Forskningspraktikant til digitalisering af Kunstforeningen GL STRANDs arkiv (Universitetspraktik)

Kunstforeningen GL STRAND søger en praktikant, der kan assistere med research, strukturering, digitalisering og formidling af institutionens arkiv.

Vi søger en, der

  • har erfaring med at arbejde med historisk kildemateriale
  • har kendskab til eller kan transskribere nygotisk håndsskrift
  • kan arbejde selvstændigt
  • er grundig og kan lide at arbejde struktureret med detaljer, samtidig med at der er blik for de større linjer

Vi forestiller os, at du læser etnologi, kunsthistorie, historie eller lignende på kandidatniveau og har interesse for det kildemateriale (noter, protokoller, breve, bestyrelsesreferater), der fortæller historien om Kunstforeningen og den danske kunstscenes udvikling i årene 1825-1925. Arbejdet indebærer bl.a. oprettelsen af et personarkiv over kunstnere, bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere.

Stillingen giver dig mulighed for at assistere den grundforskning, der ligger til grund for udvælgelsen og ordningen af det materiale, der fortæller Kunstforeningens historie, og giver indblik i dispositioner og arbejdsgange i et forsknings- og digitaliseringsprojekt.

Som praktikant vil du arbejde tæt sammen med Marie Finsten Jensen, der er ansvarlig for digitaliseringen af arkivet, men du vil også indgå i en hverdag med hele GL STRANDs team.

Kunstforeningen GL STRAND er blandt landets førende kunsthaller for moderne kunst og samtidskunst og har siden 1825 øvet indflydelse på dansk og nordiske kunst- og kunstinstitutionshistorie. Læs mere om Kunstforeningen GL STRAND og dens historie på http://www.glstrand.dk. Digitaliseringsprojektet er en del af ”Kilder til Dansk Kunsthistorie”, der finder sted i regi af Ny Carlsbergfondet og har til formål er at indscanne, tilgængeliggøre og formidle skriftligt kildemateriale til udvalgte danske kunsthistoriske emner i annoteret form. Læs mere om KTDK på http://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/kilder-til-dansk-kunsthistorie-ktdk.

Praktikstillingen er ulønnet og løber over efterårssemesteret 2018 med start i uge 36. Vi tager hensyn til individuelle studieordningskrav, og det er også muligt at studere et fag sideløbende med praktikken. Praktikken tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik.

Ansøgning, CV og evt. eksamensbevis sendes til udstillingsinspektør Anne Kielgast, ak@nullglstrand.dk. Du er velkommen til at kontakte Marie Finsten Jensen, hvis du har spørgsmål til stillingen på mfj@nullglstrand.dk // 33360257.

Ansøgningsfrist fredag den 24. august 2018.

INFORMATIONSMEDARBEJDER, STUDIEJOB DEN FRIE 

Den Frie Udstillingsbygning søger informationsmedarbejder med interesse for samtidskunst og kulturformidling.

Den Frie Udstillingsbygning søger snarest en engageret og servicemindet studerende fra Kunsthistorie, Visuel Kultur, Performance-design eller et andet relevant fag til at indgå i et ungt, velfungerende team af informationsmedarbejdere. Arbejdet består af receptionsarbejde, hvilket bl.a. involverer servicering af vores besøgende, billetsalg og formidling af de aktuelle udstillinger. Derudover vil der løbende være ad hoc administrative opgaver i forbindelse med institutionens drift.

Vi søger en person, der er ansvarsbevidst, er god til at løse problemer, elsker at kommunikere med mange forskellige mennesker, gerne kommer med nye idéer og ikke er bange for at have mange bolde i luften.

Arbejdet ligger i weekenden og på enkelte hverdage.
Tid: ca. 10 timer ugentligt.
Arbejdssted: Den Frie Udstillingsbygning
Der er ansøgningsfrist d. 14. August. 2018 kl. 12.00.
Ansøgningen sendes til: nfr@nulldenfrie.dk
Mere info: http://denfrie.dk/om-os/job-og-praktik/

 

Mærk din morgen: Udendørs yoga og meditation i Cisternerne

IN IS THE ONLY WAY OUT, hedder den aktuelle udstilling i Cisternerne af kunstneren Jeppe Hein. Men hvordan kommer man så ind?

En vej kan være åndedrættet. Vi bærer det altid med os, og to søndage i august skal vi mærke det, mens vi laver yoga under træerne i Søndermarken. Vi afslutter med en meditation nede i selve Cisternerne, som vi har for os selv inden udstillingens normale åbningstid.

Facebookevent: https://www.facebook.com/events/406172836542900/?notif_t=plan_user_invited&notif_id=1531224931139075

Linkene til køb af billetter de to dage:

12. august:
https://billetto.dk/da/e/maerk-din-morgen-yoga-og-meditation-i-sondermarken-og-cisternerne-billetter-299254/

19. august:
https://billetto.dk/da/e/maerk-din-morgen-yoga-og-meditation-i-sondermarken-og-cisternerne-billetter-299253/

Ledige ophold og stipendier ved Det danske Institut for videnskab og kunst i Rom forår 2019

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i for­året 2019.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers for­nemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m. Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning.

Informa­tion om stipendie­mulig­­heder og ansøgnings­skema findes her:

www.acdan.it/stipendier.html

Frist: 17. september 2018

Praktik på Dansk Kulturinstitut i Bruxelles – hands-on kulturudveksling mellem Danmark og Benelux/Tyskland

Du vil arbejde internationalt, er brandvarm på kunst og kultur, og indstillet til at arbejde selvstændigt!

Hvis det er dig vi har beskrevet, og hvis du er klar til en øjenåbnende praktik, så har Dansk Kulturinstitut praktikpladsen du mangler. Med ansøgningsfrist 18. september, leder vi lige nu efter 2 praktikanter til vores institut i Bruxelles! Vi arbejder med kunst- og kulturprojekter, for at skabe international inspiration og interaktion.

Interesseret? Se stillingsopslaget på https://www.danishculture.com/praktik-paa-dansk-kulturinstitut-bruxelles/?lang=da

Her er hvad andre har sagt om praktikophold hos Dansk Kulturinstitut:
https://www.danishculture.com/postkort-fra-praktikophold-i-warszawa/?lang=da
https://www.danishculture.com/praktikanters-erfaringer/?lang=da

Praktikplads hos national og internation kunstner tilbydes løbende

Jeg er fotokunstner med galleri og værksted på Halls Alle 4 og kan også arbejde på Kvædevej 4 i Tikøb alt efter hvad der er bedst ift praktiklen. Jeg arbejder med kunst i såvel indland som udland.

Jeg arbejder med fotografiske collager digitalt og fortællinger knyttet til mine værker . Min kunst fokuserer på alt fra universets planeter til træer og til ballet.

Jeg skal have min hjemmeside opdateret og udviklet

Jeg skal have lavet små film og eksperimentere med at morphe billeder

Jeg skal have lavet skister på værker i photoshop

Jeg skal have sat en bog op i indesign

Jeg skal have produceret nogle digitale foldere

Jeg skal lave ideoplæg og tilbud til kommende udstillinger og udsmykninger

Jeg skal kommunikere og markedsføre mine aktiviteter og produkter

Jeg skal have styr på mine mine opslag på sociale medier

Jeg skal lave projektbeskrivelser og søge fonde

Jeg søger derfor en praktikant som har mod på at arbejde nogle af disse ting. Jeg tænker du måske er arkitekt, grafiskdesigner, nyuddannet kunstner fra kunstakademiet, kunsthistoriker, fotojournalist, kommunikationsuddannet, webmaster, hjemmeside programmør, multimedie designer, økonom eller bogholder.

Jeg vil sammen med dig sammensætte arbejdsopgaver som stemmer overens med dine kompetencer og interesser, sådan at det giver dig et klart fokus og formål med at være her.

Du vil typisk sidde sammen med mig på daglig basis i mit galleri og værksted på Frederiksberg eller Tikøb alt efter hvad der passer dig.

Du kan se mere om mig på min hjemmeside ingridbugge.com.

Ring gerne til mig på 20144610 eller skriv på min e-mail info@nullingridbugge.com.

Bedste hilsner

Ingrid