejde
* Rig mulighed for at komme med ideer og input og udnytte din viden om kunst- og kulturmiljøet
* Et selvstændigt, fleksibelt og velbetalt studiejob med kunst- og kulturrelevans

Du kan læse mere om virksomheden på www.culturebites.dk

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

LITTERÆRE UNDERSØGELSER AF KVINDER I KRISE

Oplæsning på Café Vogelkop, Flensborggade 30, 1669 København V, torsdag d. 29. august, kl. 19.30.

Arrangementet er gratis.

Torsdag d. 29. august, kl. 19.30, har man mulighed for at høre tre vedkommende stemmer i den danske samtidslitteratur.

Vesterbro-caféen Vogelkop lægger hus til, når forfatterinderne Charlotte Weitze, Henriette E. Møller og Kristiane Hauer læser op af deres seneste romanudgivelser, der alle tre tager udgangspunkt i en kvindelig hovedperson, som udsættes for afgørende krisesituationer og må træffe eksistentielle valg.

Charlotte Weitzes roman Harzen-sanger handler om den stumme Hanna, der – under jagten på sin forsvundne datter – forsøger at fastholde kærligheden til sin svagtseende og fanatisk fugleinteresserede mand. Med en vellykket blanding af realisme, symbolik og eventyrmotiver fremskriver Charlotte Weitze en historie om passion, kærlighed og forældreskab.

Henriette E. Møller har med Danskerheld skrevet en moderne krigsroman fra den kvindelige soldats synsvinkel. Laura er udsendt i Irak, mens hendes bedste veninde går derhjemme og venter på at blive mor. Den velresearchede og stilistisk gennemførte roman giver et nuanceret indblik i, hvordan det er at leve med døden tæt på og de pårørendes bekymring derhjemme.

Kristiane Hauers Ta’ selv er en moderne dannelsesroman, der følger kvinden Line gennem de ti år af hendes liv, hvor hun går fra at være ung til at blive voksen. Helt underspillet og stilrent skildrer romanen Lines kamp med at finde sig til rette i en kultur, hvor der tilsyneladende er frit valg på alle hylder, men alligevel en række usynlige rammer for, hvordan livet skal udforme sig.

Se mere her:

https://www.facebook.com/events/163537587165943/

 

 

 

 

 

FLAMENCOSTJERNER PÅ LOUISIANA 26. & 27. SEPTEMBER

Sidste år gav sangeren Arcángel med musikere og danser koncert på Louisiana – en koncert, der af flere blev karakteriseret som “den bedste flamencokoncert de nogensinde havde set og hørt”. Og nu har Louisiana sat de fantastiske musikere og danser på programmet igen 26. og 27. september.

Patricia Guerrero & Arcángel, Louisiana september 2013

Foto Jesper Malkvist.

Sangeren Arcángel, Francisco José Arcángel Ramos, er en af tidens uundgåelige flamencostemmer: På én gang blød og glasklar, tilført naturlig elegance og følsomhed – og tonal perfektion i melismerne. Arcángel debuterede på scenen og vandt en fandango-konkurrence allerede som 10-årig og blev året efter optaget på den professionelle scene. Han slog for alvor igennem ved den 10. Bienal de Flamenco i Sevilla, hvor han vandt både publikums og kritikernes hjerter. Umiddelbart efter blev han akkompagnatør for de helt store dansende stjerner som bl.a. Eva Yerbabuena og Javier Barón sideløbende med medvirken i Israel Galváns produktioner.

I 2001 udgav han sit første soloalbum »Arcángel« og i 2012 sit fjerde »Quijote de los sueños« – »Drømmenes Quijote«.

Med sig til DK har Arcángel den unge danser Patricia Guerrero, der er uddannet under den legendariske danser Mario Maya. Som 17-årig vandt hun den prestigefulde pris »El desplante« ved Festival de las Minas, og herfra tog hendes internationale karriere fart. I Carlos Sauras seneste film »Flamenco, flamenco« kan man se hende danse Guajira akkompagneret af Arcángel.

Med på guitar er Daniel Méndez ‘Dani de Morón’, der akkompagnerer med rødderne dybt forankrede i traditionen fra en af flamencoens hovedbyer Morón de la Frontera. Han medvirkede på Arcángels tredje album »Ropavieja« fra 2006 og på hans seneste »Quijote de los sueños«.

Som palmeros og korsangere præsenteres vi for tvillingerne ‘Los Mellis‘ fra Huelva, der med deres unisone stemmer og præcision i rytme og frasering udgør et fantastisk akkompagnement.

Billetter kan købes via Politikens billetsystem:
https://politikenbillet.www2.dk/index.php?zoom=6459&x=34&y=8

Husk, at man kan bruge koncertbilletten som indgang på museet, så mangler man endnu Yoko Ono – er dette måske anledningen. Udstillingen har sidste dag 29. sept.
De bedste hilsener

Janne Hovmand Storm
Arte Flamenco
tlf. 26 16 22 56
booking@nullarteflamenco.dk

PR-assistent og instruktørassistent søges til “Club Silencio”

Teater 770° Celcius søger to praktikanter til transmedia teaterproduktionen ’Club Silencio’, en ungdomsforestilling der bevæger sig i virtuelle såvel som konkrete fysiske scenerum, i form af blog, website, app og forestilling (premiere 11. nov.). ’Club Silencio’ er et transmedialt projekt der handler om identitet og selvfortælling, og hvilke fiktioner vi skaber om os selv.

Instruktørassistent

Dine opgaver vil bestå i at hjælpe til med at skabe forestillingen Club Silencio. Udover din tilstedeværelse i prøvesalen (noter, prøveplan, osv.) indbefatter arbejdsopgaverne også assistance ved produktion af video, audio walk, opgaver på website m.v. Vi leder efter en struktureret og engageret person, der har lyst til at få ansvar, i arbejdet med at skabe en spændende forestilling.

Praktikperioden ligger 15. sept. – 15. nov.

PR-assistent

Opgaverne vil primært bestå i at assistere den presseansvarlige med formidling af forestillingen til relevante medier og platforme, samt grafisk arbejde, og ansvar for tryk og distribution af paste-ups, der er en del af en interaktiv spilstruktur i byrummet.

Praktikperioden ligger fra 7. sept. til 11. nov.

 

Ansøgningsfrist for begge forløb er 30. august.

 

Kontakt: jazzmine102@nullhotmail.com – PR-ansvarlig Janne Brøchner

eller jesper@nullready-made.dk –  instruktør Jesper Pedersen

 

Mere om Teater 770° Celcius på https://www.facebook.com/Teater770

 

Bedste hilsner

Teater 770° Celcius