IKK Festival ´11 er lige om hjørnet!

Torsdag d.3 og fredag d.4 marts 2011 åbner Institut for Kunst og Kulturvidenskab atter dørene for IKK Festival.

2 dage med performances, forelæsninger, debatter, digtoplæsninger, koncerter, værkpræsentationer, artist talks, fest mm.

Dette års festivaltema er Identitet. Under overskriften (Af)Sløringer undersøges grænselandet mellem identitet og ikke-identitet, samt de mange ansigter hvormed den kommer til syne. Festivalen griber fat i temaer fra kønsidentitet og queer til nationalisme og identitetspolitik, fra fankultur og Zeitgeist til Second Life og multiidentiteter. Performativitet, autenticitet, maskerader, selviscenesættelse, identificering undersøges og udfordres af akademikere såvel som kunstnere.

Festivalprogrammet er lige på trapperne og vil om kort tid kunne læses på www.ikkfestival.dk

Blandt bidragsyderne til årets festival findes: Martin Glaz Serup, Mette Sandbye, Rune Gade, Erik Steinskog, Liminal.dk, Lilian Munk Rösing, Peter Madsen, Jacob Lillemose, Anne Ring-Petersen, Ali Sufi, Kristine Ringsager, Jens Toft, Torben Kjærgaard, Mette Obling Høegh, Michael Eigtved, LARM, Jens Tang Kristensen, Lars Angaard, Simone Aaberg Kærn, Ilja Bergh, Esther Dischereit, Spillemændene, Doktor Lond, My French Friend, Line Henriksen, Amalie Smith, Mikkel Wallentin, Kasper Skovsbøl, Naja Vucina Pedersen, Marie Louise Herløvsen mfl.

Følg os på Facebook: http://www.facebook.com/pages/IKK-Festival/148209595209926

Info: Det er gratis at deltage i IKK Festival!

FUNDRAISER/PROJEKTKOORDINATOR SØGES

Foreningen SUPERSYN søger fundraiser og projektkoordinator til realiseringen af den fotografiske børnebilledbog I Mine Øjne.

Med I Mine Øjne ønsker SUPERSYN at sætte fokus på forskellighed.
Det er vores ambition at begejstre, forundre og inspirere børnehaveklassebørn til at lære mere om, hvordan andre jævnaldrene børn i Danmark lever.
Bogen vil i 10 små fotografiske fortællinger præsentere læseren for 10 danske børn der lever under forskellige forhold.

Konceptet for I Mine Øjne er, at bogen realiseres gennem frivilligt arbejde og på baggrund af private fondsmidler. Bogen vil være en gave til alle børnehaveklasser i udvalgte kommuner i Danmark.
Esbjerg, Odense, København og Århus Kommune har indtil videre erklæret, at de er interesseret i at modtage bogen og indgå samarbejde om distribution.

SUPERSYN er en nystartet non-profit forening, der arbejder for at udvikle socialt forankrede og visuelle kulturprojekter for børn.

Kontakt fotograf Kristian Sæderup, 20679939//mail@nullkristiansaederup.com, hvis du har lyst til at være med til at realisere I Mine Øjne, eller hvis du gerne vil vide mere om bogen og om os.

Alt godt,
SUPERSYN

Studiejob: Projektkoordinerende leder søges

 

Genopslag!

TeaterHUSET søger en ny projektkoordinerende leder pr. 1. marts

TeaterHUSET ønsker et bredere ansøgerfelt og slår derfor stillingen op igen.

TeaterHUSET er en prøvelokaleforening i hjertet af København med over 300 medlemmer, der laver independentteater. Vi har til huse i et stort kontor- og organisationsfællesskab med andre frivillige kulturforeninger i HUSET i Magstræde.

Læs mere om TeaterHUSET på www.teater-huset.dk.

Da vores nuværende projektkoordinerende leder Liv Helm søger nye udfordringer, leder vi efter en ny medarbejder pr. 1. marts, der sammen med den administrative leder Silje Rosengren skal stå for daglig drift og ledelse af TeaterHUSET.

Vi søger en person med:

  • Erfaring med og lyst til organisatorisk og administrativt arbejde
  • Kendskab og interesse for independentteatermiljøet i København
  • Tid og lyst til at engagere sig i miljøet
  • En udadvendt personlighed
  • Gode mundtlige såvel som skriftlige kommunikationsevner
  • Lyst til at tage ansvar
  • Kendskab til projektledelse 
  • Erfaring med kunstneriske projekter

Hvad kan jobbet i TeaterHUSET tilbyde dig?

  • Indblik i independentteatermiljøet
  • Et stort netværk inden for Københavns independentteatermiljø
  • Et alsidigt administrativt og kreativt arbejde
  • Et fleksibelt (studie-) job i det aktive kulturliv
  • Erfaring med ledelse, administration og PR

Den projektkoordinerende leders arbejdsopgaver:

  • Booking af lokaler
  • Let rengøring og oprydning/eftersyn af prøvelokaler
  • Kontakt til medlemmer
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere (HUSET i Magstræde, relevante foreninger, organisationer m.fl.)
  • Varetage TeaterHUSETs kommunikation udadtil: opdatering af hjemmeside, facebook samt nyhedsbrev mm.
  • Koordinering og planlægning af aktiviteter (fx kurser) i TeaterHUSET i samarbejde med bestyrelsen og medlemmer
  • Kunstnerisk sparring med og vejledning af producerende teatergrupper i TeaterHUSET

 

Stillingen er lønnet med 102 kr. i timen, 12 timer om ugen.

Der forventes fleksibilitet med hensyn til arbejdsopgaver og -tider, således at der i nogle uger arbejdes flere timer, og andre uger tilsvarende mindre.

Ansøgning på max 1 A4 side + relevant CV (max 1 A4 side) sendes til projekt@teater-huset.dk

Frist: d. 10. februar kl. 12.00.  Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at skrive en mail eller kontakte os i åbningstiden mandage og onsdage kl. 15-19. på tlf. 35 10 25 22.

Samtaler finder sted mandag 14. februar i tidsrummet 15-20. Oplæring finder sted umiddelbart efter ansættelse!

Artist Talk: SPARTACUS CHETWYND (UK), 28 January 2011, 6.30pm at IMO

SPARTACUS CHETWYND (UK)

Artist Talk
28 January 2011, 6.30pm

This Friday British artist Spartacus Chetwynd will give an informal talk about her work at IMO. Chetwynd is best known for her eclectic performances involving her performing troupe of mainly friends and family, but she also works in video, sculpture and painting. Drawing together many disparate sources from popular culture to epic narratives her work, whatever the medium, introduces an element of the carnivalesque into everyday life.

Recent solo shows and projects include ‘Money’, Witte de With, Rotterdam (2009), ‘The Snail Race’, Massimo dex Carlo Gallery, Milan (2008), ‘Help! I’m Trapped in a Muzuzah Factory’, Le Consortium, Dijon (2008) and ‘The Humanzee Theatre Company. Presents Giotto’s Play‘,  Migros Museum, Zurich (2007).

Forthcoming performance in Copenhagen: A Tax Heaven Run by Women (2010), Kunsthal Charlottenborg, 5 March 2011

This talk is presented in collaboration with Kunsthal Charlottenborg and Line Ellegaard.
Supported by the British Council

For more information contact IMO: +45 33 79 72  72 or info@nullimo-projects.com

IMO
Ny Carlsberg Vej 68 OG
DK-1760 Copenhagen
+ 45 3048 7324
www.imo-projects.com

Performance: MIN BEDSTEMORS LIV

Gudrun Hasle arbejder med en bred vifte af materialer og medier som bl.a. video, tekstil, performance og internet-baserede værker. I sine værker tematiserer kunstneren sin egen ordblindhed og den udenforståendes position i samfundet. Til aftenens arrangement byder Gudrun Hasle på en performance i form af et foredrag om sin bedstemors liv. Denne performance vil tage udgangspunkt i billeder fra bedstemoderens eget personlige fotoalbum.

Torsdag d. 27. januar kl. 19.30 – 20 .30
Sted: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 Kbh Ø

FOREDRAG PÅ KUNSTHALLEN NIKOLAJ: Se din hjerne anderledes – se anderledes med en ændret hjerne. Foredrag ved Jesper Mogensen, leder af Unit for Cognitive Neuroscience (UCN).

Tors. d. 27. jan. kl. 17: Foredrag med Jesper Mogensen

Hvordan påvirker teknologiske nyudviklinger vores syn og hukommelse?

I forbindelse med Kunsthallen Nikolajs aktuelle udstilling Efterbilleder – Persistence of Vision, vil hjerneforsker Jesper Mogensen fortælle om den nystrukturering af vores hjerne, der finder sted ved oplevelsen af billeder. Hjernen ændres ved brug, og den ændrede hjerne bruger billeder på nye måder. Vores billedoplevelse er bestemt af tidligere erfaringer, men former samtidig oplevelsen af fremtidige billeder.

Kom og hør Jesper Mogensen fortælle og oplev udstillingen med nye øjne bagefter. Hver torsdag har Kunsthallen Nikolaj åbent til kl. 21.

Arrangementet er gratis med adgang til kunsthallen (20 kr.)

Nyuddannet: På vej til kommunikationsbranchen?

4. februar kl. 10.00 – 15.00, Vesterbro

Nyuddannet: På vej til kommunikationsbranchen?

Kom og hør, hvad Kræftens Bekæmpelses kommunikationschef kigger efter, når han ansætter.

Og få hjælp af eksperterne til at få et godt job med en god løn.

Tilmeld dig gratis på

http://journalistforbundet.dk/Karriere/Kalender/2011/Februar/Startboks-2011—nyuddannet-og-pa-vej-mod-kommunikationsbranchen/

 Vi glæder os til at se jer!

 Jonas

_____________________

Uddannelse & Karriere

 Dansk Journalistforbund

Gl. Strand 46 – 1202 K

Knudepunkt – international konference om rollespil

Invitation til Knudepunkt og Nordic LARP Talks

Hej med jer

Jeg skriver her, da jeg er involveret i at organisere konferencen Knudepunkt og tænkte at det måske kunne interessere mine medstuderende på IKK.

Knudepunkt er en international designkonference med fokus på rollespil og deltagere fra hele verden vil til februar mødes i Danmark for at snakke om nye perspektiver på rollespil som medie. Som noget særligt i år er konferencen blevet åbnet op for interesserede fra andre deltagelsesorienterede medier som teater, performance, byudvikling, computerspil og eventkultur.

Jeg kan varmt anbefale både en tur til Knudepunkt og Nordic Larp Talks, der er meget inspirerende begivenheder og gode muligheder for at møde internationale performere, designere og forskere på området.

Knudepunkt – Welcome on board – 18. februar
www.knudepunkt.org/welcomeonboard
Dagsbillet 300 kroner

Nordic Larp Talks – 16. februar
kl. 19:00 Huset i Magstræde
www.nordiclarptalks.org
Fri adgang

// AFART I GUDS HUS //

AFART #31Kunstmagasinet AFART har fået en unik mulighed for at afholde releasefest fredag den 28. januar kl 17-22, og alle er velkommen!!

Hellig Kors Kirke lægger lokaler til kunstmagasinets nyeste udgivelse! Der vil foruden kunstudstilling ved den lovende kometkunstner Kristian Touborg, være gratis magasiner og en episk battle imellem de to DJs Jonas Hahn (Studiestrasse Rec.) og Sapriori (Ritz og Culture Box), der sammen skal dyste imod Jacob Mouritzen ved det store kirkeorgel!

Kl. 19 vil der være Kunsttjeneste ved Pastor Erik Bock, der for nyligt har gjort sig bemærket ved at have bisat Claus Beck Nielsens silikonelig på Assistens Kirkegård!

Hellig Kors Kirke, Kapelvej 38, 2200 Kbh N. Fredag d. 28. januar kl. 17-22.

Kom forbi!

AFART : www.afart.dk
Kirkerummet : http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/76/Hellig_Kors_Kirke_Copenhagen_interior.jpg
Kunstneren : www.kristiantouborg.com

Hvad skal vi stille op med vreden?

Lektor og litteraturkritiker Lilian Munk Rösing fra institut for Kunst og Kulturvidenskab anmelder Zorn und Zeit – af Peter Sloterdijk, Suhrkamp 2006

En bog, der har betydet meget for mig de seneste år, både fagligt og eksistentielt, er den tyske filosof Peter Sloterdijks Zorn und Zeit (Vreden og tiden). Lige så dybt uenig jeg er med Sloterdijk, lige så voldsomt inspireret er jeg af ham.

Sloterdijks ambition er at rehabilitere vreden som en primær og kreativ drivkraft i mennesket. Det gør han i en tekst, som er aldeles monomanisk og dermed bærer af den raseriets kreative kraft, som han propagerer for. Sloterdijks egen vrede driver en filosofisk prosa, som er en fryd at læse og ikke har set sin lige siden Nietzsche.

Sloterdijk indleder sin bog med at pege på ordet ”vrede” som det første ord i en af vor kulturs store grundtekster, Homers Iliaden: ”Vreden gudinde besyng …” Denne vrede, som for de gamle grækere var en guddommelig indgydelse, der fortjente at blive besunget, har vi ifølge Sloterdijk glemt. Hans projekt er intet mindre end at skrive en slags raseriets økonomihistorie, idet han anskuer raseriet som menneskets store og medfødte kapital, som vi i vor kultur har forvaltet skidt.

Du kan læse hele anmeldelsen og mere om bogen, forfatteren og anmelderen her.