Studentermedhjælp på Heerup Museum – er det dig??

Ønsker du at få praktisk erfaring fra et museum og en arbejdsplads med højt til loftet? – så er jobbet på Heerup Museum måske lige dig!

Heerup Museum søger en kunsthistoriestuderende el.lign der har mod på at tage skoleomvisninger og værkstedsforløb 8 timer om ugen hhv. tirsdag og onsdag begge dage 9-13.00 samt private /voksen omvisninger efter aftale. Løn efter aftale for studentermedhjælpere. Tiltrædelse i august 2013.

På Heerup Museum har du mulighed for at få afprøvet dine kompetencer og lært en masse om museumsdrift i praksis. Du vil indgå i et team med museets øvrige medarbejdere og have medansvar for skoletjenesten dvs. udvikling af nye tilbud inkl. kreative værkstedsforløb, differentiering til aldersgrupper, kontakt til skoler, daginstitutioner mm. I det omfang det er muligt, vil du blive involveret i planlægning af nye udstillinger, fondssøgning og mange andre sider af hverdagen på museet. Vi er et lille
museum med kort vej fra ide til praksis, og vi glæder os til at høre hvilke kompetencer og ideer, du kan bidrage med.

Vi håber, du har gåpåmod, masser af gode ideer og lyst til at arbejde med Heerups kunst. Vi kan tilbyde dig nogle vigtige erfaringer med det praktiske arbejde på et museum og en arbejdsplads med humor, tillid og højt til loftet.

Er du interesseret så skriv en mail til museumsleder Anni Lave Nielsen på heerupmuseum@nullrk.dk og fortæl hvorfor du ønsker stillingen. Vedhæft kort CV.

Skriv et svar