Informationsmedarbejder, Studiejob Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning søger informationsmedarbejder med interesse for samtidskunst og kulturformidling.

Vi søger snarest en engageret og servicemindet studerende fra Kunsthistorie, Visuel Kultur, Performance-design eller et andet relevant fag til at indgå i et ungt, velfungerende team af informationsmedarbejdere.

Arbejdet består af receptionsarbejde, hvilket bl.a. involverer servicering af vores besøgende, billetsalg og formidling af de aktuelle udstillinger. Derudover vil der løbende være ad hoc administrative opgaver i forbindelse med institutionens drift.

Vi søger en person, der er ansvarsbevidst, er god til at løse problemer, elsker at kommunikere med mange forskellige mennesker, gerne kommer med nye idéer og ikke er bange for at have mange bolde i luften.

Arbejdet ligger i weekenden og på enkelte hverdage.

Tid: ca. 10 timer ugentligt.

Arbejdssted: Den Frie Udstillingsbygning

Der er ansøgningsfrist d. 20. Juli. 2019 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til: nfr@nulldenfrie.dk

Golden Days Sekretariat søger praktikant til festivalprojektledelse og kommunikation

Brænder du for at formidle kultur og historie igennem events og vil du stifte bekendtskab med oplevelseskommunikation? Så er du måske vores nye praktikant i efteråret 2019. Praktikantstillingen er på 30 timer ugentligt.

Vi indkalder løbende til samtale, så send hellere din ansøgning før end siden. Deadline for modtagelse af ansøgningen: 1. juli 2019.

UDLØBET: Ledige stillinger på Glyptoteket

UDLØBET – KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Studentermedarbejder til fotoarkiv

En stilling som studentermedarbejder ved Ny Carlsberg Glyptoteks fotoarkiv er ledig til besættelse pr. 1. august 2019.

Arbejdsopgaver:

  • Besvarelse af fotobestillinger, både eksterne og interne
  • Organisering af nyoptagelser, herunder koordinering med fotograf, konservator og registrator
  • Løbende oprydning i museets fotosamling

Kvalifikationer:

  • Du studerer kunsthistorie, klassisk arkæologi, ægyptologi, historie eller lignende
  • Du er ordensmenneske og går op i detaljer
  • Du skriver fejlfrit dansk og kan læse og skrive engelsk
  • Erfaring med musealt samlingsarbejde er en fordel

Vi lægger dertil vægt på, at du er serviceminded, har gode samarbejdsevner og et godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger de statslige retningslinjer for studerende. Tiltrædelse 1. august 2019. Arbejdstiden er 8,5 timer ugentligt.

Ansøgning
Vi skal have modtaget din ansøgning, CV og dokumentation for bestået eksaminer samt evt. relevante
bilag senest onsdag den 26. juni 2019. Ansøgningen skal mailes til job@nullglyptoteket.dk
Skriv ”Fotoarkiv” i emnefeltet.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 27.

Om Ny Carlsberg Glyptotek
Ny Carlsberg Glyptotek er et internationalt museum med en stor permanent kunstsamling fra antikken
til i dag. Museet blev i 2018 besøgt af godt 448.000 gæster. Museet er en selvejende institution, som modtager økonomisk støtte til drift dels fra staten, dels fra Ny Carlsbergfondet. I alt har museet 120
medarbejdere. Læs mere på www.glyptoteket.dk

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte registrator, Anne Marie Rechendorff, på anmr@nullglyptoteket.dk eller telefon 3341 8141.

UDLØBET – KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Studentermedarbejder til samlingsgruppe

En stilling som studentermedarbejder ved Ny Carlsberg Glyptotek er ledig til besættelse pr. 1. september 2019. Stillingen er knyttet til museets samlingsgruppe. Museet er netop overgået til det nye fællesmuseale registreringssystem, SARA, og du vil primært komme til at arbejde med redigering af data i den nye database.

Arbejdsopgaver:

  • Indtastning af oplysninger i SARA
  • Korrekturlæsning og redigering af oplysninger i SARA
  • Forefaldende arbejde i forbindelse med registrering af genstande og kunstværker

Kvalifikationer:

  • Du studerer kunsthistorie, klassisk arkæologi, ægyptologi, historie eller lignende
  • Du er ordensmenneske og går op i detaljer
  • Du skriver fejlfrit dansk
  • Du har gerne erfaring med Regin, Sara eller andre kunst- og kulturhistoriske databaser

Vi lægger dertil vægt på, at du er serviceminded, har gode samarbejdsevner og et godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger de statslige retningslinjer for studerende. Tiltrædelse 1. september 2019. Arbejdstiden er 15 timer ugentligt fordelt på to dage efter aftale med nærmeste leder. Stillingen er tidsbegrænset og udløber 31. december 2019.

Ansøgning
Vi skal have modtaget din ansøgning, CV og dokumentation for bestået eksaminer samt evt. relevante
bilag senest onsdag den 26. juni 2019. Ansøgningen skal mailes til job@nullglyptoteket.dk

Skriv ”Samlingsassistent” i emnefeltet.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 27.

Om Ny Carlsberg Glyptotek
Ny Carlsberg Glyptotek er et internationalt museum med en stor permanent kunstsamling fra antikken
til i dag. Museet blev i 2018 besøgt af godt 448.000 gæster. Museet er en selvejende institution, som modtager økonomisk støtte til drift dels fra staten, dels fra Ny Carlsbergfondet. I alt har museet 120
medarbejdere. Læs mere på www.glyptoteket.dk

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte registrator, Anne Marie Rechendorff, på anmr@nullglyptoteket.dk eller telefon 3341 8141.

UDLØBET – KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Workshop: Linoleumstryk!

Linoleumstryk m. kunstner Dalva Skov
22. juni kl. 11.00 – 15.00
15 pladser (dd: 7 pladser tilbage!)
I gruppeudstillingen i Salon Monday
Århusgade 126, 2150 Nordhavn
…………………………………..
4 timers workshop inkl. materialer:
180 DKK
Køb din billet her:
https://www.artmonday.net/events-1/linoleum-workshop
FB-event her:
https://www.facebook.com/events/1076876239162517/
……………………………………

Kom med, når vi undersøger linoleumssnittets forunderlige verden!

Kunstner & grafiker Dalva Skov tager dig med på en rejse ind i linoleumstrykkets mange muligheder. Dalva vil inspirere dig og stå til rådighed, når du kaster dig ud i at snitte, farve og trykke egne linoleumssnit. Alle kan være med og det kræver hverken erfaring eller kunstnerisk snilde – kun gå-på-mod og dit gode humør!

Linoleumstryk er en simpel trykmetode du kan benytte derhjemme uden særlig mange midler – og så er det sjovt! Teknikken går ud på, at man overfører sit motiv til en linoleumsplade og derefter skærer fordybninger i pladen så motivet står frem og bliver klar til tryk.

Dalva vil guide dig gennem hele dagen, og tager nogle skitser med til inspiration. Alle deltagere får også en lille guide, så du nemt kan fortsætte trykkunsten derhjemme.

Selve workshoppen vil foregå midt i Salon Mondays aktuelle popup-udstilling, hvor man også finder en café & bar med både lækker kaffe, the og kage ….og evt. en fadøl til at slutte det hele af på :)

………
4 timers workshop inkl. materialer
Pris pr. deltager: 180 dkk
Alle materialer vil være tilstede og er inkluderet i prisen.
Billetlink øverst i begivenheden
…………
Max antal deltagere: 15 pers.
Tilmelding: Først til mølle
………………………………

Psst!
Hvis du bliver hængende om aftenen afholder vi kunstbingo kl. 19.00, hvor du kan vinde nogle af Dalvas værker. Hvis du da er så heldig at få fuld plade!! Find bingo-event her: https://www.facebook.com/events/432280667338888/

Find Salon Mondays hovedevent her: https://www.facebook.com/events/438303396944744/

Vi har hermed fornøjelsen at invitere jer til Copenhagen Festival Ensemble’s koncert

Koncerten finder sted d.30. juni 2019kl. 17.00 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København.

Musikere ved denne koncert vil være:  Marie Hanskov, den tjekkiske cellist Petr Nouzovsky og den ukrainsk/ tyske pianist Stanislav Rosenberg.


Program: 
Johannes Brahms Klavertrio nr. 1 op. 8 i H- dur
Antonín Dvo?ákKlavertrio ”Dumky” nr. 4 op. 90 

For mere information (om ensemblet, gæstemusikere, billetsalg) er De velkommen til at besøge ensemblets hjemmeside: www.copenhagenfestivalensemble.com

LIKE OS PÅ FACEBOOK FOR YDERLIGERE INFO https://www.facebook.com/CopenhagenFestivalEnsemble/

CPH:DOX søger praktikanter

Praktikanter søges til CPH:DOX 2020

CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival – er en af Københavns største årlige kulturbegivenheder med hele 114.400 gæster i 2019, og en af verdens største festivaler for dokumentarfilm. Festivalen er samtidig en international branchebegivenhed med over 1.900+ branchegæster og en massiv interesse fra danske og internationale medier.

Den næste udgave af CPH:DOX finder sted den 18.-29. marts 2020. Udover filmfestivalen består CPH:DOX af branche-platformen CPH:INDUSTRY.

Vi søger praktikanter til alle afdelinger. Antallet af ugentlige timer kan tilpasses dit studie/fritidsjob. Bemærk, at praktikopholdet er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi:

* Praktisk erfaring inden for en lang række områder: Program, Branche, Kommunikation, Marketing, Produktion, Uddannelse og Hosting.
* Indsigt i kulturmiljø og filmbranche på et internationalt niveau.
* Udvikling af et stort netværk.
* Muligheden for at være med til at forme en af Danmarks største kulturbegivenheder.
* Et ungt, kreativt og sjovt arbejdsfællesskab.

Sådan ansøger du:

cphdox.dk/praktik kan du læse mere om festivalens afdelinger og om hvilke typer praktik, vi tilbyder. Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til kontaktpersonen i den afdeling du gerne vil i praktik hos. Du er meget velkommen til at søge i flere afdelinger, men vær venlig at gøre opmærksom på det i dine ansøgninger.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os først. Da vi altid modtager flere ansøgninger, end vi har plads til, anbefaler vi at søge så snart som muligt. Vi vurderer de enkelte ansøgninger og indkalder til uddybende samtale.

Deadlines og opstart:

Der vil være opstart på forskellige tidspunkter i løbet af efteråret / vinteren, afhængigt af hvilken afdeling du søger. Uanset hvornår man starter anbefaler vi dog, at man som praktikant er med frem til og med festivalen i marts 2020. Se mere om deadlines på cphdox.dk/praktik.

Vi glæder os til at høre fra dig!

CPH:DOX

www.cphdox.dk

Roselee Goldberg på CC

Talk på CC med Performas grundlægger RoseLee Goldberg 

I anledningen af udstillingen Performa Archive, og som en del af CCs talk- og debatprogram Perspectives on performance, gæster Performas grundlægger RoseLee Goldberg CC. Som optakt til ferniseringen giver den anerkendte kunsthistoriker en talk om sit mangeårige arbejde med Performa, biennalen og forskning i performancekunst. Talken er en særlig mulighed for at dykke længere ned i Performas og performancekunstens historie og fremtid. 

Talken finder sted umiddelbart inden ferniseringen onsdag d. 19.06 kl. 17-18. 

Billet til talken koster 45 kr. + gebyr. og kan købes på Billetto

RoseLee Goldberg

RoseLee Goldberg, stifter af Performa, er kunsthistoriker, kritiker og kurator. Hendes bog ’Performance Art: From Futurism to the Present’, der blev udgivet første gang i 1979, var banebrydende for undersøgelsen af performancekunst. Hun er tidligere direktør for Gulbenkian Gallery påRoyal College of Art Gallery i London og kurator på The Kitchen i New York, er forfatter til ’Performance: Live Art since 1960’ (1998) og ’Laurie Anderson’ (2000) og er tilmed hyppig bidragsyder til Artforum samt andre faglige publikationer. 

I 2005 lancerede hun New Yorks første performancebiennale, Performa 05, og lancerer i november 2019 den ottende biennale Performa 19. Goldberg har siden 1987 været professor ved New York University og er en hyppig gæsteforelæser ved Yale, Brown, Princeton og Columbia University samt andre større uddannelses- og kulturinstitutioner i USA og resten af verden.

Perspectives on performance 

CC har initieret et talk- og debatprogram under titlen ’Perspectives on performance’. Gennem debatter, performances og foredrag undersøger CC samtidens performancekunst og dens stigende popularitet hos publikum og kunstinstitutionerne. CC ønsker at udforske, hvilke nye udtryksformer live performance rummer, og hvilke udfordringer den uhåndgribelige kunstform bringer i forbindelse med udstillinger, indkøb, samlinger, formidling og publikum.  

Perspectives on Performance er støttet af Statens Kunstfond.

Hirschsprung LATE


Digtoplæsning med David A. Jensen 27. juni kl. 18


Kom og hør et bud på en sjælfuld og rytmisk ny romantik, når vi i denne måneds Hirschsprung LATE byder på en helt særlig digtoplæsning.

Musikeren Paul Judex har komponeret et drømmende og poetisk lydbillede til David A. Jensens digtsamling og koncept Ny Romantik. Forfatter og musiker har i samspil udviklet en intim Spoken Word koncert i sin hel egen genre med iørefaldende tracks, der opføres live denne aften.

Koncerten finder sted foran P.S. Krøyers ikoniske billede Sommeraften ved Skagens strand (1899), der forestiller kunstneren og hans hustru gående på stranden i måneskinnet. Billedet danner rammen og vil spille en særlig rolle under oplevelsen.

David A. Jensen står bag digtsamlingen og konceptet ‘Ny Romantik’, som du kan opleve på denne måneds Hirschsprung LATE. Fotograf: Cecilie Sund Kristensen

Om David A. Jensen

David A Jensen er forfatter, eventdesigner og kreativ iværksætter. Som forfatter står han blandt andet bag digtsamlingen og konceptet Ny Romantik og har i de sidste år skrevet poesien til Roskilde Festivalens storskærme. Han har også skabt en række eventinitiativer, herunder Litteratur på Slottet, som er en eksklusiv litteraturscene på Charlottenlund Slot, hvor David til daglig har sit kontor og skriveværksted. Som iværksætter er han blandt andet stifter af Digtsamleren.dk og Copenhagen Storytellers – forlag og scene for dansk digtekunst.

Hirschsprung LATE

Hirschsprung LATE er et nyt initiativ på museet. Den sidste torsdag i hver måned udvider vi museets åbningstid og inviterer inden for til en aften i kunstens og kulturens tegn. I løbet af foråret og sommeren byder vi blandt andet på Silent walk med rådgiver, foredragsholder og underviser i Silent co-creation Bastian Overgaard, dialogisk omvisning ved Sognepræst Michael Aaskov Hemmingsen og museumsinspektør Anna Scram Vejlby samt særlige introer til vores aktuelle udstillinger.

Praktiske informationer

Digtoplæsningen starter kl. 18 og varer ca. 30 minutter.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Museet holder denne dag åbent kl. 11-20, hvorfor der vil være mulighed for at opleve museet på egen hånd før, efter og under digtoplæsningen.

Wiki Labs Kultur

Bidrag med din viden på Wikipedia

21. juni kl. 15-16.30

Fredag den 21. juni kl. 15-16.30 inviterer Den Hirschsprungske Samling indenfor til Wiki Lab. Kom og bidrag til kulturhistorien sammen med en gruppe kunstinteresserede, wikipedianere og museumsfolk og lær om, hvordan man skriver til Wikipedia. Alle er velkomne – også selvom du aldrig har skrevet til Wikipedia før. Det vigtigste er, at du har mod på at dele din viden.

Wiki Labs Kultur er en månedlig begivenhed, der skifter værtskab mellem forskellige kulturinstitutioner. Arrangementet er en skrivende workshop, hvor du kan få hjælp af erfarne såkaldte wikipedianere til at dele din viden på Wikipedia. Hver måned vælger vi månedens kunstner eller emne, som vi har fælles fokus på. Vi arbejder med at oprette artikler om kunstnere og stilarter, der endnu ikke er ordentligt beskrevet. Vi redigerer eller oversætter også andres artikler.


Johan Rohde: ‘Selvportræt’, ca. 1890. Den Hirschsprungske Samling

I anledning af sommerens hjørneudstilling Johan Rohde. En kunstners værksted stiller vi i denne måned skarpt på kunstneren Johan Rohde. Da dette er forårs-sæsonens sidste Wiki Lab, vil vi også bruge tiden på at samle op på det halve år, der er gået, og planlægge efterårets kommende Wiki Labs.

Til workshoppen byder museet på kaffe og snacks.

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Praktiske informationer

Mødested 
Vi mødes foran skranken på Den Hirschsprungske Samling kl. 14.55.

Alle deltagere bedes medbringe deres egen computer.

Pris
Arrangementet er gratis.