CINEMATEKET SØGER PRAKTIKANT TIL FORÅRET 2013 (ans.frist. 3. jan.)

Er du KANDIDATSTUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED FILMFORMIDLING?

Her er muligheden for at arbejde med markedsføring af et af verdens største filmprogrammer.

CINEMATEKET – Det Danske Filminstituts biografer – viser hver måned mere end 80 film: Premierer. Klassikere. Prisbelønnede film. Festival-perler. Kult og kitsch for kenderen og den nysgerrige. Dokumentarer i alle afskygninger. Desuden har vi løbende en stribe events og særarrangementer på plakaten.

Som praktikant vil du indgå i arbejdet med markedsføring af hele Cinematekets program. Du skal bl.a. være med til at:

•udarbejde pressemeddelelser og materiale til Cinematekets nyhedstjeneste
•levere og redigere indhold til www.cinemateket.dk
•synliggøre Cinemateket via sociale medier (Facebook etc.)
•være med til opdyrke nye målgrupper

Vi lægger vægt på, at du:

•brænder for at arbejde med filmformidling
•arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
•taler og skriver flydende dansk
•er god til at skrive kort og præcist til både tryk og web
•kan tænke skævt og se nye vinkler i en historie

Som praktikant får du en bred kontaktflade med Det Danske Filminstituts medarbejdere og brugere samt med pressen og filmbranchen. Dette kræver åbenhed og gode samarbejdsevner. Du skal desuden have lyst til både rutineprægede opgaver og udviklingsopgaver. Under praktikopholdet vil vi løbende diskutere, hvilke opgaver du skal arbejde med, så opholdet både bliver relevant for os og for dig med din uddannelsesbaggrund, erfaringer og ønsker.

Praktikstillingen er ulønnet og løber fra 1. februar 2013 og 5 mdr. frem. (Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet).

Læs mere om Cinemateket på www.cinemateket.dk – og find nærværende opslag på http://www.dfi.dk/Service/OmDFI/Ledige-stillinger/Praktikant-i-Cinemateket-i-foraaret-2013.aspx

Få flere oplysninger hos presse- og filmkoordinator Morten Tang, mortent@nulldfi.dk.

Ansøgningsfrist den 3. januar 2013 til:
Det Danske Filminstitut/Cinemateket Att. Morten Tang Gothersgade 55 1123 København K / pr. mail: mortent@nulldfi.dk

PRAKTIKANT TIL UDSTILLINGSSTEDET SKOVHUSET (feb-juni 2013)

Praktikstillingen er ulønnet og som udgangspunkt på fuld tid og løber fra primo februar 2013 og fem måneder frem. Skovhuset betaler transport.

OM OS:
Skovhuset ved Søndersø er et selvejende, men kommunalt støttet udstillingshus i Værløse. Ud over seks årlige kunstudstillinger af især nordisk samtidskunst danner huset ramme om en bred vifte af kulturelle aktiviteter.

Her er koncerter, foredrag, arbejdende værksted, dag- og aftenundervisning for både børn og voksne (i bl.a. maleri, grafik, arkitektur og kunsthistorie). Vi arrangerer rundvisninger for både skoler og private, ligesom vi driver en café på de tre ugentlige åbningsdage.

OPGAVERNE:
Som praktikant vil du indgå i det eksterne kommunikationsarbejde, der består i at ramme de mange forskellige målgrupper bedst muligt, ligesom du vil få mulighed for at påvirke nye kommunikationsstrategier. Du kommer bl.a. til at:
• Redigere aktualitetsstof og opdatere indhold på www.skovhus-kunst.dk – bl.a. med henblik på kommende nyt hjemmesidedesign (du kommer kun til at have med indhold at gøre – ikke design).
• Udarbejde nyheder, artikler og pressemeddelelser til hjemmesiden og updates til Facebook-siden www.facebook.com/skovhuskunst.
• Assistere i redaktionsprocessen på de løbende udgivelser af SkovhusNyt, der både er udstillingskataloger og medlemsblad for medlemmer af støtteforeningen Skovhusets Venner.
• Researche og idéudvikle på nye kommunikations- og formidlingstiltag.

Vi lægger vægt på, at du:
• er universitetsstuderende
• interesserer dig for kunst og kultur
• arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
• taler og skriver flydende dansk
• har lyst til at arbejde med formidling

Som praktikant kommer du til at arbejde med formidling til mange forskellige brugergrupper. Det kræver åbenhed og gode samarbejdsevner. Praktikken vil både byde på rutineprægede opgaver og opgaver, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg.
Skovhuset er en relativt lille organisation, hvor din daglige sparring bliver med stedets kunstneriske leder, der også har ansvar for kommunikation. Ofte vil du skulle arbejde selvstændigt.
Under praktikopholdet vil vi løbende diskutere, hvad du skal arbejde med, så det både bliver relevant for os og for dig med din uddannelsesbaggrund, erfaringer og ønsker.
Praktikstillingen er ulønnet og som udgangspunkt på fuld tid. Stillingen løber fra primo februar 2013 og fem måneder frem. Skovhuset betaler transport.

ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningen sendes senest den 9. januar 2013 kl. 12 til bia@furesoe@dk.

Skovhuset ved Søndersø
Ballerupvej 60
3500 Værløse, Tel. 7235 6140.
www.skovhus-kunst.dk – en del af kulturen i Furesø Kommune

Have Kommunikation søger videopraktikant til HAVE Backstage

Praktikant søges: Kan du optage og redigere kulturjournalistiske videoindslag?
På Have Kommunikation har vi en kulturportal, HAVE Backstage (www.havebackstage.dk).
Her går vi bagom kulturlivet og formidler både virksomhedens samarbejdspartnere og kulturen i bredere forstand. Over for kulturbrugere og kulturpressen. Og nu er vi på udkig efter en videopraktikant til portalen.
Vi har en bred vifte af samarbejdspartnere inden for alle grene af kulturlivet. Vi løser kommunikationsopgaver på alt fra teater-, film- og bogproduktioner til events og andre mere kommercielle former for kulturaktiviteter.
Som videopraktikant kommer du til at arbejde som videojournalist og -redaktør i tæt samarbejde med daglig redaktør Mikkel Elbech såvel som projektleder Rasmus Navntoft, der har det overordnede ansvar for HAVE Backstage.
Herudover rummer HAVE Backstage-teamet også en art director, endnu en videoredaktør og en journalist, som har ansvaret for produktionen af det skriftlige indhold.
Du vil komme til at producere videoindslag, interviews og reportager, ligesom der også kan forekomme skriveopgaver.

Konkret forventer vi, at du:
• Har praktisk erfaring med at optage og redigere video
• Har en hurtig evne til eventuelt at lære ny software at kende
• Har et grundlæggende kendskab til det danske kulturliv og dets forskellige aktører
• Er idérig og har lyst til at gøre egne forslag gældende
• Kan arbejde med CMS (vi benytter WordPress)
Derudover vil det være en fordel, hvis du:
• Har arbejdet journalistisk med videooptagelser før
• Har et godt skriftsprog
• Kan tage billeder, der er egnede til pressebrug
• Har en god forståelse for, hvordan man bruger Facebook og Twitter

Inkluder gerne links til videotjenester, hvor vi kan se eksempler på dit arbejde.
Praktikken er af 6 måneders varighed og ulønnet. Der vil være fleksibilitet ift. ferie. Du kommer til at få din daglige gang på Have Kommunikation på Frederiksberg og være del af et team på ca. 18 medarbejdere.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 16. januar kl. 12:00
Start: 1. februar
Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Ansøgningen sendes til:
Daglig redaktør Mikkel Elbech (mikkel@nullhave.dk) og projektleder Rasmus Navntoft (rasmus@nullhave.dk).

Praktikant til ’På tomandshånd’ på P1, forår 2013

Vi søger en praktikant til programmet ‘På tomandshånd’, der sendes hver onsdag formiddag på P1.

‘På tomandshånd’ er et portrætprogram, der i et samarbejde med den medvirkende vælger mellem forskellige spor, der har præget vedkommendes liv. I en time hver uge tager programmet på besøg med det ærinde at finde og tale om nogle af de faktorer, der i et livsforløb spiller en rolle for mål og med…

De medvirkende i ‘På tomandshånd’ er et kendt eller mindre kendt navn fra kulturens, videnskabens, sportens verden eller fra erhvervslivet, og de interviewes af Karen Secher og Thomas Holmby Hansen. Redaktionen bag ‘På tomandshånd’ har til hvert besøg forberedt en samling overraskelser og medbringer nogle brikker – mere eller mindre velkendte – til det puslespil, der udgør et menneske.

‘På Tomandshånd’ har premiere d. 2. januar – og i samarbejde med Karen Secher og Thomas Holmby Hansen er du som praktikant med til at udvikle programmets form og indhold. Du er bl.a. med til idéudvikling, research, arbejde med arkivmateriale og oplining af gæster.

Da programmet er nyt, kan du derfor endnu ikke lytte til en udsendelse, men du kan få et indtryk af os ved at høre vores hidtidige program, Besøgstid, der også var et portrætprogram. www.dr.dk/besoegstid

Praktikperiode: 1. februar 2013 – 30. juni 2013 (eller efter nærmere aftale)

Praktikken er ulønnet, og du skal være et sted i dit studie, hvor praktikken giver ECTS-point.

Evt. spørgsmål rettes til Thomas Holmby Hansen, tlf. 40 40 65 86.

Ansøgningen sendes til:
Thomas Holmby Hansen på mail gom@nulldr.dk
eller med posten:
På tomandshånd
Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: den 15. januar 2013

ARKEN Museum for Moderne Kunst søger en udstillingsassistent

Arbejdet fordrer bred indsigt i samtidskunst og moderne kunst. Der lægges særlig vægt på stabilitet og på fleksibilitet i forhold til arbejdstid. Vi søger en studerende fra kunsthistorie,
visuel kultur eller moderne kultur, gerne på bachelorniveau eller starten af kandidatuddannelsen, da assistenten skal forberede udstillinger, der åbner i 2014 og frem. Læs mere i opslaget (pdf).

Lønnet praktikant til kunstformidling

Kultur og Fritid i Holbæk Kommune

Den 2. januar åbner sanseudstillingen Hotel Aurelia på det gamle Æglager i Holbæk. Her omdanner kunstnerne Gabriel Hernandez og Marga Socias fra Barcelona sammen med videokunstneren Lærke Lauta, bygningen til et sanseligt hotel for børn og unge og nysgerrige voksne.

I forbindelse med udstillingen skal Hotel Aurelia have en receptionist og en piccolo, som fungerer som alternative guides og formidlere, der skal tage imod hotellets gæster og fortælle dem om dets hemmeligheder og tidligere gæster, som man møder undervejs i form af videoprojektioner.

Til at varetage denne formidlende funktion søger Kultur og Fritid en praktikant ca. 12-16 timer fordelt på 2-3 dage om ugen. Åbningstiderne hedder 10-16 i hverdagene og 11-15 i weekenderne, og dagene kan indrettes efter studie.

Praktikperioden forløber fra ca. 2. februar- 1. april 2013 og honoreres med 3500 kr. om måneden.

Hvis du er interesseret, kan du sende en kort ansøgning med cv på mail til kunstfaglig koordinator Sisse Østergaard Pedersen på sispe@nullholb.dk eller ringe på telefon 72363328 for uddybende information om projektet. Ansøgningsfristen er den 14. januar 2013 men meget gerne før.

OPEN CALL: CT’s Dramatikerworkshop 2013

Har du lyst til at få udfoldet dine skrivefærdigheder eller en drøm om at blive dramatiker?

Hvert forår indkalder CaféTeatret dramatiske tekster og performancetekster til den årlige dramatikerworkshop.

CTs dramaturgiat udvælger 3 tekster/dramatiker, som får mulighed for at arbejde videre med de indsendte tekster i et 6-8 uger workshopforløb. Dette forløb afsluttes med en reading i maj eller juni måned.

Alle er velkomne til at indsende tekster!
Indsendelse af tekster skal ske senest den 7. marts 2013 kl.12.
Læs mere på nedenstående flyer og link!

Flyer dramatikerworkshop 2013

Læs mere om Dramatikerworkshoppen her

Frivillig kampagnekoordinator

Brænder du efter at organisere en stor kampagne? Synes du, det er sjovt at mobilisere og engagere folk omkring en vigtig sag eller har du lyst at arbejde sammen med en masse spændende og forskellige mennesker i en lokal styregruppe?

Så bliv frivillig kampagnekoordinator på Mellemfolkeligt Samvirkes ungdomskampagne ”Tour De Future 2013 – Stop Madbenzin!”, som handler om at stoppe tyveriet af fattiges jord som i stigende grad overtages af spekulanter til produktion af afgrøder til biobrændstof.

Tour De Future 2013 – Stop Madbenzin!
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) søger engagerede frivillige, som har lyst til at være med til at organisere kampagnen lokalt i det danske land. Kampagnen løber af stablen i april-maj 2013 i 15 udvalgte byer (se hvilke nederst i opslaget), hvor vi spreder kampagnens budskab gennem en cykeltur og et urban picnic arrangement. Som frivillig i en styregruppe er du med til at planlægge og afvikle kampagnens aktiviteter, når den kommer forbi din by.
Se her hvad et urban picnic arrangement går ud på: http://www.youtube.com/watch?v=VO9m3nmbRmU

Dine opgaver
Vi forventer, at hver styregruppe kommer til at bestå af 8-10 koordinatorer. Styregrupperne er selvkørende, men arbejder i et tæt fællesskab med et fast kampagneteam hos MS, som styregrupperne løbende idéudvikler, sparrer og koordinerer med. For at give Jer en god start med kampagnen afholder MS en gratis kick-off workshop for hver af styregrupperne, hvor I lærer mere om kampagneemnet, bliver rystet godt sammen og får taget hul på udviklingen af Jeres event. Derudover får I tilknyttet en fast kontaktperson fra MS’ sekretariat i København.
Som koordinator i en styregruppe er du med til at:

1. Planlægge, forberede og afvikle eventet i din by
2. Mobilisere og engagere lokalsamfundet til at tage del i kampagnen

Hvem er du
MS opfordrer alle til at søge – uanset om du er gammel eller ung eller om du bor i en af kampagnebyerne. Vi søger personer, der er udadvendte, organiserede og initiativrige – og som brænder for at gøre en forskel ved at arbejde målrettet med at koordinere kampagnen i et bestemt område af landet. Erfaring med at lave kampagnearbejde er ikke et must så længe du kan lide at lære noget nyt og har lyst til at gøre en indsats.

Vi tilbyder
En frivillig stilling der giver mulighed for at prøve kræfter med projektkoordination samt deltagelse i udførelsen af en stor landdækkende kampagneaktivitet fra start til slut. MS lægger stor vægt på at arbejdet både er sjovt, udfordrende og lærerigt

• Eventudvikling- og afvikling
• Et netværk af positive, engagerede og sociale frivillige
• Mulighed for at få et fedt stykke frivilligt arbejde i en landskendt organisation på CV’et
• Stort ansvar
• Mulighed for at afprøve dine evner for projektstyring- og udvikling
• Gratis workshop
Du skal regne med at bruge omkring 2 timer ugentligt på arbejdet.

Hvordan bliver jeg koordinator
Hvis du er interesseret så skriv en mail til MS, hvor du fortæller lidt om hvem du er, din motivation for at søge, og hvad du kan tilbyde. Send din mail til Anne Bøtcher Jacobsen, på e-mail: abj@nullms.dk
Spørgsmål og yderligere oplysninger kan fås hos Anne Bøtcher Jacobsen, abj@nullms.dk / 3022 9308
Skriv til os senest den 4. januar 2013.

Om Mellemfolkeligt Samvirke (MS)
MS arbejder for at udrydde fattigdom og uretfærdighed i samarbejde med fattige og ekskluderede
mennesker. MS er en del af ActionAid International. Sammen kæmper vi i mere end 40 lande for at afskaffe
fattigdom.

Kampagnebyer

Torsdag 18. april Aalborg
Fredag 19. april Struer/Holstebro
Mandag 22. april Silkeborg
Tirsdag 23. april Aarhus
Onsdag 24. april Vejle
Torsdag 25. april Haderslev
Mandag 29. april Odense
Tirsdag 30. april Svendborg
Tirsdag 7. maj Nakskov
Onsdag 8. maj Slagelse
Mandag 13. maj Kalundborg
Tirsdag 14. maj Roskilde
Onsdag 15. maj Helsingør
Torsdag 16. maj København

Mellemfolkeligt Samvirke præsenterer Tour De Future 2013 i samarbejde med:
Efterskolerne
Cyklistforbundet
Højskolerne
Globale Gymnasier
Den økologiske Produktionsskole

Frivillig skribent til Kulturklik

Hjemmesiden kulturklik.dk er museernes egen hjemmeside, der giver overblik og inspiration til oplevelser i museernes verden i København og omegn. Det drejer sig om museer fra Nationalmuseet til Nivaagaards Malerisamling og fra Kronborg til Kunsthal Charlottenborg, der byder på alt fra udstillinger over festivaler, events og arrangementer.

Vi leder efter frivillige skribenter, der har lyst til at indgå i Kulturkliks redaktion. Skriv til Liv Elbirk på liv@nullgoldendays.dk hvis det lyder interessant.