Måned: februar 2008

Nordisk Råds Litteraturpris på 350.000 kroner er i dag blevet uddelt til den danske forfatter Naja Marie Aidt for hendes novellesamling Bavian.

Motiveringen lyder sådan:

De 15 noveller i Bavian tager udgangspunkt i en verden, der til forveksling ligner hverdagen. Naja Marie Aidt skriver i en yndefuld og ildevarslende realisme, der trækker virkelighedens undertoner op, så man mærker, at hverdagen hviler på et mycelium af mulige katastrofer.

Det, der knytter Naja Marie Aidts noveller sammen er stykkernes livssyn eller omverdenssyn. Men måske også noget, man kan kalde deres globale livsmørke.

For igennem hele bogen går der en strøm, en puls, som både er yndefuld let og ildevarslende dyster. En samlet musik, sådan som den kan eksistere i en digtsamling eller en digtsuite. Og det på trods af den forskellighed, der også præger historierne – en tydelig, genkendelig og dramatisk stemme og en kunstnerisk mangfoldighed, en rigdom i selve udtrykket.

Politiken har et stort interview med forfatteren på avisens hjemmeside.

Johnny Kondrup, Tom Fenchel og Bjørn Quistorff har fået optaget endnu en kronik om situationen på de afdemokratiserede universiteter, ovenpå deres kronik i Berlingske Tidende for en uge siden. Denne gang er det Politiken, der lægger spalteplads til:

I de senere år har der i flere vesteuropæiske lande (og i mindre grad i USA) været tilløb til angreb på universiteternes autonomi, herunder en tendens til overdreven kontrol og bureaukratisering. Ingen steder er man dog gået så vidt som i Danmark, hvilket nu truer forskningens og undervisningens kvalitet, den offentlige debat, universiteternes grundlæggende funktioner og andre kulturinstitutioner.

Med andre ord trues Danmark som kulturnation. De tiltag, der er gennemført på baggrund af universitetsloven fra 2003, har medført en lang række negative konsekvenser – tilsigtede som utilsigtede.

Kroniken kan læses i fuld længde hos Politiken.

Ifølge Politiken går Venstre og Dansk Folkeparti og roder med at afskaffe Statens Kunstfonds livsvarige ydelse:

Der er afsat 23,5 mio. kr. til de livsvarige ydelser på forslaget til finansloven. Og det er forkert, mener Venstres kulturordfører, Troels Christensen.Han mener ikke, at penge til allerede etablerede kunstnere styrker kunsten. »De får penge til nogle gode middage på nogle dyre steder. Og hvad giver det borgerne af kulturel rigdom? Vi vil hellere støtte noget, der spirer og gror, end noget der allerede har vokset sig stort og stærkt«

Politikens dækning kan læses her og her. Avisen har også lavet en liste over kunstnere, der modtager den livsvarige ydelse.

Se http://politiken.dk/kultur/article473401.ece.

I forlængelse af det voldsomme skænderi, der opstod på IKK da dekan Kirsten Refsing besøgte instituttets semesterstartsmøde, bragte akademikernes Se & Hør, dagbladet Information, i går nyt i sagen. Kirsten Refsing fastslår nu, at de ansatte på Humaniora ikke sidder i Nyhavn. I et brev til Information skriver hun:

“Ved et internt møde den 5. februar, bl.a. om arbejdsforhold for forskerne på fakultetet, påstod jeg, at forskerne var privilegerede ved at have relativt fri rådighed over egen arbejdstid. Og som eksempel, sagde jeg, at man kunne sidde i Nyhavn med en øl, mens man fik sine gode ideer. Der er ikke nogen tvivl om, at det var et yderst uheldigt valg af eksempel.”

Den fulde artikel er utilgængelig på Informations hjemmeside et par dage endnu, ligesom dagens kronik af Jakob Egholm Feldt, som også er af interesse for studerende:

“Det kommercielle konkurrenceuniversitet kan dræbe den lyst til viden, der har været en af drivkræfterne bag det moderne universitet.”

Både artikel og kronik kan naturligvis allerede findes i fuld længde på InfoMedia.

I Berlingske Tidende den 17. februar var en interessant kronik af Johnny Kondrup, Tom Fenchel og Bjørn Quistorff om universiteterne, og især om de negative konsekvenser af Universitetsloven fra 2003:

“Helge Sander er altså en dårlig købmand, hvis han tror, at samfundet får det optimale udbytte af den måde, hvorpå man investerer i forskningen i dag. Den gode købmand ville have tillid til, at forskerne selv kunne definere de påtrængende problemer, sådan som det er sket gennem de sidste 200 år. Forskning vil altid koste både tid og penge, for kun få ideer er rigtige, men mange skal afprøves for at identificere dem, og ingen kan på forhånd vide, hvornår der skabes et gennembrud.” 

Kronikken, der kan læses i sin fulde længde hos Berlingske Tidende, er meget læsværdig.

Ønsker man at holde sig bredere orienteret om hvad universitetsansatte går og tænker på når de ikke bedriver forskning, er bloggen Forskningsfrihed? værd at holde øje med.