Messe // Photo Collect Copenhagen – en kurateret messe for dansk og internationalt kunstfotografi og kamerabaseret kunst

facebook_cover_photo_collect

Fernisering 27. august 17-19

Igen i år afholdes Photo Collect Copenhagen i Museumsbygningen.
På dette års messe deltager følgende aktører: Fotografisk Center, Galleri Eros, Galleri Image, Space Poetry, KATALOG-Journal of photography & video, Pola Magnetyczne (PL), Kirkegaards Antikvariat og Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Under Photo Collect Copenhagen tildeles hver deltager en eller flere af Museumsbygningens smukke ovenlyssale og skaber heri et eget univers. På denne måde skabes diversitet og publikum får mulighed for at opleve den mangfoldighed, der præger scenen for fotokunst.

I forbindelse med messen afholdes to talks lørdag den 29. august: kl. 14 v. kunsthistoriker Ingrid Fischer Jonge og kl. 15 v. gallerist Patrick Komorowski. Herudover dedikeres et rum til fremvisning af 100 fotobøger.

Entré: 50 kr.

Facebook

Fernisering // Øjeblikkets fascination – Jesper Høm

moskva_høm

 

 

 

 

 

 

Fernisering 28. maj kl.16.00

Den danske fotograf og filminstruktør Jesper Høm (1931-2000) indkapslede med poetisk sans livets hårde vilkår i sine fotoreportager fra hele verden. Billedernes enkelthed og klarhed afspejler Høms intellekt og hans kreative syn på sin omverden, hvad enten det drejer sig om snapshots af dagligdagsscener eller portrætfotografier. Jesper Høm var meget inspireret af amerikansk fotografi, bl.a. kunstnere som William Klein, der fotograferer absurde øjeblikke fulde af glæde og humor, men også menneskets ensomhed.

Inspireret af det franske billedbureau Magnum Photo og Henri Cartier-Bressons tanker om, at fotografiet skulle udtrykke følelser, vise ekspressive hverdagssituationer og dokumentere betydningsmættede øjeblikke, skabte Jesper Høm fotografier med det fortællende aspekt i fokus.

Høm var central i udvikling af det moderne humanistiske reportagefotografi og med til at elevere fotografiet til en anerkendt æstetisk udtryksform.

I 1964 var Jesper Høm med til at grundlægge sammenslutningen af danske fotografer under navnet Delta-Photos. Delta-Photos var præget af et bredt humanitært samfundsengagement og deres fælles karakteristika var bl.a. deres spontane billedstil.

Jesper Høm sagde selv om sine fotografier, at for ham var ”det væsentlige at kunne opfatte når situationen er der, og så være hurtig nok til at tage billedet. At det tekniske er i orden er selvfølgelig en fordel, men hvis man som mange amatører ene og alene bedømmer et billede ud fra dets tekniske egenskaber, korrekt linjeføring, gyldne snit mm. fører det til, at man kvæler det friske og umiddelbare syn på tingene og går glip af langt væsentligere værdier.”

For Jesper Høm var intuitionen det vigtigste for en god fotograf.

‘Øjeblikkets fascination’ vises fra 29. maj- 4. juli 2015 hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø. Tirs-lør 12-16.
Udstillingen er en del af Copenhagen Photo Festival.

Hjemmeside / Facebook

100 kunstbøger og julekonfekt i Museumsbygningen

JuleKort-1

I anledning af julen tænder vi op i kakkelovnen, byder på julekonfekt og sælger ud af vores store udvalg af kunstbøger fra arkivet. Vi finder 100 bøger frem, der denne dag sælges for 100 kr. stykket.

Kig forbi Museumsbygningen til lidt julehygge og se samtidig vores aktuelle udstilling ‘Present’, der vises frem til den 3. januar 2015.

NB. Galleriet holder julelukket fra 23. december – 3. januar 2015 (begge dage inklusiv).

Facebook

Messe // The Time is Always Now

Tiger Tanuki : Ay-O, CHAIR

The Time is Always Now
– Design, Kunst, Fotografi & Bøger

Fernisering torsdag den 20. november kl.17-19

Fra 21.-23. november afholdes messen ’The Time is Always Now’ i Museumsbygningen med deltagelse af otte aktører indenfor design, kunst, fotografi og bøger. Messen er 2. udgave af ’The Time is Now’, der fandt sted i Museumsbygningen sidste år, hvor der blev lagt særlig vægt på krydsfeltet mellem kunst og design. ’The Time is Always Now’ lægger sig konceptmæssigt i forlængelse heraf.

På dette års messe er fokus især på den håndværksmæssige forarbejdelse, der giver et objekt den afgørende finesse – lad det være sig et stykke design, et kunstværk, et fotografi eller en bog. Flere af messens deltagere arbejder til dagligt med gamle teknikker, redskaber og arbejdsmetoder og forsøger herved at bevare og videreføre traditionerne indenfor deres fagområde. Alle deltagerne arbejder med at udbrede kendskabet til kunst og design af stor håndværksmæssig kvalitet.

At rette fokus mod netop håndværket, synes relevant i en industrialiseret verden, hvor tingene alt for ofte handler om kvantitet frem for kvalitet.

På ’The Time is Always Now’ deltager Per Sax Møller, Helgo, Tiger Tanuki, Zilmers, Overgaard & Dyrman, Donna Unica, Iben Høj og Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

—————————————————————————————————-

The Time is Always Now
– Design, Art, Photography & Books

Vernissage November 20th at 5-7 pm

From November 21st – 23rd Museumsbygningen will be hosting the fair ‘The Time is Always Now’, where eight different agents from the world of design, art, photography and books will take part. The fair is the second edition of ‘The Time is Now,’ which took place in Museumsbygningen last year and where the focal point was the cross field between art and design. ‘The Time is Always Now’ prolongs this concept.

This year the focus is primarily on the technical fabrication, which gives an object the aesthetic finish – whether it is a design object, an artwork, a photograph or a book.
A number of the participants at the fair use traditional techniques and working methods in their designs and thereby try to maintain the traditions of their craft.
All the participants work to enlarge the knowledge of art and design of high artisanal quality.

In this industrialized world where the production is often about quantity rather than quality, it seems relevant to focus on the handcrafted aspect of art and design.

The participants are Per Sax Møller, Helgo, Tiger Tanuki, Zilmers, Overgaard & Dyrman, Donna Unica, Iben Høj and Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Facebook

Fernisering & boglancering // Krass Clement – Bag Saga Blok

 

Krass Clement, Bag Saga Blok, 1970erne  2

Torsdag den 30. oktober kl. 16-18.30

I forbindelse med udgivelsen af Krass Clements nye bog ’Bag Saga Blok’ præsenteres udvalgte værker fra denne hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

I ’Bag Saga Blok’ tager Clement udgangspunkt i området omkring biografen ’Saga’, der tidligere lå på Vesterbro i København og bevæger sig herfra ud i både tid og rum – fra 1960erne og frem til i dag.
Ifølge Clement handler bogen om den på én gang forandrede og evige by med dens til alle tider søgende mennesker eller med andre ord om byen som organisme og begreb, der bibringer følelsen af uforanderlighed i dens hvirvel.

’Bag Saga Blok’ er Krass Clements hyldest til København og til storbyens evigt gyldige komponenter; stemningen, typerne, livet og morgenerne.

Krass Clement debuterede som fotograf med fotobogen ’Skygger af øjeblikke’ i 1978 og netop bogformen synes at være hans foretrukne medie, hvilket gennem årene har manifesteret sig i et imponerende antal udgivelser, herunder ’Byen bag Regnen’ 1987, ‘Ved Døden’ 1990, ’Drum’ 1996, ’Færgen’ 1999, ’Paris – Carnet de recherche’ 2010 og nu ‘Bag Saga Blok’.

Clements billeder er generelt kendetegnet ved et sort/hvidt, poetisk og melankolsk udtryk, som også er fremtrædende i denne nye bog, dog er der heri blevet plads til enkelte billeder i farve, hvilket er med til at skabe et helt særligt flow i bogens fortælling.

At Krass Clement er en af fotografiets store danske mestre, viser han endnu engang med dette digre værk om vores by.

’Krass Clement – Bag Saga Blok’, 31. oktober – 16. november 2014, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø, tirs-lør 12-16. 

Facebook

Fernisering // Erik A. Frandsen – Preview

Erik A. Frandsen – Preview
Fotografi og maleri

Fernisering 4. september kl.16.00

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel byder Erik A. Frandsen velkommen.

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel har indledt et samarbejde med den danske kunstner Erik A. Frandsen og viser i den forbindelse en mindre udstilling af Frandsens værker – en større og mere omfattende udstilling planlægges i 2015.

Erik A. Frandsen blev født i Randers i 1957, er autodidakt billedkunstner og bor i dag i København og på Falster.

Frandsen startede for alvor sin kunstneriske karriere i 1980erne, hvor han var en af drivkræfterne bag det kunstneriske fællesskab ‘Værkstedet Værst’ samt en del af bevægelsen ‘Det vilde maleri’.
Siden har Frandsen opnået betydelig anerkendelse indenfor kunstverdenen både nationalt og internationalt, hvorfor flere af landets museer har vist soloudstillinger med hans værker og han løbende tildeles større udsmykningsopgaver, senest Landstingssalen på Christiansborg.

Erik A. Frandsen inspireres af de intime, nære relationer i familien og af hverdagens banaliteter. Selv udtaler Frandsen, at hans værker er: ”Små skæve billeder på den virkelighed vi hele tiden får stoppet i hovedet som en rigtighed fra diverse fjernsynskanaler” – en virkelighed han sætter spørgsmålstegn ved og udfordrer gennem sin kunst.

Frandsen genbruger ofte sine motiver, men udtrykket ændres konstant qua hans evindelige udforskning af forskellige materialer; maleri, mosaik, neon, stål, scagliola m.m. Et gennemgående træk ved alle Frandsens værker er dog, at udgangspunktet er fotografi.

På udstillingen hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel præsenteres et mindre, men repræsentativt og forskelligartet udvalg af Erik A. Frandsens værker.

Erik A. Frandsen – Preview, 5.-21. september 2014, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø, tirs-lør 12-16

Facebook

Foredrag // Landskabelse, Bo Fritzbøger

“I en avis, som fungerer som udstillingskatalog, er der desuden en række læseværdige artikler på dansk og engelsk. Specielt historikeren Bo Fritzbøgers indføring i landskabshistorieskrivningen er værd at fremhæve. Her gør han rede for forskellen mellem steder og rum, for begrebet glokalisering, for landskabet som konstruktion og konvention m.m.m. Her bliver man på få sider gjort klogere på de udstillede fotografers nye fokus på ”den uendeligt varierede almindelighed, der slipper ud af centralperspektivets og de pæne manerers jernbur.””

Sådan skrev Lisbeth Bonde i sin artikel om udstillingen ‘LAND’ på Kunsten.nu. I eftermiddag gæster manden bag den omtalte artikel, Bo Fritzbøger, Museumsbygningen og fortæller om landskabet som et historisk fænomen.

Kom og få det gennem øret og få en avis med hjem

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Museumsbygningen
Torsdag den 19. juni kl.16.00

Fotobogen som samlerobjekt

Bøger er taktile, bøger dufter, man kan føle på dem, læse dem i sit eget tempo, igen og igen. Forfra og bagfra. Der er noget intimt over det rum, som opstår mellen læseren og forfatteren eller fotografen. BØGER LEVER DERES EGET LIV. De cirkulerer, de dukker op, de gemmer sig og de er udrtyk for menneskers tanker og følelser.

Hvad er det med de der fotobøger? Hvorfor er bøger en stor del af mange fotografers værk? De er udtryk for tid og sted, de er lavet i små oplag og tit svære at få fat i. Hvad er det, der gør dem så interessante?
Kom og tal om din yndlings fotobog eller hør om andres.
Nogle er til salg, andre blot til skue.

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel
Museumsbygningen
Lørdag den 14. juni kl.12-16