Litterær terapi for flossede klimanerver

Lørdag den 11. marts kl. 15.30 
Psykolog Solveig Roepstorff og forfatter Kristina Stoltz samtaler om at være ramt af krise- og klimaubehag og have svært ved at se fremtiden for sig – men også om den forbundethed, der venter, når vi begynder at handle. 
Læs mere om arrangementet her: https://www.faar302.dk/forestilling/litteraer-terapi/. Det er gratis at deltage. Reservation er mulig. 

Man kan også den 14. marts opleve fire forfattere fra Forfattere ser grønt tale om at arbejde klimaaktivistisk som forfatter. Dette foregår efter forestillingen og kræver derfor foestillingsbillet (40-165 kr.). Om samtalen: https://www.facebook.com/events/6419661531381934. Om forestillingen: https://www.faar302.dk/forestilling/blaa-koral-tys-tys-dollar/

KØS Museum for kunst i det offentlige rum søger tre nye undervisere / omvisere / værter (Studenterstilling)

KØS museum for kunst i det offentlige rum søger to skarpe kunstformidlere til en kombineret stilling som underviser, omviser og museumsvært. Museet tilbyder undervisning og omvisning i særudstillinger og i forbindelse med kunstprojekter i offentlige rum. Vi forventer, at du kan formidle imødekommende, levende og inddragende og har personligheden til at tage godt imod vores gæster store som små.

Hvem er vi?

Som museum er vi dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum nationalt og internationalt. Helt aktuelt viser vi særudstillingen Realistic Utopias, der er en gruppeudstilling, hvor den besøgende inviteres til at udforske visioner for fremtidens offentlige rum skabt af kunstnere fra hele verden. Kunstprojekterne undersøger, hvordan kunsten kan få os til at reflektere over omstændighederne for en utopisk virkelighed og være med til at forme dem. Værkerne demonstrerer desuden, hvordan kunst i offentlige rum kan sætte stærke forandringer i gang i os som borgere og samfund og engagere os i centrale spørgsmål i tiden. 

På KØS bestræber vi os på at tilbyde et fyldigt og varieret program knyttet til udstillinger og forskningsprojekter med fx performances, talks, workshops og seminarer. Derudover udvikles der løbende et solidt undervisningsprogram til museets skiftende projekter og udstillinger. Her har vi fokus på nye undervisningsformater i byrum, og vi arbejder med kunstpædagogiske metoder inspireret af samtidskunst, der griber ind i, undersøger og giver os nye perspektiver på offentlige rum. Vi har blandt andet udviklet undervisning i transit på Københavns Hovedbanegård og i S-toget, opsøgt en efterladt silo i Køge og fotograferet glemte og gemte rum i forladt og faldefærdig arkitektur på Refshaleøen. 

Læs mere om KØS her: https://www.koes.dk/

Dine arbejdsopgaver

Du vil arbejde som både underviser, omviser og vært på KØS. Du vil få ca. to faste arbejdsdage ligeligt fordelt mellem undervisning og værtskab. Derudover vil du løbende stå for offentlige og private omvisninger.   

Som underviser deltager du i den daglige drift af afdelingen. Det vil sige udvikling og afvikling af undervisning målrettet folkeskolen, gymnasier mm. 

Som omviser formidler du primært til et voksent publikum i forbindelse med udstillinger, kunstprojekter og arrangementer. 

Som vært står du til rådighed for museets gæster og formidler museets profil, udstillinger, kunstprojekter samt praktisk information.

Vi tilbyder

Grundig oplæring i undervisning, omvisninger og værtskab samt kurser i formidling til forskellige målgrupper. Du vil blive en del af et dynamisk hus og et ambitiøst team, der består af mange unge mennesker, hvor sparring, erfaringsdeling og sociale arrangementer vægtes højt. 

Om dig

Du vil blive en del af det hold, der udgør KØS’ ansigt udadtil, så du skal trives med at være på, også i længere tid af gangen. Du skal i alle tre jobfunktioner have mod på at sætte dig ind i nye stofområder og kunne strukturere og omsætte det til inspirerende og engagerende mundtlig formidling. 

Ansøgning

Har du en stærk kunsthistorisk eller lignende faglighed inden for formidling, kunst og kultur, og har du lyst til at arbejde med formidling af et felt, der er i berøring med mange andre fagområder og som lige nu udvikler sig med enorm fart, så send en kortfattet motiveret ansøgning med CV og eksamenspapirer til Sara Ravn, ss@nullkoes.dk.

Ansøgningsfrist d. 01.03.2023. 

For yderligere information kontakt Museums- og værtskabsmanager Sara Ravn på ss@nullkoes.dk / 31 31 00 44 og Undervisningsansvarlig Sofie Andreassen på san@nullkoes.dk eller 31 56 11 11

Omvisere/undervisere til Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling søger kunsthistoriestuderende, studerende fra beslægtede uddannelser eller færdiguddannede med tilsvarende kvalifikationer, der fra marts 2023, eller snarest herefter, kan indgå i museets team af undervisere/omvisere.

Den Hirschsprungske Samling modtager over 200 skoleklasser om året såvel som voksengrupper og tilbyder en række forskellige typer omvisninger og dialogbaserede undervisningsforløb i samlingen og særudstillinger. Læs museets pædagogiske profil for skoleklasser her.

Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst samt interesse for mundtlig formidling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med omvisninger eller lignende. Det forventes, at man kan tage 2-3 omvisninger om ugen, og vi forventer, at du kan stå til rådighed på faste ugedage. Man skal kunne omvise på både dansk og engelsk og gerne på et andet fremmedsprog herudover.

Arbejdet aflønnes efter museets takster for omvisninger.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om faglig beskæftigelse og erfaringer, herunder evt. omvisererfaring. Endvidere bedes oplyst, hvorvidt du vil være i stand til at formidle på et andet fremmedsprog end engelsk samt hvilke dage, du kan være til rådighed for omvisninger.

Du bedes vedlægge dokumentation i form af eksamensbevis eller dokumentation for beståede eksaminer.

Deadline for ansøgning senest onsdag d. 22. februar 2023. Vi forventer at afholde samtaler 28. februar og 2. marts.

Ansøg via dette link

 Eventuelle spørgsmål rettes til museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen (camkli@nullhirschsprung.dk).

Den Hirschsprungske Samling er statsligt kunstmuseum, der ligger ved Østre Anlæg midt i København. Museet er grundlagt af tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911. Museet huser 100 års dansk kunst fra det 19. til starten af det 20. århundrede – fra den danske guldalder til skagensmalerne og det moderne gennembrud. Samlingen indeholder hovedværker af C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Bertha Wegmann, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside: www.hirschsprug.dk

Den Hirschsprungske Samling ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.