Bergman i børnehøjde – Lav din egen persona

Dato: Torsdag den 18. april kl. 13
Sted: Fotografisk Center
Tid: 2,5-3 timer
Pris: Pris 50 kr. inkl. et glas saftevand. Gratis for børn af medlemmer af Fotografisk Center
Målgruppe: 6-12 år
Tilmelding: info@nullfotografiskcenter.dk eller 33 93 09 96.

I Fotografisk Center afholder vi i påsken en børneworkshop. Workshoppen forholder sig til vores nuværende udstilling Alting forestiller – Intet er, og har som udstillingen, et udgangspunkt i den store filmskaber Ingmar Bergmans kunstneriske virke.

Ingmar Bergman mente bl.a. at tilværelsen er et teater, hvor folk skaber en persona og bor i kulisser. Workshoppen er bygget op med et udgangspunkt i denne teatermetafor, og har til hensigt at give børnene en mere bevidst oplevelse af den kunstneriske proces; det at finde på og at skabe.

Målet er, ved hjælp af forskellige papirtyper, saks og lim, at skabe sin helt egen persona, som vi sætter ind i forskellige kulisser og laver små rollespil med. Disse rollespil kan evt. filmes med børnenes (eller deres forældres) egne telefoner, så børnene i samspil får oplevelsen af at have skabt sin egen lille film.

Vi finder inspirationen ved sammen at gå på opdagelse i udstillingen. Med udgangspunkt i udvalgte værker, arbejder vi med fantasi og forestillingsevne. Vi omsætter derefter de tanker og ideer, som værkerne sætter i gang, til skabelsen af hver enkelt deltagers helt egen persona. Afslutningsvis kan børnene vælge at tage deres persona med hjem, eller de kan efterlade den til inspiration for andre.

Øvelsen giver et indblik i den skabende proces, og har til formål at formidle udstillingen til børn ved bl.a. at lære dem om forholdet mellem identitet, kunst, teater og film.

Træfestival i Nordvest

Kære træmænd, trækoner og andet byskovfolk

I er hermed inviteret til fejring af træerne i Nordvest d. 28. april kl 11 i Dansekapellet, Bispebjerg Torv!

Kom med til træfestival med bål, Fablab-fuglehuse i genbrugstræ og træsanketur i Utterslev Mose! Dans, lyt og skriv om træerne i danseworkshops for børn.

Rotary skal plante 1,2 mio. træer på verdensplan – ét for hvert af foreningens medlemmer.
I Nordvest skal Rotary plante 22 træer, hvoraf seks allerede er plantet i ungdomsklubben, Smedetoften.

De seje unge fra Fritidsakademiet (FRAK) vil stå for plantningen af 16 nye træer rundt omkring i Nordvest!

 

Arrangementet er støttet af Rotary og Bispebjerg Lokaludvalg.

Glæd jer til det endelig program!

Facebookevent: https://www.facebook.com/events/2085132981503049/

Instagram: @traefestival

Facebook: @traefestival

IT’S ALL MY FAULT

TEATER- & KUNSTPRODUKTIONSFORENINGEN GRAENSE-LOES OPSÆTTER NY FORESTILLING MED DIGITALE ELEMENTER FOR TEENAGERE PÅ NATIONALMUSEET
26.FEBRUAR – 3. MARTS 2016

Teater Graense-Loes laver punkpoetisk teater for teenagere, lige der hvor livet slår kølbøtter, i et digitalt, poetisk og visuelt scenesprog

“It’s all my fault” udspiller sig foran badeværelsesspejlet i en teenagers hverdag og i det uendelige himmelrum, hvor livet ses i helikopter-perspektiv.
Midt i en verden af overforbrug, klimakatastrofer og teknologiske vidundere kan det være komplekst og paradoksalt at blive voksen.
Teenageren befinder sig i en satelit-tilstand, hvor han på den ene side er tilknyttet familie og venner samtidigt med, at han prøver at løsrive sig og finde sit eget ståsted. I en konstant zappen mellem de helt store spørgsmål og de helt små skrøbelige følelser leder han efter nærvær og mening. Kan man finde meningen med livet og mærke sig selv på en jordklode der drejer så hurtigt, at man næsten falder af?

Aldersgrænse: 13 år
Bestil billetter hér

Kom til seminar om fri leg og MODELLEN på ARKEN

24. oktober 2014 kl. 10:15-13

Palle-Nielsen,-MODELLEN,-2014.-ARKEN-Musem-for-Moderne-Kunst(10)

Gennem ni måneder har tusindvis af glade børn hvinet, svedt og fortabt sig helhjertet i Palle Nielsens Modellen – en nyopførelse af kunstnerens banebrydende byggelegeplads, der første gang blev opført i 1968 på Moderna Museet i Stockholm. Nu er det tid til at kaste et køligt voksenblik på værket anno 2014.

Det sker på ARKEN den 24. oktober i et halvdags-seminar om Modellen. Seminaret vil fra forskellige faglige vinkler zoome ind på Modellen som både kunstværk og legeplads. Hvordan placerer Modellen sig i forhold til 1960’ernes installationskunst og den senere relationelle æstetik? Hvordan virker den som legeplads? Hvad har museet og legepladsen til fælles som ’dannelsesrum’? Og hvilke udfordringer giver det museet, når børn og voksnes oplevelser af frihed, nærvær og fantasi skal sættes på magasin? Hør også Palle Nielsen selv fortælle om værket dengang og nu.

Deltagelse er gratis og inkluderer frokost samt adgang til museets udstillinger. Tilmelding senest fredag d. 17. oktober 2014 til invitation@nullarken.dk

Læs mere om seminaret

VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE VORES EVENTS ENDNU BEDRE? Buster Filmfestival søger praktikant til udvikling og afvikling af events!

Er du kreativ, iderig og har et køligt overblik, samt elsker film, børn, kunst og kultur, er du måske vores eventpraktikant i 2014! Vi søger en dedikeret og selvstændig praktikant, der har lyst til at være med til at udvikle og afvikle en masse skæve og unikke events.

Vi kan garantere, at praktikperioden bliver en lærerig, udfordrende og kreativ proces, hvor du skal udtænke nye, skæve projekter som ikke tidligere har set dagens lys og opdyrke nye samarbejder. Vi er et lille team, der arbejder tæt sammen, brainstormer og giver feedback på idéer og projekter på tværs af arbejdsområder.

I 2013 afholdte vi events og workshops i de københavnske biografer og på ikke mindre end 23 andre venues. Bl.a. i Cirkus Dannebrog, Pumpehuset, Statens Museum for Kunst, Storm P. Museet og Funebariet.

LIDT OM DIG
Du er studerende, og praktikforløbet indgår som en del af din uddannelse. Du er vild med film, men lige så vigtigt interesserer du dig for kulturformidling, idéudvikling og kommunikation. Da man i denne stilling har kontakt til mange forskellige eksterne partnere, forventer vi, at du er opsøgende, udadvendt og smilende, kan arbejde selvstændigt, har et godt overblik og et stort koordinator-gen. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og er naturligvis på hjemmebane, når det gælder office-programmer og informationssøgning på nettet.

LIDT OM OS
BUSTER har eksisteret i 13 år og havde 36.000 besøgende i 2013. Festivalen viser spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm samt arrangerer en lang række unikke events og workshops for vores målgruppe, de 3-17-årige. I 2013 afholdte vi ca. 330 biografforestillinger og arrangementer. Vores mål er at præsentere det unge publikum for et program spækket med helt nye film, der ikke tidligere har været vist i Danmark og som sjældent finder vej ind i det danske biografrepertoire. Det er BUSTERs ambition at møde det unge publikum i øjenhøjde med historier skildret ud fra børn og unges synsvinkel, samt tilbyde film der giver et indblik i andre kulturer – her og i resten af verden.

LIDT OM DET PRAKTISKE
Praktikken er fuld tid, ulønnet og løber fra den 15. januar/1. februar til ca. 1. juli 2014. I den periode udvikler vi hele festivalens eventprogram, som skal ligge klar til tryk før sommerferien Der er mulighed for forlængelse, hvis du gerne vil følge festivalen til dørs og have ansvar for afvikling af en række festivalevents. Festivalen finder sted d. 18.-28. september 2014.

Ansøgninger sendes til diana@nullbuster.dk. Frist: d. 15. december 2013.

For yderligere oplysninger kontakt festivalproducer Diana Bjørn Milenkovic på diana@nullbuster.dk eller på tlf.: 39 99 20 65.
Læs mere på www.buster.dk.

2200Kultur søger praktikant med fokus på børne- og ungekultur

Brænder du for kultur for børn og unge? Er du interesseret i frivillige projekter og udvikling af nye samarbejder? Synes du det kunne væres spændende at arbejde på Ydre Nørrebro med alt dens mangfoldighed? Så skal du tage og søge stillingen som projekt- og kommunikationspraktikant i 2200Kultur med plads i Osramhuset. Her kommer du til at få praktisk erfaring med projektarbejde og strategisk kommunikation inden for især børne- og ungekultur. Du bliver en del af et dynamisk og spændende arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til nye og innovative tanker, samtidig med at du har mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver.
Hvem er du?
• Du er i gang med en videregående uddannelse
• Du kan godt lide at arbejde med kulturprojekter, indenfor bl.a. musik, billedkunst og film.
• Du er god til at formidle og brænder for den gode historie og at nå dit publikum
• Det er en fordel, at du har kendskab til kulturområdet, men lysten er det vigtigste!

Vi forventer du spille ind med egne idéer og både kan arbejde selvstændigt og indgå i et team.

Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil være sjove, anderledes, kreative og udfordrende. Og omfatte:

• Deltagelse i udviklingen af børne- og ungeprofilen i Osramhuset
• Deltage i udviklingen af vores markedsføringsstrategi
• Nyheds- og pressearbejde
• Udvikling og opstart af eget projekt med støtte fra os
• Ad hoc og administrative opgaver

Vi tilbyder
• Udviklings- og indflydelsesmuligheder
• Sparring og opbakning
• Gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø

2200Kultur er en progressiv og dynamisk aktør på Nørrebro. 2200Kultur består af Nørrebro Bibliotek, Osramhuset, Nørrebrohallen og Sjællandsgade bad samt koordinerer aktiviteter på Superkilen og Mimersparken. Vores ambitioner er høje, men også realistiske. Vi ønsker at udvikle kulturen på Nørrebro i samarbejde med lokale institutioner, klubber, foreninger og borgere. Vi vil sætte kulturen på dagsorden og løfte kulturaktiviteterne på Nørrebro.

Noget af arbejdet kan ligge uden for almindelig arbejdstid. Praktikstillingen er 37 timer om ugen og ulønnet. Arbejdssted: Osramhuset, men med opgaver for alle institutioner. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kulturmedarbejder Marie Blædel Larsen 29113089, Y72i@nullkff.kk.dk

Ansøgningsfrist: 20. nov. 2012
Ansættelsesperiode: 15. januar – 15. juni 2013
Ansøgninger samt CV foretrækkes sendt via mail til Y72i@nullkff.kk.dk

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfor¬drer derfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk oprindelse til at søge ledige stillinger i Københavns Kommune.