Studentermedhjælper til Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museum søger en studentermedhjælper med tiltrædelse snarest muligt. Du får en af Danmarks smukkeste arbejdspladser og bliver en del af et museumsmiljø, hvor vi lægger vægt på nysgerrighed, faglighed og folks forskellighed.

Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være at bistå museets videnskabelige personale i løsningen af opgaver i forbindelse med samlingernes dokumentation og formidling, herunder besvarelse af faglige forespørgsler, ekspedition af fotobestillinger, registrering af oplysninger i museets online katalog og arkiv, fysisk bistand med udstillingsopbygning og kunsthåndtering samt diverse administrative og praktiske ad hoc-opgaver.

Du vil indgå i et team med museets anden studentermedhjælper. Desuden forventes du at indgå i museets omviserkorps.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du studerer kunsthistorie eller har tilsvarende kvalifikationer – gerne med et par års studieerfaring. Du har gode samarbejdsevner og er parat til at deltage i museets alsidige aktiviteter på lige fod med det øvrige personale. Du er grundig, serviceminded og selvstændig – med sans for detaljen og har gode formuleringsevner på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Kendskab til fremmedsprog som tysk, italiensk og fransk vil også blive betragtet som en fordel, men er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 16 timer ugentligt, fordelt på to arbejdsdage, som vi tilrettelægger fleksibelt i forhold til dit studie. Stillingen er tidsbegrænset til tre år. Aflønning sker efter gældende overenskomst med Københavns Kommune.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Kristine Bøggild Johannsen tirsdag den 30. august i tidsrummet kl. 10.30-11.30 eller torsdag den 1. september i tidsrummet kl. 13.30-14.30 på 2028 9048. I øvrigt henvises der til museets hjemmeside www.thorvaldsensmuseum.dk

Ansøgning og frist
Du bedes uploade ansøgning, CV og anden relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Søg via linket herunder senest fredag den 9. september 2022

Studentermedhjælper til Thorvaldsens Museum

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 16. september.

Thorvaldsens Museum er en del af enheden Kunst & Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. Enheden omfatter endvidere Nikolaj Kunsthal, Dansekapellet, Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Studentermedarbejder til kommunikation og markedsføring på Glyptoteket

Glyptoteket søger en selvstændig og initiativrig studentermedarbejder, som 15 timer om ugen skal være med til at styrke opmærksomheden om museets samlinger, udstillinger og mange aktiviteter. Du kommer til at arbejde i Glyptotekets afdeling for kommunikation, markedsføring og arrangementer.

Om jobbet
Vi tilbyder et job med varierende opgaver og rig mulighed for læring og hands on erfaring. Du vil indgå i tæt samarbejde med museets digitale redaktør og markedsføringsansvarlige, og dine opgaver vil primært være at:

  • Udvikle og versionere indhold til museets digitale kanaler; website, Facebook, Instagram
  • Planlægge og eksekvere store såvel som mindre kampagner på sociale medier
  • Måle, analysere og optimere museets tiltag og indhold på digitale kommunikationsplatforme
  • Administration, booking og produktionskoordination af annoncer og markedsføringsmateriale
  • Månedlig SEO-vedligeholdelse
  • Research, evaluering og afrapportering af arrangementer og markedsføringsindsatser
  • Personlig kontakt med gæster, eksterne partnere og influencere
  • Udføre diverse ad hoc-opgaver inden for markedsføring, kommunikation og arrangementsafvikling

Om dig
Du har som minimum læst et par år på en relevant studieretning indenfor markedsføring, kommunikation, digitale medier, journalistik eller lignende. Du tænker strategisk og kreativt og interesserer dig for kunst og kultur. Og ikke mindst vil du gerne engagere dig i opgaverne og bidrage til at skabe resultater gennem markedsføring og kommunikation.

Konkrete kompetencer

  • Du skriver godt og kan formidle til forskellige målgrupper på en inddragende måde. Du må meget gerne have erfaring med at udvikle indhold til Facebook og Instagram
  • Du har erfaring med at arbejde i CMS (vi arbejder i WordPress), Facebook Business Manager og kendskab til SEO-optimering og Google My Business
  • Du kan agere vært for museet i diverse situationer
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt, ligesom du evner det gode samarbejde
  • Du har en fleksibel indstilling til opgaverne og giver gerne en hånd med, når det er nødvendigt
  • Du er frem for alt nysgerrig og har lyst til at lære mere om arbejdsgangene på et stort museum

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 15 timer fordelt på to dage om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår følger statslig overenskomst.
  • Arbejdssted: Tietgensgade 25, 1556 København V.
  • Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
  • Tiltrædelse: 1. november 2021.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at skrive til job@nullglyptoteket.dk senest mandag den 20. september kl. 12. Skriv ’’Studentermedhjælper i kom. og markedsføring’’ i emnefeltet.

Vi skal bruge din ansøgning, CV, dokumentation på uddannelse samt evt. relevante bilag.

Samtaler afholdes i starten af uge 39.

Om Ny Carlsberg Glyptotek
Ny Carlsberg Glyptotek er et internationalt museum med en stor permanent kunstsamling fra antikken til i dag. Museet er en selvejende institution, som modtager økonomisk støtte til drift dels fra Staten og dels fra Ny Carlsbergfondet. I alt har museet 120 medarbejdere. Glyptoteket havde i 2019 godt 515.000 besøgende. Læs mere på www.glyptoteket.dk.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Digital redaktør Martha Marie Lohmann Wagner: mawa@nullglyptoteket.dk

Dedikeret og ambitiøs studentermedarbejder til Ny Carlsbergfondet

Brænder du for kunsten og for at arbejde i kunstens tjeneste? Og ønsker du at prøve kræfter med formidling, projekthåndtering og daglig drift i et af landets store kunstfonde? Så er du måske vores nye studenterkollega i Ny Carlsbergfondets sekretariat.

Ny Carlsbergfondet søger en studentermedarbejder til at bistå fondets sekretariat i de daglige opgaver. Arbejdstiden ligger på 15 timer om ugen, fordelt på to faste arbejdsdage.

Om stillingen
Du vil indgå i et team på tre studentermedarbejdere, der bistår fondets sekretariat, hvor vi lægger vægt på, at der udvises fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og dine kollegaer. Dels skal du være med til at løfte en række faste driftsopgaver, herunder også formidlingsopgaver, og dels vil du deltage i opgaver af mere projektagtig karakter. Jobbet vil give dig en bred indsigt i Ny Carlsbergfondets virke og i den danske kunstverden, og du vil gennem dine opgaver have kontakt med kunstnere, gallerier, museer og offentlige institutioner.

Ansøgningsfrist: mandag 13. september 2021.

Læs mere og søg stillingen: www.ny-carlsbergfondet.dk/da/dedikeret-og-ambitioes-studentermedarbejder-til-ny-carlsbergfondet

FOF København søger studentermedhjælper til arrangementer

Har du lyst til at afvikle debatarrangementer og foredrag med højaktuelle foredragsholdere, forfattere, forskere, debattører og mediepersonligheder? Er du servicemindet og kan du medvirke til at både foredragsholdere og publikum får en god oplevelse? Kan du lede debatter og facilitere dialogen mellem foredragsholder og tilhørere? Har du teknisk flair, så du kan træde til, hvis computeren eller mikrofonen driller?

Så er stillingen som studentermedhjælper ved FOF København noget for dig.

Vi søger en studentermedhjælper, der selvstændigt kan stå for at afvikle debatarrangementer og foredrag i København, Lyngby, Gentofte, Gladsaxe, Tårnby, Frederiksberg og Holte.

Læs mere om stillingen her

Galleri Susanne Ottesen søger energisk studentermedarbejder

Som assistent kommer du primært til at stå for galleriets praktiske gøremål, opdatering af vores værk- og kundedatabase og sociale medier, samt ajourføring af vores hjemmeside. Vi tilbyder en lille social arbejdsplads, hvor godt humør, engagement og stabilitet er i fokus.

Dagligdagen i galleriet er meget varierende. Vi har skiftende udstillinger med ferniseringer ca. hver sjette uge, er i løbende dialog med de kunstnere, vi samarbejder med, og faciliterer derudover ofte møder og spontane besøg i galleriet. Vores arbejdsopgaver spænder altså fra kunstfaglige, til kommunikative og serviceorienterede opgaver, samt praktiske opgaver til den generelle drift af galleriet, hvoraf sidstnævnte vil være blandt assistentens kerneopgaver.

Vi er altså en travl arbejdsplads med en mangfoldighed af arbejdsopgaver, alt imens et højt serviceniveau skal opretholdes. Det forventes derfor at du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften. Det er vigtigt at du går til dine arbejdsopgaver med engagement og energi, udover at du selvfølgelig meget gerne må være en fornøjelse at omgås generelt. Derudover forventer vi stor fleksibilitet i det omfang det passer til dine studier og åbenhed overfor alle typer af opgaver.

Arbejdstiden er ca. 16 timer ugentligt fordelt på to dage i tidsrummet tirsdag til lørdag – og vi er selvfølgelig fleksible, så arbejdstiden kan justeres i forhold til eksaminer og ferie.

For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du befinder dig i første halvdel af dine bachelorstudier.

Ansøgning og CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk med teksten ”Assistentansøgning 2020, dit navn” i emnefeltet.

Deadline for ansøgninger er mandag d. 28.september 2020

Venlig hilsen
Galleri Susanne Ottesen
København

Bliv praktikant hos CHART

Brænder du for kunst, arkitektur og design? Vil du være med til at planlægge og afvikle Nordens førende kunst- og designbegivenhed? CHART leder efter praktikanter, og vi håber at høre fra dig!

CHART afvikles for 8. gang den 28. – 30. august 2020, men arbejdet med at udvikle programmet er allerede i fuld gang. Vi leder derfor efter praktikanter med forskellige faglige profiler indenfor programudvikling, kommunikation samt partnere og gæster, og vi sammensætter et alsidigt, individuelt forløb på tværs af CHARTs forskellige afdelinger, der passer til dine faglige kompetencer og interesser.

Som praktikant på CHART kommer du helt tæt på arbejdet med CHARTs omfattende formidlingsprogram og de to messer CHART Art Fair og CHART Design. Du lærer at omsætte ideer til konkrete projekter, får praktiske erfaringer med hvad der skal til for at afholde en kulturbegivenhed af stor skala, og får styrket dit netværk på tværs af kunst- og designbranchen.

Vi har kontor på Charlottenborg, og du bliver del af et lille, dedikeret team, hvor vi har det sjovt og brænder for at skabe den højeste kvalitet. Arbejdssproget er både dansk og engelsk.

ARBEJDSOMRÅDER

Vi søger praktikanter, som kan bidrage indenfor følgende arbejdsområder:

PROGRAMUDVIKLING

Vil du være med til at forme og udvikle CHARTs kunstneriske program for 2019? Vi søger kunst-, design- og arkitekturinteresserede profiler med et skarpt blik for kvalitet og med ideer og mod til at tænke nyt og overraskende. Du kommer i kontakt med danske og internationale kuratorer, kunstnere og samarbejdspartnere, hvorfor du skal være grundig og professionel. Konkrete opgaver er bl.a. CHART Art Fair og CHART Design, udstillingsprojekter, herunder CHARTs talentprogrammer med unge kunstnere og designere samt vores omfattende formidlingsprogram med talks, performances, film og musik.

KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING

Vi kigger efter profiler, der med en skarp pen og et skævt blik kan kommunikere gode historier, hjælpe med at skærpe vores sociale platforme og producere indhold gennem ord, billeder og video i krydsfeltet mellem indholdskommunikation og markedsføring. Konkrete opgaver er bl.a. CHARTs forskellige kommunikationsplatforme som hjemmesiden, sociale medier, nyhedsbreve mv.

PARTNERE OG GÆSTER

CHART tiltrækker en stor international gruppe mennesker, og vi leder efter profiler, der synes det er sjovt at arbejde med mennesker og som har lyst til at udvikle events for udvalgte fagfolk. Konkrete opgaver er bl.a. aktiviteter målrettet vores nationale og internationale gæster samt rejser og ophold for internationale fagfolk, kunstnere, kuratorer, museumsinspektører, samlere og journalister.

Praktikken kan planlægges som en del af dit forårssemester, og vi er fleksible i forhold til at tilrettelægge forløbet, så det passer med dine eksaminer og evt. studiejob. Vi forestiller os, at du begynder i februar og fortsætter til og med august, hvor CHART afvikles.

KORT OM CHART
CHART er en årlig begivenhed, der med afsæt i Københavns styrkepositioner indenfor kunst, design og arkitektur over tre dage samler hele samtidskunstens økosystem. Vi henvender os til både nordiske og internationale kunstprofessionelle og et bredt kulturinteresseret publikum.

CHARTs aktiviteter tæller bl.a. de to messer CHART Art Fair på Kunsthal Charlottenborg og CHART Design på Den Frie Udstillingsbygning. Dertil laver vi formidlingsaktiviteter på tværs af de to venues og på en række øvrige venues på tværs af København, herunder udstillinger med fokus på unge talenter indenfor kunst og design, afviklingen af en arkitekturkonkurrence for nyuddannede arkitekter samt opbygning af fem pavilloner, et talkprogram, visning af et kunstfilmprogram, en række live performances, samt et musikprogram, hvor alene åbningskoncerten fredag aften i år tiltrak 6.000 mennesker. I 2019 havde vi et samlet besøgstal på 24.500 gæster.

ANSØGNING

Hvis dette har vakt din interesse, så send ansøgning og CV til fair@nullchartartfair.com. skriv til os hurtigst muligt, da vi ansætter løbende. Oplys gerne hvilke områder du ser dig selv arbejde med.

Deadline er d. 29. november 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig! 


CHART is looking for interns

Are you passionate about art, architecture and design? Do you want to work on the Nordic region’s leading art and design event? CHART is looking for interns and we hope to hear from you.

The 8th edition of CHART will take place from 28-30 August 2020, but we are already in full swing with planning and programme development. We are looking for different profiles within production, communication and hospitality.

Located at Kunsthal Charlottenborg, you will become a part of a small dedicated team where we work to create the highest quality in a supportive social environment. We offer you a comprehensive internship across CHART’s various departments. The working language is both Danish and English.

AREAS OF WORK

As an intern at CHART, you will play an integral part in planning and executing the two fairs, CHART Art Fair and CHART Design, our talent programmes for young artists, designers and architects, as well as our extensive programme and talks, performances, tours etc. Areas of work could include assisting with programming, planning activities and events for our partners and guests, research projects, working across CHART’s various communication platforms such as the website and social media.

We will compose an individual course that fits your professional competencies and interests.

You will learn to translate ideas into concrete projects and strengthen your network across the art and design industry. Attention to detail and professionalism is key as you will be involved with national and international curators, artists, press and partners.

The internship can be planned as part of your spring semester, and we are flexible in terms planning around your exams. We imagine you starting in February and working with us until the end of August when CHART takes place.

ABOUT CHART

CHART is an annual art and design event that combines Copenhagen’s strengths in art, design and architecture for three days from 28 – 30 August 2020. CHART brings together the fields contemporary art and design in the region, appealing to both Nordic and international art professionals and a broad culturally-engaged audience.

Our activities include two commercial fairs for contemporary art at Kunsthal Charlottenborg and for collectible design at Den Frie Centre for Contemporary Art. In addition, we produce a public programme of various activities across the two venues, including: exhibitions focusing on young talents in art and design; an architecture competition for newly graduated architects; a talks programme comprising national and international art world speakers; an art film programme; a series of live performances; as well as a music programme which attracts over 6,000 people on Opening Night. In 2019, CHART was attended by 24,500 visitors.

APPLICATION

If this has captured your interest, please submit your CV and a cover letter to fair@nullchartartfair.com. Successful applicants will be invited to discuss what tasks are appropriate for you and what areas you want to gain more experience in. Write to us as soon as possible, as we hire on a regular basis.

The final application deadline is 29 November 2019.

We are looking forward to hearing from you!

Omvisere/undervisere søges

Den Hirschsprungske Samling søger kunsthistoriestuderende, der snarest muligt kan indgå i museets korps af undervisere/omvisere. Museet modtager over 200 skoleklasser om året såvel som voksengrupper og tilbyder en række forskellige typer omvisninger og undervisningsforløb i samlingen og særudstillinger. Læs museets pædagogiske profil for skoleklasser her.

Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst.

Arbejdet aflønnes efter de statslige museers takster.

Skriftlig ansøgning sendes på mail til museumsinspektør Rikke Zinck Jensen rzj@nullhirschsprung.dk senest søndag d. 21. oktober 2018.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder omvisningserfaring. Endvidere bedes oplyst, hvorvidt du vil være i stand til at formidle på fremmedsprog.

Eventuelle spørgsmål rettes til museumsinspektør Rikke Zinck Jensen (rzj@nullhirschsprung.dk, tlf. 35440947). Samtaler forventes afholdt torsdag den 25. oktober.

Den Hirschsprungske Samling er statsligt kunstmuseum, der ligger ved Østre Anlæg midt i København. Museet er grundlagt af tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911. Museet huser 100 års dansk kunst fra det 19. til starten af det 20. århundrede – fra den danske guldalder til skagensmalerne og det moderne gennembrud. Samlingen indeholder hovedværker af C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside: www.hirschsprung.dk

HANS AND FRITZ CONTEMPORARY søger nye praktikant til vores galleri i Barcelona

logo negro

Are you a strong visual and written communicator? Are you a responsible and structured person? And are you also the friendly type who can talk to everyone? Then you might be Hans & Fritz Contemporary’s new intern for our gallery in Barcelona.

We are looking for a positive person who can help lift the gallery’s daily tasks.

You will join a small team of employees in an exciting and dynamic workplace.

You will have contact to a broad network of artists and customers, as well as insights and practical experience in running a gallery.

Working languages are mainly English, Danish and Spanish. Danish and Spanish an advantage but not a prerequisite

Your job:

  • Contact with artists, clients & guests
  • Social media, Press releases and sponsors
  • Documentation and registration
  • Maintain our databases
  • Applications for exhibitions and fairs
  • Research and other office work

We expect you to be:

  • Interested in art and culture
  • Independent, self-motivated and serviceminded
  • Structured and responsible
  • Flexible (both in terms of working hours and tasks)
  • Targeted and loyal

We imagine that you are a student and possibly studying Art History or equivalent.

The internship period: 3-6 months. Programme and period can be agreed upon prior application. The internship is unpaid.

Send a short motivation letter in English and CV to:

Marc Trensig on: info@nullhans-fritz.com

We look forward to hearing from you.

More info: http://www.hans-fritz.com/


logo negro

Er du en stærk visuel og skriftlig kommunikatør? Er du ansvarsfuld og struktureret? Og er du samtidig den imødekommende type, der kan tale med alle? Så er du måske Hans & Fritz Contemporary’s nye praktikant til vores galleri i Barcelona.

Vi søger en positiv person, som kan hjælpe med at løfte galleriets daglige opgaver.

Du vil indgå i et lille team af medarbejdere på en spændende og dynamisk arbejdsplads.

Du vil få en bred berøringsflade med kunstnere og kunder, samt indblik i og praktisk erfaring med at drive et galleri.

Arbejdssprog er dansk og engelsk, spansk en fordel men ikke en forudsætning

Dine arbejdsområder:

  • Kontakt til kunstnere, kunder & gæster
  • Opdatere vores Facebook og Instagram
  • Dokumentation og registrering
  • Research til opdatering af kunstnerbiografier og salgsmateriale
  • Vedligeholde vores databaser
  • Ansøgninger til udstillinger og messer
  • Andet forefaldende kontorarbejde og bilagshåndtering

Vi forventer, at du er:

  • Interesseret i kunst og kultur
  • Selvstændig, selvmotiveret og initiativrig
  • Serviceminded
  • Struktureret og pligtopfyldende
  • Fleksibel (både med hensyn til arbejdstider og opgaver)
  • Målrettet og loyal

Vi forestiller os, at du er studerende og evt. læser Kunsthistorie eller tilsvarende.

Praktikperioden: 3-6 mdr. Forløb og periode kan aftales efter ansøgning. Praktikken er ulønnet.

Kort motiveret ansøgning på engelsk samt CV sendes til:

Marc Trensig på: info@nullhans-fritz.com

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mere info: http://www.hans-fritz.com/

A photographer needed

Screen Shot 2016-06-07 at 12.22.06

Buro 24/7 Denmark is a digital news platform on fashion, design, beauty, culture & lifestyle in Scandinavia. We are operating in 11 countries, including Russia, Australia, Singapore and Malaysia. Denmark will be 12th country to launch very soon.

For a small project for our partner country, we need a photographer to shoot an interview with a Danish fashion designer. An ideal candidate should be passionate about photography and small feature films. This would be a test for an internship, which could lead to a part-time or full-time job in our start-up.

Interview shoot: Friday, September 2

If you are interested, please, send an email with you CV and previous work.

SNYK søger kommunikationspraktikant

IMG_0187_1636x400

SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2016, som brænder for at kommunikere den ny musik og lydkunst til en bred målgruppe og på mange forskellige platforme. SNYK arrangerer G((o))ng Tomorrow Festival, som i år finder sted fra 4. november til og med 12. november 2016.   

SNYK søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2016, som vil indgå på lige fod med den øvrige redaktion.

Praktikantens opgaver er:  

  • Formidling af nyheder og projekter indenfor musik – og lydkunstmiljøet i Danmark, herunder artikelproduktion til snyk.dk
  • PR og kommunikationsarbejde i forbindelse med musikfestivalen G((o))ng Tomorrow – fra kommunikationsstrategiens store linjer til korte opslag på de sociale medier
  • Assistere ved koncertproduktion og afvikling i forbindelse med  festivalen
  • Løbende kontoropgaver 

Vi forestiller os, at du:   

  • Brænder for at formidle den nyeste musik og lydkunst
  • Brænder for at være med til at skabe en musikfestival
  • Læser på en relevant videregående uddannelse
  • Har et godt skriftsprog med styr på grammatikken
  • Kan arbejde selvstændigt og fungerer godt i et lille team
  • Er indstillet på at arbejde om aftenen / natten i hele festivalperioden fra 4. november til og med 12. november

Du vil få erfaring med at skabe en musikfestival, opøve kompetencer i formidling, pressearbejde samt sociale medier. Som praktikant på SNYK og festivalen bliver du en vigtig medspiller på et engageret hold, der har det sjovt og brænder for at puste liv i musikken

Praktikperioden vil være fra den 2. september og er enten 37 timer ugentlig i 3 mdr. eller 25-30 timer ugentlig i 4 mdr. Praktikken er ulønnet.

SNYK ligger på Nyrberggade 29 på Amager, hvor du vil få en kontorplads og computer stillet til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Mie Petri Lind,mie@nullsnyk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til praktikantstillingen. Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til snyk@nullsnyk.dk senest torsdag den 18. august 2016 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i ugen efter.