Onsdag den 21. november kl. 18-21 fejrer vi åbningen af Angela Melitopoulos: Crossings.

Der er gratis bobler til de første – bar og dagens ret ved Apollo Bar. Ferniseringen er gratis og åben for alle.

Umiddelbart inden ferniseringen kl. 17 er der Charlottenborg Art Talk med kunstner og professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi Angela Melitopoulos & kurator og kunstkritiker Mathias Kryger.
Læs mere her.

OM UDSTILLINGEN

Angela Melitopoulos: Crossings
Kunsthal Charlottenborg er stolte af at kunne præsentere den skandinaviske premiere på Angela Melitopoulos’ omfattende video- og lydinstallation Crossings, der blev vist første gang på sidste års documenta-udstilling.

Værket skaber en fortælling om krig, forskellige former for slaveri i fortid og nutid, miljømæssige katastrofer, og fokuserer på de kaotiske vilkår, der vokser ud af den aktuelle gældskrise i Grækenland, hvor dereguleringer skaber en form for borgerkrig mod landets indbyggere.

Crossings er skabt af Angela Melitopoulos i samarbejde med komponist Pascale Criton, videokunstner Angela Anderson, filosof Maurizio Lazzarato, videoaktivist Oktay Ince og schizoanalytiker Paula Cobo Guevara.
Læs mere om udstillingen her.

Den teoretiske platform for udstillingen vil blive udfoldet gennem en serie af events i november-januar. Program.

Udstillingen på Kunsthal Charlottenborg er støttet af Goethe-Institut Dänemark, Grosserer L. F. Foghts Fond, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond og sponsoreret af HAY.
————————————————
Wednesday 21 November we celebrate the opening of Angela Melitopoulos: Crossings.

Free bubbles for those arriving early – bar and the dish of the day by Apollo Bar. The admission is free and everyone is welcome.

Right before the opening join Charlottenborg Art Talk at 5pm with artist and professor at the Royal Danish Academy of Fine Arts’ Schools of Visual Arts Angela Melitopoulos & curator and art critic Mathias Kryger.
Further info here.

ABOU THE EXHIBITION

Angela Melitopoulos: Crossings
Kunsthal Charlottenborg is proud to present the Scandinavian premiere of Angela Melitopoulos’ comprehensive video- and sound installation Crossings, which was presented for the first time at last year’s documenta exhibition.

The work composes a narrative about war, forms of slavery past and present and ecological disasters. It focuses on delirious conditions of realities emerging in the current state of debt crisis in Greece, where deregulations create a civil war among its citizens.

Crossings is created by Angela Melitopoulos working with music composer Pascale Criton, video artist Angela Anderson, philosopher Maurizio Lazzarato, video activist Oktay Ince and schizoanalyst Paula Cobo Guevara. Further info about the exhibition here.

The theoretical platform for the exhibition will be unfolded through a series of events in November-January. Programme.

The exhibition at Kunsthal Charlottenborg is supported by the Danish Arts Foundation, Goethe-Institut Dänemark, Grosserer L. F. Foght’s Foundation, the Obel Family Foundation and sponsored by HAY.

Nomadisk gruppeudstilling: SKABERTRANG vol. I

 

UDSTILLING:
SKABERTRANG vol. I
23.11-02.12
FERNISERING D. 23.11 // 17:00 – 21:00
Kingosgade 9, kld, København V
Link: https://www.facebook.com/events/245554886160501/
………………………………………………..

SKABERTRANG, der skaber midlertidige rum for kunst og performance, byder velkommen til SKABERTRANG Vol. I – En nomadisk kunstudstilling, som rejser fra ét sted til et andet*.

Udstillingen fører Jer først til Vesterbro. Vi har lånt kunstneren Janne Lantz’ fantastiske atelier & showroom, der er beliggende i et råt kælderbutikslokale på Kingosgade 9.

Her udstiller seks kunstnere:

Anders Bordinggaard // Analogfotografi
Alexander Wilstrup // Linoleumstryk
Dalva Skov // Linoleumstryk & akvarel
Matilde Digmann // Keramik & tryk
Simon Skipper & Ewa Godd // Fotografi

* Hvor udstillingen rejser hen efter Kingosgade 9 hemmeligholdes lidt endnu.

…………………………….

FERNISERING 23.11 // KL. 17-21

Glæd Jer til en aften med spændende kunst, lækker bar, artist talk med Simon Skipper & Ewa Godd og en DJ, der forkæler Jer med beats, der får væggene til at græde af lykke. Få en god snak og skål med kunstnerne, der alle vil være til stede på aftenen.

Vi byder på vin, øl, vand & kaffe den første time.
Herefter kan drikkevarer købes til en favorabel pris i baren.

Vores lille shop sælger udstillingsplakater til særpris, originale kunsttryk & en fotobog af Fotograf Mads Alexander.

OBS: Det er kun muligt at betale med kontanter & MobilePay!!

…………………………….

‘KUNSTPAUSER’ – Events i udstillingsrummet

Vi er glade for at introducere vores eventkoncept, som vi kalder Kunstpauser. I løbet af ugen byder vi indenfor til forskellige events og workshops – Annonceres løbende på SKABERTRANG, så hold øje! :)

……………………….

BESØG OS I KINGOSGADE 9, KLD.:

Fre 23.11: 17-21
Lør 24.11: 12-16
Søn 25.11: 12-16

Tor 29.11: 12-18
Fre 30.11: 12-18
Lør 1.12: 12-16
Søn 2.12: 12-16

Vi glæder os til at byde Jer indenfor!

…………………………

OM UDSTILLINGEN:

Denne udstilling er et eksperiment.
Udstillingen rejser efter Kingosgade til en ny lokation i København. Til et helt andet rum og miljø. Med den nomadiske udstilling stiller vi spørgsmålstegn ved, hvordan rum og tid har indflydelse på en ellers identisk udstilling. Hvad sker der når man tager selv samme udstilling fra ét rum til et andet? Oplever vi kunsten forskelligt, når den præsenteres i nye og anderledes omgivelser?

Hvor udstillingen rejser hen efter Kingosgade annonceres senere!
……………………………..

(UK)

SKABERTRANG creates temporary compartments around the city for art and performance. We hereby welcome you to a nomadic exhibition: SKABERTRANG Vol. I.

The vernissage of 6 different artists will take place in a raw basement shopfront on Kingosgade 9 on November 23rd. We will provide wine, beer and coffee for free the first hour, after which you can buy these for cheap.
Furthermore we will open a small “SKABERTRANG-shop” with exhibition posters, original art and a photography book by Fotograf Mads Alexander. DJ Incidente will play some sweeeeet tunes for you during the evening.

We only accept cash and Mobilepay.

COME VISIT US ON KINGOSGADE 9, BASEMENT:

Fri 23.11: 17-21
Sat 24.11: 12-16
Sun 25.11: 12-16

Thurs 29.11: 12-18
Fri 30.11: 12-18
Sat 1.12: 12-16
Sun 2.12: 12-16

During the exhibition, we’ll host different kinds of events, as well as actually physically moving the exhibition to a new location. Everything will be announced on our Facebook page and via our newsletter, so keep an eye out.

We can’t wait to see you!

……………………….

Follow us on Instagram:
https://bit.ly/2RhyFsl

Sign up for our newsletter:
https://bit.ly/2Aq8Tw7

Meet Eat and Talk

Dansehallerne er klar til endnu en omgang Meet, Eat and Talk, og du er inviteret med.  Denne gang om, hvordan vi ser på kunstens betydning i vores forskellige liv og virkeligheder.

Alle er velkommen. Kig forbi. Fri entré. Eventen afholdes på engelsk. Læs mere

Praktisk info
Dansehallerne præsenterer Meet, Eat and Talk
Hvornår: Onsdag 3. oktober 2018 / Kl. 19-21 / Varighed: 2 timer
Venue: Cafe Polykrom, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, Kbh Ø

Om Meet, Eat and Talk
Over et måltid mad taler vi sammen om dans, koreografi og kunst. Aftenen styres af Dansehallernes kunstneriske leder og direktør Efva Lilja. Målet er føre en aktiv dialog under afslappede former og dermed udvikle viden og øge bevidstheden om kunst og dens betydning.

Fotobiennalen 2018 – Ferniseringer i tre byer & Symposium i København

Næste uge står i Fotografiets tegn, når Fotobiennalen 2018 slår dørene op til tre udstillinger i Danmarks tre største byer under fællestemaet “Det Postfotografiske Billede” bundet sammen af Fotobiennalens Symposium i København, hvor du kan lytte til stærke oplæg fra spændende professorer, PhD’ere og fotografer fra ind- og udland.

Valérie Collart, My eyes coldly stuffed with silk, 2018.

Onsdag d. 29. august kl. 16.00 begynder de festlige åbningsdage med fernisering af udstillingen “New Tactics – moving in a soft field” på Galleri Image i Aarhus.

Torsdag d. 30. august kl. 17.00 kommer turen til Brandts i Odense, hvor deres udstilling under Fotobiennalen “Photography to end all photography” er en del af en større åbningsfejring omkring i huset.

Fredag d. 31. august byder på et fuldt dagsprogram, hvor det udvidede fotografibegreb i den digitale era kan undersøges, debatteres og opleves, dels på det internationale symposium og dels til ferniseringen på Fotografisk Center.

Kl. 9-16.15 afholder Fotobiennalen sit internationale symposium, hvor det detaljerede program nu er offentliggjort online.

Kl. 17 – 19 kan man gå på tværs af Kødbyen til Fotografisk Centers fernisering af udstillingen “AVPD – Optøet tid” som præsenterer et udvidet, nærmest dekonstrueret, fotografibegreb.

I september måned giver Fotobiennalen 2018 dig desuden mulighed for at få international feedback på din portfolio via Fotobiennalens samarbejde med Portfolio Dialogue. Her er et særligt panel af reviewers, så du kan vælge fra et bredt felt af fagfolk fra hele verden.

I løbet af efteråret vil Fotobiennalens grundlæggere: Brandts, Fotografisk Center og Galleri Image invitere på flere arrangementer, som sætter fotografiet i centrum.

Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 24. oktober, hvor Galleri Image, Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Universitet afholder et halvdagsseminar i Aarhus. Og så skal du holde øje med Fotobiennalens Facebook-side eller skrive dig op til nyhedsbrevet for at høre mere om den kommende Visionssalon, der er i støbeskeen i dialog med Bikubenfonden.

Vi ses til foto og fest i uge 35!

Træfestival i Nordvest

Kære træmænd, trækoner og andet byskovfolk

I er hermed inviteret til fejring af træerne i Nordvest d. 28. april kl 11 i Dansekapellet, Bispebjerg Torv!

Kom med til træfestival med bål, Fablab-fuglehuse i genbrugstræ og træsanketur i Utterslev Mose! Dans, lyt og skriv om træerne i danseworkshops for børn.

Rotary skal plante 1,2 mio. træer på verdensplan – ét for hvert af foreningens medlemmer.
I Nordvest skal Rotary plante 22 træer, hvoraf seks allerede er plantet i ungdomsklubben, Smedetoften.

De seje unge fra Fritidsakademiet (FRAK) vil stå for plantningen af 16 nye træer rundt omkring i Nordvest!

 

Arrangementet er støttet af Rotary og Bispebjerg Lokaludvalg.

Glæd jer til det endelig program!

Facebookevent: https://www.facebook.com/events/2085132981503049/

Instagram: @traefestival

Facebook: @traefestival

DEBATARRANGEMENT HOS SORT/HVID

Gratis debatarrangement hos Sort/Hvid. Begrænset antal pladser – husk tilmelding.

MADAME NIELSEN møder MIKKEL BOLT møder CHRISTIAN LOLLIKE 

Sted SORT/HVID STALDGADE 26-30 1699 KØBENHAVN V Tlf. 70 70 74 94

I anledning af 10 året for deres bog ”I sammenbruddets tjeneste” og forestillingen THE VAMPIRE REVOLUTION får Sort/Hvid besøg af de to personligheder forfatter og performancekunstner Madame Nielsen og kunsthistoriker og politisk teoretiker Mikkel Bolt. Her vil de i en debat med kunstnerisk direktør og instruktør Christian Lollike diskutere fremtiden for revolutionen.

Fra 2005-2007 førte Mikkel Bolt og den navnløse repræsentant for Das Beckwerk (nu Madame Nielsen) en række samtaler om kunsten, livet og revolutionen. Resultatet blev bogen ”I sammenbruddets tjeneste”, der havde stor resonans på universiteter og akademier i Skandinavien.

I samtalerne diskuterede Bolt og den navnløse repræsentant ikke blot forholdet mellem kunst og revolution i dag, de forudså også finanskrisen og det accelerede politiske kaos, vi har levet i siden. Sammenbrud over hele linjen.

Nu 10 år efter er bogen og dens temaer aktuelle som aldrig før. Vi har derfor på Sort/Hvid valgt at invitere de to forfattere ind til en debat, som skal behandle de store samfundstunge spørgsmål: hvordan ser fremtiden ud for revolutionen, livet og ikke mindst kunsten på Planeten Jorden?

Christian Lollike har med Sort/Hvid’s aktuelle forestilling THE VAMPIRE REVOLUTION beskæftiget sig med netop temaet revolution. Han vil derfor krydse klinger med de to gæster og give sit besyv med i debatten.

Spørgsmålet er: står vi stadig i Sammenbruddets tjeneste? Og ikke mindst: Hvad sker der efter Sammenbruddet?

***

Debatarrangementet er gratis. Suppe bagefter til en 50’er.

Husk tilmelding på billet@nullsort-hvid.dk og skriv i din mail, om du ønsker at købe suppe. Der er begrænset antal pladser. Billet til THE VAMPIRE REVOLUTION her.

AFTENENS PROGRAM:

Kl. 17-19: samtale
Kl. 19-19.45: efter arrangementet vil det være muligt at købe sig en skål varm suppe til 50 kr.
Kl. 20: kan man se forestillingen THE VAMPIRE REVOLUTION mod køb af billet

”Når jeg skriver er jeg på svampejagt”

I anledningen af 100-året for Finlands selvstændighed som republik sætter LiT.House fokus på en af den finske litteraturs mest fascinerende skikkelser, nemlig digteren og prosaisten Pentti Saarikoski (1937-1983).

I sin levetid var Saarikoski et litterært ikon, konstant overvåget af den finske sladderpresse, der rapporterede ihærdigt fra hans herostratiske drukture og udsvævende privatliv, som også fylder en god del i hans ofte selvbiografiske bøger.

Lyrikeren Peter Laugesen, der har fulgt Saarikoski siden 60’erne, vil give en introduktion til forfatterskabet. I hans selskab finder vi Hanne Højgaard Viemose, der bl.a. har skrevet romanen Mado i 2015, og Peter Højrup, som bl.a. har skrevet romanen Island i 2014, og har været med til at udgive Saarikoskis værker på Forlaget Basilisk.

Sammen vil de læse op af og diskutere deres yndlingspassager fra Saarikoskis lyrik og prosa.

Arrangementet foregår d. 6. Dec. kl. 16-17.30 på KUB Søndre Campus, Karen Blixens plads 7, 2300 KBH S.

TRUE.STORY på Sort/Hvid

Sted SORT/HVIDSTALDGADE 26-30, 1699 KØBENHAVN V
Tlf. 70 70 74 94
Periode 22.09.2017 – 07.10.2017
BILLETTER

Foto: Petra Kleis

Hun har klippet håret, så det ligner, hun har mistet troen på livet. Hun forestiller sig nogle gange, hvordan det ville være, hvis hun fik kræft. Hun siger til sin partner, hun kan lide det hårdt, for det er usandsynligt kønsstereotypt at tænde på ’jeg elsker dig’. Hun tror på Tinder, hun får stjålet sin cykel to gange om måneden, hun er blevet så fed, at hendes lår er begyndt at gå ind i hinanden, men det er okay, siger hendes venner. Tiden for smukke mennesker er forbi. Det er TRUE.STORY. Et rablende vanvidsridt af en fortælling om en kvinde i 20’erne. Eller bare om forskellen mellem at være fri og frigjort. Af og med Nanna Cecilie Bang, instruktion Christian Lollike.

Læs mere her

 

 

»Skjult Nummer« – ny human specific forestilling af Cantabile 2

En besked tikker ind på mobilen. Nummeret er skjult, men indholdet er ikke til at tage fejl af. Du skal ud på en rejse gennem et ukendt København. Og dine ledsagere er mennesker, du først lige har mødt.

I kender ikke rejsens destination, men hvor I kommer hen, hvem I møder og hvad I oplever, er tæt forbundet med jeres investering i jer selv og hinanden. I drager på én gang ud som eksistentielle detektiver og urbane opdagelsesrejsende – som særligt indbudte i hinandens liv og som udvalgte gæster i københavnske verdener I ikke kendte eksistensen af.

Cantabile 2’s nyeste værk får grænserne mellem virkelighed og fantasi til at smuldre, når forestillingens publikum begiver sig igennem byen til fods, i hestevogn, i amerikanerbiler eller måske i trækvogn. Din rejse kan føre dig til møder i private stuer og soveværelser, igennem skøn natur og grumt forfald, eller på jagt efter skjulte spor i byens beværtninger.

I Skjult nummer vil publikum blive inddelt i grupper, og hver gruppe vil have deres egen helt særlige rejse igennem forestillingen, hvor de skal arbejde sammen om at finde vej og komme videre.

Medvirkende Anna Bove Eiler, Loa Carlslund, Nullo Facchini, Siri Facchini Haff, Karolina Pietrzykowska, Al Seed, Steffen Sommerstedt, Maria Stoyanova, Sandra Yi Sencindiver, Angela Østergaard, Natali Khokhlova + lokale københavnere
Instruktør Nullo Facchini
Scenograf Paola Serafini
Producent Gavin Clarke
Koncept Cantabile 2
Arrangør Teatergrad

TID & STED

  1. – 11. juni
  2. 18.45

varighed ca. 3 timer

OBS VÆR OPMÆRKSOM PÅ MØDESTEDET ER
Skolen på Duevej
Gymnastiksalen
Duevej 63
2000 Frederiksberg

BILLETTER
Unge i gruppe (min. 6 under 25 år) 40 kr. + gebyr
Unge under 25 år 175 kr. + gebyrStuderende over 25 år 195 kr. + gebyr
Voksen 245 kr. + gebyr

Billetterne køber du her

SNYK søger kommunikationspraktikant

IMG_0187_1636x400

SNYK – genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2016, som brænder for at kommunikere den ny musik og lydkunst til en bred målgruppe og på mange forskellige platforme. SNYK arrangerer G((o))ng Tomorrow Festival, som i år finder sted fra 4. november til og med 12. november 2016.   

SNYK søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2016, som vil indgå på lige fod med den øvrige redaktion.

Praktikantens opgaver er:  

  • Formidling af nyheder og projekter indenfor musik – og lydkunstmiljøet i Danmark, herunder artikelproduktion til snyk.dk
  • PR og kommunikationsarbejde i forbindelse med musikfestivalen G((o))ng Tomorrow – fra kommunikationsstrategiens store linjer til korte opslag på de sociale medier
  • Assistere ved koncertproduktion og afvikling i forbindelse med  festivalen
  • Løbende kontoropgaver 

Vi forestiller os, at du:   

  • Brænder for at formidle den nyeste musik og lydkunst
  • Brænder for at være med til at skabe en musikfestival
  • Læser på en relevant videregående uddannelse
  • Har et godt skriftsprog med styr på grammatikken
  • Kan arbejde selvstændigt og fungerer godt i et lille team
  • Er indstillet på at arbejde om aftenen / natten i hele festivalperioden fra 4. november til og med 12. november

Du vil få erfaring med at skabe en musikfestival, opøve kompetencer i formidling, pressearbejde samt sociale medier. Som praktikant på SNYK og festivalen bliver du en vigtig medspiller på et engageret hold, der har det sjovt og brænder for at puste liv i musikken

Praktikperioden vil være fra den 2. september og er enten 37 timer ugentlig i 3 mdr. eller 25-30 timer ugentlig i 4 mdr. Praktikken er ulønnet.

SNYK ligger på Nyrberggade 29 på Amager, hvor du vil få en kontorplads og computer stillet til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Mie Petri Lind,mie@nullsnyk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til praktikantstillingen. Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til snyk@nullsnyk.dk senest torsdag den 18. august 2016 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i ugen efter.