Gratis Film og Artist Talk med Mark Tholander v. DIAS Kunsthal i Vallensbæk

DIAS Kunsthal inviterer til åbent særarrangement tirsdag d. 8. september kl 17. Her får du en unik mulighed for at opleve den danske billed- og videokunstner Mark Tholanders film ‘They built the widened coral reef’ fra 2019 og møde kunstneren i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus.

I forbindelse med Vallensbæk Kulturuge har DIAS Kunsthal fanget Mark Tholander til en artist talk, hvor han fortæller om de kunstneriske og konceptuelle overvejelser bag værket, og dernæst vise eksempler på de teknikker og metoder som han benytter for at frembringe sit æstetiske udtryk.

Arrangementet er muliggjort med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje for kunstneriske sommeraktiviteter og Vallensbæk Kommune.

DET PRAKTISKE
Filmen er på engelsk og kunstnerens foredrag foregår på dansk.
Der er gratis adgang til arrangementet og alle er velkomne – med forbehold for de aktuelle Corona-hensyn.

Tid: Tirsdag d. 8. september kl. 17-19
Sted: Vallensbæk Kultur- og Borgerhus, Vallensbæk Stationstorv 40

Tilmeld dig arrangementet via Facebook https://www.facebook.com/events/1103268890068520/

Kuratorassistent / Producent søges til Fotografisk Center

Fotografisk Center søger en kuratorassistent/producent 30 – 37 timer om ugen fra 3. august eller hurtigst muligt herefter.

Stillingen indebærer at assistere med det praktiske og administrative arbejde i forbindelse med gennemførelse af Fotografisk Centers udstillinger, herunder kuratering, udarbejdning af formidlingsmateriale, planlægning, kommunikation og markedsføring på sociale medier, fondsansøgninger mv. Her udover vil du komme til at stå for boghandlen, betjene udstillingsgæster og være med i tilrettelæggelse og afvikling af arrangementer og foredrag.

Vi forventer, at du er uddannet inden for kunsthistorie, visuel kultur, kommunikation, marketing eller lignende, og ser gerne at du har erfaring med museumsarbejde, fundraising, er god til at skrive og formidle, har ordenssans, er formår at arbejde selvstændigt, holde mange bolde i luften og er imødekommende. Arbejdstiden ligger fortrinsvis tirsdag til fredag mellem kl. 9 – 18/20 (ifm. arrangementer). Det er en betingelse, at du er berettiget til virksomhedspraktik eller løntilskud.

Er du interesseret så send en kortfattet, motiveret ansøgning samt CV til Fotografisk Centers leder Kristine Kern inden den 27. juni per mail: kk@nullfotografiskcenter.dk

Om Fotografisk Center:
Fotografisk Center er en kunsthal for samtidsfotografi og relaterede, kamerabaserede praksisser. Vi viser ca. fem årlige udstillinger. Her ud over driver vi en mindre specialboghandel og et digitalt værksted. Fotografisk Center arrangerer desuden artists talks, foredrag, omvisninger og seminarer. Se endvidere www.fotografiskcenter.dk

Weekendvært til Fotografisk Center

Fotografisk Center søger en udstillingsvært til at stå i billetskranken /boghandlen fra primo juni.

Stillingen indebærer weekendvager i tidsrummet kl. 12 – 16 lørdag og søndag ca. hver tredje weekend samt torsdagsvagter kl. 16 – 20 hver anden eller tredje uge.

Stillingen indebærer at åbne og lukke udstillingen, sælge billetter og bøger samt informere gæsterne om udstillingen. Herudover vil der være forefaldende opgaver ift. boghandel og formidling af udstillingerne. Der vil desuden være mulighed for ekstra timer i forbindelse med arrangementer samt omvisninger.

Vi forestiller os at du studerer kunsthistorie, visuel kultur eller lignende og har en særlig interesse for fotografi og film. Du skal gerne tale og skrive engelsk, være udadvendt, imødekommende, selvstændig og fleksibel.

Stillingen aflønnes med 125 kr. i timen.

Hvis du er interesseret, så send en kortfattet, motiveret ansøgning samt CV til Fotografisk Centers leder Kristine Kern på kk@nullfotografiskcenter.dk inden den 1. juni

Om Fotografisk Center:
Fotografisk Center er en kunsthal for samtidsfotografi og relaterede, kamerabaserede praksisser. Vi viser ca. fem årlige udstillinger. Her ud over driver vi en mindre specialboghandel og et digitalt værksted. Fotografisk Center arrangerer desuden artists talks, foredrag, omvisninger og seminarer. Se endvidere www.fotografiskcenter.dk

Filmscreening: “Human” af Yann Arthus-Bertrand på Fotografisk Center d. 20. oktober kl. 17-19

bertrand_human

I am one man among seven billion others. For the past 40 years, I have been photographing our planet and its human diversity, and I have the feeling that humanity is not making any progress. We can’t always manage to live together. Why is that? I didn’t look for an answer in statistics or analysis, but in man himself.

Således skriver den verdensberømte fotograf, filmsskaber, journalist og miljøforkæmper Yann Arthus-Bertrand om baggrunden for sin film “Human”.

HUMAN er en samling historier og billeder af vores verden, der undersøger kernen af, hvad det vil sige at være menneske. HUMAN er et politisk engageret arbejde, som giver os mulighed for at omfavne den menneskelige tilstand og reflektere over betydningen af vores eksistens.

Arrangementet koster 50 kr. inkl. et glas vin/en øl og er gratis for medlemmer af Fotografisk Center.

Tilmelding: 3393 0996 eller info@nullfotografiskcenter.dk

Tid: Torsdag d. 20. oktober kl. 17-19

Sted: Fotografisk Center, Staldgade 16, 1699 København V.

Filmvisningen er en del af Fotografisk Centers program i forbindelse med udstillingen “Bending the Frame”.

https://www.facebook.com/events/1805747372972888/

Fotografisk Workshop: Bending the Frame

Vil du gerne blive bedre til at skabe fortællinger med dine fotografier? Så er Fotografisk Centers todages workshop d. 13. & 15. oktober måske noget for dig.

Gustavo Germano: "Ausencias (Argentina)", 2006

Gustavo Germano: “Ausencias (Argentina)”, 2006

 

Med udgangspunkt i udstillingen Bending the Frame inviterer Fotografisk Center til en fotografisk workshop, som giver mulighed for at fordybe sig i udstillingens værker og centrale emner, samt at få et nyt fotografisk perspektiv og inspiration til nye fotografiske udtryksformer. Forløbet vil have særligt fokus på tematisk framing, æstetik og fortælleformer.

Fotografisk Workshop henvender sig til den ambitiøse og erfarne amatør eller den unge professionelle fotograf, som ønsker feedback, inspiration og sparring til skærpelse af sit billedsprog.

Workshoppen består af to sessioner, som forløber over to adskilte dage: Torsdag d. 13. oktober kl. 18-20 og lørdag d. 15. oktober kl. 10.30-17.30

Torsdag d. 13. oktober kl. 18-20: Første session starter med en rundvisning på udstillingen Bending the Frame, derefter oplæg til diskussion med fokus på tre forskellige temaer fra udstillingen, som der derefter stilles en opgave ud fra. Herefter vil deltagerne have et døgn til at løse den første opgave og til at skabe sit første billede under workshopforløbet.

Lørdag d. 15. oktober kl. 10.30-17.30: Anden session vil begynde med en gennemgang af den enkeltes opgaveløsning, på basis af hvilke der herefter stilles individuelle opgaver. Der vil herefter være ca. 3-4 timer til opgaveløsning, hvorefter vi slutter med en endelig gennemgang, hvor der også inddrages eksempler fra udstillingens kunstnere.

Workshoppen vil give et øget fokus på hvordan man med sine billeder kan gøre en forskel, og workshoppen har til formål at udfordre deltagerne til at eksperimentere med forskellige fortælleformer i mediet.

­­­­___­_

Fotografisk Workshop er etableret som et samarbejde mellem Fotografisk Center og et fagligt team med fast tilknytning til kunsthallen. Denne gang er underviserne foto- og billedkunstnerne Ida Arentoft (The Glasgow School of Art) og Lisbeth Johansen (Fatamorgana, stud mag visuel kultur), mens Laura Ifversen (Cand. Mag. Kunsthistorie og medkurator på udstillingen) står for torsdagens omvisning.

 

Pris:  875,- / person

Book plads ved at kontakte weekend@nullphotography.dk med emne ”Fotografisk Workshop oktober 2016”

Deadline for tilmelding og betaling: fredag d. 7. oktober 2016.

2-2

Dobbeltfernisering på Fotogalleriet [format] i Malmö: fredag d. 5. august kl. 17-20

Susa flyer_lille forside

Susa Templin – Through the Backdoor to the Indoors

Alen Aligrudic – ReMerz City ReMystified

Fotogalleriet [format] i Malmö åbner igen efter sommerferien med to rum-udforskende udstillinger, fredag d. 25. august kl 17-20.

“Through the Backdoor to the Indoors” er den første soloudstilling i Sverige af den tyske fotokunstner Susa Templin, og “ReMerz City ReMystified” er ligeledes danskbaserede Alen Aligrudic’ første.

Begge udstillinger undersøger rumlige og associative relationer. Hvor Alen Aligrudic undersøge det urbane rum, går Susa Templin tættere på det intime rum i sine sansemættede interiører.

Læs mere om udstillingerne på Fotogalleriet [format]s hjemmeside og på Facebook.

VENUE:

fotogalleriet [format]
Friisgatan 15b
211 50, Malmö Sweden

Alen_flyer_framsida

 

Fotobiennalen 2016 inviterer til “Global Challenges” – internationalt seminar på CPH Conference d. 26. august

Fotobienale 2016 invitation 1

Fotobienale 2016 invitation 2

Global Challenges foregår på engelsk.

For opdateret program, besøg eventsiden på Facebook

Billetter kan købes på Billetto og prisen for studerende er kun 100,-kr + gebyr (almindelig pris er 200,-kr + gebyr)

Efter seminaret er der fernisering på Fotografisk CenterStaldgade 16, som åbner udstillingen “Bending the Frame” kl. 17 – 19.

Vi ses i CPH Conference d. 26. august kl. 8:30-17:00

Med venlig hilsen

Brandts, Galleri Image & Fotografisk Center


“Global Challenges” og Fotobiennalen er støttet af Nordea-Fonden og Knud Højgaards Fond

Fondslogoer

 

Hans Alf Gallery søger praktikant

Er du en stærk visuel og skriftlig kommunikatør? Er du ansvarsfuld og struktureret? Og er du samtidig den imødekommende type, der kan tale med alle? Så er du måske Hans Alf Gallerys nye praktikant.

Vi søger en positiv person, som kan hjælpe med at løfte galleriets daglige opgaver.

Du vil indgå i et lille team af medarbejdere på en spændende og dynamisk arbejdsplads.

Du vil få en bred berøringsflade med kunstnere og kunder, samt indblik i og praktisk erfaring med at drive et galleri.

Dine arbejdsområder:

  • Kontakt til kunstnere, kunder & gæster
  • Opdatere vores Facebook og Instagram
  • Dokumentation og registrering
  • Research til opdatering af kunstnerbiografier og salgsmateriale
  • Vedligeholde vores databaser
  • Ansøgninger til udstillinger og messer
  • Andet forefaldende kontorarbejde og bilagshåndtering

Vi forventer, at du er:

  • Interesseret i kunst og kultur
  • Selvstændig, selvmotiveret og initiativrig
  • Serviceminded
  • Struktureret og pligtopfyldende
  • Fleksibel (både med hensyn til arbejdstider og opgaver)
  • Målrettet og loyal

Vi forestiller os, at du er studerende og evt. læser Kunsthistorie eller tilsvarende.

Som udgangspunkt forventer vi en ugentlig arbejdstid på ca. 10 timer inden for galleriets åbningstid (Tirs -Fre 13-18 / Lør 12-15), men fastlæggelsen af arbejdstid og mængde sker selvfølgelig i dialog med dig.

Kort motiveret ansøgning samt CV sendes til Laura Ifversen på laura@nullhansalf.com

Ansøgningsfrist: mandag d. 9. maj, 2016.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Logo Hans Alf

EXTRACT – ung kunst på GL STRAND

Soheila Sokhanvari: Shahrzad, 2011 © the artist and Shizaru Gallery

 

EXTRACT 2011

10. dec. 2011 – 22. jan. 2012

 

Udstillingen og prisen EXTRACT samler nogle af de mest talentfulde unge kunstnere, der i år har taget afgang fra kunstakademier i Danmark, Frankfurt og London. Udstillingens 7 kunstnere tegner et billede af en fremadstormende ny generation. En international jury udvælger iblandt dem modtageren af EXTRACT prisen på 50.000 kr. Publikum kan også stemme på deres favorit og vinderen af publikums-prisen får en soloudstilling i GL STRAND.

 

Udstillingen EXTRACT fortsætter GL STRANDs historiske engagement i den helt unge samtidskunst.

 

Direktør i GL STRAND Helle Behrndt udtaler: ”Igennem 13 år og frem til 2009 afholdt vi EXIT udstillingerne. Med EXTRACT ønsker vi fortsat at vise, hvad der rører sig blandt de nyslåede kunstnere – ikke kun i Danmark, men også andre toneangivende steder i verden, hvor kunstakademier har opnået en stærk position. De unge kunstnere står ofte i et vadested i tiden efter deres afgang og mangler et fundament for at komme videre og opnå bevågenhed. EXTRACT bliver en platform, hvor kunstnerne har mulighed for at dyrke nye netværk blandt andre yngre kunstnere og få kontakt til det internationale kunstmiljø.”

 

De deltagende kunstnere på EXTRACT 2011 er:

Ea Borre (DK, afgang fra det Jyske Kunstakademi, Århus), Meri Sidsel Gustafsson (DK, afgang fra Det fynske Kunstakademi, Odense), Mads Thomsen (DK, afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, København), Soheila Sokhanvari (UK, afgang fra Goldsmiths College, London), Stefan Sulzer (CH, afgang fra Goldsmiths College, London), Naneci Yurdagül (D, afgang fra Städelschule, Frankfurt), Sandra Havlicek (D, afgang fra Städelschule, Frankfurt)

 

Dette års EXTRACT jury består af Maria Lind, direktør på Tensta Konsthall, Sverige, Kati Kivinen, kurator ved KIASMA, Finland og Helle Behrndt direktør på GL STRAND. Prisen gives af Det Obelske Familiefond.

 

////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

/ GAMMEL STRAND 48, 1202 KBH K / T 33 36 02 60 / E INFO@nullGLSTRAND.DK /
www.GLSTRAND.dk

 

Julie Edel Hardenberg udstiller på Fotografisk Center

Header
PRESSEMEDDELELSEulie Edel Hardenberg på www.photography.dk

Julie Edel Hardenberg: Sapiitsut / Heroes

25. november – 15. januar 2012

Den grønlandske billedkunstner Julie Edel Hardenberg arbejder med temaer som identitet og nationalitet. Hendes værker tager ofte udgangspunkt i den grønlandske kultur og grønlændernes selvforståelse. Spændet mellem tradition og fornyelse er stort i Grønland, hvor fangerkultur mødes med moderne teknologi og et højt uddannelsesniveau. Idet hun selv er grønlænder, kan Julie Edel Hardenberg se de potentielle spændinger, der ligger i dette kulturelle møde, indefra. Og hun arbejder i mange af sine projekter bevidst med at tydeliggøre modsætninger og brudflader i grønlandsk selvforståelse.

Vi er på Fotografisk Center meget glade over muligheden for at vise Julie Edel Hardenbergs nyeste projekt, fotoserien Sapiitsut/Heroes. Her udforsker kunstneren hvad det vil sige at være en filmhelt og hvordan ’almindelige’ mennesker tager sig ud i roller som Hollywoodstjerner. I en serie fiktive filmplakater har
Hardenberg sammen med fotograf Lars Frederik Andersen iscenesat borgere fra Nuuk som filmidoler. Her møder man alle vestlige filmgenrer og et bredt udsnit af forskellige persontyper som brandmanden, den studerende og bedstefaderen. Ingen af personerne passer dog på den stereotype forestilling om grønlænderen. Og ingen af filmene findes i virkeligheden. De udspiller sig kun i beskuerens fantasi.

Julie Edel Hardenberg er født i 1971 i Nuuk, Grønland. Hun er uddannet ved Kunstakademiet i Trondheim, Norge og Norwich School of Art and Design, England. Har desuden studeret teori og formidling på det
Kongelige Danske Kunstakademi, København. Hardenberg har deltaget på en række udstillinger i både Grønland, Danmark og resten af verden, og hun har udgivet flere bøger, bl.a. ’Den stille mangfoldighed’ fra 2005.

Sapiitsut/Heroes er arrangeret og kurateret af Iben Mondrup. I forbindelse med udstillingen udgives et katalog. Pressen er velkommen til at se udstillingen den 25. november fra kl. 14 og til fernisering samme dag kl. 17, hvor udstillingen åbnes af performancekunstner og digter Jessie Kleemann.

Julie Edel Hardenberg fortællinger om sit værk til FotoForum søndag den 27. november kl. 16 i Fotografisk Center.

Udstillingen er støttet af NAPA, Nordens Institut i Grønland, Kalaallit Nunaanni Oqartussat, Copydan, Juullip Nipitittagaa og Kommuuneqarfik Sermersooq.

For bestilling af omvisning kontakt:

Fotografisk Center
Pasteursvej 14, 1
DK-1799 København V

+45 33930996

info@nullphotography.dk
www.photography.dk

Åbningstider
Tirs. – fre. kl. 11-17, tors. kl. 11 – 20, lør. – søn. kl. 12 – 16

Fotografisk Center støttes af

Vores sponsorer

FOTOGRAFISK CENTER-PASTEURSVEJ 14 [TAP E] 1799 KØBENHAVN V
TEL:33930996