Virksomhedspraktik eller løntilskud i Fotografisk Center?

Fotografisk Center søger en kuratorassistent/producent 30 – 37 timer om ugen fra 1. april eller hurtigst muligt herefter.

Fotografisk Center er en kunsthal for samtidsfotografi og relaterede, kamerabaserede praksisser. Vi viser ca. fem årlige udstillinger. Her ud over driver vi en mindre specialboghandel og et digitalt værksted. Fotografisk Center arrangerer desuden artists talks, foredrag, omvisninger og seminarer. Se endvidere
www.fotografiskcenter.dk

Stillingen indebærer at assistere med det partiske og administrative arbejde i forbindelse med gennemførelse af Fotografisk Centers udstillinger, herunder kuratering, udarbejdning af formidlingsmateriale, planlægning, kommunikation og markedsføring på sociale medier, fondsansøgninger mv. Her udover vil udstillingsassistenten komme til at stå for boghandlen, betjene udstillingsgæster og være med i tilrettelæggelse og afvikling af arrangementer og foredrag.

Vi forvender, at du er uddannet indenfor kunsthistorie, visuel kultur, kommunikation, marketing eller lignende, og ser gerne at du har erfaring med museumsarbejde, fundraising, er god til at skrive og formidle, har ordenssans, er god til at arbejde selvstændigt, holde mange bolde i luften og er imødekommende. Arbejdstiden ligger fortrinsvist tirsdag til fredag mellem kl. 9 – 18 /20 (ifm. arrangementer). Det er en betingelse, at du er berettet til virksomhedspraktik eller løntilskud.

Er du interesseret så send en kortfattet, begrundet ansøgning samt CV til Fotografisk Centers leder Kristine Kern inden den 17. marts. Du må gerne sende ansøgningen per mail: kk@nullfotografiskcenter.dk

Bogrelease: Maria Finn, “Careless Nature”

Vi fejrer udgivelsen af Maria Finns nye bog ’Careless Nature’ med en reception og samtale mellem Finn og kulturhistoriker, lektor Henriette Steiner. ’Careless Nature’ samler flere af kunstnerens projekter gennem de sidste 20 år med fokus på parker, bevægelse og tid.

Finns arbejde kredser om temaer som tid, sprog og erindring, udtrykt igennem alt fra tegninger til videoer, performance-kunst, sproglige dekonstruktioner og fotografiet. I Careless Nature bliver billeder fra parker og andre menneskeskabte naturområder sidestillet med små poetiske tekstbidder i en kombination, der giver bogen et helt særegent univers. Til bogreceptionen er Finn i dialog med kulturhistoriker og lektor ved Københavns Universitet, Henriette Steiner.

Entré 50 kr. inkl. et glas vin. Gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund. Tilmelding: info@nullfotografiskcenter.dk eller 33930996. Dette FotoForum er en del af rækken ‘Vintertalks: Kunst og forskning’, du kan købe en billet til alle tre for 120 kr.

Se begivenheden på Facebook for mere info.

Fotografi i litteraturen – Cahun og Vivian

Fotografisk Center, Staldgade 16 i Kødbyen.

d. 20. November, 17-19. Entré 50,- inkl. entré og et glas vin.

Link til begivenhed på Facebook

Hvad er det for en kraft i fotografiet, der gør det til inspirerende stof for forfattere? Hvordan arbejder man skønlitterært med fotografier og historiske personer?

Fotografisk Center og udstillingen Ung dansk fotografi ’19 danner rammen om en samtale mellem de bogaktuelle forfattere Christina Hesselholdt og Kristina Stoltz om fotografiets rolle i deres romaner Vivian (2016) og Cahun (2019). Begge romaner bygger, med Hesselholdts ord, på ”et skelet af virkelighed”. De er flerstemmige, eksperimenterende og beskæftiger sig med fotografi og fotokunstnere. Hesselholdts Vivian handler om den amerikanske barnepige og gadefotograf Vivian Maier, hvis store fotografiarkiv først for alvor blev opdaget efter hendes død i 2009. Stoltz’ roman Cahun skildrer den franske forfatter, aktivist og avantgardekunstner Lucy Schwob (1894-1954), der under kunstnernavnet Claude Cahun skabte stærkt iscenesatte selvportrætter og arbejdede aktivistisk under Anden Verdenskrig i samarbejde med sin partner Suzanne Malherbe.

Kom og oplev et spændende møde mellem fotografi og litteratur, hvor du kan få indblik i de to forfatteres kreative arbejde med fotografi og historiske skikkelser i deres skønlitterære værker. Vi skal høre om fotografiet som inspiration for skriften, om forskelle og ligheder mellem fotografi og litteratur, om de udfordringer, der kan være i fiktionaliseringen af historiske personers liv – og meget mere. Arrangementet er åbent for alle. Efter samtalen er der mulighed for spørgsmål fra publikum, og forfatternes bøger vil være til salg i Fotografisk Centers Boghandel. Samtalen modereres af forfatter og kunstformidler Helene Johanne Christensen. Entré koster 50 kr. og giver desuden adgang til udstillingen Ung dansk fotografi ’19.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Læs mere på Facebook

Skriveworkshop: Writing Like a Mountain

Writing Like a Mountain er en skriveworkshop for alle, der ønsker at blive bedre til at skrive, og som har lyst til at arbejde eksperimentelt med skriften sammen med andre i et rum fyldt med fotografier. Som en del af workshoppen får man entré og introduktion ved underviser til udstillingen Thinking Like a Mountain af den svenske fotograf Helene Schmitz på Fotografisk Center i Kødbyen. De på en gang storslåede og foruroligende fotografier beskæftiger sig med forholdet mellem natur og menneske. Fotografierne danner udgangspunkt for vores arbejde med skriften. Vi lader os inspirere af billederne og de temaer, de tager op. Gennem skriveøvelser, samtale og oplæsning arbejder vi med billedsprog, fortællerstemme, metaforer, sanselighed og stil og taler om teksternes fremstilling af forholdet mellem natur og menneske. Workshoppen er for alle uanset skriveerfaring. Underviser er forfatter og kunstformidler Helene Johanne Christensen. 

I Helene Schmitz udstilling Thinking Like a Mountain præsenteres vi for en række fotografiske værker, der forener det smukke og storslåede med det faretruende og skræmmende, og som stiller spørgsmål ved grænsedragningen mellem naturligt og menneskeskabt. Fotografierne er taget i Island og Sverige og viser menneskets tilstedeværelse i naturen; hvordan vi former og forandrer landskaber drastisk gennem vores udvinding af naturressourcer. Menneskets handlinger har stor indflydelse på omgivelsernes udformning og transformation. Schmitz påpeger i sine værker, hvor brutal vores omgang med naturen er blevet og viser samtidig den skønhed, der også findes i mødet mellem natur og menneske. 

Helene Johanne Christensen (f.1989) er forfatter, kunstformidler og cand.mag. i litteraturvidenskab. Hun debuterede med digtsuiten BLÅ på Forlaget Gladiator i 2018. Hun skriver lyrik, prosa og essays og underviser i skrivning og litteratur i Folkehuset Absalon og hos FOF. Hun har tidligere undervist i kreativ skrivning på Forlaget Gladiators forfatterskole og i Poesiens Hus.

Læs mere om udstillingen på vores hjemmeside eller find begivenheden på Facebook.

Tidspunkt: onsdag d. 9. oktober 2019, kl. 16-18.30

Sted: Fotografisk Center, Staldgade 16, 1699 Kbh V

Pris: 250 kr. pr. person. Max 10 deltagere

Tilmelding og betaling: Send en mail til helenechrstnsn@nullgmail.com med deltagernavne, så modtager du mobilepay- eller kontooplysninger til betaling.

FotoForum: Helene Schmitz

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er image-659x1024.png

Fotografisk Center afholder i samarbejde med DJ:Fotograferne et FotoForum, hvor Helene Schmitz diskuterer sine billeder og baggrunden for hele projektet ‘Thinking Like a Mountain’ i dialog med antropolog Nathalia Sofie Brichet, der har felterfaring fra arbejde med naturresourcer i Grønland og ruinlandskaber i Jylland. Diskussionen vil bl.a. involvere klimamæssige og etiske aspekter af projektet.
Se Facebook-eventet her

I ‘Thinking Like a Mountain’ arbejder svenske fotograf Helene Schmitz med de spor menneskets højteknologiske og industrielle udvinding af resourcer og energi sætter i landskabet. Hun har besøgt fire forskellige steder i Norden og undersøgt menneskeligt påvirkede forandringer af grundfjeld, skov, flod og varme kilder i Island og i det nordlige Sverige. Billederne er ved første øjekast smukke landskabsskildringer, ved nærmere eftersyn uhyggelige vidnesbyrd om misbrugt natur.

Læs mere om udstillingen på vores hjemmeside

On Saturday, August 31st, the Fotografisk Center in collaboration with DJ: Fotograferne will host a FotoForum, where Helene Schmitz will discuss her images and the background for the entire “Thinking Like a Mountain” project in dialogue with Nathalia Sofie Brichet, who have done field work with natural resources in Greenland and ruinous landscapes in Jutland. The discussion will also involve climate and ethical aspects of the project.
See the Facebook-event here

In Thinking Like a Mountain swedish photographer Helene Schmitz is concerned with the relationship between man and nature. In her latest project, Thinking Like a Mountain, she works with the traces of human, high-tech and industrial extraction of resources and energy in the landscape. She has visited four different places in the Nordic countries and examined human-influenced changes in bedrock, forest, river and hot springs in Iceland and in northern
Sweden. At first glance, beautiful scenes. Upon closer inspection, uncanny testimonies of nature abused.

Read more about the exhibition on our homepage

Fotografisk Center
Staldgade 16
DK – 1699 København V
+45 3393 0996
www.fotografiskcenter.dk

Åbningstider / Openings hours:
Ti. – fr. 12 – 18, to. 12 – 20, lø. – sø. 12 – 16
Tue. – Fri. 12 am – 6 pm., Thur. 12 am – 8 pm, Sat. – Sun. 12 am – 4pm

Fernisering: Helene Schmitz – Thinking Like a Mountain

Helene Schmitz: Thinking Like a Mountain

Åbner på Fotografisk Center fredag den 30. august kl. 17 – 19

Opens at Fotografisk Center on Friday the 30th August 5 – 7

Den svenske fotograf Helene Schmitz (f. 1960) er optaget af forholdet mellem menneske og natur. I sit nyeste projekt, Thinking Like a Mountain, arbejder hun med de spor menneskets højteknologiske og industrielle udvinding af resourcer og energi sætter i landskabet. Hun har besøgt fire forskellige steder i Norden og undersøgt menneskeligt påvirkede forandringer af grundfjeld, skov, flod og varme kilder i Island og i det nordlige Sverige. Thinking Like a Mountain er fire serier af fortrinsvist analoge fotografier optaget med storformat kamera. Ved første øjekast smukke landskabsskildringer. Ved nærmere eftersyn uhyggelige vidnesbyrd om misbrugt natur.
Læs om udstillingen på vores hjemmeside.

Udstillingen Thinking Like a Mountain åbnes fredag den 30. august af kunsthistoriker Line Marie Thorsen fra Aarhus Universitet og vises frem til 20. oktober. Kunstneren vil være tilstede ved åbningen. I forbindelse med udstillingen publicerer Fotografisk Center en lille booklet, som indeholder et interview med Helene Schmitz af kunsthistoriker Camilla Kragelund.
Se Facebook-event for ferniseringen her

Helene Schmitz: Thinking Like a Mountain
Fotografisk Center
31. august til 20. oktober 2019

The Swedish photographer Helene Schmitz (b. 1960) is concerned with the relationship between man and nature. In her latest project, Thinking Like a Mountain, she works with the traces of human, high-tech and industrial extraction of resources and energy in the landscape. She has visited four different places in the Nordic countries and examined human-influenced changes in bedrock, forest, river and hot springs in Iceland and in northern Sweden. Thinking Like a Mountain is four series of mainly analog photographs taken with a large format camera. At first glance, beautiful scenes. Upon closer inspection, uncanny testimonies of nature abused.
Read about the exhibition on our homepage.

The exhibition Thinking Like a Mountain opens on Friday, August 30th and will be on display until October 20th The artist will be present at the opening. In connection with the exhibition, the Fotografisk Center publishes a small booklet containing an interview with Helene Schmitz by Camilla Kragelund.
See the Facebook event for the opening here

Helene Schmitz: Thinking Like a Mountain
Fotografisk Center
31th of august through 20th of october 2019

Fotografisk Center
Staldgade 16
DK – 1699 København V
+45 3393 0996
www.fotografiskcenter.dk

Åbningstider / Openings hours:
Ti. – fr. 12 – 18, to. 12 – 20, lø. – sø. 12 – 16
Tue. – Fri. 12 am – 6 pm., Thur. 12 am – 8 pm, Sat. – Sun. 12 am – 4pm

FERNISERING // Encounters – Nordic Photography Beyond Borders

Invitation

Invite

Encounters – Nordic Photography Beyond Borders

Miia Autio, Nanna Debois Buhl, Bára Kristinsdóttir, Sandra Mujinga & Johannes Samuelsson

Åbning 7. juni kl. 17 – 19

Opening June 7th 5 pm – 7 pm

Udstillingen introduceres af Louise Wolthers fra Hasselblad Stiftelsen og åbnes af Sanna Holmqvist fra Sveriges Ambassade i København.

The exhibition will be introduced by Louise Wolthers from the Hasselblad Foundation and opened by Sanna Holmqvist from the Embassy of Sweden in Copenhagen.

Encounters – Nordic Photography Beyond Borders er resultatet af et nordisk samarbejde mellem fem institutioner fra henholdsvis Sverige, Finland, Island, Norge og Danmark. Udstillingen præsenterer værker af fem samtidsfotografer /billedkunstnere, en fra hvert land, som trods forskellige tilgange og metoder alle er fælles om at arbejde med socialt engagement og globalt udsyn. Mødet med en anden kultur eller et andet menneske er en vigtig tråd i alle værkerne.

Encounters – Nordic Photography Beyond Borders is the result of a Nordic collaboration between five institutions respectively from Sweden, Finland, Iceland, Norway and Denmark. The exhibition presents works by five contemporary photographers / visual artists, one from each country, which, despite various approaches and methods, all share a common interest in social engagement and global vision. The meeting with another culture or another human is an important thread throughout all the works.

Encounters – Nordic Photography Beyond Borders

8. juni – 18. august 2019

June 8th – August 18th 2019

Fotografisk Center
Staldgade 16
DK – 1699 København V
+45 3393 0996
www.fotografiskcenter.dk

Åbningstider / Openings hours:
Ti. – fr. 12 – 18, to. 12 – 20, lø. – sø. 12 – 16
Tue. – Fri. 12 am – 6 pm., Thur. 12 am – 8 pm, Sat. – Sun. 12 am – 4pm

Bergman i børnehøjde – Lav din egen persona

Dato: Torsdag den 18. april kl. 13
Sted: Fotografisk Center
Tid: 2,5-3 timer
Pris: Pris 50 kr. inkl. et glas saftevand. Gratis for børn af medlemmer af Fotografisk Center
Målgruppe: 6-12 år
Tilmelding: info@nullfotografiskcenter.dk eller 33 93 09 96.

I Fotografisk Center afholder vi i påsken en børneworkshop. Workshoppen forholder sig til vores nuværende udstilling Alting forestiller – Intet er, og har som udstillingen, et udgangspunkt i den store filmskaber Ingmar Bergmans kunstneriske virke.

Ingmar Bergman mente bl.a. at tilværelsen er et teater, hvor folk skaber en persona og bor i kulisser. Workshoppen er bygget op med et udgangspunkt i denne teatermetafor, og har til hensigt at give børnene en mere bevidst oplevelse af den kunstneriske proces; det at finde på og at skabe.

Målet er, ved hjælp af forskellige papirtyper, saks og lim, at skabe sin helt egen persona, som vi sætter ind i forskellige kulisser og laver små rollespil med. Disse rollespil kan evt. filmes med børnenes (eller deres forældres) egne telefoner, så børnene i samspil får oplevelsen af at have skabt sin egen lille film.

Vi finder inspirationen ved sammen at gå på opdagelse i udstillingen. Med udgangspunkt i udvalgte værker, arbejder vi med fantasi og forestillingsevne. Vi omsætter derefter de tanker og ideer, som værkerne sætter i gang, til skabelsen af hver enkelt deltagers helt egen persona. Afslutningsvis kan børnene vælge at tage deres persona med hjem, eller de kan efterlade den til inspiration for andre.

Øvelsen giver et indblik i den skabende proces, og har til formål at formidle udstillingen til børn ved bl.a. at lære dem om forholdet mellem identitet, kunst, teater og film.

FotoForum med Lasse Lau

Foto af Lasse Lau

Mange kender til oplysningstiden og hvordan systemer baseret på videnskabelige opdagelser og fornuft blev etableret rundt i Europa inden for denne historiske periode. Men hvordan står det egentligt til med datidens institutioner den dag i dag? Billedkunstner og filmsskaber, Lasse Lau, ser nærmere på, hvordan oplysningstidens institutioner, eksemplificeret ved museet, haven og universitetet, er i forfald og krise – og måske derfor også de systemer de huser.

Kom forbi tirsdag den 15. januar kl. 17-19, hvor DJ:Fotograferne og Fotografisk Center inviterer til FotoForum i forbindelse med udstillingen Subjektiviteter – Institutioner i krise. I samtale med Fotografisk Centers leder, Kristine Kern, vil Lasse Lau præsentere udstillingens værker og sine tanker bag.

Entré 50 DKK. Gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund.

Tilmelding til info@nullfotografiskcenter.dk

Fernisering: ‘Subjektiviteter – Institutioner i krise’ af Lasse Lau i Fotografisk Center

Lasse Lau, Blackmagic Pocket Cinema Camera

Med sin første, større soloudstilling i Danmark præsenterer billedkunstner og filmskaber Lasse Lau ‘Subjektiviteter – Institutioner i krise’ i Fotografisk Center.

I udstillingen viser Lasse Lau film, fotografi og objekter samlet omkring et tematisk fokus på oplysningstidens institutioner. Med udgangspunkt i tre eksempler fører han os ind i institutionernes historie og om på den anden side af de ideologier, som de er funderet på.

Åbningstale af rektor ved Det Jyske Kunstakademi, Judith Schwarzbart.

Ferniseringen er åben for alle – velkommen!

Udstilling er åben fra 12. januar til 10. marts 2019.

Læs mere om udstillingen her

/

With his first, major solo exhibition in Denmark visual artist and filmmaker Lasse Lau presents ‘Subjectivities – Institutions in Crisis’ at Fotografisk Center.

In the exhibition Lasse Lau shows film, photography and objects centered around a thematic focus on the institutions of the Enlightenment. Based on three examples, he leads us into the history of the institutions and on to the other side of the ideologies on which they are founded.

Opening speech by rector at the Jutland Art Academy, Judith Schwarzbart.

The vernissage is open for everyone – welcome!

The exhibition is open from January 12th to March 10th 2019.

Read more about the exhibition on our website