Hovedbiblioteket elsker litteratur, og derfor er det en glæde at kunne byde velkommen til endnu en sæson med skriveklubberne FIKTIONSKLUBBEN. Få undervisning og feed-back, mød andre ligesindede og kom videre med din skrivetrang.

Fiktionsklubben Tekstlæsning
Skriver du skønlitterært og kunne du tænke dig at mødes med andre med samme skrivekløe? Tekstlæsningsklubberne er et underviserløst forum for alle over 20 år, hvor man uformelt men seriøst mødes med andre skrivende for at diskutere hinandens tekster.
Hver 14. mandag frem til jul kl. 16.30-18.30. Opstart: 16/9. Gratis.
Hver 14. tirsdag frem til jul kl. 10-12. Opstart: 17/9. Gratis.
Fiktionsklubben Start
Elsker du at skrive, men har du svært ved at komme i gang? Så lad Fiktionsklubben Start kickstarte din skrivning. Her mødes vi om skriveglæden, laver øvelser, der udfordrer din skrivestil, og giver dig nye idéer. Hvad virker og hvorfor virker det?
Onsdage kl. 16.30-18.30 – 28/8, 11/9, 25/9, 9/10, 23/10, 6/11, 20/11, 4/12.
Underviser: Line Kveiborg. kr. 500
Tilmelding: først-til-mølle princippet. Send en mail til lea.floe.christensen@nullkff.kk.dk med navn og hold, så kommer du automatisk på tilmeldingslisten. Du får svar på, om du er kommet på holdet senest 13. august.