På Stedet: Sorø Kunstmuseum med Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Hvordan løser arkitekten opgaven med at tilføre en historisk bygning en moderne tilbygning uden at ødelægge eller forstyrre stedets fortælling og ånd? Det skal vi finde svar på når vi med dette På Stedet arrangement besøger Sorø Kunstmuseum med arkitekt David Sherman fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter og museumsdirektør ved Sorø Kunstmuseum, Charlotte Sabroe.

Sorø Kunstmuseum er en erindringsbærende, historisk bygning fra 1832. Lundgaard & Tranberg Arkitekters tilbygning fra 2011 har skabt nye udstillingsfaciliteter med hele tre udstillingsrum til samling og særudstillinger.

Derudover har museet fået nogle længe efterspurgte publikumsfaciliteter: En café, en foredragssal og et værksted.

Tilbygningen er et markant og nyskabende teglstensbyggeri med et rustikt ydre og et lyst indre.

Den særlige hængende teglsten beklæder hele facaden og forholder sig til Sorøs mange teglstensbyggerier – bygningen indskriver sig således i stedets historie.

Indvendigt er byggeriet en sanselig oplevelse med fine detaljer og med fokus på materialer.

Arkitekt David Sherman fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter og museets direktør Charlotte Sabroe fortæller om arbejdet med byggeriet, tankerne bag bygningen og hvordan det reelt er at bruge i en udstillingsmæssig sammenhæng. Afslutningsvis inviteres på kaffe og kage i museets café.

Andre På Stedet arrangementer

Nysgerrig? Tilmeld de andre På Stedet arrangementer.

>> På stedet: Tietgenkollegiet 
>> På stedet: Skuespilhuset
>> På stedet: SEB Bank & Pension

YDERLIGERE INFORMATION

Tilmelding er nødvendig via nedenstående link. Det koster 115 kr. at deltage.

Tilmeld dig her.

På Stedet: Skuespilhuset med Lundgaard & Tranberg

Tag med når vi besøger en af havnens mest fremtrædende byggerier – Skuespilhuset – og møder Teknisk konsulent ved Det Kongelige Teater Søren Nylin og arkitekt MAA Henrik Schmidt fra Lundgaard & Tranberg.

Skuespilhuset er en betydningsfuld bygning. Ikke kun i dens funktion, men også i dens relation til byen og havnen. Bygningen rummer en arkitektonisk omsorg, som rækker hånden frem for at få alle med. Den er demokratisk i sin grundsubstans og i skala med sine omgivelser.

Vi skal se nærmere på Skuespilhusets opbygning og høre om processen bag byggeriet fortalt af Teknisk konsulent ved Det Kongelige Teater Søren Nylin og arkitekt MAA Henrik Schmidt fra Lundgaard & Tranberg. Herefter inviterer husets guider indenfor til et kig ind i “hjertekammeret” og et besøg på den ellers lukkede første sal. Vores besøg slutter i foyeren med en lille forfriskning i Restaurant Ofelia.

ANDRE PÅ STEDET ARRANGEMENTER

Nysgerrig? Tilmeld de andre På Stedet arrangementer.

>> På stedet: Tietgenkollegiet 

>> På stedet: Sorø Kunstmuseum

>> På stedet: SEB Bank & Pension

Yderligere information

Det koster 120 kr. at deltage. Tilmeld dig her.

Arje GRIEGST estate

logo_large

Danish designer Arje Griegst’s family in regards to the establishment of his estate.

 

We look for for a curious, brilliant and dedicated student who could be interested in a internship, helping cataloguing off all of Arje Griegst’s work (drawings, jewelry, porcelain, silverware) www.griegstjewelry.com\

The material available is very interesting and has a certain value within the Danish history of art and crafts. Most of it  hasn’t been touched for a long time and has never been systematically indexed.

 

Tasks include  research and cataloguing the documentation, and other related material of Griegst’s Estate
This might be an interesting area of research for a student who is interested in a research internship – are you the right person to carry out this task?   

Fernisering: Erik Pold – 9 TO 5 IN 7,5

 

Erik Pold: 9 TO 5 IN 7,5, 2014. Video still.
Erik Pold: 9 TO 5 IN 7,5, 2014. Video still.

Med udstillingsrækken ‘Now and Again’ præsenterer LiveArt.dk ny performancekunst af otte danske kunstnere. Video-performance-værkerne vil blive præsenteret som otte på hinanden følgende udstillinger i Fotografisk Center i løbet af 2014. Værkerne er skabt til video og hele udstillingsrækken vises på iPad. Udstillingen er iværksat af LiveArt.dk, der siden 2004 har arbejdet for at fremme performancekunst i Danmark.

Det sjette og nyeste værk i rækken er Erik Polds ‘9 TO 5 IN 7,5’ – en slags timelapse video filmet og redigeret direkte på iPad. I videoen dokumenterer Pold en otte timers arbejdsdag gennem en timelig optagelse, der bliver kortere og kortere jo længere frem på dagen vi kommer. Performancen forholder sig således tematisk til det logiske paradox, at tid synes at være både relativ og stadig accelererende.

I forbindelse med åbningen vil der være en præsentation ved kunstnerduoen French & Mottershead samt en kort performance af Sian Robinson Davies.

Udstillingsrækken ‘Now and Again’ er kurateret af Liveart.dk og vises i samarbejde med Fotografisk Center på forskellige lokaliteter i København. ‘9 TO 5 IN 7,5’ af Erik Pold vises i Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø frem til 21. september.

FotoForum: Ditte Knus Tønnesen og Tonje Bøe Birkeland

Ditte Knus Tønnesen: If You Are Earth Then I am Water, 2014, photographic emulsion and varnish on MDF boards, 220 x 166 x 130 cm
Ditte Knus Tønnesen: If You Are Earth Then I am Water, 2014, photographic emulsion and varnish on MDF boards, 220 x 166 x 130 cm

Kom og hør mere om tankerne bag udstillingen ‘Indre og ydre landskaber’, når Fotografisk Center inviterer til endnu et FotoForum i Museumsbygningen.

Denne aften byder på to artist talks: Ditte Knus Tønnesen i dialog med Mads Damsbo, direktør på museet Brandts i Odense og Tonje Bøe Birkeland i dialog med kurator Kirstine Schiess Højmose.

Arrangementet er arrangeret i samarbejde med DJ:Fotograferne.

Entré: 40 kr. Medlemmer af Fotografisk Center kommer gratis ind. Tilmelding på info@nullphotography.dk eller på 3393 0996.

Bemærk: FotoForum foregår i Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø

Oplev den kritikerroste tyrkiske film ‘Gallipoli:

Gallipoli: End of the Road

Der er blandt andet mulighed for at opleve drama, krig og kærlighed på tyrkisk, når Golden Days markerer 100-året for første verdenskrigs udbrud med festivalen Krig No.1.

I den forbindelse vises Kemel Uzuns roste film ‘Gallipoli: End of the Road’ (Çanakkale Yolun Sonu, 2013) om det berømte slag ved Gallipoli i 1915, hvor osmannerne besejrede de allierede ententemagter.

Filmen følger to brødre, der forlader et idyllisk landsbyliv i bjergene og kaster sig ind i krigen. Den ene som mesterlig snigskytte, den anden som hårdt prøvet skyttegravssoldat, der knytter venskaber og må se dem sprængt itu på et sekund.

Man møder også en smuk feltsygeplejeske, der plejer de sårede – og filmens kampscener er visuelt voldsomme og flot skruet sammen.

Slaget ved Gallipoli i 1915 spillede en afgørende rolle under første verdenskrig. Efter slaget begyndte dannelsen af det moderne Tyrkiet, og Kemal Atatürk; der i øvrigt selv var med ved Gallipoli som General, gjorde efter mere end 600 års sultanstyre Tyrkiet til en moderne republik, med ham selv som præsident.

Filmen varer 101 minut og vises i:

Kulturhuset Viften i Rødovre d. 9. september kl. 19.00

Valby Kino d. 11. – 17. september, hver aften kl. 19.00

Ishøj Kulturcafé d. 16. september, kl. 17.00 og kl. 19.30

Læs mere på http://goldendaysfestival.dk/

 

 

Ny messe for dansk og internationalt kunstfotografi og kamerabaseret kunst

Photo Collect Copenhagen
– en kurateret messe for dansk og internationalt kunstfotografi og kamerabaseret kunst

Fotografiet stormer frem som samlerobjekt ikke mindst blandt unge kunstsamlere, derfor er otte udstillingssteder gået sammen om at skabe et nyt forum for den fotografiske kunst.

Fra 28.-31. august afholdes den første udgave af Photo Collect Copenhagen med deltagelse af følgende udstillingssteder fra Danmark og udlandet: Galleri Image, The Photographers Print, Charlotte Fogh Gallery, Pola Magnetyczne, In the Gallery, Kirkegaards Antikvariat, Galleri Vasli Souza og Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Messen finder sted i Museumsbygningen, der blev opført i 1915 af rigmand og kunstsamler Generalkonsul Johan Hansen og fungerede som privat udstillingssted for Hansens godt 2500 malerier. Siden har Statens Museum for Kunst og andre institutioner holdt udstillinger, talks og kunstevents på adressen. I dag drives Museumsbygningen af Banja Rathnov og fokus er hovedsageligt på fotografi.

Under Photo Collect Copenhagen tildeles hver deltager enWiktor Gutt, Syncretic Painting, 1972-2012 af Museumsbygningens smukke ovenlyssale og skaber heri et eget univers. På denne måde skabes diversitet på messen og publikum får mulighed for at opleve den mangfoldighed, der præger scenen for fotokunst.

Photo Collect Copenhagen, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø
28.-31. august, alle dage 11-18, fernisering 27. august kl.16
Entré: 50 kr.

————————————————————————————————————————–
Photo Collect Copenhagen
– A Curated Fair for Fine Art Photography and Lens Based Art

Photographic art is more popular than ever – especially amongst young collectors. Therefore eight galleries have joined up to create a new forum for photography.

From the 28th-31st of August the first edition of Photo Collect Copenhagen will take place in Museumsbygningen at Østerbro.
Photo Collect Copenhagen is a curated fair for Danish and international fine art photography and lens based art with the following galleries participating: Galleri Image, The Photographers Print, Charlotte Fogh Gallery, Pola Magnetyczne, In the Gallery, Galleri Vasli Souza, Kirkegaards Antikvariat and Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Museumsbygningen was built in 1915 by the Consul General Johan Hansen for his private collection of art and has in the recent past been used by the National Gallery of Denmark and other institutions for different events. Today Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel is situated in the building and the primary focus is photography.

During Photo Collect Copenhagen the participating galleries creates a personal universe in one of the beautiful rooms in Museumsbygningen. This makes the fair varied and gives the audience an opportunity to experience the great diversity of photographic art.

Photo Collect Copenhagen, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 Copenhagen
28th-31st of August, every day 11am-6pm, vernissage 27th of August at 4pm
Admission: 50 kr.

ASBÆK ART CONSULTING SØGER PRAKTIKANT

Asbæk Art Consulting søger en engageret og initiativrig kommunikationspraktikant med interesse i kunst. Vi er kunstrådgivere med 100% fokus på samtidskunsten. Virksomhedens primære arbejde er at vejlede vores kunder indenfor de muligheder, der ligger i kunstens verden.

Vi har eksisteret i dette format i cirka 8 år, men tilsammen har vi mere end 40 års erfaring, både fra galleri- og kommunikationsbranchen. Vi var blandt de første i Danmark til at formalisere kunstrådgivningskonceptet, og vi brænder fortsat for at raffinere det. Vi er pt. 5 medarbejdere, og alle arbejder på højtryk for at specialisere og udvikle virksomheden.

Dagligdagen er travl, og vi har derfor brug for en kvalificeret person, der kan hjælpe os med en række opgaver:
– Opdatering og udvikling af de faste medieplatforme. Herunder, Facebook, LinkedIn, Instagram,  hjemmeside, app’en Art Cph og bloggen
– Vedligeholdelse af kundedatabase i vores CRM system Highrise
– Research og analyser af værker og kunstnere
– Pressemeddelelser og mediekontakt
– Planlægning af salon-aftener
– Forfaldent kontorarbejde

Det er vigtigt, at du har en interesse i kunst og kommunikation. Nogle dage går det stærkt, så du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du skal heller ikke være bange for at gribe telefonen og lave et opkald.

Vi kan tilbyde dig en praktikplads i en dynamisk virksomhed, hvor du kan få opbygget en stærk, personlig erfaring og udvikle dine kommunikative evner. Du vil få grundlæggende indsigt i og forståelse for, hvad der sker på den internationale kunstscene, og hvordan markedet udvikler sig. Herunder, kendskab til at rådgive og navigere i den alsidige kunstverden.

Vi ønsker en praktikant for 6 måneder. Vi regner med, at du kan tage din SU. Vi kan supplere din SU med yderligere 2.000 kr. pr. måned. I øvrigt er der rig chance for at få et studiejob efter praktikperioden. Vi forventer, du kan lægge omkring 30 timer om ugen i Asbæk Art Consulting. Vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamensperioder.

Praktikpladsen er ledig fra 10. september 2014

Vi forventer følgende af dig:
– I gang med en relevant videregående uddannelse.
– Gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt (både dansk og engelsk)
– Mac bruger
– Du kender Office pakken til mere end husbehov
– Gerne kendskab til Photoshop
Send en mail med dit CV og en kort ansøgning til tania@nullasbaekartconsulting.dk. Har du uddybende spørgsmål eller er i tvivl om noget, kan du kontakte Tania Grønvald Asbæk på tlf.:
51 80 80 54 eller sende en mail til ovenstående adresse.

Ansøgningsfristen er d. 04.09.2014.