Kulturstyrelsen søger kommunikationsstudent

Kunststøttecentret i Kulturstyrelsen søger en studentermedarbejder med gode formidlingsevner og interesse for kunst og kultur. Du skal være struktureret og have lyst til at arbejde med opgaver af både kommunikativ og teknisk art

Dine arbejdsopgaver vil være relateret til Statens Kunstfonds tre udvalg: Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum, Udvalget for Kunsthåndværk og Design og Billedkunstudvalget. Arbejdsopgaverne vil primært bestå i formidlings- og kampagneopgaver i relation til Statens Kunstfond, at udbygge og udvikle sitet voreskunst.dk samt den digitale værk-database TMS (The Museum System), som ligger til grund for dette site.

Du vil komme til at skrive formidlingstekster og tekster til værkerne på sitet og lave forskellige kommunikations- og presseopgaver relateret til arbejdet med kunst i de offentlige rum.

Du vil desuden blive introduceret til det internationale databasesystem TMS, som flere store kunstmuseer både herhjemme og i udlandet gør brug af. De tekniske opgaver vil være at gennemgå vores registrant af værker i TMS, kvalitetssikre oplysninger og assistere de kunstfaglige medarbejdere med at registrere indkøbte værker.

Du vil komme til at assistere ved møder mellem udvalg, kunstner og offentlig institution og få indblik i og forståelse for kunststøtten og andre kulturpolitiske forhold.

Stillingen er med start 15. januar 2014 og minimum fem måneder frem. Den gennemsnitlige arbejdstid vil være 20 timer om ugen. Der er mulighed for at tilrettelægge timerne, så det passer dig bedst muligt. Vi er fleksible omkring eksamensperioder.

Vi forventer af dig at:

– Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor Kunsthistorie, Moderne Kultur, Kommunikation eller lign.
– Du har gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt
– Du kender Office Pakken til mere end husbehov
– Du kender til Photo Shop (ikke obligatorisk)

Fristen er d.18. december 2013. Send ansøgning til mny@nullkulturstyrelsen.dk

For yderligere information kontakt Morten Nybo +45 3374 5045 eller Johanna Lassenius +45 3374 5039

 

 

 

Instruktorstillinger opslået på Kunsthistorie (F2014)

Instruktor
Ved Afdelingen for Kunsthistorie er studentermedarbejderstillinger som instruktorer ledige til besættelse fra primo februar 2014 og indtil udgangen af forårssemesteret. Instruktorerne skal varetage hjælpelærerfunktioner i forbindelse med undervisningen i Æstetik I (på 2. semester) samt Æstetik II og Metode II (på 4. semester), BA 2005 (revideret 2009). Studerende, der læser kunsthistorie, vil fortrinsvis komme i betragtning til stillingerne.

Instruktoren deltager i den almindelige undervisning og planlægger selv på grundlag af denne og i samarbejde med faglæreren instruktortimerne, hvor de i undervisningen behandlede temaer, problemstillinger og tekster viderebearbejdes og diskuteres i mindre grupper af studerende. Det forventes at instruktorbehovet vil være størst i forbindelse med Æstetik II. Da eksamen i Æstetik II og Metode II afvikles som en mundtlig eksamen, hvor de æstetiske og metodiske problemstillinger udfoldes i forhold til forskellige typer af billedkunstnerisk og arkitektonisk materiale, vil en del af instruktorens rolle være at igangsætte øvelser, som træner de studerende kompetencer i fagelementets samlede værkanalytiske krav.

Instruktorfunktionen har både en faglig og social dimension. Instruktoren skal således medvirke til at tilegnelsen af det ofte abstrakte stof får en aktiv form, samtidig med at de studerende får mulighed for at øve sig i vidensdeling og styrke deres samarbejdsevner.

I forhold til instruktortimerne deles de enkelte hold i to lige store grupper, der modtager “instruktion” hver for sig.

Der undervises i alt i 14 uger. Aflønning sker i henhold til overenskomsten for SUL-ansatte. Timelønnen er 202,82 kr.

Yderligere oplysninger kan fås hos uddannelseskoordinator Ulrik Ekman, ekman@nullhum.ku.dk. Ansøgningen, som stiles til uddannelseskoordinatoren, skal inkludere studie-CV med karakterblad og være instituttet i hænde senest mandag d. 6. december 2013 kl. 12.00.  Ansættelsessamtaler vil blive afholdt snarest derefter.

Send ansøgningen via opslaget på KUs jobportal (se under http://www.ku.dk/stillinger/vip/)

clapclap søger praktikanter med mod på at tage ejerskab i foråret 2014

01NEW_clapclap logo_white_medbox

Teater- og kulturkompagniet clapclap blev grundlagt som en forening i 2011 af instruktør Marie Østerskov som også fungerer som daglig leder i kompagniet. Visionen i clapclap er at skabe professionel scenekunst, hvor form og indhold udfordres.

Se mere om os på: www.clapclap.dk og www.facebook.com/TeaterClapClap

Vi forestiller os at din praktik strækker sig over 16 uger og at du arbejder 16 timer om ugen. Vi arbejder i øjeblikket på 4 forskellige projekter som mangler finansiering for at blive realiseret. Vi søger derfor praktikanter som har mod på at tage ejerskab i foreningen og selvstændigt arbejde med fundraising og  kreativ finansiering til ét af de 4 projekter.

Som praktikant vil du arbejde med:

  • Udarbejdelsen af finansieringsstrategien for det givne projekt du har valgt, i samarbejde med Marie og det frivillige produktionshold.
  • At udføre finansieringsstrategien for det givne projekt selvstændigt men med rådgivning fra Marie.
  • At udvælge private fonde og offentlige puljer som kunne være interesserede i det givne projekt.
  • At tage kontakt til finansieringspartnere og afholde møder med finansieringspartneren, Marie og bestyrelsen.
  • At skrive fondsansøgninger (på alle projekter forelægger der ansøgninger og budgetter som dog skal gennemarbejdes og målrettes de forskellige fonde og finansieringspartnere)
  • I samarbejde med andre praktikanter og frivillige, at skabe en stærkere profil for clapclap på facebook.
  • At skabe dit eget lille, kultur – eller teaterprojekt i clapclaps rammer med det formål at undersøge, undervise eller underholde en målgruppe (f.eks. en udstilling i vores store butiksvinduer, en lille workshop eller et event). Projektet skal følge clapclaps profil og godkendes af Marie. Du vil bruge samlet ca.50 timer på projektet i din praktikperiode.
  • Du vil afslutningsvis skulle evaluere din praktikperiode med Marie og bestyrelsen.

Vi tilbyder:

  • Startkursus i fundraising, afhængig af din erfaring (1 dag)
  • Erfaring med finansiering i kultur/scenekunst sammenhæng
  • Et dejligt arbejdsmiljø (kontor på Oehlenschlægersgade 13, kld. th 1663 KBH V)
  • Stort ejerskab
  • Brancheindblik
  • Netværk
  • Videndeling mellem kunstnere og produktion (tværfagligt fokus)
  • Kreativitet og et åbent mindset
  • Muligheden for at realisere dit eget lille projekt
  • Muligheden for at fortsætte i clapclap efter endt praktik som en del af det frivillige produktionshold
  • Mulighed for lønnet arbejde hvis dit projekt får støtte og du har den fornødne erfaring til at projektlede det.

Hvis du er interesseret, eller vil høre mere, så skriv til os på: marie@nullclapclap.dk

Vi glæder os meget til at høre fra jer!

Mange Hilsner,

clapclap

Kulturformidler søges til tværmedielt kunstprojekt

Peerish og harpenisten Sandra Sohn. Fotograferet af Carsten Egevang_lowresVil du have praktisk og konkret erhvervserfaring til dit CV?
Søger du indflydelse, ansvar og udfordring med levende og ambitiøs kunst og kultur?

Multikunstner søger assistance!

Passioneret og stærk studerende fra Moderne Kultur og Kulturformidling søges til at hjælpe med kommunikationsstrategi, synlighed og formidling. Min debutroman og mit nye musikalbum er lige udkommet og jeg har brug for din hjælp til branding, udbredelse og kommunikation omkring optrædener, presse og online tilstedevær. Du får mulighed for at udvikle, præge og får praktisk erfaring med et konkret projekt, som rådgiver og “medsammensvoren” i forhold til strategi, PR, konceptualisering med videre.

Læs mere her – link til Gaffa-artikel

Se denne teaser-video om romanen og albummet

Ring eller skriv hvis du har spørgsmål – jeg glæder mig til at høre fra dig!

Venligst fra Per Bloch alias Peerish

per@nullstimuli.dk // 4031 1979 // www.facebook.com/Peerish

Ordrupgaard søger 2 kunstfaglige praktikanter til foråret 2014

til praktikopslag

På Ordrupgaard er hverdagen fuld af spændende udfordringer, og som praktikant vil du få indsigt i en dynamisk museumsvirksomhed og få erfaring med såvel det daglige arbejde som den strategiske udvikling, der er retningsgivende for Ordrupgaard.

Du vil arbejde side om side med museets kunsthistorikere med såvel Ordrupgaards samling som tilrettelæggelsen af særudstillinger og derigennem få indgående erfaring med praktisk, kunsthistorisk arbejde. Du vil blive inddraget i arbejdet vedrørende kommende særudstillinger, herunder research, indhentning af billedmateriale og redaktion samt kommunikation og formidling i forbindelse med særudstillinger og museets samling.

Ordrupgaards nuværende praktikanter udtaler:

”Min praktik på Ordrupgaard har givet mig et indblik i det store og alsidige arbejde, der kræver at drive et museum og stable en udstilling på benene.”

”En af fordelene ved et praktikforløb på Ordrupgaard er, at det er en forholdsvis lille organisation, hvilket betyder, at du som praktikant stifter bekendtskab med alle medarbejdere og deres opgaver. Du får mulighed for at tage store som små opgaver og arbejde tæt med nogle rigtigt dygtige og ligesindede kollegaer.”

Din profil:

Du er bachelor med en relevant uddannelse, fx kunsthistorie eller lignende. Du er dynamisk og løsningsorienteret, engageret og forstår at formulere dig i et alment tilgængeligt sprog. Du arbejder selvstændigt, struktureret og evner at bevare overblikket samtidig med, at du har sans for detaljer.

Stillingen er ikke lønnet. Ordrupgaard foretrækker derfor ansøgere, der kan inkludere praktikopholdet i et igangværende studieforløb. Praktikperioden skal være 4 måneder og kan være 6 måneder; arbejdstiden er som udgangspunkt 20 timer om ugen, men kan variere efter nærmere aftale. Der skal for alle ansatte ved museet forevises en straffeattest ved ansættelse.

Ansøgning med eksamensudskrift sendes senest den 29. november 2013 til ordrupgaard@nullordrupgaard.dk. Mærk din ansøgning ”Praktikant – kunsthistorie”.

Ordrupgaard er et dynamisk statsligt kunstmuseum beliggende nord for København i smukke omgivelser. Museet huser en betydelig samling fransk og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede og viser særudstillinger, design og arkitektur i verdensklasse – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på http://ordrupgaard.dk.

Barselsvikar for PR- og Kommunikationsmedarbejder i Sydhavn Sogn

Vil du være med til kommunikere en kirke, der rummer både tradition og innovation? Så søg stillingen som barselsvikar for PR- og Kommunikationsmedarbejder ved Frederiksholm kirke i Sydhavn Sogn – du behøver ikke have erfaring med kirkeligt arbejde. Stillingen er ledig og ønskes besat fra den 9. december 2013. Det er et tidsbegrænset barselsvikariat i perioden fra 9. december 2013 – frem til tidspunktet for den barslen-des tilbagevenden. Stillingen er på 17 timer pr. uge.

Se hele opslaget (pdf).

Commerce & Culture søger praktikant for efterår 2013 samt forår 2014

africanphotonetwork 

Commerce & Culture søger praktikant for efteråret 2013 med opstart snarest (med mulighed for at være med til oprettelsen af et netværk for fotografer på tværs af Afrika). Vi søger desuden praktikanter til forårssemestret 2014.

Som praktikant vil du være med til at skabe nye netværker, der samler og promoverer fotografer, det ene med lancering allerede i slutningen af 2013. Du vil arbejde med kommunikation i bred forstand og opgaverne indebærer bl.a. research, tekstskrivning, planlægning og idéudvikling. Vil du se nærmere på et eksempel på et sådant netværk se Afghan Photography Network.

Du får en unik mulighed for at følge projektfasen fra start til slut og for at sætte dine fingeraftryk på hele projektet. Er du initiativrig, vil du kunne trives med den høje grad af handlefrihed. Vi har brug for praktikanter som er selvstændige, engagerede og har lyst til at starte projekter op selv.

Du skal endvidere besidde gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt, samt have faglige kompetencer indenfor formidling. Det er nødvendigt, at du er rigtig god til at søge informationer på nettet. Det er også vigtigt, at du er udadvendt, da du har kontakt med mange mennesker fra hele kloden. Det er et ekstra plus, hvis du er interesseret i fotografi, men ikke et decideret krav. Du kommer bl.a. til at interviewe fotografer og producere tekster til nyhedsbrevet.

Commerce & Culture er en NGO beliggende i hjertet af København, som arbejder med fotografisk talent bl.a. i Afrika og Afghanistan. Vi hjælper fotografer med uddannelse, workshops og markedsindsigt, så de kan opnå økonomisk og kreativ uafhængighed.

Er du interesseret, så send en kortfattet ansøgning på mail: mn@nullcommerceandculture.org. Vi afholder samtaler løbende. Praktikperioden starter hurtigst muligt og forløber min. tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten, men vi er meget fleksible. Praktikforløbet er ulønnet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Commerce & Culture
Brolæggerstræde 14B, 4. sal
1211 Copenhagen
+45 28108696 / +45 50502737
www.commerceandculture.org
info@nullcommerceandculture.org

Kulturo søger to nye redaktører

 

KULTURO_LOGO_roed

 

Kulturo søger to nye redaktører

Kulturo har eksisteret i 19 år og udgives af redaktionen selv uafhængigt af institutioner. I hvert nummer belyses et tema ud fra forskellige samfundsmæssige, æstetiske og konceptuelle vinkler, gennem artikler og interviews samt kunstneriske og skønlitterære bidrag.

Kulturo udkommer halvårligt og kan købes hos udvalgte boghandlere og på kunstinstitutioner.

En del af den faste redaktion står snart til at forlade redaktionen, og derfor søger vi nu to nye, engagerede redaktionsmedlemmer. Du vil indgå på lige fod med den øvrige redaktion, der er organiseret med en flad struktur. Du vil derfor få medansvar for alle elementer af arbejdet med at udgive et blad; fra idéudvikling over færdigt tidsskrift til distribution. Du får dermed rig mulighed for at præge arbejdet med det endelige tidsskrift samt administrationen af det. Dette kræver dog også, at man er villig til – i perioder – at lægge en del arbejdskraft og tid i projektet.

En stor del af redaktionsarbejdet består i at redigere artiklerne i samarbejde med skribenterne. Det er derfor en forudsætning, at du har stor interesse inden for den moderne kultur og tværæstetiske felter. Erfaringer med fundraising, økonomi og ekstern kommunikation er et plus.

Kendskab til InDesign og Photoshop er endvidere meget velkomment, mindst én af de to pladser besættes med en, der har betydelig erfaring med opsætning i InDesign.

Vi forestiller os, at du er studerende, og at du kan være med i redaktionen i ca. to år. Arbejdet er ulønnet.

Er du interesseret, så send en ansøgning til post@nullkulturo.dk. Du er velkommen til at inkludere idéer og temaforslag til tidsskriftet i ansøgningen.

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2013. Samtaler afholdes i uge 44. Du vil som ny redaktør indtræde i arbejdet med Kulturo #37 umiddelbart efter.

Venlig hilsen,
Redaktionen

www.kulturo.dk
post@nullkulturo.dk

Se opslaget som PDF:
Kulturo redaktøropslag

 

Fanclub is Hiring

Fanclub is looking for a collaborator to assist with communication, PR and text work

We are looking for someone who shares and could contribute to our vision of working collectively with innovative art projects and unconventional working methods.

You have a creative mind, great personal network and are interested in the work we do.
Your background isn’t necessarily within dance or theatre – we believe in widening the horizon of the performing arts scene and our ambition is to get our work out to a more broad audience, who has an open mind for new art experiences.

Contact us before the 30th of September

See the full posting.

Kreative talenter søges: Deltag i Mellemfolkeligt Samvirkes julekampagne!

Optræd med dit talent og hjælp verdens fattigste samtidigt.

Lille-facebook-banner

Hvad handler det om:
Til kampagnen Mission:Juleglæde søger Mellemfolkeligt Samvirke artister og musikere med et stort hjerte og en kreativ sjæl. Du skal have lyst og evne til at sprede juleglæde ved at optræde med det, du er bedst til, i en virksomhed i Københavnsområdet, som til gengæld donerer et beløb til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde. F.eks. er der dygtige musikere, historiefortællere og gospelsangere blandt artisterne i Mission:Juleglæde. Har du også overskud til at bruge et par timer i december på at optræde med dit talent, så hører vi gerne fra dig!

Hvorfor skal du søge:
Allervigtigst gør du en god gerning helt i julens ånd ved at give en ægte juleoverraskelse til en masse mennesker og samtidig støtter du med dine optrædener Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med fattigdomsbekæmpelse. Samtidig bliver du en del af et socialt og kreativt fællesskab, som mødes til arrangementer i november og januar. Her kan du udvide dit sociale og faglige netværk under uformelle rammer.

Hvad forventer vi af dig:
At du har noget, du er god til og gerne vil optræde med. Du skal være åbensindet og have lyst til at optræde foran større forsamlinger i cirka 20-30 minutter ad gangen. Du skal være mindst 20 år og have tid til at tage ud for MS 1 eller 2 gange i december i tidsrummet 8-17. Hvis du ikke er solo performer, er det også helt fint. Vi hører nemlig også gerne fra grupper, kor, dansepar og alle jer andre. Overskuddet fra kampagnen går til MS’ fattigdomsbekæmpelse verden over, og det er derfor afgørende, at vi kan regne med dig.

Praktisk: Har I spørgsmål eller er klar til at deltage i Mission:Juleglæde? Så henvend dig til projektkoordinator Minna Julie Kolte, e-mail: mjk@nullms.dk, tlf.: 7731 0086 eller klik ind på www.missionjuleglæde.dk

Læs mere om Mellemfolkeligt Samvirke på ms.dk.