Formidlings- og undervisningsmedarbejder

Foto: Skoletjenesten, Ny Carlsberg Glyptotek

Ny Carlsberg Glyptotek, København

Glyptoteket søger en selvstændig og initiativrig formidlings- og undervisningsmedarbejder, som kan bidrage til at sikre drift og udvikling af museets formidlings- og undervisningstilbud. Stillingen er tidsbegrænset til to år.

30 timer ugentligt. Ansøgningsfrist d. 5. august.

Omviser på Glyptoteket

Brænder du for den levende fortælling og formidling af skulptur og maleri? Glyptoteket søger 2 omvisere til Moderne Samling (studiejob).

Glyptoteket søger studerende fra kunsthistorie eller andre beslægtede fag til at omvise i museets samlinger, herunder Moderne Samling, som bl.a. rummer fransk impressionisme og dansk guldalderkunst, samt i museets skiftende særudstillinger, som også inkluderer samtidskunst.

Omviser på Glyptoteket
Glyptoteket tilbyder gratis omvisninger, som indgår i museets årsprogram, samt omvisninger til private grupper.
Omvisningerne er fagligt funderede, skal begejstre, skabe nysgerrighed og relevans for museets mange gæster – både
børn og voksne. Du bliver en del af et engageret omviserteam sammensat af studerende fra fortrinsvis klassisk
arkæologi, ægyptologi og kunsthistorie, og du vil få de bedste betingelser for at sætte din faglighed i spil på en levende og engageret måde til glæde for et mangfoldigt publikum. Du får en grundig introduktion til museet og dets samlinger samt oplæring og løbende sparring, supervision og feedback på din omviserpraksis. Som omviser på Glyptoteket har du en fleksibel arbejdstid, som afhænger af efterspørgslen på omvisninger.

Dine kvalifikationer
Dine formidlings- og kommunikationsevner er afgørende, da vi søger studerende, som formår at nå publikum og
formidle kunst og viden med et levende engagement. Som omviser skal du kunne tilrettelægge og målrette omvisninger til flere forskellige målgrupper, og du skal have lysten til den direkte formidling og mødet med museets gæster. Du skal kunne arbejde med materiale og fortællinger fra fortiden uden at miste nutiden af syne.

Du skal kunne omvise på både dansk og engelsk. Kan du fransk, tysk og/eller svensk er det en fordel. Vi forventer solide faglige kompetencer, interesse for Glyptotekets genstandsfelter, masser af initiativ og evner for samarbejde, samt at du er fleksibel og pligtopfyldende. Til gengæld sørger vi for at klæde dig godt på til at kunne formidle museets samlinger og særudstillinger.

Honorar og arbejdsvilkår
Omvisningerne afvikles oftest i tidsrummet 10-17 på alle ugens dage inkl. weekender og ferier. Arbejdstiderne og hyppigheden af omvisninger vil variere afhængigt af program og efterspørgsel. Der er derfor ikke et fast timetal, i stedet vil du blive aflønnet med et fast honorar pr. omvisning. Tiltrædelse 1. september 2020.

Ansøgning
Vi skal have modtaget din ansøgning samt CV og dokumentation for beståede eksaminer samt evt. relevante bilag senest fredag d. 7. august 2020 kl.12. Ansøgningen skal e-mailes til job@nullglyptoteket.dk. Du skal skrive ’Omviser’ i emnefeltet. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte os på følgende tidspunkter hen over sommeren:

Formidlingschef Julie Lejsgaard Christensen træffes mandag 13-16 i uge 28 & 29 på tlf. 5134 1677

Formidlingsansvarlig Rikke Baggesen træffes fra uge 31 på tlf.: 3341 8121.

Kort om Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket er et museum med en stor samling af antikke skulpturer, ægyptiske mumier og gravskatte, dansk
guldalderkunst og fransk impressionisme. Museet er en selvejende institution, som modtager økonomisk driftsstøtte
fra Staten og Ny Carlsbergfondet. Læs mere på www.glyptoteket.dk.