VI JUBLER IKKE! En status over nationen Grundlovsdag 2010

LØRDAG D. 5. JUNI KL. 10-20

Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K

Vi jubler ikke! er hverken en fejring af Danmark eller det danske demokrati, men derimod en manifestation af den stigende utilfredshed med tingenes tilstand. Arrangementet, der er en optakt til udstillingen Danmark 2010 – en vejledning til nationen for ‘verdens lykkeligste folk, samler en række vigtige kritiske stemmer, som på forskellig vis vil kommentere på den aktuelle situation i Danmark.

GÅTUR
10.00–12.00: Udgrænset – Velfærdsgeografi i NV/Bispebjerg, gåtur ved Gåafstand (Pia Rönicke & Nis Rømer) På denne gåtur fokuseres der på velfærdsinstitutioners arkitektur og deres placering i byen. Hvordan installeres lighed i bybilledet? Fordeles institutionerne retfærdigt rent geografisk? Turen starter ved Bispebjerg Hospital og fortsætter forbi en række kommunale institutioner og byggerier, som er blevet placeret i området for nyligt. Mødested: Bispebjerg S-togstation på Tagensvej. Vi slutter ved Nørrebro station ca. kl. 12.00 og fortsætter i samlet flok til Overgaden.

TALER
13.00: Frans Jacobi, billedkunstner
13.15: Georg Metz, journalist
13.30: Carsten Juhl, lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi
13.45: Tomas Lagermand Lundme, billedkunstner og forfatter
14.00: Michala Bendixen, samfundsdebattør  og aktiv i ‘Flygtninge under jorden’
14.15: Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet
14.30: Pablo Llambias, forfatter og rektor på Forfatterskolen
14.45: Martin Erik Andersen, billedkunstner og professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi
15.00: Abdul Wahid Pedersen, Imam og medstifter af Islamisk-Kristent Studiecenter
15.15: Maja Lee Langvad, forfatter
15.30: Ellen Nyman, skuespiller
15.45: Center for Vild Analyse, ideologikritisk tænketank
16.00: Peter Laugesen, digter
16.15: Sherin Khankan, religionssociolog og formand for ‘Forum for kristiske muslimer’
16.30: visAvis, tidsskrift om asyl og migration
16.45: Dagmar Krøyer, billedkunstner og formand for UKKs bestyrelse

FILMVISNING
17.30: Världens lyckligaste folk af den svenske journalist Lena Sundström
18.00: Confrontation in Copenhagen af den dansk-palæstinensiske instruktør Awad Jourmaa

Arrangementet er en optakt til gruppeudstillingen Danmark 2010 – en vejledning til nationen for ’verdens lykkeligste folk’, der åbner d. 25. juni.

flyer3

Performance Festival

Tid: Lørdag d. 5. juni kl. 12-18 med efterfølgende grillfest i Palæhaven (medbring selv kød).
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, DK-4000 Roskilde
Entré: Gratis

Det er ikke hver dag, man får mulighed for at se flere performances i træk. Performance er i sin form tidsbegrænset og er kendetegnet ved selve øjeblikket, hvor opførelsen sker – man er simpelthen nødt til at være der! Handlingen er kunstværket. Performance Festival er afrundingen på forårets udstilling Handlinger – Performance- og lydkunst, som har stillet spørgsmålet: Hvordan viser man en performance eller en koncert, når opførelsen er slut? Udstillingen består af performancedokumentation, installationer og dokumenterende videokunstværker af kunstnere fra ind- og udland.

Festivalen tager udgangspunkt i nordiske performancekunstnere, som har deltaget på udstillingen, og præsenterer samtidig en række nye kunstnere. Egill Sæbjornsson & Marcia Moraes blander teater, billedkunst og koncert i en udvidet version af The Mind, som omhandler det menneskelige sind. Eske Kath skaber en syntese mellem videnskab og mytologi i sin optræden som kittelklædt kæmpemalle. D.O.R. afslører en skulptur og holder efterfølgende debat. Frans Jacobi & Lonely Boy Choir improviserer moderne dans og musik over debatterede krigstemaer, og Yvette Brackman opfører, i samspil med publikum, den sidste og afsluttende version af The Catalyst om lokal/global problematikker. Olof Olsson reflekterer over postkortets natur, mens Stine Marie Jacobsen iscenesætter en personlig udgave af den dræbte biskop Absalon. Goodiepal gi’r den gas dagen lang i sit Studierum for Radikal Computermusik og Moderne Mediekunst og afholder en sidste forelæsning som afslutning på både udstillingen og festivalen.

Velkommen til Performance Festival! Lad dig inspirere, undres og udfordres. Tilstedeværelse nødvendig!

Performance Festival er en del af Roskilde Festivalens for-program MORE THAN MUSIC PRE-PARTIES og er støttet af Nordisk Kulturfond og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg.

Program:

12-15: Stine Marie Jacobsen: Speared Bishop Absalon
12-17: Goodiepal: Sygnok og Goodiepal i vidensbytte kontoret
13.00: Egill Sæbjornsson & Marcia Moraes: The Mind – Extended Version
13.35: Eske Kath: NAMAZU-Eclipse – The mythical creature and the realization of science
14.10: D.O.R.: Unveiling the Contemporary
14.35: Yvette Brackman: The Catalyst XIII
15.10: D.O.R.: You and I (new theory on the friend by the fence)
16:00: Frans Jacobi & Lonely Boy Choir: Moderne Krigsdans
16.40: Olof Olsson: Postcard
17.00: Goodiepal: Sidste skoledag før ferien

Flyer_performance festival

Foredrag med Martin Bigum på Ordrupgaard 2. juni kl. 17.30

Martin Bigums foredrag er hans personlige “lystvandring” gennem de seneste 25 år med de øvrige syv malere på Ordrupgaards nye særudstilling “Nuancer af sort”. Bigum har til hensigt i små glimt at åbne ind i den samtid, som udstillingens malerier blev til i. 

 Pris 180 kr. inklusiv entré/ 150 kr. for studerende mod forevisning af gyldigt studiekort

Tilmelding nødvendig på ordrupgaard@nullordrupgaard.dk eller på tlf. 39 64 11 83 mandag -fredag kl. 9 – 12.30

Museet lukke kl. 19 så det anbefales at se udstillingen inden foredraget

Udstillingens otte kunstnere er :Martin Bigum • Preben Fjederholt • Thomas Kluge • Michael Kvium • Peter Martensen • Ulrik Møller •  Odd Nerdrum • Balder Olrik.

GL STRAND SØGER OMVISERE

GL STRAND SØGER OMVISERE

GL STRAND søger studerende fra KUNSTHISTORIE og MODERNE KULTUR til at omvise i vores vekslende udstillinger.
Du skal have bestået din grunduddannelse, i kunsthistorie, og vi forventer, at du følger med i aktuelle tendenser og teorier på den internationale kunstscene og vil formidle kunsten fra begyndelsen af 19-tallet og frem til i dag med stor indlevelse og engagement.

ARBEJDSOPGAVER
• Omvisninger målrettet alle besøgsgrupper på dansk og engelsk
• Aldersdifferentierede undervisningstilbud målrettet børn og unge
• Udvikle den mundtlige formidling og GL STRANDs tilbud

Du bliver en del af et lille team på GL STRAND med store faglige kompetencer, høje ambitioner og godt sammenhold. Der er stor fleksibilitet i arbejdet, til gengæld forventer vi, at du går seriøst og selvstændigt til værks.
Arbejdstiderne vil være afvekslende i forhold til efterspørgslen, men omvisningerne vil typisk ligge i tidsrummet 16-20 i hverdage og 11-16 i weekender.

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at henvende dig til Kommunikationschef Barbara Læssøe Stephensen T: 3336 0261 /
E: BLS@nullGLSTRAND.DK

ANSØGNINGEN
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag d. 26. juli 2010 kl. 12.
Vi forventer, at samtalerne vil finde sted i ugerne efter ansøgningsfristen, og at de nye omvisere vil kunne begynde i september, hvor vi genåbner med en stor retrospektiv David Lynch udstilling samt en udsmykning til SALEN af Kirstine Roepstorff.
Ansøgningen sender du til BLS@nullGLSTRAND.DK eller til vores midlertidige adresse:
GL STRAND, Sankt Annæ Plads 13, 2. sal, 1250 København K. Mærk ansøgningen ”OMVISER”.

GL STRAND er en moderne kunsthal med en lang historie. Vores mål er at være på forkant med nye tendenser i dansk såvel som internationalt kunstliv og at støtte danske kunstnere, gennem udbredelse og formidling af deres kunst. Vi samler ikke og sælger ikke, men stræber alene efter at udbrede kendskabet til kunsten og skabe debat om kunsten herhjemme. På det punkt er vores visioner i dag de samme som ved stiftelsen i 1825.

8 Gode råd til eksamenslæsningen

eksamenslæsning

Så er det atter tid for eksamenslæsning – sandsynligvis med et pensum, der ser noget uoverskueligt ud.

Juni, varme og sommer er for de fleste studerende lig med bøger, notater og eksamenslæsning. Bogsalonen giver dig en række gode råd til eksamenslæsningen samt et par anbefalinger fra medlemmerne af Kubulus, til hvilke bøger du bør læse, når du trænger til en overspringshandling.

Læs de 8 gode råd til eksamenslæsningen, og smid en kommentar om dit bud på den gode eksamenslæsning her.

INVITATION TIL (GRATIS) FORPREMIERE

GROB har hermed den glæde at invitere til en gratis forpremiere på gæsteforestillingen:

BLONDINEN, BRUNETTEN, SVINET & SENGEN

– En grusom historie om sex, overgreb og manipulation

En mand sørger over sin datters forsvinden. 13 år efter den formodede bortførelse står pigeværelset stadig urørt og tankerne om hvad et svin kunne have gjort ved pigen er altoverskyggende i faderens liv.

Først den dag han møder brunetten åbnes døren til en anden virkelighed…

BLONDINEN, BRUNETTEN, SVINET & SENGEN er støttet af Kunstrådets Scenekunstudvalg og er en del af GROBS GÆSTER.

Med: Marijana Jankovic, Victor Marcussen og Kathrine Høj Andersen
Scenograf: Siggi Oli Palmason
Lys: Raphael Solholm
Idé og koncept: De medvirkende

Den 8. juni kl. 21.00
På GROB, Nørrebrogade 37, Kbh. N

Billetter reserveres på: billet@nullgrob.dk efter først-til-mølle-princippet. Mærk mailen ”Fribilletter”.
Din tilmelding er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse pr. mail fra os.

Billetter fremsendes ikke, men afhentes samme aften på GROB senest en halv time før forestillingens start.

GROB
Nørrebrogade 37
2200 København N
Tlf. 35 300 500

www.grob.dk

Illumenarts søger kunstperson med sans for økonomi

Logo_lilleVil du køre storstilede kunstprojekter i byens rum i stilling? Så er muligheden her!

Illumenarts

er et lille non-profit lys- og mediekunstgalleri, hvis mål er at skabe berigende kunstoplevelser i de mørke timer, der udfordrer folks opfattelse af samspillet mellem kunst, sted og arkitektur. Illumenarts udstiller primært lysende kunstværker i Ørestads udendørs arealer.

Du er

en udadvendt og initiativrig person, som brænder for at deltage i planlægningen af udstillinger i det offentlige rum. Du skal med din baggrund som kunstformidler eller anden kunstfaglig tilgang have sans for og lyst til at involvere samarbejdspartnere og rejse midler via fondsansøgninger. Det er en stor fordel, hvis du er projektleder af natur, har evnen til bevare overblikket og styre økonomien. Da vi deler opgaverne mellem os, er det bestemt ikke en ulempe, at du har sans for marketing og PR, har en skarp pen samt kendskab til CMS, InDesign og Photoshop.

Projekter i 2010/11

  • Operation Kunstværk – et landsdækkende kunstprojekt om unges globale kamp mod udelukkelse
  • SYV ÅR I BYEN – en udstilling om familiesammenførte kvinders fanget i voldelige ægteskaber
  • Generel idé-udvikling og indløbende opgaver

Tidsplan/opgaver

  • Juni: Fundraising, aftaler med sponsorer og samarbejdspartnere
  • Juli-august: Markedsføringsstrategi, indhentning af tilbud, forberedelse af praktisk afvikling, konceptudvikling 2011-12
  • September- oktober: Praktisk afvikling af SYV ÅR I BYEN
  • November: Praktisk afvikling af Operation Kunstværk
  • December: Opsamling
  • Hele perioden: Diverse kommunikationsopgaver, opdatering af web- og Facebook-profil

Arbejdsopgaverne aftales i starten af perioden, mens koordinering vil foregå ugentligt.

Fremtidsperspektiver

Forløbet påbegyndes  ca. 15. juni, strækker sig min. 5 mdr., 15-37 timer/uge og er ulønnet men med potentiale for projektansættelse undervejs. Udover en masse erfaring og et styrket CV, får du muligheden for få afløb for din idérigdom i udviklingen af Illumenarts projekter i de kommende år samt ikke mindst at blive ligeværdig kompagnon i Illumenarts.

Praktisk info

Ring eller send ansøgning til Catja Thystrup, ct@nullillumenarts.dk, tlf. 2845 7429 inden den 4.6 kl. 16. Samtaler afholdes i uge 23.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

De bedste hilsener

Catja Thystrup, Kunstnerisk leder, Illumenarts.

Illumenarts hidtil største projekt Glowing Climate blev anbefalet af Smagsdommerne på DR2.

Invitation til fernisering – Party and Lost

INVITATION

Party and Lost er en kollektivistisk udstilling af de fire billedkunstgrupper:

Bank & Rau,

HesselHoldt & Mejlvang

Randi & Katrine

Ingen Frygt.

Med ønsket om at opløse egoet i ekstatisk samhørighed, at arbejde sammen som e?n, som ingen og som sig selv, har gruppen skabt en udstilling, der handler om at være en enkelt bakterie i den kosmiske mavesæk  – at være opdraget til at tro pa? fællesskabet, men ikke være uddannet til hvordan.

Fernisering fredag d. 28. maj kl. 17.00 – 20.00 i Den Frie Udstillingsbygning

Velkommen!

Udstillingsperiode: 29. maj – 27.juni.

Puppet Junior 2010

Betagende dukketeater & magiske markedsdage

I årets Puppet Junior Festival kan vi præsentere en farvestrålende palet af magiske oplevelser for børn og barnlige sjæle i alle aldre. Så sæt kryds i kalenderen og mød op, når festivalen gæster Vesterbro, Nordvest, Amager og Vanløse!

Nu får du en enestående mulighed for at opleve den muntre cirkusabe Mono fra Holland. Mono kan både cykle og spille på lirekasse, men det er ikke altid nemt at optræde, når man er lige så nysgerrig og fræk som Mono. Børnene stjæler hele tiden hans opmærksomhed, så han glemmer alt om at gøre det hans ejer beder om.

Udover cirkusaben Mono kan du også se en spektakulær forestilling med de litterære giganter H.C. Andersen, Karen Blixen og Dan Turéll i form af fire meter høje dukker og meget, meget mere.

Hele programmet byder på forestillinger og oplevelser for små som større børn. Hvis I selv får lyst til at lave dukketeater, er der sjove workshops, hvor man selv kan prøve at bygge og optræde med dukker. Vi kan godt garantere, at det ikke bliver kedeligt!

På gensyn til festivalen, vi glæder os til at se jer!

Se: www.puppetfestival.dk for det fulde program.

Puppet Junior er arrangeret af: Kulturanstalten (tidligere Kultur Vesterbro), Kvarterhuset, Børnekulturhuset Sokkelundlille og Kulturstationen Vanløse.

I samarbejde med: UNIMA Danmark

Festivalen er støttet af: BG Fonden, Københavns Kommunes Teater Udvalg, Sommer for Børn, Vesterbro Lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg.

Punkt.ku ikke tilgængelig efter 9/6 medmindre…

Pr. 9/6-2010 vil det ikke længere være muligt at logge på punkt.ku med sit cpr.nr. og kode.

Vær også opmærksom på at hvis du har sat dine mails fra KU-mailen til at videresende til en hotmail/gmail o.s.v så vil de ikke længere blive videresendt, så hvis du vil have mail fra KU, skal du ind på din KU-mail og se dem.

Man skal bruge sit KU-brugernavn som man finder på følgende måde:

 1. Gå ind til punkt.ku log on

 2. Tryk på Log ind med dit KU-Brugernavn

3. Så kommer du til næste side (hvor du trykker på første gang du logger ind, og du vil blive guidet videre derfra )