Danmarks største aftenskole søger studentermedhjælper til online kommunikation og markedsføring

Keramik! Ukulele! Plantefarvning! Blid morgenyoga! Popkor! Forfatterværksted! Stagefight og stunt! Italiensk for begyndere! Bagekursus med bælgfrugter!

Lige nu leder vi efter en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at udbrede budskabet om de mere end 4.000 kurser, foredrag og ture, som vi udbyder årligt i København og hele hovedstaden.

Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde med kommunikation og markedsføring i alle afskygninger, og du får f.eks. lov til at prøve kræfter med alt fra nyhedsbreve og SEO-optimering til SoMe-opslag og hjemmesideredigering.

Du er en stærk skriftlig formidler, som har fingeren på pulsen i forhold til digitale medier og har blik for den gode historie og idéer til, hvordan den kan formidles til forskellige målgrupper.  

  • Arbejdssted: Carlsberg Byen på Vesterbro i København
  • Ugentlig arbejdstid: op til 14 timer om ugen (ca. 1-2 dage ugentligt) med mulighed for flere timer i spidsbelastningsperioder eller i forbindelse med særlige opgaver.
  • Som ansat har du mulighed for at deltage gratis i FOF Københavns mange kurser og foredrag – måske du endda har mod på at optage en lille film eller lave et interview undervejs til brug på vores hjemmeside og på sociale medier.

Er det dig, vi leder efter? Læs mere her.

Vært/visitator til arrangementer

Har du lyst til at afvikle debatarrangementer og foredrag med højaktuelle foredragsholdere, forfattere, forskere, debattører og mediepersonligheder? Er du servicemindet og kan du medvirke til at både foredragsholdere og publikum får en god oplevelse? Kan du lede debatter og facilitere dialogen mellem foredragsholder og tilhørere? Har du teknisk flair, så du kan træde til, hvis computeren eller mikrofonen driller? 

Så er stillingen som vært/visitator ved FOF København noget for dig!

Vi søger en vært, der selvstændigt kan stå for at afvikle debatarrangementer og foredrag i København, Lyngby, Gentofte, Gladsaxe, Tårnby, Frederiksberg og Holte.

Arbejdsopgaver:

  • Klargøring af lokale, afprøvning af teknik
  • Tjekke deltagere ind til foredrag
  • Servicering af foredragsholderen
  • Byde velkommen
  • Debatledelse
  • Lukke lokalet af efter foredraget
  • Opfølgning med FOF Københavns kontor

Dine kvalifikationer:

  • Du har en bred og almen viden om aktuelle emner
  • Du er udadvendt, veltalende og servicemindet
  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst
  • Du er mødestabil
  • Du har teknisk flair

Timelønnen er 137,80 kr. + feriepenge.

Pr. sæson omfatter stillingen ca. 20-30 arrangementer, som aflønnes med 3-5 timer pr. gang. Arrangementerne finder sted både i dagtimerne og i aftentimerne.

Ansøgning:
Ansøgning sendes snarest muligt til ehn@nullfofkbh.dk. Har du brug for mere information om jobbet, kan Fagkoordinator Eva Hjortshøj Nielsen kontaktes på 4596 0117 eller ehn@nullfofkbh.dk.

Om FOF København:
FOF København er Danmarks største aftenskole. Fra sekretariatet i København administrerer de ca. 30 ansatte over 100.000 undervisningstimer og 60.000 deltagere årligt i København, Frederiksberg, Tårnby, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe.

Forårssæsonen 2023 byder på mere end 2.000 kurser, foredrag og ture – ledet af mere end 700 forskellige undervisere og foredragsholdere.

FOF er Danmarks førende oplysningsforbund. Mere end 250.000 danskere er hvert år aktive inden for FOF, som tilbyder en bred vifte af undervisning og kulturelle arrangementer i 84 kommuner. Det er FOFs mål at bidrage til at give borgerne et rigere samfunds- og kulturliv.

Studentermedhjælper til Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museum søger en studentermedhjælper med tiltrædelse snarest muligt. Du får en af Danmarks smukkeste arbejdspladser og bliver en del af et museumsmiljø, hvor vi lægger vægt på nysgerrighed, faglighed og folks forskellighed.

Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være at bistå museets videnskabelige personale i løsningen af opgaver i forbindelse med samlingernes dokumentation og formidling, herunder besvarelse af faglige forespørgsler, ekspedition af fotobestillinger, registrering af oplysninger i museets online katalog og arkiv, fysisk bistand med udstillingsopbygning og kunsthåndtering samt diverse administrative og praktiske ad hoc-opgaver.

Du vil indgå i et team med museets anden studentermedhjælper. Desuden forventes du at indgå i museets omviserkorps.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du studerer kunsthistorie eller har tilsvarende kvalifikationer – gerne med et par års studieerfaring. Du har gode samarbejdsevner og er parat til at deltage i museets alsidige aktiviteter på lige fod med det øvrige personale. Du er grundig, serviceminded og selvstændig – med sans for detaljen og har gode formuleringsevner på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Kendskab til fremmedsprog som tysk, italiensk og fransk vil også blive betragtet som en fordel, men er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 16 timer ugentligt, fordelt på to arbejdsdage, som vi tilrettelægger fleksibelt i forhold til dit studie. Stillingen er tidsbegrænset til tre år. Aflønning sker efter gældende overenskomst med Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Kristine Bøggild Johannsen tirsdag den 30. august i tidsrummet kl. 10.30-11.30 eller torsdag den 1. september i tidsrummet kl. 13.30-14.30 på 2028 9048. I øvrigt henvises der til museets hjemmeside www.thorvaldsensmuseum.dk

Ansøgning og frist
Du bedes uploade ansøgning, CV og anden relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Søg via linket herunder senest fredag den 9. september 2022

Studentermedhjælper til Thorvaldsens Museum

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 16. september.

Thorvaldsens Museum er en del af enheden Kunst & Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Enheden omfatter endvidere Nikolaj Kunsthal, Dansekapellet, Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Franskkyndig underviser/omviser til Ordrupgaard

Ordrupgaard søger franskstuderende, kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser, der fra februar 2022 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb på fransk, primært for skoleklasser. Vores nuværende franske omviser tager på udveksling det næste halve år, og vi søger derfor akut en eller to nye omvisere til at varetage omvisningerne. 

Omvisningerne vil hovedsageligt finde sted i museets samling af fransk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med fransk impressionisme som sit omdrejningspunkt, men de kan også tage udgangspunkt i relevante særudstillinger. Gennemgående er et fokus på læring af det franske sprog med udgangspunkt i samtaler om kunsten.

Om dig:

  • Du taler flydende fransk og dansk
  • Du er studerende på en relevant uddannelse, f.eks. fransk eller kunsthistorie
  • Du har erfaring med og/eller interesse for Ordrupgaards samlingsområde
  • Du har mod på og lyst til at sætte dig ind i den franske samling og eventuelle særudstillinger
  • Du kan formidle kunstfagligt stof til en forskelligartet målgruppe, herunder især udskolings- og gymnasieelever, og lige som os brænder du for at begejstre og skabe gode oplevelser for vores besøgende

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med omvisninger og undervisning, men ikke en forudsætning.

Du skal i hele beskæftigelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse.

Om os

Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum beliggende i smukke grønne omgivelser nord for København. Museets huser en eksklusiv samling af fransk impressionisme og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Yderligere oplysninger

Du vil indgå i et team af studerende, der står for at varetage undervisningsforløb og omvisninger i tæt samarbejde med museets formidlingsinspektør.

Arbejdstiden er varierende, da den afhænger af bookinger. Du kan forvente, at de fleste omvisninger vil være i hverdagene fra kl. 13. Ved gennemførelse af omvisninger og undervisningsforløb vil du blive aflønnet med et fast honorar.

Der indhentes straffeattest og børneattest på alle omvisere/undervisere, der tilknyttes museet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte formidlingsinspektør Rikke Zinck Jensen på rzj@nullordrupgaard.dk.

Ansøgning

Hvis ovenstående lyder som et job for dig, bedes du fremsende din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via Statens eRekruttering. Tryk her for at søge stillingen.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder erfaring med undervisning, omvisninger og/eller børn og unge. Endvidere bedes du oplyse, hvorvidt du vil kunne varetage omvisninger og undervisning fra februar 2022.

Ansøgningsfrist er mandag den 24. januar 2022.  

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Glyptoteket søger studentermedarbejder til museets moderne afdeling og særudstillingsprogram

Glyptoteket søger en studentermedarbejder 15 timer om ugen til at assistere med opgaver relateret til museets kommende særudstillinger samt museets moderne samling (dansk og fransk kunst fra perioden 1800-1930). Du vil arbejde på tværs af husets forskellige afdelinger og komme helt tæt på de kommende særudstillinger af international samtidskunst og europæisk kunst fra omkring år 1900.

Dine opgaver
Dine opgaver vil primært relatere til sig planlægningen af de kommende særudstillinger, hvor du vil indtage rollen som udstillingsassistent. Udstillingsassistenten spiller en væsentlig rolle for udstillingsprocesserne og kræver stor selvstændighed, struktur og gåpåmod. Du vil arbejde tæt sammen med udstillingskuratoren og det øvrige udstillingsteam samt indgå i arbejdsrelationer med kollegaer fra andre afdelinger bl.a. formidling, konservering og registrering samt kommunikation og arrangementer. Dine opgaver vil være alsidige og knytte sig til bl.a. kunstfaglig research, formidling, assisterende kuratering samt opgaver af mere administrativ og praktisk karakter, herunder udstillingsproduktion og planlægning med både interne og eksterne partnere.

Du vil desuden skulle bistå med opgaver relateret til driften af museets faste samling af dansk og fransk kunst fra perioden 1800-1930.

Dine kvalifikationer

  • Du har som minimum læst et år på en videregående uddannelse indenfor kunst og kultur (f.eks. kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur).
  • Du har grundlæggende kendskab til kunst fra omkring år 1900 samt interesse for den internationale samtidskunstscene.
  • Du har evt. tidligere erhvervserfaring fra museer, kunsthaller eller andre udstillingsplatforme.
  • Du behersker dansk og engelsk flydende.
  • Du er velformuleret på skrift.
  • Du har et solidt kendskab til de grundlæggende Office 365 programmer.
  • Du er vant til at have mange bolde i luften og er god til at bevare overblikket.
  • Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst – både selvstændigt og i samarbejde med andre.
  • Du har en fleksibel indstilling til dine arbejdsopgaver og giver gerne en hånd med, når og hvor det er nødvendigt.
  • Du er frem for alt nysgerrig, idérig og har lyst til at lære mere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen fordelt på to-tre ugentlige arbejdsdage, som koordineres med museumsinspektøren. Løn- og ansættelsesvilkår følger de statslige overenskomster.

Arbejdssted: Tietgensgade 25, 1556 København

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise anmærkningsfri straffeattest.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 5. oktober kl. 10.
Ansøgning, CV, dokumentation af uddannelse samt evt. relevante bilag sendes til job@nullglyptoteket.dk. Skriv ”Studentermedarbejder Moderne afdeling” i emnefeltet.

Samtaler forventes gennemført fredag d. 8. oktober samt tirsdag d. 12. oktober. Tiltrædelse snarest muligt herefter.

Om Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket er Nordens førende antik­museum og har tillige en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800­-1930. Museet har en unik historie, der gennem stifteren, brygger Carl Jacobsen, forener kunsthistorie med industrihistorie og indskriver sig som et vigtigt kapitel i dansk kulturhistorie om­kring år 1900.

Museet er en selvejende institution, som modtager driftsstøtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og fra Ny Carlsbergfondet. Museet har ca. 150 medarbejdere og i 2019 var der godt 500.000 besøgende. Læs mere på www.glyptoteket.dk.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte museumsinspektør, Anna Kærsgaard Gregersen, angr@nullglyptoteket.dk.

Omvisere og undervisere til Ordrupgaard

Vi har efter genåbningen oplevet stor efterspørgsel på omvisninger og har behov for at udvide vores gode stab af omvisere. Vi søger derfor kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser samt franskstuderende, der fra oktober 2021 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb for skoleklasser, private grupper og museets daglige gæster.

Vi søger i alt 5 studerende til at indgå i museets eksisterende omviserkorps.

Om dig:

  • Du er studerende på en relevant uddannelse, f.eks. kunsthistorie eller fransk
  • Du har erfaring med og/eller interesse for Ordrupgaards samlingsområde
  • Du har mod på og lyst til at sætte dig ind i samlingerne og særudstillinger
  • Du kan formidle kunstfagligt stof til en forskelligartet målgruppe, og lige som os brænder du for at begejstre og skabe gode oplevelser for vores besøgende

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med omvisninger og undervisning, men ikke en forudsætning. Det vil endvidere være en fordel, hvis du taler engelsk, fransk og/eller svensk.

Du skal i hele beskæftigelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse og have mere end ét år tilbage på dit studie.

Om os

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme og dansk kunst fra 19. århundrede med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Ordrupgaard er netop åbnet igen efter en længere nedlukning.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Søg stillingen

Læs mere og søg stillingen her.

Studentermedarbejder til booking og formidling på Ordrupgaard

Ordrupgaard søger en serviceminded og struktureret kunstfaglig studentermedarbejder, som 15 timer om ugen skal assistere museets formidlingsansvarlige. Vi søger en kollega, der brænder for at skabe gode oplevelser for vores gæster – både i bookingen og i udstillingssalene – og som kan holde styr på de mange bookinghenvendelser, vi modtager ugentligt.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver vil have relation til museets booking, men vil også omfatte andre formidlingsrelaterede arbejdsopgaver, og du skal være indstillet på at indgå i museets korps af omvisere. Stillingen indebærer:

  • Booking og kalenderføring af omvisninger og undervisningsforløb
  • Besvarelse af telefoniske og skriftlige forespørgsler
  • Afholdelse af omvisninger og undervisningsforløb
  • Udvikling og produktion af forskellige formidlingstilbud til især børn og unge
  • Hjælp med diverse praktiske opgaver

Om dig
Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er studerende på kunsthistorie eller et lignende fag
  • Du har kendskab til og interesse for museets samlingsområder
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
  • Du har interesse for levende og faglig kvalificeret formidling af museets samlinger og særudstillinger og har gerne omvisererfaring
  • Som person er du fleksibel og pligtopfyldende og sætter pris på en travl og varieret arbejdsdag, hvor der er mulighed for selvstændigt at byde ind med opgaveløsning
  • Du har gode samarbejdsevner og går op i at yde en god service for vores gæster
  • Du er grundig og har sans for systematik og detaljer

Der er tale om en mindre arbejdsplads, og stillingen fordrer fleksibilitet samt evne og lyst til at løse forskelligartede opgaver.

Om os

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme og dansk kunst fra 19. århundrede med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Ordrupgaard er netop åbnet igen efter en længere nedlukning.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på

www.ordrupgaard.dk.

Søg stillingen

Læs mere og søg stillingen her.

Studentermedarbejder til kommunikation og markedsføring på Glyptoteket

Glyptoteket søger en selvstændig og initiativrig studentermedarbejder, som 15 timer om ugen skal være med til at styrke opmærksomheden om museets samlinger, udstillinger og mange aktiviteter. Du kommer til at arbejde i Glyptotekets afdeling for kommunikation, markedsføring og arrangementer.

Om jobbet
Vi tilbyder et job med varierende opgaver og rig mulighed for læring og hands on erfaring. Du vil indgå i tæt samarbejde med museets digitale redaktør og markedsføringsansvarlige, og dine opgaver vil primært være at:

  • Udvikle og versionere indhold til museets digitale kanaler; website, Facebook, Instagram
  • Planlægge og eksekvere store såvel som mindre kampagner på sociale medier
  • Måle, analysere og optimere museets tiltag og indhold på digitale kommunikationsplatforme
  • Administration, booking og produktionskoordination af annoncer og markedsføringsmateriale
  • Månedlig SEO-vedligeholdelse
  • Research, evaluering og afrapportering af arrangementer og markedsføringsindsatser
  • Personlig kontakt med gæster, eksterne partnere og influencere
  • Udføre diverse ad hoc-opgaver inden for markedsføring, kommunikation og arrangementsafvikling

Om dig
Du har som minimum læst et par år på en relevant studieretning indenfor markedsføring, kommunikation, digitale medier, journalistik eller lignende. Du tænker strategisk og kreativt og interesserer dig for kunst og kultur. Og ikke mindst vil du gerne engagere dig i opgaverne og bidrage til at skabe resultater gennem markedsføring og kommunikation.

Konkrete kompetencer

  • Du skriver godt og kan formidle til forskellige målgrupper på en inddragende måde. Du må meget gerne have erfaring med at udvikle indhold til Facebook og Instagram
  • Du har erfaring med at arbejde i CMS (vi arbejder i WordPress), Facebook Business Manager og kendskab til SEO-optimering og Google My Business
  • Du kan agere vært for museet i diverse situationer
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt, ligesom du evner det gode samarbejde
  • Du har en fleksibel indstilling til opgaverne og giver gerne en hånd med, når det er nødvendigt
  • Du er frem for alt nysgerrig og har lyst til at lære mere om arbejdsgangene på et stort museum

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 15 timer fordelt på to dage om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår følger statslig overenskomst.
  • Arbejdssted: Tietgensgade 25, 1556 København V.
  • Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
  • Tiltrædelse: 1. november 2021.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at skrive til job@nullglyptoteket.dk senest mandag den 20. september kl. 12. Skriv ’’Studentermedhjælper i kom. og markedsføring’’ i emnefeltet.

Vi skal bruge din ansøgning, CV, dokumentation på uddannelse samt evt. relevante bilag.

Samtaler afholdes i starten af uge 39.

Om Ny Carlsberg Glyptotek
Ny Carlsberg Glyptotek er et internationalt museum med en stor permanent kunstsamling fra antikken til i dag. Museet er en selvejende institution, som modtager økonomisk støtte til drift dels fra Staten og dels fra Ny Carlsbergfondet. I alt har museet 120 medarbejdere. Glyptoteket havde i 2019 godt 515.000 besøgende. Læs mere på www.glyptoteket.dk.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Digital redaktør Martha Marie Lohmann Wagner: mawa@nullglyptoteket.dk

Dedikeret og ambitiøs studentermedarbejder til Ny Carlsbergfondet

Brænder du for kunsten og for at arbejde i kunstens tjeneste? Og ønsker du at prøve kræfter med formidling, projekthåndtering og daglig drift i et af landets store kunstfonde? Så er du måske vores nye studenterkollega i Ny Carlsbergfondets sekretariat.

Ny Carlsbergfondet søger en studentermedarbejder til at bistå fondets sekretariat i de daglige opgaver. Arbejdstiden ligger på 15 timer om ugen, fordelt på to faste arbejdsdage.

Om stillingen
Du vil indgå i et team på tre studentermedarbejdere, der bistår fondets sekretariat, hvor vi lægger vægt på, at der udvises fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og dine kollegaer. Dels skal du være med til at løfte en række faste driftsopgaver, herunder også formidlingsopgaver, og dels vil du deltage i opgaver af mere projektagtig karakter. Jobbet vil give dig en bred indsigt i Ny Carlsbergfondets virke og i den danske kunstverden, og du vil gennem dine opgaver have kontakt med kunstnere, gallerier, museer og offentlige institutioner.

Ansøgningsfrist: mandag 13. september 2021.

Læs mere og søg stillingen: www.ny-carlsbergfondet.dk/da/dedikeret-og-ambitioes-studentermedarbejder-til-ny-carlsbergfondet

FOF København søger studentermedhjælper til arrangementer

Har du lyst til at afvikle debatarrangementer og foredrag med højaktuelle foredragsholdere, forfattere, forskere, debattører og mediepersonligheder? Er du servicemindet og kan du medvirke til at både foredragsholdere og publikum får en god oplevelse? Kan du lede debatter og facilitere dialogen mellem foredragsholder og tilhørere? Har du teknisk flair, så du kan træde til, hvis computeren eller mikrofonen driller?

Så er stillingen som studentermedhjælper ved FOF København noget for dig.

Vi søger en studentermedhjælper, der selvstændigt kan stå for at afvikle debatarrangementer og foredrag i København, Lyngby, Gentofte, Gladsaxe, Tårnby, Frederiksberg og Holte.

Læs mere om stillingen her