Assistent til Galleri Susanne Ottesen

Galleri Susanne Ottesen søger dygtig og kunstinteresseret assistent, som studentermedarbejder.

Som assistent vil du komme til at indgå i galleriets daglige arbejde og dermed få et godt kendskab til samtidskunstscenen og dens mekanismer. Galleriets daglige opgaver er mangeartede og spænder fra deciderede kunstfaglige til mere praktiske opgaver. Opgaverne indebærer primært opdatering af vores værk- og kundedatabase, og blandt andet kundepleje, indkøb, forberedelser i forbindelse med fernisering og generel håndtering af kunstværker.

Jobindholdet afhænger i sidste ende også af dine egne færdigheder, evner og engagement.

Udover at du godt må være energisk og en fornøjelse at omgås, så er erfaring med forskellige former for IT et krav: opdatering af hjemmeside, Photoshop, Indesign og fotografering. Derudover er en god fornemmelse og forståelse for kunstscenen i dag en fordel.

Da det tager tid at komme ind i alle systemerne og blive fortrolig med det omgivende miljø, søger vi en person, der forventes at forblive i stillingen i minimum et par år og er i starten af sit studie.

Arbejdstiden er ca. 18-20 timer ugentligt fordelt på to-tre dage i tidsrummet tirsdag til lørdag – og vi er selvfølgelig fleksible, så arbejdstiden kan justeres i forhold til eksaminer og ferie.

Vi tilbyder en lille energisk og social arbejdsplads, hvor godt humør, smil og kundepleje er i fokus.

Galleriet drives af Susanne Ottesen og har derudover tilknyttet to ansatte. Det har eksisteret siden 1983 og har ligget i de nuværende lokaler i Gothersgade i København K siden 1989. Galleriet repræsenterer 23 danske og udenlandske kunstnere.

Ansøgning og CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk med teksten ”Assistentansøgning 2013, dit navn” i emnefeltet.

Deadline for ansøgninger er fredag d.20. september 2013 kl. 12.

Venlig hilsen
Galleri Susanne Ottesen

FOF København/Lyngby søger studentermedhjælper til arrangementer

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Har du lyst til at afvikle debatarrangementer og foredrag med blandt andre Simi Jan, Frank Esmann, Jan Sonnergaard, Martin Hall og Hans Jørgen Bonnichsen? Er du servicemindet og kan du medvirke til at både foredragsholdere og publikum får en god oplevelse? Kan du lede debatter og facilitere dialogen mellem foredragsholder og tilhørere? Har du teknisk flair, så du kan træde til, hvis computeren eller mikrofonen driller?

Så er stillingen som studentermedhjælper ved FOF København/Lyngby noget for dig.

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Stilling i CULTUREBITES

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Oversættervirksomheden CULTUREBITES har speciale i kunstfaglige tekster og løser forskelligartede opgaver for nogle af Danmarks største kunst- og kulturinstitutioner, bl.a. Statens Museum for Kunst, Kunstakademiet, Arken og mange flere.Desuden arbejder vi med et projekt, som omhandler samtidskunstvideoer, KUNSTEN PÅ REJSE.

Vi søger en engageret studerende fra kunst/kultur eller kommunikationsstudier med viden om sprog og kendskab til samtidskunstscenen foruden kunsthistorie til at varetage nogle af virksomhedens udadrettede kommunikationsopgaver.

Stillingen vil være på 10-15 timer ugentligt, hjemme og ca. 1 gang ugentligt sammen med de øvrige medarbjdere i Culturebites.
Arbejdsopgaverne vil primært indebære opsøgende kontakt til potentielle samarbejdspartnere (museer, gallerier etc.) via mail og telefon. Indsamling og systematisering af information om vores netværk af samarbejdspartnere, udarbejdelse og opdatering af tekster til hjemmeside (Podio og Dropbox), udsendelse af nyhedsbreve, ind i mellem galleri- og museumsbesøg, samt diverse forskelligartede opgaver.

Vi søger en studentermedhjælp, som:

* Taler og skriver fejlfrit dansk og er stærk i skriftligt og mundtligt engelsk. Yderligere sprogkundskaber er en fordel, men ikke et krav
* Er struktureret, velorganiseret og god til at holde overblik
* Er udadvendt og trives med opsøgende arbejde, hvor vedholdenhed og initiativrigdom er afgørende
* Trives med at arbejde selvstændigt og er selvstarter
* Har meget gerne erfaring med andre former for kommunikationsarbejde
* Har kendskab til brugen af Podio og Dropbox evt. InDesign
* Interesserer sig for det danske kunst- og kulturmiljø og er velinformeret om nyheder, nye tendenser etc.

Som studentermedhjælp i Culturebites får du:

* Stort indblik og kontakt til den danske kunstscenen og museumsverden
* Erfaring med opsøgende kommunikationsarbejde
* Rig mulighed for at komme med ideer og input og udnytte din viden om kunst- og kulturmiljøet
* Et selvstændigt, fleksibelt og velbetalt studiejob med kunst- og kulturrelevans

Du kan læse mere om virksomheden på www.culturebites.dk

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Studentermedarbejder til Arkivet ved Thorvaldsens Museum

Har du lyst til at tilegne dig en omfattende viden om Thorvaldsens liv og kunst og om europæiske kunst-kredse i 1800-tallets første halvdel? Har du lyst til at publicere og formidle Thorvaldsens private og forretningsmæssige breve og andre historiske kilder i det digitale arkiv på Thorvaldsens Museums hjemmeside? Skriver du letforståeligt og flydende? Er du omhyggelig, og har du blik for detaljen?

Så er stillingen som studentermedarbejder i Arkivet sikkert noget for dig.

Arkivet tilbyder en sjældent god mulighed for at lære basalt museumsfagligt håndværk: Hvordan omgås og videreformidles skriftlige primærkilder til en kunstners liv og værk? Hvad fortæller kilden? Hvordan kombinerer man kilden med andre oplysninger? Hvordan navigerer man i det videns­reservoir, som et museums bibliotek og arkiver udgør? Hvordan opsporer man nødvendig viden andetsteds?

Opgaven vil primært bestå i organisering, korrektur og publicering i Arkivet af OCR-scanninger af småtryk. Arbejdet giver stor erfaring med at ordne og formidle mangfoldige oplysninger på den mest brugervenlige og overskuelige måde samt med digital formidling generelt.

Du vil indgå i et nært samarbejde med det øvrige arkivteam, der består af fire kunsthistorikere.

Læs mere om Arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/om og udforsk selve arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/

Vi foretrækker, at du er nået til overbygningsniveau, men om du kommer fra kunsthistorie eller et andet beslægtet fag, er underordnet, så længe du har interessen og kvalifikationerne.

Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden vil være 15 timer ugentligt, fordelt på to dage efter nærmere aftale.

Startdato: Snarest muligt.

Yderligere oplysninger: Projektleder Ernst Jonas Bencard på 33 32 15 32.

Ansøgningsfrist: 16. september 2013.

Ansøgning med et eksempel på en skriftlig opgave indsendes digitalt via Københavns Kommunes hjemmeside under ledige job i Kultur- og Fritidsforvaltningen på http://www.kk.dk/da/om-kommunen/job/ledige-stillinger

Her finder du også den ansøgningsformular, du skal bruge for at søge jobbet.

Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213 København K

Få børne- og ungekulturen i luften i Amager Vest

Vi søger en ildsjæl, der har lyst til at bruge sig selv og sine kreative og pædagogiske evner
sammen med børn og unge, samt være med til at udvikle nye metoder til kulturarbejde.

Ansættelsen løber fra den 16. september 2013 eller snarest derefter og frem til den 31. marts
2014 med mulighed for forlængelse.

Læs hele opslaget (pdf).

Start-up fashion label in CPH seeks part-time employee (8-15 hours week)

A new start-up fashion label in Copenhagen is looking for a fashion design, marketing, design, or art/photography student who is interested in playing an important role in the business start-up and operations. It is a new business, and there will be opportunity to learn and develop a wide range of skills.  The successful application will do lots of different things, and have the role of assistant.

Requirements:
– a strong interest in fashion, design, marketing, and art/photography; fashion design experience or training a plus; knowledge of fabrics also a plus
– fluency in English and Danish, other languages a plus (especially German, Swedish, or Asian languages)
– interest or experience in business administration, accounting experience a plus, excel skills desirable
– flexibility and desire to learn, ability and willingness to work independently
– 35-50 hours per month, some flexibility in terms of schedule

Duties:
– helping with a wide range of tasks for setting up a new business, devleoping marketing strategy
– record keeping and expense tracking, completing expense reports accurately and in a timely manner.
– helping develop collection and working with sourcing of materials

Salary: 150 kr/hour.

If you are interested, please send a resume and cover letter to:
dylan@nullkronencollection.com

Studentermedhjælp på Heerup Museum – er det dig??

Ønsker du at få praktisk erfaring fra et museum og en arbejdsplads med højt til loftet? – så er jobbet på Heerup Museum måske lige dig!

Heerup Museum søger en kunsthistoriestuderende el.lign der har mod på at tage skoleomvisninger og værkstedsforløb 8 timer om ugen hhv. tirsdag og onsdag begge dage 9-13.00 samt private /voksen omvisninger efter aftale. Løn efter aftale for studentermedhjælpere. Tiltrædelse i august 2013.

På Heerup Museum har du mulighed for at få afprøvet dine kompetencer og lært en masse om museumsdrift i praksis. Du vil indgå i et team med museets øvrige medarbejdere og have medansvar for skoletjenesten dvs. udvikling af nye tilbud inkl. kreative værkstedsforløb, differentiering til aldersgrupper, kontakt til skoler, daginstitutioner mm. I det omfang det er muligt, vil du blive involveret i planlægning af nye udstillinger, fondssøgning og mange andre sider af hverdagen på museet. Vi er et lille
museum med kort vej fra ide til praksis, og vi glæder os til at høre hvilke kompetencer og ideer, du kan bidrage med.

Vi håber, du har gåpåmod, masser af gode ideer og lyst til at arbejde med Heerups kunst. Vi kan tilbyde dig nogle vigtige erfaringer med det praktiske arbejde på et museum og en arbejdsplads med humor, tillid og højt til loftet.

Er du interesseret så skriv en mail til museumsleder Anni Lave Nielsen på heerupmuseum@nullrk.dk og fortæl hvorfor du ønsker stillingen. Vedhæft kort CV.

Udstillingsinspektør søges

Fotografisk Center søger en udstillingsinspektør/kuratorassistent 32 timer om ugen per 1. august.

Fotografisk Center er en kunsthal for samtidsfotografi og relaterede, kamerabaserede praksisser. Vi viser ca. seks årlige udstillinger. Her ud over driver vi en mindre specialboghandel og et digitalt værksted. Fotografisk Center arrangerer desuden foredrag, omvisninger seminarer.

Stillingen indebærer at assistere med det pratiske og administrative arbejde i forbindelse med gennemførelse af Fotografisk Centers udstillinger, herunder udarbejdning af formidlingsmateriale, fondsansøgninger mv. Her udover vil udstillingsinspektøren komme til at stå for boghandlen, betjene udstillingsgæster og være med i tilrettelæggelsen af arrangementer og foredrag.

Vi forventer, at du er uddannet kunsthistoriker eller lignende, og ser gerne at du har erfaring med museumsarbejde, er god til at skrive og formidle, har ordenssans, er god til at arbejde selvstændigt og er imødekommende. Arbejdstiden er tirsdag til fredag kl. 9 – 17. Det er en betingelse, at du er berettet til løntilskud.

Er du interesseret så send en kortfattet, begrundet ansøgning samt CV til Fotografisk Centers leder Kristine Kern inden den 3. juli.

Du må gerne sende ansøgningen per mail: kk@nullphotography.dk

Københavns Museum søger formidlingsmedarbejdere!

Københavns Museum søger 1-2 studerende som formidlingsmedarbejdere til at varetage modtagelse, formidling og dialog med museets brugere.

Københavns Museum ønsker at skabe nysgerrighed, videbegærlighed og diskussionslyst hos borgerne omkring hovedstaden og præsentere København som en moderne metropol med et levende dynamisk forhold til sin kulturarv.

Museet formidler for en bred og varieret brugergruppe i museumsbygningen på Vesterbrogade, på VÆGGEN og gennem byvandringer i byens rum. Læs mere på www.copenhagen.dk

Til at varetage museets modtagelse og information, mødet med brugerne og formidling i form af omvisninger, byvandringer og undervisning søger vi ansvarsfulde studerende, som har lyst til at formidle Københavns historier, til at møde brugerne åbent og imødekommende og som vil medvirke til at understøtte og videreudvikle museets forskellige formidlingsformer, samtidig med at du skal indgå i de konkrete praktiske opgaver omkring publikumsbetjening. Du kommer til at indgå i et team på i alt otte, der dækker disse områder i museets åbningstid.

Kompetencer

  •     Faglig dybde om København – i nutidigt og historisk perspektiv.
  •     Åbenhed og imødekommenhed.
  •     Ansvarlighed, overblik og omhu.
  •     Gerne skæv viden og indsigt om byen.
  •     Det er en fordel, hvis du har kendskab til museets konkrete formidlingsprojekter og forløb.

Arbejdsfunktioner består blandt andet i

  •     omvisninger, byvandringer og undervisning
  •     betjening af museet brugere
  •     publikumsbetjening incl. varetagelse af billetsalg og butik
  •     åbning og lukning af museet på weekend vagter.

Arbejdstid og sted

  •     12 timer i gennemsnit pr. uge med faste og indkaldte vagter.
  •     På Københavns Museum og i byrummet.
  •     Der er min. to faste weekendvagter pr. måned.
  •     Opstart 1. august 2013

For yderligere oplysninger kontakt leder af skoletjenesten Sidsel Risted Staun på 2280 6982

Deadline: 17. juni 2013
Søg stillingen her: http://www.kk.dk/da/om-kommunen/job/ledige-stillinger

Københavns Museum
Vesterbrogade 59
1620 København V

Bliv STAGEMANAGER til Zulu Comedy Festival i Huset-KBH

Huset-KBH søger stagemanagers til Zulu Comedy Festival 2013
Huset-KBH søger stagemanagers til Zulu Comedy Festival 2013

Huset-KBH søger stagemanagers til dette års Zulu Comedy Festival 23. aug. – 1. sept. 2013

Zulu Comedy Festival er Danmarks største og sjoveste comedy festival uden sammenligning!

For femte år i træk har Zulu taget pulsen på comedyscenen og sammensat et tætpakket program, der med garanti giver alle noget at grine af!

10 dage, danske og internationale komikere og mere end 100 shows i København og på TV 2 Zulu. Festivalen byder på alt fra de allerbedste danske onemanshows, til afprøvning af dugfriskt materiale og eksperimenterende formater. Fra de største internationale navne til helt nye originale talenter.

Dette års festival bliver større end nogensinde og vi har derfor brug for DIN hjælp! Huset-KBH vil fungere som festivalcentrum under festivalen med shows på 6 forskellige scener – hver dag! Derfor søger vi 6 engagerede og comedy-elskende stagemanagers til koordinering af Huset-KBHs scener.

Som vært vil du blive tildelt en scene du skal koordinere, servicere og introducere. Dertil forventes det at du optræder som stagemanager for både komikerne, der optræder på den tildelte scene og publikum.

Dette er muligheden for alle, der har stor interesse i comedybranchen og ønsker et dyberegående kendskab til arbejdsprocessen med afvikling af comedy-shows.

Det forventes at du er til rådighed mindst to dage i perioden 23. aug. – 1. sept. i tidsrummet kl. 15 – 23. Der vil være mad og drikke samt lækre festival-goder på alle vagter. Dertil vil du få gratis adgang til forskellige shows i Huset-KBH under festivalen.

Skriv til koordinator Maria Jeppesen på maria@nullhuset-kbh.dk eller assistent Marie Toft på marie@nullmarietoft.dk for at høre mere eller
tilmelde dig.

Venlig hilsen
Huset-KBH
– festivalcentrum under Zulu Comedy Festival