”Når jeg skriver er jeg på svampejagt”

I anledningen af 100-året for Finlands selvstændighed som republik sætter LiT.House fokus på en af den finske litteraturs mest fascinerende skikkelser, nemlig digteren og prosaisten Pentti Saarikoski (1937-1983).

I sin levetid var Saarikoski et litterært ikon, konstant overvåget af den finske sladderpresse, der rapporterede ihærdigt fra hans herostratiske drukture og udsvævende privatliv, som også fylder en god del i hans ofte selvbiografiske bøger.

Lyrikeren Peter Laugesen, der har fulgt Saarikoski siden 60’erne, vil give en introduktion til forfatterskabet. I hans selskab finder vi Hanne Højgaard Viemose, der bl.a. har skrevet romanen Mado i 2015, og Peter Højrup, som bl.a. har skrevet romanen Island i 2014, og har været med til at udgive Saarikoskis værker på Forlaget Basilisk.

Sammen vil de læse op af og diskutere deres yndlingspassager fra Saarikoskis lyrik og prosa.

Arrangementet foregår d. 6. Dec. kl. 16-17.30 på KUB Søndre Campus, Karen Blixens plads 7, 2300 KBH S.

LYRIK CAFÉ MED JANNIE FAURSCHOU OG INGER CHRISTENSEN

MED ØRERNE PÅ STORMKROG
LYRIK CAFE? MED JANNIE FAURSCHOU OG INGER CHRISTENSEN

SPILLEPERIODE 01-12 marts 2016 (tirsdag-fredag kl. 20 / lørdag kl. 17))
WAREHOUSE9, Halmtorvet 11, 1711 Købehavn V

MEDVIRKENDE Jannie Faourschou & Niels Bjerg

“Vi er ikke verdens midte, men vi kan i lykkelige, selvforglemmende øjeblikke opleve at være midt i verden.” I.C.

Kom til lyrik-café i selskab med Jannie Faurschou, der forfører jer med Inger Christensens vilde digte, sat til ny musik af Niels Bjerg.
Med baren åben og levende lys på bordene vil Jannie Faurschou med musiker Niels Bjerg føre jer igennem Inger Christensens fantastiske univers.

Inger Christensens (1935 – 2009) var først og fremmest kendt for sin lyrik og er en af Danmarks mest respekterede digtere. Hun debuterede i 1962 med ”Lys” og fik sit gennembrud med ”Det” i 1969, der betragtes som et af den danske modernismes hovedværker, men samtidig også en slags farvel til bevægelsen.

I 2006 blev ”Sommerfugledalen” optaget i Kulturkanonen. Da hun døde i 2009, beklagede den internationale presse, at hun ikke havde fået den Nobelpris hendes værk berettigede hende til.

Jannie Faurschou formår næsten at vække hende til live igen, når hun akkompagneret af en fremragende musiker forfører jer i hendes underfundige univers.

Køb billetter hér

Mere info hér

Oplæg og oplæsning // Poesiens potentiale

Søndag d. 21.02. kl. 15-16.30

Overgaden Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København
Arrangementet er gratis og alle er velkomne!

Udstilling: Ester Fleckner //  A closet does not connect under the bed

Poesi spiller en væsentlig rolle i Ester Fleckners arbejde, og i hendes værker optræder tekstfragmenter ofte som en integreret del af det visuelle udtryk. I forlængelse af denne interesse inviterer Overgaden til et arrangement, der både byder på refleksioner over poesiens potentiale ved Julie Sten-Knudsen samt lyrisk oplæsning af Caspar Eric og Lea Marie Løppenthin.

Digterstemmer og digterlommer

Oplæsning og anbefalinger med Daniel Dalgaard, Ulrikka S. Gernes og Rasmus Halling Nielsen

Digterstemmer- til net

Tre digtere læser op fra deres værker og fortæller om hvilke forfattere de lader sig inspirere af – hvilke digte de (næsten) altid har med i lommen.

Daniel Dalgaard er netop debuteret med Vi er ikke konger,
en række verdensvendte, polemiske og kærlige digte.

Ulrikka S. Gernes debuterede i 1984 med Natsværmer. Hun har siden bl.a. udgivet Gribbenes himmel (1993), Kamikaze (1999), En aften med Ulrikka S. Gernes (2005) og i 2012 Flosset opus for strygere og blæsere.

Rasmus Halling Nielsen udkom i 2011 med zombiebogen Det lille robotøje siger og i 2012 med digtsamlingen Tvillingerne.

Onsdag d. 13. marts kl. 17 på Københavns Hovedbibliotek
Arrangementet er gratis

Lasse Thorning læser op fra digt-debut ”SÅDAN OG SÅDAN”

D. 24. januar kl. 17 kan du møde Lasse Thorning og høre ham læse op på Hovedbiblioteket fra ”SÅDAN OG SÅDAN”, der er hans første digtsamling. Han er tidligere dansk mester i poetry slam og mestrer sproget til perfektion. Mød en slam poet med en masse på hjerte.

Lasse Thorning vil i løbet af en times tid læse op fra bogen, der er alsidig, flyvende og underfundig og fortælle, hvorfor den er, som den er.

”Den Blå Time” er et tilbagevendende arrangement:
Hver tirsdag kl. 17.00 er du inviteret til GRATIS at blive underholdt, orienteret og fortryllet, overrasket og forfærdet, når lyrikere, debattører, musikere og andre inspirerende sjæle kommer til dig på Hovedbiblioteket.