Udstillingsåbning på Glyptoteket

Vær blandt de første til at høre historien om dronning Nefertiti, farao Akhenaten og barnekongen Tutankhamon, når Glyptoteket inviterer til udstillingsåbning af den nye særudstilling, Amarna – Solgudens by. Åbningen fejres i Vinterhaven med taler, musik og gratis øl.

Torsdag d. 26. januar kl. 17 – 18. Gratis billetter til studerende.

Om udstillingen
Året er 1365 før vores tidsregning. Vi befinder os i oldtidens Ægypten, hvor magi og dyreguder spiller en afgørende rolle i samfundet. Da farao Akhenaten overtager magten, gør han op med de gamle guder og dikterer en ny religion. Solguden Aten skal nu være den eneste tilladte gud. Den nye gudedyrkelse fører en større samfundsomvæltning med sig, og regentparret Akhenaten og Nefertiti vælger at flytte og anlægge en ny residens, en storslået ny by, der i dag kendes som Amarna.

Læs mere om udstillingen her.

Program for udstillingsåbningen
– Øl i Vinterhaven
– Åbningstale ved direktør Gertrud Hvidberg-Hansen
– Introduktion til udstillingen ved museumsinspektør og kurator Tine Bagh
– Musik fra FIGURA Ensemble inspireret af oldtidens musik i MENA-regionen

Udstillingen kan opleves på egen hånd både inden og efter åbningsprogrammet.

Copenhagen Light Festival – Solen indtager Glyptoteket
Sammen med fejringen af udstillingsåbningen er der snigpremiere på Copenhagen Light Festival. Oplev Glyptotekets kuppel iscenesat som en mægtig sol, der kaster sine stråler over Vinterhaven.
Lysinstallationen er designet med udgangspunkt i særudstillingen og udviklet særligt til Glyptoteket af lysdesigner og lysmester i Tivoli, Jesper Kongshaug og udført af Senja Ruohonen.

PRIS
Almindelig entré til museet.
Voksne: 125 kr.
Under 27/studerende: 95 kr.
Årskortholder/under 18 år: Gratis

Køb billet eller årskort på museet eller online her.

GRATIS STUDENTERBILLETTER
Følgende fag med aktivt studiekort giver gratis adgang:
– Historie
– Klassisk arkæologi
– Klassisk filologi
– Kunsthistorie
– Nærorientalsk arkæologi og ægyptologi

Desuden har man gratis adgang, hvis man læser:
– Moderne Kultur og Kulturformidling (Københavns Universitet)
– Visuel Kultur (Københavns Universitet)
– Æstetik og Kultur (Aarhus Universitet)
– Oldtidskundskab (Syddansk Universitet)

Entrébilletter købt på forhånd refunderes ikke, men kan også bruges på museet alle andre dage.

Gratis billetter til alle under 27år til arrangement på Glyptoteket:

Usynlig Arkæologi – Dianakultens mysterier

Arrangementet er en del af Golden Days festivalen, der i år har temaet Queens.

Torsdag den 15. september kl. 19.30 – 20.30

Træd ind en verden af dufte, rytmer og lyde, når oldgamle marmorskulpturer vækkes til live på Glyptoteket.

I Antikken havde marmorskulpturerne et helt andet liv, end de har i dag. De var malet i farver, iklædt dyrebart tøj, indsmurt i duftende parfumer og var placeret i livlige omgivelser.

Rejs med til jagt- og frugtbarhedsgudinden Dianas tempel, og oplev alt det, der er forsvundet fra den antikke verden – farver, tekstiler og dufte – for en enkelt, magisk aften på Glyptoteket.

Læs mere og hent dine billetter via Billetto. Du får dem gratis ved at bruge kampagnekoden “Dianakulten“.

Der er kun et begrænset antal gratis billetter, så skynd dig at få fingrene i din egen.
Sidste chance for at hente din gratis billet, er tirsdag den 6. september!

Skuespiller Camilla Lau og Valby Vokalgruppe optræder live på aftenen i sammenspil med et specialdesignet lydspor.

Lydforestillingen er baseret på arkæolog Cecilie Brøns’ forskning og udviklet af filminstruktører Sun Hee Engelstoft og Ina Lindgreen samt lyddesigner Peter Albrechtsen. Musikken er skabt af Valby Vokalgruppe, der sammen undersøger, hvad det er muligt at gøre med stemmen,?og bevæger sig gennem trancelignende rytmiske mønstre, smukke melodier, improvisationer og helt stramme kompositioner.

Vær opmærksom på, at du som gæst får høretelefoner på, og der vil være parfume i salen.

Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. I Picnic kan du spise lækker aftensmad eller nyde gode glas. Husk at reservere bord her.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

DRYPPENDE STOF – Sapfos fragmenter

Gå ikke glip af den populære opera-performance på Glyptoteket, baseret på oldtidens mest kendte kvindelige digter, queer-ikonet Sapfos tekster.

Da DRYPPENDE STOF – Sapfos fragmenter blev opført i sommers, fremkaldte den de helt store følelser. Publikum gik tavse derfra, flere rørt til tårer, og anmelderne enten knuselskede forestillingen eller gav den kras kritik.

Performancen er baseret på oldtidens mest kendte kvindelige digter, queer-ikonet Sapfo, hvis digte efter tusindvis af år er lige aktuelle med emner som grænseløs kærlighed og erotik. Her hyldes mange forskellige aspekter af femininitet i en kontekst, hvor køn hverken er binært, forsimplet eller romantiseret.

Digtene af Sapfo fra Lesbos (ca. 630 f.v.t) har gennem generationer vakt opmærksomhed med deres sensibilitet og skildring af kærlighed mellem kvinder. Hos Sapfo smelter det erotiske og kultiske sammen i en hyldest til naturen, kærligheden og det guddommelige.

I DRYPPENDE STOF gives Sapfos antikke tekstfragmenter krop og stemme og finder ind til det pulserende, bankende hjerte bag det kolde, hvide marmor i Glyptotekets statuer.

Spilletider: 2. – 11. juni. Læs mere om forestillingen her.

Køb billetter her.

Franskkyndig underviser/omviser til Ordrupgaard

Ordrupgaard søger franskstuderende, kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser, der fra februar 2022 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb på fransk, primært for skoleklasser. Vores nuværende franske omviser tager på udveksling det næste halve år, og vi søger derfor akut en eller to nye omvisere til at varetage omvisningerne. 

Omvisningerne vil hovedsageligt finde sted i museets samling af fransk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med fransk impressionisme som sit omdrejningspunkt, men de kan også tage udgangspunkt i relevante særudstillinger. Gennemgående er et fokus på læring af det franske sprog med udgangspunkt i samtaler om kunsten.

Om dig:

  • Du taler flydende fransk og dansk
  • Du er studerende på en relevant uddannelse, f.eks. fransk eller kunsthistorie
  • Du har erfaring med og/eller interesse for Ordrupgaards samlingsområde
  • Du har mod på og lyst til at sætte dig ind i den franske samling og eventuelle særudstillinger
  • Du kan formidle kunstfagligt stof til en forskelligartet målgruppe, herunder især udskolings- og gymnasieelever, og lige som os brænder du for at begejstre og skabe gode oplevelser for vores besøgende

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med omvisninger og undervisning, men ikke en forudsætning.

Du skal i hele beskæftigelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse.

Om os

Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum beliggende i smukke grønne omgivelser nord for København. Museets huser en eksklusiv samling af fransk impressionisme og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Yderligere oplysninger

Du vil indgå i et team af studerende, der står for at varetage undervisningsforløb og omvisninger i tæt samarbejde med museets formidlingsinspektør.

Arbejdstiden er varierende, da den afhænger af bookinger. Du kan forvente, at de fleste omvisninger vil være i hverdagene fra kl. 13. Ved gennemførelse af omvisninger og undervisningsforløb vil du blive aflønnet med et fast honorar.

Der indhentes straffeattest og børneattest på alle omvisere/undervisere, der tilknyttes museet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte formidlingsinspektør Rikke Zinck Jensen på rzj@nullordrupgaard.dk.

Ansøgning

Hvis ovenstående lyder som et job for dig, bedes du fremsende din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via Statens eRekruttering. Tryk her for at søge stillingen.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder erfaring med undervisning, omvisninger og/eller børn og unge. Endvidere bedes du oplyse, hvorvidt du vil kunne varetage omvisninger og undervisning fra februar 2022.

Ansøgningsfrist er mandag den 24. januar 2022.  

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Omvisere og undervisere til Ordrupgaard

Vi har efter genåbningen oplevet stor efterspørgsel på omvisninger og har behov for at udvide vores gode stab af omvisere. Vi søger derfor kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser samt franskstuderende, der fra oktober 2021 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb for skoleklasser, private grupper og museets daglige gæster.

Vi søger i alt 5 studerende til at indgå i museets eksisterende omviserkorps.

Om dig:

  • Du er studerende på en relevant uddannelse, f.eks. kunsthistorie eller fransk
  • Du har erfaring med og/eller interesse for Ordrupgaards samlingsområde
  • Du har mod på og lyst til at sætte dig ind i samlingerne og særudstillinger
  • Du kan formidle kunstfagligt stof til en forskelligartet målgruppe, og lige som os brænder du for at begejstre og skabe gode oplevelser for vores besøgende

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med omvisninger og undervisning, men ikke en forudsætning. Det vil endvidere være en fordel, hvis du taler engelsk, fransk og/eller svensk.

Du skal i hele beskæftigelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse og have mere end ét år tilbage på dit studie.

Om os

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme og dansk kunst fra 19. århundrede med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Ordrupgaard er netop åbnet igen efter en længere nedlukning.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Søg stillingen

Læs mere og søg stillingen her.

Studentermedarbejder til booking og formidling på Ordrupgaard

Ordrupgaard søger en serviceminded og struktureret kunstfaglig studentermedarbejder, som 15 timer om ugen skal assistere museets formidlingsansvarlige. Vi søger en kollega, der brænder for at skabe gode oplevelser for vores gæster – både i bookingen og i udstillingssalene – og som kan holde styr på de mange bookinghenvendelser, vi modtager ugentligt.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver vil have relation til museets booking, men vil også omfatte andre formidlingsrelaterede arbejdsopgaver, og du skal være indstillet på at indgå i museets korps af omvisere. Stillingen indebærer:

  • Booking og kalenderføring af omvisninger og undervisningsforløb
  • Besvarelse af telefoniske og skriftlige forespørgsler
  • Afholdelse af omvisninger og undervisningsforløb
  • Udvikling og produktion af forskellige formidlingstilbud til især børn og unge
  • Hjælp med diverse praktiske opgaver

Om dig
Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er studerende på kunsthistorie eller et lignende fag
  • Du har kendskab til og interesse for museets samlingsområder
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
  • Du har interesse for levende og faglig kvalificeret formidling af museets samlinger og særudstillinger og har gerne omvisererfaring
  • Som person er du fleksibel og pligtopfyldende og sætter pris på en travl og varieret arbejdsdag, hvor der er mulighed for selvstændigt at byde ind med opgaveløsning
  • Du har gode samarbejdsevner og går op i at yde en god service for vores gæster
  • Du er grundig og har sans for systematik og detaljer

Der er tale om en mindre arbejdsplads, og stillingen fordrer fleksibilitet samt evne og lyst til at løse forskelligartede opgaver.

Om os

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme og dansk kunst fra 19. århundrede med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Ordrupgaard er netop åbnet igen efter en længere nedlukning.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på

www.ordrupgaard.dk.

Søg stillingen

Læs mere og søg stillingen her.

KUNSTkanalen: Lyd i Gårdhaven

Er du også færdig med at have mudder op til knæene, drikke lunkne øl, spise dåsetun og sove i telt? Men synes du København er lidt tomt i Roskilde ugen? Så frygt ej! KUNSTkanalen inviterer dig og dit crew til en festlig aften i sommerens tegn. Vi har ikke orange scene og det vilde lysshow, men til gengæld har vi orange mure, farverige lyskæder, varmelamper, rene omgivelser og en intim atmosfære.

I løbet af aftenen vil der være mulighed for at købe en bid mad og drikke nogle lækre KOLDE drikkevarer, alt imens du hygger dig til tonerne af den nyudklækkede musik-kunstner, Theo P. Nymarks nye projekt “Hanoi love Affair”.

Vi vil løbende offentliggøre det endelige program på vores Facebook event- så sit tight.

//INFO//

Theo P. Nymark spiller musik fra sit nyeste projek “Hanoi Love Affair”, der er det auditive billede af vestens industrialisering og manipulation af østlig kultur!
https://rcap.bandcamp.com/album/hanoi-love-affair

Arrangementet er gratis, men giver ikke adgang til Kunstforeningen GL STRANDs aktuelle udstilling “NO LIMITS”, som vi dog opfordrer alle til at tage ind og se for 55 kr.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/1114258341973767/

Skagensmalerne – friluftsmaleri og iscenesættelse

25. FEBRUAR 2015 KL. 18.10

Michael-Ancher,-Børn-og-unge-piger-plukker-blomster-på-en-mark-nord-for-Skagen,-1887.-Foto-Skagens-MuseumMichael Ancher, Børn og unge piger plukker blomster på en mark nord for Skagen, 
1887. Foto: Skagens Museum

Kunstner og kunsthistoriker Anne Louise Blicher fortæller om Ancher og Krøyers malemåder ud fra et praktisk kendskab til datidens klassiske maleteknikker.

Det sker onsdag den 25. februar kl. 18.10 på ARKEN, Skovvej 100, 2635 Ishøj.

Foredraget er gratis for gæster med entré til museet, og tilmelding er ikke nødvendig.