FORFATTERE FRA VESTERBRO – læser op i Kristkirken på Enghave Plads

Onsdag d. 28. august kl. 19.30

Kom og hør tre Vesterbro-forfattere læse op af deres seneste romaner. Bagefter er der mulighed for spørgsmål og diskussion.

Tilværelsens udfordringer trænger sig på for alle tre hovedpersoner i Kristiane Hauers, Harald Havsteen-Mikkelsens og Mette Søs romaner, og eksistentielle, erotiske og økonomiske problemer løses på overraskende – og til tider humoristisk – vis.

Kristiane Hauer læser fra den moderne dannelsesroman Ta’ selv, der følger Line fra ungdom til voksenliv. Selvom der tilsyneladende er frit valg på alle hylder i forhold til kærlighed, familie og karriere, har Line alligevel svært ved at finde sig til rette i tilværelsen. For når det kommer til stykket, har både hun selv og omgivelserne temmelig fasttømrede forventninger til, hvordan livet skal forme sig.

I Harald Havsteen-Mikkelsens roman Svagpisser hører vi om arbejdsløse Robert og hans forhold til bl.a. kvinderne, naboerne og Systemdanmark, efter at han har været udsat for et traumatiserende overfald. Det er Robert selv, der – ofte med en skæv vinkel – fortæller historien i dagbogsform.

Hovedpersonen Betty – i Mette Søs roman I en snæver vending – lever af at sælge falske udgaver af berømtheders trusser på internettet. Betty har et noget kompliceret forhold til sin mor, og da moderen pludselig dør, sættes hendes ellers så tætte forhold til broderen Bastian på prøve. En sød bedemand melder sig dog også på banen.

Arrangementet er gratis og foregår kl. 19.30 i Kristkirken, Enghave Plads 18, 1670 København V, onsdag d. 28. august 2013.

Jesper Theilgaard – Vejret i kunsten

Onsdag den 21.aug kl.19.30 gæster den danske meteorolog Jesper Theilgaard Nivaagaards Malerisamling, hvor han vil holde et foredrag under overskriften “Vejret i kunsten”.
Det omskiftelige danske vejr har givet inspiration til mange kunstnere gennem tiden. Både malere, digtere og komponister er blevet påvirket af vejret. Jesper Theilgaard går den modsatte vej, idet han tager kunstnernes værker og dissekerer dem ud fra en streng meteorologisk betragtning.
Kom og oplev en anderledes og spændende tilgang til kunsten.

Arrangementet er gratis ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Tilmelding via info@nullnivaagaard.dk

Følg Nivaagaards Malerisamling på facebook: https://www.facebook.com/Malerisamlingen

UDSTILLING: SAMMENBRUDSSTYKKER AF JOEN VEDEL

“intet er forbi; alt begynder nu!”

– banner rejst i Athen, februar 2013

Vi lever i en tid kendetegnet ved en lang række af eskalerende kriser, med vidtrækkende konsekvenser som vi endnu ikke kender til. Dagligt bliver vi fodret med katastrofale arbejdsløshedstal og rapporter om klimaets uoverskuelige ændringer. Alt handler om at håndtere krisen og bevare det vi har, men kigger man på samfundet omkring os, lader det til at der er et reelt sammenbrud i gang.

Joen Vedels udstilling Sammenbrudsstykker udgøres af en lydinstallation med optagelser fra Grækenland. Omdrejningspunktet er forholdet mellem den fase af kapitalismens transformation vi lever under lige nu og den hverdag der holder os i live. Gennem fragmenter af samtaler, gåture, opråb og konfrontationer mødes forskellige niveauer af kampen for et bedre liv.

Joen Vedel er billedkunstner og uddannet fra Det Kgl. Kunstakademi i 2011. Han udstiller, arrangerer workshops, underviser og bliver selv undervist. Han er en del af forskellige kollektiver og grupper, hvoraf nogle arbejder med kunst og andre med politik. Nogen gange mødes disse to felter også i hans praksis. Senest har han udgivet bogen Sammenbrudstykker – dagbog fra Athen, en skildring af krisen og den voldsomme situation størstedelen af Grækenlands befolkning befinder sig i. For mere information om bogen: http://nebulabooks.dk/

I forbindelse med udstillingen holder forfatter og ph.d. i religionsvidenskab ved Göteborgs Universitet Mårten Björk og kunstteoretiker og lektor ved Det Kgl. Kunstakademi Carsten Juhl oplæg d. 28/8 kl.19 under titlen Fra Bankkrak til undtagelsestilstand – observationer om modstand og kritik i krisens epoke. 11/9 kl.19 holder journalist og filminstruktør Ralf Christensen oplæg om den aktuelle situation i Tyrkiet.

 

Velkommen til fernisering fredag d. 23/8 kl.17

Udstillingsperiode: 23/8 – 5/10 2013

bureau publik

Vesterbrogade 111, st. 1620 Kbh V

Onsdag-fredag 12-17, lørdag 12-15

www.bureaupublik.dk

Sonic 2.0 – Cold sounds – Warm hearts

12-14 September 2013, Mayhem, Ragnhildgade 1 København NV, Danmark

Producenterne bag festivalen Sonic – Fra den ene side af Europa til den anden, arrangerer for andet år i træk opfølgeren, Sonic 2.0 – Cold sounds / Warm hearts.

Årets festival byder på en overflod af nordiske komponister, som er aktive over hele verdenen.

Læs hele opslaget (pdf).

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER

fotografisk center

Fotografisk Center søger en kunsthistoriestuderende med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger ? herunder formidling. Som praktikanti Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fondraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier.

Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af et mindre udstillingssted med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dage eller ca.15 –  20 timer om ugen i efterårssemesteret. Vi kan desværre ikke yde løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca.seks årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video i vores lokaler på Carlsberg. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden 10. september. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:

Fotografisk Center
Carlsberg Tap E
Pasteursvej 14, 1.
DK ? 1799 København V

Ansøgningen kan også fremsendes per mail til: kk@nullphotography.dk

Agamben seminar i Møllegades Boghandel 23. og 24. august

Så er der atter filosofiseminar i boghandlen på Møllegade.

Denne gang, altså allerede nu på fredag og lørdag (23./24.08.13), om én af de vigtigste samtidsfilosoffer vi kender, nemlig Giorgio Agamben.

Fredag 19-22
Lørdag 13-15.30

Vi har lavet et lækkerseriøst program til jer. Gå ind og læs mere om det her: https://www.facebook.com/events/487140118031227/?ref=22

Husk at tilmelding er påkrævet på tilmelding@nullmoellegadesboghandel.dk.

MB

ARMANDO MARINO / UNDER THE RED LIGHT / AUGUST 16 – SEPTEMBER 14

Armando Marino, Amsterdam, 2013, Oil on canvas, 185x173 cm. Courtesy Galleri Christoffer Egelund
Armando Marino, Amsterdam, 2013, Oil on canvas, 185×173 cm.

PREVIEW FRIDAY AUGUST 16TH FROM 4-7 PM.
PLEASE JOIN US.

Galleri Christoffer Egelund proudly presents the first exhibition in Danmark by the New York based Cuban artist Armando Marino (b. 1968) “Under The Red Light” displaying new paintings and works on paper.

”I would like to ski in the mountains, I know it’s impossible for me right now in my situation, but at least I can do it in my dreams”
– Nadia, a prostitute. 25 years old.

The present series of paintings for the Galleri Christoffer Egelund have been inspired by  Nadia`s dream. Her dreams were the only place, where she could be free, untouchable and happy.
The women trafficking and prostitution are common, real problems in our contemporary society. The media coverage is huge, from films, documentaries, TV series, books, etc.. It happens every day, everywhere and at all times, so it was unavoidable for Armando Marino to approach this issue through his work. He has always worked with openess to social conflicts and contemporary reality. That has been the case in previous exhibitions as ”Tervuren Tales”, in Belgium, which investigated the Belgian colonial past and the plunder of cultural heritage of the Congo and “Recent Paintings from the Year of the Protester”, held in NY, 2012, which centered as its name indicates on the Arab revolutions and recently outraged movements occurred in much of the world.
From the beginning, Marino understood that the approach to the subject would be very difficult due to two factors: the complexity of the problem and the fact that this issue has been addressed through art, especially painting, for a long time and by many artists.

The issue is complex because it encompasses both the women forced into prostitution by poverty, the ones born in that context and therefore their vision of the world is conditioned by that situation, those who have been abducted, sold or enslaved, and the ones that do it for pleasure, to get money fast and easy, even to pay their college. Nevertheless, from the sociological point of view there are many “external” factors (political, religious, cultural and social) that define or mold the issue, making it more complicated and difficult to be solved.

Far from addressing the problem from the victimization, Armando tries to analyze some of its facets. For this reason each painting corresponds to a specific idea or situation, comprising from the trafficking of women (Cargo), suicide (The Red Fence), broken dreams or aspirations (I’m Your Princess), to the use or abuse of drugs (Amsterdam).
Each work is very specific in its subject and pictorial realization, something that is common in most of the recent work.

Prostitution has been the subject of many artists and their paintings throughout art history. The prostitute was the lover, the model, the desired object, the obscene secret. Its images populate hundreds of works in the traditional Western and Eastern painting and many of these paintings have become masterpieces like Manet’s Olympia or The Demoiselles d’Avignon by Picasso.

Armando Marino believes what really defines prostitution in our time is the trafficking of women. Based on this belief his paintings explore the effects of such trafficking for prostitution in contemporary society. Photographs taken from the web, magazines, films or books, inspire all paintings in this exhibition. The compiled images are then transformed and recreated according to a specific idea.The original context disappears to give rise to a new context, symbolic or metaphorical, surreal, painterly and in some cases, oniric, which allows him to deflect the immediate reference from its source, while expanding the semantic universe of the artwork.

Marino’s intention is to confront the viewer with the complexity of this issue. Giving no clear references of place or people, diluting the reality, replacing the white and black for an infinite color spectrum, characteristic of our contemporary visual art, thus helping to erase our preconceptions and prejudices about a subject that deserves our attention, now more than ever.?

Armando Marino (b. 1968 in Cuba) lives and works in New York. He graduated from Jose Varona Pedagogical Institute, Havana 1992 and from Rijksakademie Van Beldeende Kunsten, Amsterdam 2005. He has exhibited widely in Europe, USA, Africa and Cuba. His works are represented in major private and public collection around the world such as Deutsche Bank Collection; Shelley and Donald Rubin Collection, US; 21cMuseum, Kentucky, US; Centro Wifredo Lam, Havana, Cuba;  ASU Art Museum, Arizona, US; Arttoteek Den Hagg, Nederland; National Museum of Valjevo, Yugoslavia; University of Virginia Art Museum, US; Marcelino Botín Foundation, Spain; Howard Farber Collection, New York;  Colección Berardo Museo de Arte Moderna, Sintra, Portugal etc. Furthermore Marino has been awarded The Pollock-Krasner Foundation Grant in 2011 and The Christopher Reynolds Foundation grant in 2010.

Galleri Christoffer Egelund cordially invites you to the opening of the exhibition “Under The Red Light” on Friday August 16th from 4pm – 7pm. At the opening reception Armando Marino will be present. The show will run until September 14th 2013. Opening hours: Monday – Fiday from 11-18, Saturdays from 12-16. For further information and press photographs, please contact the gallery at: info@nullchristofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00.

Events på Overgaden Institut for Samtidskunst

Overgaden Institut for Samtidskunsts kalender bugner i denne uge med event. Søndag er sidste dag i udstillingerne The Apology af Jette Hye Jin Mortensen og Christianshavn – kunst i kvarteret af 24 studerende fra de tre danske kunstakademier, men inden da huser vi alt fra filmvisninger til totalinstallationer, fra finissage til performative oplæsninger. Alle arrangementerne er gratis og alle er velkomne.

Onsdag d. 14. august kl. 14.00 // JULIE OG ANNE NORAS LÆSEGRUPPE
Udstillingen Christianshavn – kunst i kvarteret danner denne eftermiddag rammen omkring Julie og Anne Noras læsegruppe, når de dykker ned i artiklen ‘Everyone is Creative’: Artists as New Economy Pioneers? af Angela McRobbie og kaster sig ud i rundbordsdiskussioner. Har du lyst til at læse og diskutere med, så kig forbi – alle er velkomne. Find teksten på de studerendes blog www.kunstikvarteret.dk ved at klikke ind på arrangementet i kalenderen.

Onsdag d. 14. august kl. 20.30-22 // PÅ SYNETS KANT
De to kunststuderende Lil Wachmann og Nat Bloch Gregersen har som led i udstillingen Christianshavn – kunst i kvarteret  skabt et værk i og til kirkerummet i Vor Frelsers Kirke. Værket er en totalinstallation, bygget op omkring forskellige elementer og medier. Med afsæt i et 8 timers langt ophold i kirkerummet har Lil Wachmann og Nat Bloch Gregersen udarbejdet henholdsvis video og sang/tekstmateriale, der efterfølgende er blevet bearbejdet. Kunstnerne har som led i arbejdet med installationen inviteret musiker Bjarke Valentin til at bidrage med to orgelkompositioner. De improviserede kompositionerne vil tage afsæt i og forholde sig til Wachmann og Gregersens indsamlede materiale fra kirken og de stemninger kirken på opførelsensaftenen vil være præget af. De forskellige elementer i den samlede værkopførelse udgør således et netværk af spejlinger og gensidige påvirkninger samtidig med, at de udfolder i individuelle kunstneriske udtryk.

Opførelsen af værket finder sted i Vor Frelsers Kirke. Dørene åbnes kl. 20.30, hvor der vil blive budt på velkomstdrinks. Opførelsen finder sted mellem kl. 21-22.

Torsdag d. 15. august kl. 18-20 // HUN ER VRED
Med udstillingen The Apology af Jette Hye Jin Mortensen som scene opfører den danske forfatter Maja Lee Langvad denne aften performancen Hun er vred. Med udgangspunkt i Langvads personlige oplevelser og minder fra et treårigt ophold i Sydkorea, hvorfra hun er adopteret, har hun udarbejdet et manuskript, som hun vil opføre uafbrudt i to timer.

Fredag d. 16. august kl. 17-21 // FINISSAGE
Som afslutning på udstillingen Christianshavn – kunst i kvarteret inviterer de studerende bag udstillingen til finissage. I denne anledning udgives et katalog, der dykker ned i værkerne og processen bag. Aftenen byder derudover på gratis øl, en spiselig overraskelse og musik af Bobo.

Lørdag d. 17. august kl. 15 // FILMVISNING: RESILIENCE
Som led i udstillingen The Apology viser vi den prisvindende dokumentarfilm Resilience (2012), instrueret af Tammy Chu. Filmen følger en mor og hendes søn i tiden efter, at de genforenes efter næsten 30 års adskillelse. Filmen stiller herved ikke alene skarpt på adoption som en kompleks og ofte problemfyldt praksis, men ligeledes på udfordringerne såvel som glæderne ved at lære hinanden at kende på tværs af kulturer og uden et fælles sprog.

Studentermedarbejder til Arkivet ved Thorvaldsens Museum

Har du lyst til at tilegne dig en omfattende viden om Thorvaldsens liv og kunst og om europæiske kunst-kredse i 1800-tallets første halvdel? Har du lyst til at publicere og formidle Thorvaldsens private og forretningsmæssige breve og andre historiske kilder i det digitale arkiv på Thorvaldsens Museums hjemmeside? Skriver du letforståeligt og flydende? Er du omhyggelig, og har du blik for detaljen?

Så er stillingen som studentermedarbejder i Arkivet sikkert noget for dig.

Arkivet tilbyder en sjældent god mulighed for at lære basalt museumsfagligt håndværk: Hvordan omgås og videreformidles skriftlige primærkilder til en kunstners liv og værk? Hvad fortæller kilden? Hvordan kombinerer man kilden med andre oplysninger? Hvordan navigerer man i det videns­reservoir, som et museums bibliotek og arkiver udgør? Hvordan opsporer man nødvendig viden andetsteds?

Opgaven vil primært bestå i organisering, korrektur og publicering i Arkivet af OCR-scanninger af småtryk. Arbejdet giver stor erfaring med at ordne og formidle mangfoldige oplysninger på den mest brugervenlige og overskuelige måde samt med digital formidling generelt.

Du vil indgå i et nært samarbejde med det øvrige arkivteam, der består af fire kunsthistorikere.

Læs mere om Arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/om og udforsk selve arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/

Vi foretrækker, at du er nået til overbygningsniveau, men om du kommer fra kunsthistorie eller et andet beslægtet fag, er underordnet, så længe du har interessen og kvalifikationerne.

Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden vil være 15 timer ugentligt, fordelt på to dage efter nærmere aftale.

Startdato: Snarest muligt.

Yderligere oplysninger: Projektleder Ernst Jonas Bencard på 33 32 15 32.

Ansøgningsfrist: 16. september 2013.

Ansøgning med et eksempel på en skriftlig opgave indsendes digitalt via Københavns Kommunes hjemmeside under ledige job i Kultur- og Fritidsforvaltningen på http://www.kk.dk/da/om-kommunen/job/ledige-stillinger

Her finder du også den ansøgningsformular, du skal bruge for at søge jobbet.

Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213 København K

blæst

Har du noget, vi må udgive?

Tidsskriftet Blæst søger bidragsydere!

Blæst er et universitetsbaseret tidsskrift, som henvender sig til alle, der har interesse for kunst, kultur og litteratur. Blæst er et åbent kulturelt forum for såvel studerende som etablerede forfattere og skribenter. Vi søger nu bidrag fra alle, der har noget de kunne tænke sig at udgive – noveller, lyrik, malerier, grafisk kunst, artikler osv.

 

I hvert nummer af Blæst vil der være rum for fordybelse og horisontudvidelse i form af en temadel, hvor temaet undersøges og granskes gennem en stor diversitet af bidragsydere og genrer, eksempelvis skønlitteratur, illustrationer, videnskabelige artikler, fotoreportager og interviews mm. Derudover vil der i Blæst være en sektion uden tema, hvor der er frie rammer til kreativitet, og tanker kan få plads til at udfolde sig. Vi søger bidrag til både næste udgivelses tema ’Det udskældte’ og til sektionen uden tema.

Send dit materiale til redaktionblaest@nullgmail.com inden 15. September.

Du vil hurtigst muligt få enten tilsagn eller afslag.