Studentermøde for en ny universitetslov

Den 9/10 holdes studentermøde for ny uni-lov og alle studerende skal med!

Universitetsloven har fjernet demokratiet på KU og medført smuthuller for brugerbetaling. Loven skal revideres til foråret, og vi skal forbedre rammerne for Københavns Universitet. VK Regeringen og Socialdemokraterne, som står bag uni-loven, må ikke slippe med en hurtig skin-evaluering.

Vær med til at kræve:
1. Et demokratisk universitet – vi vil have indflydelse på vores uddannelser og på vores hverdag.
2. Et gratis universitet – en klar lovgivning mod brugerbetaling

Politikerne begynder allerede forhandlingerne senere på efteråret, og det kan godt lade sig gøre, at forbedre loven, men det kræver, at vi er mange d. 9/10.

På studentermødet skal vi debattere, idéudvikle, workshoppe og handle! Det er vores chance for at vise at uni-loven er utilstrækkelig.

Debat med bl.a. Videnskabsminister Helge Sander, Lektor Claus Emmeche og Reboot68 .

Vi fortsætter om aftenen med DJ, lounge og folkekøkken i Huset i Magsstræde.

Tilmeld dig på http://www.studenterraad.dk/.

Vil du være med i AFARTs redaktion?

AFART kan bruge redaktionsmedlemmer fra ALLE ÅRGANGE på teatervidenskab, kunsthistorie, visuel kultur og dans.
Er du fuld af gode idéer til et tidskrift om teater og kunst?
Har du en journalist i maven og kan lide at skrive?
Er du en kreativ illustrator?
Vil du gerne lære at lave layout på et professionelt program?
Har du en fetisch for korrekturlæsning?

Kan du sige ja til 1 eller flere af ovenstående spørgsmål så kom og hør mere til
REDAKTIONSMØDE
MANDAG 6. OKTOBER kl. 15
Lok. 21.4.26
(Kan du ikke komme, men er interesseret, så skriv til afartredaktion@nullyahoo.dk)
Der er et utal af muligheder for at engagere sig i AFART, og de kan alle tilpasses din interesse og tid. At være redaktionsmedlem i AFART giver dig god erfering og indsigt i tilrettelæggelsen af et tidsskrift med de mange aspekter, det rummer.
For mere INFO: http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/studiemiljeo/studieblade/
Vi glæder os til at se jer!
Redaktionen på AFART

Praktikplads på Det Fynske Kunstakademi

Odense den 16. september, 2008

Praktikant søges

Det fynske Kunstakademi søger en praktikant i efterårs eller forårssemestret.

Praktikanten vil få indblik i akademiets daglige drift og deltage i akademiets såvel interne som eksterne projekter.

Praktikanten vil primært indgå i arbejdet med udstillingstilrettelæggelse af akademiets efterhånden mange udstillingsaktiviteter for de studerende.

Det fynske Kunstakademi har sit eget udstillingsrum kaldet FAA Project Room og har et permanent samarbejde med Fyns Kunstmuseum, foruden afgangsudstilling, der foregår på Brandts. Derudover samarbejder vi med en række forskellige samarbejdspartnere om udstillings- og begivenhedsprojekter.

Det er primært disse opgaver, praktikanten vil blive involveret i. Afgangsudstilling tilrettelægges endvidere af en kurator, som praktikanten vil fungere som assistent for. Praktikanten kan efter aftale endvidere deltage i enkelte udbudte teoretisk orienterede kurser, der afholdes på akademiet.

Der vil være andre forefaldende opgaver med specifik relation til tilrettelæggelse af akademiets aktiviteter.

Arbejdstid efter aftale og i henhold til det i den enkeltes studieordnings fastsatte timetal.

Det fynske Kunstakademi kan tilbyde at betale en returrejse ugentlig Kbh/odense. Det vil være en fordel, hvis den studerende er permanent bosat på Fyn i praktikperioden.

Ansøgningsfrist: 15. oktober, 2008 til ovenstående adresse. Att. Sanne Kofod Olsen

For yderligere oplysninger kontakt Sanne Kofod Olsen på sko@nulldetfynskekunstakademi.dk.

Snigrelease på Lars Frosts roman Ubevidst Rødgang

Lars Frost læser op og fortæller om sin tredje roman der udkommer d. 7 oktober. Frosts forrige roman var den anmelderroste Smukke biler efter krigen. Det foregår på Blå Tirsdag d. 30. september kl. 16 i kaffebaren på Nordisk.

Læs mere her:

Læs videre “Snigrelease på Lars Frosts roman Ubevidst Rødgang”

Galleri ArtCompaz søger studentermedhjælper

Galleri ArtCompaz søger en kunstinteresseret studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at lave udstillinger og udsmykninger hos virksomheder rundt om i Storkøbenhavn. 

Du kører normalt ud sammen med en chauffør, og du har ansvaret for, at I får sat en god og sammenhængende udstilling op hos forskellige virksomheder og kunstforeninger. 

Opgaverne ligger 2-3 dage kl. ca. 8-16 omkring den 1. i hver måned. Derudover kan der forekomme ekstra opgaver i løbet af måneden. Du har desuden mulighed for også at fungere som tilkaldevagt i vores shoowroom på HC Ørstedsvej og hjælpe til ved ferniseringer. 

Kvalifikationer:

  • Du læser Kunsthistorie, Visuel Kultur, Moderne Kultur el. l.
  • Du har æstetisk sans og øje for de små detaljer
  • Du er i god fysisk form, da opgaverne også indebærer mange løft
  • Du har kørekort (B) og er ikke bange for at køre en varevogn rundt i København
  • Du er åben, positiv og serviceminded, da du skal repræsentere galleriet overfor virksomhederne

Mail en kort beskrivelse af dig selv samt et CV senest den 13. oktober 2008 til Anette Poulsen, anette@nullartcompaz.dk 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Anette på tlf. 3323 6616 eller sende en mail. 

Venlig hilsen

Galleri ArtCompaz

www.artcompaz.dk 

ArtCompaz står for professionel kunstformidling til både virksomheder og private i tæt samarbejde med kunstnerne. Vi har et højt serviceniveau, og målet er at hjælpe dygtige kunstnere til at komme ud til et større publikum. 

Vi samarbejder med mere end 70 kunstnere og disponerer over flere tusinde originale kunstværker. Hovedparten præsenteres på vores hjemmeside, www.artcompaz.dk og en stor del kan desuden opleves i vores udstillingslokaler på HC Ørstedsvej. Vi er stolte af at have Danmarks største online galleri, samtidig med at vi fastholder et højt kunstnerisk og æstetisk niveau.

 

Ordrupgaard søger omvisere

Kunsthistorie – og franskstuderende søges til omviserjobs på Ordrupgaard

Ordrupgaard søger nye omvisere til varetagelse af omvisninger på museet af private grupper og skoleklasser.

Vi foretrækker en bachelor i enten kunsthistorie eller fransk, gerne med omvisererfaring.

Det vil være en fordel, hvis du kan varetage omvisninger på engelsk og/eller fransk. Som noget nyt tilbyder vi omvisninger på fransk til elever i folkeskolen og gymnasiet.

Du må gerne have beskæftiget dig med museets samlingsområde fransk og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede.

Du skal påregne minimum to omvisninger om ugen.

Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum beliggende lidt nord for København. Museet huser en betydelig samling med hovedvægt på de franske impressionister. Museet genåbnede i 2005 med en tilbygning, der har givet museet helt nye muligheder for udstillinger af internationalt format. I år åbnede Finn Juhls hus som en del af museet. Se yderligere på www.ordrupgaard.dk.

Skriv en ansøgning med vedlagt eksamensudskrift til Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund eller mail til ordrupgaard@nullordrupgaard.dk. Mærk din ansøgning  “omviser”. Der skal forevises en straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist: 31. september 2008

Med venlig hilsen

ORDRUPGAARD