TALK & FÆLLESSPISNING

GL STRAND inviterer til Talk og fish ‘n’ chips med
udstillingsaktuelle Anna Stahn og dramatiker Line Knutzon i samtale.

Torsdag d. 7. april kl. 17.30 – 19.00

Foto: Mads Skarsteen og Mikkel Tjellesen

Den moderne rejekælling og det komplekse forhold mellem kunst og kapital er til diskussion, når udstillingsaktuelle Anna Stahn og dramatiker og forfatter Line Knutzon sætter hinanden stævne i GL STRAND.

Vi slutter arrangementet af med fællesspisning, hvor samtalen kan fortsætte over en gang fish ’n’ chips som leveres af Den Grønne Kutter, der kun sælger frisk fangst fra bæredygtige farvand.

Torsdag 07.04.22 KL. 17:30 – 19:00
Pris: 175 kr.
Inkluderer entré til arrangement, udstilling og måltid.
Eksklusiv drikkevarer.
Tilmeld dig og køb billet her.

Anna Stahn er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020 og arbejder med tegning, tekstil og keramik. Hendes værker udspringer af en nysgerrighed over for både det smukke og det grimme, men også over for de synlige og usynlige samfundsstrukturer og hierarkier, som vi er styret af.
Stahns anmelderroste udstilling Walking Debt viser nye værker, der tager afsæt i området omkring GL STRAND og de lokale kvindelivsfortællinger, der knytter sig til karakterer som fiskekoner, rejekællinger og hattedamer.
Læs mere om Walking Debt her.

Line Knutzon er prisbelønnet dramatiker og har en lang række bogudgivelser og teateropsætninger bag sig. Hun har begået en perlerække af værker, der med et syrligt, humoristisk og veloplagt sprog spidder samfundsemner og eksistentielle tematikker. I de senere år har hun desuden været en aktiv stemme i debatten om den kreativ kapitals komplekse relation til penge.

M/MEDITATION IN COPENHAGEN – ARTIST TALK

Eksklusiv Artist Talk med Mathias Augustyniak og Michael Amzalag
M/M (Paris) på GL STRAND

TORSDAG
09.12.21
KL. 17:00 – 19:00

Den parisiske designduo M/M (Paris) har med deres afsæt i grafisk design udfordret enhver slags kunstnerisk kategorisering, og som billedmagere og tænkere er Michael Amzalag og Mathias Augustyniak kendt for deres vidtgående samarbejder på tværs af kulturelle og kunstneriske medier.

Denne vinter vises deres værker for første gang i Danmark, når Kunstforeningen GL STRAND præsenterer deres arbejde gennem 30 år. I udstillingen inviteres publikum til at udforske deres store samling af værker, der afspejler duoens vidtspændende praksis og de afledte politiske fortolkninger af, hvordan kulturelle fænomener kan præsenteres og forstås.

I forbindelse med åbningen af udstillingen M/Meditation IN COPENHAGEN inviterer GL STRAND til en eksklusiv artist talk med M/M (Paris), hvor de to designere vil indvie publikum i deres praksis og mange samarbejder på tværs af kunst og design.

Talken bliver modereret af Nikolaj Knop, designer og Associated professor, Det Kongelige Akademi

Efter talken vil der være preview i udstillingen M/Meditation IN COPENHAGEN, dagen før den åbner.

Billetten koster 55kr og kan købes her.
Begrænset antal pladser.

Læs mere om udstillingen her:
https://glstrand.dk/exhibitions/m-meditation-in-copenhagen/

Link til webshop:
https://webshop.glstrand.dk/collections/arrangementer/products/artist-talk-med-m-m-paris-torsdag-d-9-december-kl-17-19-tilmelding


O – OVERGADEN ARTIST TALK


ORNAMENTET OG DET DEKORATIVE: HVAD KAN DET I BILLEDKUNSTEN?
Udstillingsaktuelle Sóley Ragnarsdóttir møder kunstkritiker, kurator og forfatter Kristian Vistrup Madsen

Lørdag d. 13. november kl. 13-14 på O – Overgaden

~ ~ Vær med på O – Overgaden denne lørdag, når udstillingsaktuelle Sóley Ragnarsdóttir og kunstkritiker, forfatter og kurator Kristian Vistrup Madsen til en samtale om begæret efter det smukke, ømheden og det intime i dekorationen og spørgsmålet: Hvad er det, ornamentikken kan i billedkunsten?

Sóley Ragnarsdóttir er lige nu aktuel med sin soloudstilling Organizing Principles på O – Overgaden (6. nov – 31. dec): En udstilling af store mobiler, sirligt dekorerede servietværker og pointilistisk maleri, hvorpå rav, perler og muslingeskaller titter frem. Kunstneren har skabt en betagende æstetiseret verden, der flirter med kitsch og trækker tråde til kunsthåndværkets Arts and Crafts traditioner – såvel som til kunstnerens eget islandske ophav og det nuværende hjem ved havet i Thy. Kunsthåndværkets dekorative tradition har længe haft en position som modpol til den ophøjede billedkunst, men Ragnarsdóttir ryster posen og stiller skarpt på det dekoratives kunstneriske værdi, som noget, der også har en plads og berettigelse i samtidskunsten. Som udstillingstitlen Organizing Principles antyder, deler Sóley Ragnarsdóttir et poetisk blik på verden, der bryder med idéen om at rubricere ting i separate kategorier.

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Ligeledes er der – som altid – gratis adgang til udstillinger på O – Overgaden, som kan ses i forbindelse med arrangementet. Samtalen foregår på dansk og modereres af O – Overgadens kurator Ida Schyum. 

Foto: 1) Sóley Ragnarsdóttir udsnit af servietværk: foto af Anders Sune Berg 2) udsnit af plakat til udstillingen Organizing Principles, fanfare

Artist talk med unge kunstnere på ARKEN

Mød nogle af de unge kunstnere fra ARKENs aktuelle samtidskunstudstilling og oplev et eksklusivt sammensat kunstprogram med performances, screening af videoværk og artist talk.  

Lige nu viser ARKEN nyskabende og legesyge værker af ti unge kunstnere i den anmelderroste særudstilling Ung dansk kunst – Samfundsprognoser. Lørdag den 5. oktober kl. 11-14 inviterer museet til artist talk & art screening med fire af udstillingens kunstnere, nemlig Benedikte Bjerre, Mo Maja Moesgaard, Marie Thams og Hannah Toticki Anbert. Dagens program giver et unikt indblik i kunstnernes forskellige praksisser og byder på særvisninger af et videoværk og to performances, som ikke indgår i udstillingen. Kom til en uformel og indsigtsfuld eftermiddag på ARKEN i samtidskunstens tegn. Der vil blive serveret en skål suppe og et glas vin eller en vand i pausen.

Billetpris med studierabat: 125 kr. Entré til museet, et glas vin/vand/øl og en skål suppe er inkluderet i billetprisen. Billetkøb via shop.arken.dk. Læs det fulde program på arken.dk

FotoForum med Lasse Lau

Foto af Lasse Lau

Mange kender til oplysningstiden og hvordan systemer baseret på videnskabelige opdagelser og fornuft blev etableret rundt i Europa inden for denne historiske periode. Men hvordan står det egentligt til med datidens institutioner den dag i dag? Billedkunstner og filmsskaber, Lasse Lau, ser nærmere på, hvordan oplysningstidens institutioner, eksemplificeret ved museet, haven og universitetet, er i forfald og krise – og måske derfor også de systemer de huser.

Kom forbi tirsdag den 15. januar kl. 17-19, hvor DJ:Fotograferne og Fotografisk Center inviterer til FotoForum i forbindelse med udstillingen Subjektiviteter – Institutioner i krise. I samtale med Fotografisk Centers leder, Kristine Kern, vil Lasse Lau præsentere udstillingens værker og sine tanker bag.

Entré 50 DKK. Gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund.

Tilmelding til info@nullfotografiskcenter.dk

FotoForum med Ung dansk fotografi ’18

Mange er i løbet af deres liv stødt på et familiealbum – det kan være både analogt og digitalt. Fotografiet kan nemlig hjælpe til at fastholde erindringer og være med til at undersøge de ophav, som er med til at skabe vores identitet.

Julia Jayko Fossland, ‘Går kun veje jeg kan gå med lukkede øjne’, 2018

Torsdag d. 6. december kl. 17-19 byder Fotografisk Center og DJ:Fotograferne indenfor til FotoForum i forbindelse med udstillingen ‘Ung dansk fotografi ’18’. Kom med, når fire af udstillingens kunstnere udlægger egne værker, der gennem fotografi, video, fotobøger, collage, digte, familieportrætter og arkivkasser søger efter den personlige fortælling under temaet ‘identitet’.

De deltagende kunstnere er Hulda Sif Ásmundsdóttir, Julia Jayko Fossland, Lisbeth Johansen og Dan Frisk Petersen.

Entré 50 DKK. Gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund.

Tilmelding til info@nullfotografiskcenter.dk.

Artist talk med Frederik Danielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kom til artist talk på Fotografisk Center, når fotograf Frederik Danielsen præsenterer fotobogen Drenge fredag d. 23. november kl. 16.30-18.

Frederik Danielsen står bag den nyligt udgivne bog Drenge publiceret af forlaget Disko Bay. Bogen er fotografens første fotobog og skildrer hverdagen for seks drenge på Als, hvor Frederik Danielsen selv er vokset op.

Under talken har du muligheden for at få indblik i Frederik Danielsens tanker bag fotoprojektet samt få dit eget eksemplar signeret.

Arrangementet er gratis og kræver blot skriftlig tilmelding til info@nullfotografiskcenter.dk. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Fotografisk Center glæder sig til at byde Jer indenfor!

Foto af Frederik Danielsen.

COLAB: Samtalekøkken 1

Lørdag 09.04.16, kl. 14-17

Liveart.dk står bag COLAB: Samtalekøkken, som består af seks møder mellem repræsentanter for det officielle Danmark og etablerede kunstnernavne fra Afrika og Mellemøsten.

I en undersøgelse af forholdet mellem erindring, identitet og performativitet på et personligt såvel som nationalt plan opholder de seks kunstnere sig en måned på danske institutioner bistået af danske mentorer. Fordelt på fire arrangementer, der holdes på Overgaden i april, maj og juni, kan man få indblik i den kunstneriske og menneskelige proces samt deltage i dialogen.

Denne eftermiddag byder på en overordnet introduktion til COLAB-projektet, hvor man også kan møde det første hold bestående af kunstnerne Christian Etongo (Cameron), Odun Orimolade (Nigeria) og Ato Malinda (Kenya) samt deres danske partnere Jessie Kleemann, performancekunstner tilknyttet Det Grønlandske Hus, Mette Garfield, kulturjournalist og redaktør ved Teater 1, og Peter van der Meijden, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

De øvrige COLABs vil finde sted på Overgaden d. 30. april, d. 24. maj og d. 25. juni. Der er gratis adgang til alle arrangementerne. Arrangementerne vil foregå på engelsk.

COLAB Samtalekøkkenerne er blevet til i et samarbejde mellem Liveart.dk og den portugisiske kunstner og kurator Marcio Cavalho. De er en del af IMAGES 2016 og er støttet af Statens Kunstfond og CKU.

———————————

Saturday 9 April, 2-5pm

Performance & Talk // COLAB: Conversation Kitchen 1

Liveart.dk is behind COLAB: Conversation Kitchen consisting of six meetings between representatives from official Denmark and established artists from Africa and the Middle East.

In a study of the relationship between memory, identity, and performativity – on a personal as well as national level – the six artists will be staying a month at Danish institutions assisted by the Danish mentors. During four events held at Overgaden in April, May and June, you can gain insight into the artistic and human process and participate in the dialogue.

This afternoon offers a comprehensive introduction to COLAB project, where you can also meet the first team of collaborators: Christian Etongo (Cameron), Odun Orimolade (Nigeria) and Ato Malinda (Kenya) and their Danish partners Jessie Kleemann, performance artist associated with the Greenlandic House, Mette Garfield, journalist and editor at Theatre 1, and Peter van der Meijden, associate professor at the Department of Arts and cultural Studies at the University of Copenhagen.

The following COLABs vil take place at Overgaden on April 30, May 24 and June 25. There will be free access to all events which will be in English.

COLAB Conversation Kitchens are the result of a collaboration between Liveart.dk and Portuguese artist and curator Marcio Carvalho. They are part of the IMAGES 2016 programme and are supported by the Danish Art Council and by CKU.

Walk and Talk // Game Over – You and all your friends are dead

Torsdag d. 11. februar kl. 17.30-18.30

Overgaden Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København
Arrangementet er gratis og alle er velkomne!

Udstilling: Søren Thilo Funder  // You’re Gonna Die Up There

Denne aften inviterer Søren Thilo Funder på en walk-through i sin udstilling i selskab med billedkunstner Asbjørn Skou. Med udgangspunkt i værkerne vil de forsøge at snakke sig ind i en kritisk læsning af de konstruktioner, der omgiver os – konstruktioner af Cinema, af fiktioner, af utopisk arkitektur, af fællesskaber, af viden, af politiske bevægelser, af rum-drømme og eskapisme. Asbjørn Skou og Søren Thilo Funder har længe haft en tæt dialog omkring deres individuelle arbejder samt alskens besynderlige fænomener, der berører og til tider blot strejfer deres visuelle og tematiske universer.

BLISS POINT – HVEM HAR MAGTEN OVER DINE DRIFTER?

Foto: Jens Peter Engedal
BLISS POINT af Kassandra Production. Foto: Jens Peter Engedal

BLISS POINT er et scenisk dopamin-kick og en dybt underholdende teaterperformance om afhængighed, hjernekapring og jagten på det ultimative lykkerush. Det er sjovt, larmende… og skræmmende genkendeligt! BLISS POINT spiller i Dansehallerne d. 19.-21. oktober 2015.

En sukkerrus, et lykkefix, et begær efter mere, mere, MERE! Globalindustrier og mange andre usynlige, verdensomspændende aktører ved præcist, hvad de skal gøre for at forvandle dig til en umættelig vampyr – tørstig og sulten efter netop det, de vil sælge dig. Spørgsmålet er, om din bevidsthed kan vinde over din magtesløshed i et spil, hvor der drives rovdrift på et primitivt punkt i dig, for at få dig til at ville have mere og mere og mere: Dit bliss point!

Gratis artist talk tirsdag d. 20. oktober kl. 20
“Der er jagtsæson på dit bliss point! De, der sælger fast-food, sex, biler og livsstil vil ramme det punkt, hvor du bare vil have mere…” Kom til en uhøjtidelig artist talk med instruktør/performer Annika B. Lewis, og hør om tankerne bag forestillingen – og om nogle af de mekanismer, der sætter ind, når sukkertrangen kalder på et hurtigt fix, og sanserne stimuleres til det yderste. Gratis mod køb af billet til forestillingen.

Se mere og bestil billetter på www.dansehallerne.dk