DOXBIO søger praktikanter til efterårssemestret 2017

Vi søger praktikanter, der ønsker at arbejde med lancering af dokumentarfilm. DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 55 biografer om et eksklusivt program, med de bedste dokumentarfilm i verden. Hvert år viser vi 6 udvalgte film i biografer over hele landet.

Vi søger praktikanter til følgende arbejdsområder. Fælles for alle er, at man deltager i de praktiske opgaver i forbindelse med lanceringen af en dokumentarfilm; plakatdistribution, premiereafvikling mv.

– Direct marketing
– Research på filmenes relevante målgrupper og interessenter
– Idéudvikling af markedsføringsstrategi og kreative marketingtiltag
– Kontakt og koordinering med lokalpresse, samarbejdspartnere, sponsorer, m.m.
– Arbejde med DOXBIOs tilstedeværelse på online-platforme og SoMe
– Vedligehold og udvikling af DOXBIOs hjemmeside
– Evt. mindre grafiske opgaver i forbindelse med markedsføring og events
– Koordinering af spilleopgørelser
– Distribution af filmkopier

DOXBIO søger praktikanter, som ikke er bange for at tage initiativ og håndtere opgaver selvstændigt. Der er meget logistik i planlægningen af en film, så du skal heller ikke være bange for at løfte hist og her, men ligesom så meget andet på DOXBIO, så er det et holdarbejde, og vi løfter i flok.

Det praktiske: Opstart i efteråret 2017. Det er fuldtid, ulønnet og varer 3-6 måneder. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende uddannelse, men dette er ikke et krav. Det er muligt at tilpasse arbejdsdagene afhængigt at øvrige forpligtelser. Tidligere praktikanter kommer fra bl.a. kommunikation, markedsføringsøkonom, marketing og branding, film- og medievidenskab etc. Vi har ingen præferencer, så længe du har interessen!

Send din ansøgning snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende. For yderligere oplysninger kontakt os på info@nulldoxbio.dk.

DOXBIO har til huse i arbejdsfællesskabet Fonden De Københavnske Filmfestivaler, der holder til på Tagensvej sammen med organisationerne CPH:PIX, CPH:DOX og Buster.
Se www.doxbio.dk for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

GL STRAND søger Formidlings- og eventassistent (virksomhedspraktik/job med løntilskud)

Kunstforeningen GL STRAND søger en ny assistent til formidlings- og arrangementsrelateret arbejde.

Vi søger en, der:

  • kan assistere med arbejde relateret til formidlingen af udstillinger med samtidskunst
  • brænder for at arbejde med udvikling, planlægning og afholdelse af kunstneriske arrangementer som debatter, forfatteroplæsninger, artist talks mm.
  • er en drivkraft i forhold til at koordinere og udvikle en gruppe af frivillige unge eventmagere knyttet til GL STRAND
  • har tæft for kommunikation af arrangementer til en bred publikumsgruppe.

Stillingen giver dig mulighed for at opbygge/udvide din erfaring og netværk inden for nævnte områder.

Som formidlingsassistent vil du primært indgå i et tæt samarbejde med den ansvarlige udstillingsinspektør, men også skulle samarbejde med hele GL STRANDs team i forbindelse med løbende ad hoc opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er cand.mag. eller mag.art. i kunsthistorie, moderne kultur, visuel kultur el. lign.
  • har erfaring med formidlingsarbejde i forbindelse med udstillinger, gerne fra tidligere ansættelse på museum, kunsthal eller i galleri.
  • kan bidrage til at skabe et levende og engagerende arrangementsprogram i relation til GL STRANDs løbende udstillingsprogram.
  • har erfaring med frivilligt arbejde
  • er vant til og glad for at arbejde selvstændigt og under hyppige deadlines
  • har erfaring med InDesign og Photoshop.

Kunstforeningen GL STRAND er blandt landets førende institutioner for samtidskunst, og den kommende periode byder på en række internationale udstillinger, som du vil blive en del af teamet omkring.

Læs mere om Kunstforeningen GL STRAND på http://www.glstrand.dk

Stillingen er henvendt til kandidater med mulighed for erhvervspraktik eller job med løntilskud. Til besættelse snarest.

Ansøgning sendes til: Udstillingsinspektør Pernille Fonnesbech, pf@nullglstrand.dk

Frist 5. maj 2017

For studerende: Gratis klassisk koncert i Den Sorte Diamant

Students Only! på Det Kgl. Bibliotek præsenterer særlig close up-koncert den 1. maj med den unge klavertrio Trio Vitruvi.

Oplev musikken helt tæt på i en særlig close up-koncert når Students Only! præsenterer gratis koncert med den unge danske Trio Vitruvi. Det bliver en ekstra intim koncert i Diamantens koncertsal, hvor der er sat stolerækker helt op på scenen rundt om musikerne. Den prisvindende Trio Vitruvi vil spille Schuberts berømte klavertrio nr. 2, der er blevet anvendt i film af bl.a Stanley Kubricks og Michael Haneke.

Trio Vitruvi                                                                                                                                      1. maj 2017 kl. 17, Dronningesalen, Den Sorte Diamant                                               Gratis adgang for studerende inkl. ledsager.                                                                   Læs hvordan du får plads på www.studentsonly.dk                                                                                         Arrangementet er sponsoreret af Siemens

“Følelser. Tæt på og langt fra” foredrag på Den Hirschsprungske Samling

Foredrag v. museumsinspektør Anna Schram Vejlby lørdag d. 29. april kl. 16.45

Wilhelm Bendz (1804-1832), Familien Raffenberg, SMK.

Hvordan aflæser man følelserne i et portræt, som er malet for 200 år siden? Var følelserne de samme dengang og blev de udtrykt på samme måde som i dag? Og hvilken rolle spillede følelsen for guldalderens mennesker? Disse spørgsmål er centrale i Anna Schram Vejlbys forskning i guldalderens portrætkunst, og det skal handle om netop følelser og kunst i dette foredrag.

Forskningens Døgn

Foredraget finder sted under Forskningens Døgn, som er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17 med over 600 events og mere end 75.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til festivallen. Læs mere her

Køb biletter her 

Dørene åbner 16.30. Foredraget starter 16.45.

Der er mulighed for at få et glas vin og se museets udstillinger.

Adresse:

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø

VI ER VERDEN

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30,  1699 København V
Periode 29.04.2017 – 20.05.2017

BILLETTER MED STUDIE – OG GRUPPERABAT  – husk: fredag er billigdag!

Vi forsøger at rumme dem alle. Flygtninge på flugt fra krig, sult og katastrofer, de hjemløse, de syge og de svage. Men hvordan kan vi rumme hele verden, når vi ikke engang kan rumme vores egen nabo?

De tre skuespillere Maria Rich, Nicolai Dahl Hamilton og Peter Flyvholm forsøger i forestillingen VI ER VERDEN at finde ind til et nyt fællesskab, mens de konstant bliver forstyrret af deres egne telefoner, venners facebook-opdateringer og sms’er, der tikker ind. Vil det lykkes? Få svaret i instruktør Tue Bierings og scenograf Marie Rosendahl Chemnitz’ VI ER VERDEN.

VI ER VERDEN er en forestilling om den forbandede rummelighed. Og et eksperiment. VI ER VERDEN får aldrig premiere og ændrer sig fra dag til dag, den er i konstant udvikling, er omstillingsparat og fleksibel. Lige som verden og menneskeheden i den.

VI ER VERDEN er en co-produktion mellem Biering/Chemnitz og Sort/Hvid

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
29.04.2017 – 20.05.2017
Tirsdag-fredag kl. 20.00, lørdag kl. 17.00
Sprog Dansk
Varighed ca. 120 min.

BILLETTER 

Koncept, instruktion og scenografi TUE BIERING og MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ Medvirkende MARIA RICH, NICOLAI DAHL HAMILTON og PETER FLYVHOLM

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL SØGER FRIVILLIGE

Vil du være med til at stable Copenhagen Photo Festival på benene den 1. – 11. juni? Så har du muligheden for at blive frivillig og komme med bag kulisserne på Nordens største fotofestival. 

Vi søger:

PRODUKTIONSASSISTENTER: Som produktionsassistent kommer du til at hjælpe med opsætning af udstillinger i Photo City i perioden den 25. maj til 1. juni eller til at hjælpe med nedpakning i perioden den 11. – 12. juni. Går du med en kurator eller eventkoordinator i maven og kunne tænke dig at se, hvordan en fotofestival bliver til, så er jobbet som produktionsassistent måske noget for dig. 

RUNNERE: Som runner får du til at opgave at cykle rundt til de forskellige udstillingssteder  i København med festivalprogrammer og plakater i perioden den 16. – 19. maj. Du får masser af frisk luft og møder festivalteamet, alle udstillingssteder og fotografer, der er en del af programmet i år. Vi har en god ladcykel til rådighed.

UDSTILLINGSASSISTENT: Som udstillingsassistent kommer du primært til at arbejde i Photo City, hvor du får til opgave at tage imod publikum, sælge billetter og merchandise samt videreformidle information om festivalens udstillinger. Du får også til opgave at holde opsyn med udstillingerne og evt. hjælpe med praktiske ting i forbindelse med artist talks, paneldebatter og andre arrangementer i forbindelse med festivalen. Er du god til formidling og har lyst til at møde en masse mennesker, så er jobbet som udstillingsassistent måske noget for dig. 

Hvis du har lyst til, så må du gerne have flere frivilligroller.

Som frivillig på Copenhagen Photo Festival vil du blive inviteret med til ferniseringer og andre arrangementer, og du får en t-shirt og en flot coffeetable book ’Picture the music’. 

Vi inviterer til et informationsmøde, hvor du kan høre mere om det at være frivillig under Copenhagen Photo Festival 2017 – info om dato følger. 

Vi forventer at du kan arbejde minimum 8-12 timer fordelt på 2-3 vagter i perioden 15/5 – 12/6. 

Hvis du er interesseret i at være frivillig så send en mail til events@nullcopenhagenphotofestival.com med et par linjer om dig selv, hvornår du evt. ville kunne arbejde og hvilke arbejdsområder, du kunne være interesseret i.

Ny online publikation om deltagelse på museet

ARKEN Bulletin vol. 7, 2017
The Art of Taking Part
Red. Christian Gether, Stine Høholt, Camilla Jalving

For English version please scroll down

Læs eller download publikationen her

’Deltagelse’ står lige nu højt på dagsordenen i det kunst- og kulturvidenskabelige felt. På museerne er den besøgende blevet til en bruger, som inviteres til at tage del i udstillingen. I kunsten er betragteren blevet til en producent, der er med til at skabe værket. Deltagelse udspringer af en ny forståelse af både museernes og publikums rolle. Den hænger sammen med ny teknologi, nye praksisformer, men også med kulturpolitik, oplevelsesøkonomi og institutionelle legitimeringskrav.

Det nye nummer af ARKEN Bulletin sætter fokus på deltagelse i museet. Gennem otte artikelbidrag undersøges deltagelsesbegrebet på forskellig vis: som museumsstrategisk værktøj, som kunstnerisk praksis, som en analytisk opmærksomhed, som del af udstillingssituationen og museumsinstitutionen og som et læringsmæssigt greb. Det bringer os omkring værker af blandt andre Palle Nielsen, Karoline H. Larsen, Yayoi Kusama og Jesper Just og ideer om det deltagende museum, deltagende kunst, affektive møder, performativitet, co-production, ’commons’ og demokrati.

Læs artikler af Michael Birchall, Helen Graham, Stine Høholt, Camilla Jalving, Maj Klindt, Dorthe Juul Rugaard, Lise Sattrup og Mette Thobo-Carlsen.

The Art of Taking Part er del af ARKENs forskningsprojekt Deltagerisme: Dogme og mulighedsfelt, støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

New online publication on participation at the museum

ARKEN Bulletin vol. 7, 2017
The Art of Taking Part
Eds. Christian Gether, Stine Høholt, Camilla Jalving

Read or download the publication here

‘Participation’ is currently high on the agenda in arts and culture. At museums the visitor has become a user who is invited to take part in the exhibition. In art, the viewer has become a producer who contributes to the creation of a work. Participation has evolved alongside new understandings of the role of the museum and the audience, which are linked to new technologies and new art practices, but also to cultural policies, the experience economy and institutional legitimisation.

 The new issue of ARKEN Bulletin focuses on participation at the museum. Eight academics and curators explore the concept of participation from different angles: as a strategic tool at museums, as an art practice, as an analytical focus, as part of the exhibition situation and the institution of the museum, and as an educational approach. It takes us through artworks by Palle Nielsen, Karoline H. Larsen, Yayoi Kusama and Jesper Just, as well as concepts like the participatory museum, participatory art, affective encounters, performativity, co-production, the commons, and democracy.

Read articles by Michael Birchall, Helen Graham, Stine Høholt, Camilla Jalving, Maj Klindt, Dorthe Juul Rugaard, Lise Sattrup and Mette Thobo-Carlsen.

The Art of Taking Part is part of ARKEN’s research project Participationism – Dogma and Realm of Possibility supported by the Danish Ministry of Culture’s Research Committee.

Virksomhedspraktik eller løntilskud i Fotografisk Center?

Fotografisk Center søger en kuratorassistent/producent 30 – 37 timer om ugen fra 1. maj eller hurtigst muligt herefter.

Fotografisk Center er en kunsthal for samtidsfotografi og relaterede, kamerabaserede praksisser. Vi viser ca. fem årlige udstillinger. Her ud over driver vi en mindre specialboghandel og et digitalt værksted. Fotografisk Center arrangerer desuden artists talks, foredrag, omvisninger og seminarer. Se endvidere www.fotografiskcenter.dk

Stillingen indebærer at assistere med det partiske og administrative arbejde i forbindelse med gennemførelse af Fotografisk Centers udstillinger, herunder kuratering, udarbejdning af formidlingsmateriale, planlægning, kommunikation og markedsføring på sociale medier, fondsansøgninger mv. Her udover vil udstillingsassistenten komme til at stå for boghandlen, betjene udstillingsgæster og være med i tilrettelæggelse og afvikling af arrangementer og foredrag.

Vi forventer, at du er uddannet indenfor kunsthistorie, kommunikation, marketing eller lignende, og ser gerne at du har erfaring med museumsarbejde, fundraising, er god til at skrive og formidle, har ordenssans, er god til at arbejde selvstændigt, holde mange bolde i luften og er imødekommende. Arbejdstiden er tirsdag til fredag mellem kl. 9 – 18 (torsdag kan der forekomme vagter til 20). Det er en betingelse, at du er berettet til virksomhedspraktik eller løntilskud.

Er du interesseret så send en kortfattet, begrundet ansøgning samt CV til Fotografisk Centers leder Kristine Kern inden den 28. april. Du må gerne sende ansøgningen per mail: kk@nullfotografiskcenter.dk

Birch Copenhagen søger galleriassistent

Den 23. februar 2017 åbnede den tredje generation i Birch-familien Københavns nye galleri for samtidskunst: Birch Copenhagen

Birch Copenhagen fortsætter Galerie Birchs mangeårige arbejde med at præsentere internationale kunstnere for det danske publikum.

Stillingen består i at deltage i galleriets daglige drift, som bl.a. omfatter følgende opgaver:

  • Administration af galleriets værkdatabase og kundekartotek (Mac)
  • Salg og service
  • Tilrettelæggelse af udstillinger samt assistance ved ferniseringer

Varighed: ca. 1-2 dage ugentligt (med start snarest muligt). Løn efter aftale.

Vi søger primært en kunsthistoriestuderende, men opfordrer alle til at søge. Du er også velkommen til at søge stillingen som led i et praktikforløb på studiet.

Det er vigtigt for os, at du er fleksibel, og har interesse for at arbejde med moderne kunst i et internationalt miljø. Tidligere erfaring med salg er en fordel.

Send din ansøgning og CV til:

Georgina Søndergaard

mail@nullbirchcopenhagen.com

Palægade 5, 1261 København K.  Tlf. +45  33111652

http://www.birchcopenhagen.com

http://www.galeriebirch.com

 

AUTOPSIA #3 – sanselige møder mellem koreografi, videokunst og ny musik

Dans for dansens skyld?

Når bevægelse indfanges på kamera

Autopsia er en programserie bestående af fire arrangementer sammensat af en nyskabt kuratorduo i København. I Autopsia udforskes samspillet mellem dokumentation af performance og komposition af ny lyd.

Program d. 22. april kl 20.00 på Jazzhouse

NEON af Hannes Þór Egilsson x Illdjinn
RIGHT ANGLED CURVES af Noa Eshkol x Astrid Sonne & Xenia Xamanek
THE WAY SOUNDS ATTACK af Stina Nyberg x Pan Daijing

 

Arrangementerne afholdes på Jazzhouse i vinteren/foråret 2017 og består af 12 udvalgte dokumentationsvideoer og 12 musikalske genfortolkninger, opført live af en række nytænkende, eksperimenterende lydkunstnerne. De udvalgte videoværker dokumenterer moderne dans, koreografi og performancekunst, men varierer i udtryk, udspring og format. Til hvert arrangement præsenteres tre videoværker med tilhørende live-opførte lydfortolkninger, og ligeledes er hver
aften tituleret med et grafisk symbol skabt til den specifikke sammensætning af deltagende værker og musikacts.

På lørdag, d. 22. april, foregår tredje arrangement i rækken. Denne gang vil publikum blive præsenteret for tre dansevideoværker, skabt af skandinaviske og internationale kunstnere mellem 1956-2016 – alle med det tilfælles, at de forholder sig til systemer, strukturer og metode med kroppen som udgangspunkt; dans for dansens skyld, og ikke mindst dans med afsæt i et konstrueret og nøje koreograferet system. De udvalgte, videodokumenterede performances kan udføres når og hvor som helst, hvor den pågældende struktur hersker.

Lydsiden til disse værker vil blive skabt af lokale såvel som internationale artister og udgøres af et udsnit af eksperimenterende komponisttalenter og anerkendte performere, der hver især møder musik, performance og filmmediet med en stærk æstetisk sans og samtidig tør skubbe til publikums forståelse af, hvad musikkomposition er og kan være.

 

Læs indlæg på IDORT.dk – en samtale mellem de to grundlæggere og kuratorer.

Tilmeld dig event på Facebook og køb billetter via Billetlugen