LITTERATUR DER RYKKER

Onsdag i uge 19 gæster den svenske digter Athena Farrokhzad fakultetsbiblioteket. Farrokhzad har høstet mange rosende ord for sin digtsamling ‘Vitsvit’, der kredser om begreber som identitet, minoritetskultur og hvide magtstrukturer. Derudover er hun kendt som en markant debattør, der åbent har kritiseret Yahia Hassan for at fodre højrefløjen med ammunition, og så er hun blevet anklaget for at opilde til revolution i svensk radio. Gå ikke glip af denne verbalt-hårdtslående poet på onsdag d. 11. maj kl 16:30 på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek.

SOMMERPRAKTIKANT SØGES TIL ARRANGEMENTER

Dansk Arkitektur Center (DAC) søger en praktikant til at arbejde med vores sommerbegivenhed, LET’S PLAY, der foregår den 23. juni – 18. september. Start: juni, tidligst muligt. Ansøgningsfrist: hurtigst muligt og senest 1. juni.  

Har du lyst til at lave koordinerende arbejde, med aktiviteter i byens rum som tema? Har du mod på at arbejde intensivt med DACs store sommerbegivenhed, LET’S PLAY?  Har du et godt overblik? Synes du at det er sjovt at arbejde sammen med mange forskellige fagligheder? Har du lyst til at få indblik i en organisation som DAC? Så er du måske den praktikant, vi søger.

Vi søger en studerende med interesse og viden inden for bevægelseskulturer, idræt og byudvikling. Du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker i din hverdag – både internt og eksternt. Du er nysgerrig på forskellige typer af opgaver og god til at balancere de professionelle og sociale aspekter i dit arbejde. Du er frisk på at lave opkald til mange forskellige slags aktører. Det er endvidere en fordel, hvis du har evner til at formulere korte tekster, idet der også kan blive målrettet kommunikationsarbejde over for særlige målgrupper; foreninger, gadeidrætsmiljøet etc.

Du kommer primært til at arbejde med produktionen af vores sommerbegivenhed, LET’S PLAY.
>> Du kan læse mere her om LET’S PLAY her

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse indenfor bevægelseskultur, idræt, byudvikling, udstillingsdesign, arkitektur, eventproduktion eller lignende
  • Er åben for at prøve kræfter med mange forskellige typer af opgaver(praktiske, kreative, skriftlige og ad hoc opgaver)
  • Er god til at koordinere og i stand til at have flere bolde i luften, da der ofte arbejdes på flere forskellige projekter og opgaver løbende
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde sammen med mange forskellige slags aktører, primært inden for bevægelseskulturer og idræt
  • Kan arbejde selvstændigt og selv opsøge løsninger
  • Er positiv, imødekommende og fleksibel
  • Kan overholde deadlines
  • Er fleksibel i forbindelse med mødetider, da der kan forekomme arbejde onsdage aftener og i weekender
  • Kan formulere små skriftlige tekster, der kan markedsføre LET’S PLAY over for særlige målgrupper
  • Kan arbejde i Office

Du får som praktikant:

  • Opgaver med koordinering af aktiviteter og direkte kontakt med aktører inden for bevægelses- og idrætsområdet
  • Erfaring med at arbejde i en dynamisk organisation i rivende udvikling
  • Netværk inden for især byudvikling, arkitektur, bevægelseskultur og idræt
  • Et spændende arbejdsmiljø, som byder på nye udfordringer hver dag
  • En god frokostordning

Omfang: Mindst 3 fulde arbejdsdage (22,5 timer) ugentligt i mindst 2 måneder over LET’S PLAY perioden, den 23. juni – 18. september. Vi foretrækker, at du kan starte senest medio juni.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest den 1. juni 2016 kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger fås hos senior projektleder, Thomas Henriksen på
tlf. 2157 9241 eller på mail: the@nulldac.dk

Sådan ansøger du: Send din ansøgning og CV via mail til job@nulldac.dk og skriv “Praktikant til LET’S PLAY” i emnefeltet.

Om Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center (DAC) er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri, byudvikling og design. DAC er en projektorganisation med finansielt grundlag i et offentligt-privat partnerskab mellem Realdania og staten. Staten er repræsenteret ved Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet og Transport- og Bygningsministeriet.

TECH TALKS & FREDAGSBAR

Sæt weekenden i gang med talks og fredagsøl i Dansk Arkitektur Center og få inspiration til hvordan du kan blive lidt mere tech i din hverdag.

Fablab

Den 13. maj er der innovation og eksperimenter med teknologi på programmet, når vi har inviteret Mads Boserup Lauritsen, arkitekt og stifter af TagTomat, og Rasmus Grusgaard, ingeniør og Head of FabLab Nordvest.

Vi står midt i en stor digital omstilling af samfundet, som påvirker os på mange niveauer. Blandt andet giver omstillingen mulighed for at den helt almindelige borger kan føre sine teknologiske eksperimenter ud i livet.

For at få inspiration til hvordan du kan bruge teknologien til små og store eksperimenter, inviterer Dansk Arkitektur Center til fredagstalks med Mads Boserup Lauritsen, arkitekt og stifter af TagTomat, og Rasmus Grusgaard, ingeniør og Head of FabLab Nordvest. De vil fortælle om, hvordan de selv arbejder med teknologi og innovation og reflektere over, hvorfor det er vigtigt, at vi som almindelige borgere har mulighed for at eksperimentere med teknologien. Og du har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål.

>> LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Der vil være mulighed for at købe øl, sodavand og snacks.
Bemærk at der gives en særlig pris til studerende.

Arrangementet afholdes i den aktuelle udstilling ‘UPDATE – gør byen smart’. Har du endnu ikke set udstillingen, så har du mulighed for at gå på opdagelse i den inden arrangementet starter.

Praktisk information
Dato og tid: 13. maj fra 16.30-18.00
Pris: standard billet: 100 dkk // studerende: 75 dkk

Omvisere søges til Kunstforeningen GL STRAND

 

GL_STRAND_LOGO_RGB_WEB

 

 

2 OMVISERE SØGES

Kunstforeningen GL STRAND søger studerende fra KUNSTHISTORIE og MODERNE KULTUR til at omvise i vores vekslende udstillinger.

Har du bestået din grunduddannelse, er du fagligt ambitiøs og brænder du for at formidle aktuelle tendenser og teorier inden for kunsten, så er du måske den, vi søger til at omvise i udstillinger med moderne kunst fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.

ARBEJDSOPGAVER

  • Omvisninger målrettet alle besøgsgrupper på dansk og engelsk
  • Aldersdifferentierede undervisningstilbud målrettet børn og unge

Der er stor fleksibilitet i arbejdet, til gengæld forventer vi, at du går seriøst og selvstændigt til værks.

Du bliver en del af et lille, men kompetent omviserteam på GL STRAND. Arbejdstiderne vil være afvekslende i forhold til efterspørgslen, men omvisningerne vil typisk ligge i tidsrummet kl. 16-20 i hverdage og kl. 11-16 i weekender.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt udstillingsinspektør Pernille Fonnesbech på E: pf@nullglstrand.dk eller T: 33 36 02 69

ANSØGNINGEN
Send din ansøgning senest tirsdag d. 17. maj 2016 kl. 12 til info@nullglstrand.dk eller pr. brev til Kunstforeningen GL STRAND, Gl. Strand 48, 1202 København K.  
Skriv i emnefeltet eller mærk kuverten “OMVISER”.

Vi afholder samtaler i ugen efter ansøgningsfristen. Jobbet tiltrædes hurtigst muligt derefter.

Kunstforeningen GL STRAND er en moderne kunsthal med en lang historie. Vores mål er at være på forkant med nye tendenser i dansk såvel som internationalt kunstliv og at støtte danske kunstnere gennem udbredelse og formidling af deres kunst. Vi samler ikke og sælger ikke, men stræber alene efter at udbrede kendskabet til kunsten og skabe debat om kunsten herhjemme. På det punkt er vores visioner i dag de samme som ved stiftelsen i 1825.

Gospel Workshops/Master Classes 8.-12. juli

Billede Samantha

Gospel workshop/master class med den internationalt anerkendte sanger Samantha-Antoinette Smith.

Dette er en enestående mulighed for at arbejde med et af de helt store internationale navne inden for gospelmusik. Samantha-Antoinette Smith har gennem sin 30 år lange karriere som sanger været på turné med blandt andre Depeche Mode, Erasure, Jamiroquai, Richard Ashcroft, Beverley Knight, MIKA, Plan B og Sam Moore.

Samantha har været en del af The London Community Gospel Choir i 21 år og har her sunget sammen med kunstnere som Mariah Carey, Lionel Richie, Blur, Joe Cocker, James Brown, Mel B, Manu Dibango, George Michael, Freddie Mercury, Paul McCartney, Michael Bolton, Sir Andew Lloyd Webber, Elton John & Tim Rice, Westlife, Tina Turner, Puff Daddy, Faith Evans and Gloria Gaynor og mange andre.

Samantha har medvirket i en række musicals og operaer, og hun kom for første gang til København som gæstesanger i Operaen i forbindelse med Det Kongelige Teaters opsætning af ”Porgy and Bess” i 2014. Siden da har hun besøgt København flere gange i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.

Denne workshop/master class henvender sig både til professionelle sangere og ikke-professionelle og giver en grundlæggende introduktion til gospel som genre. Deltagerne vil høre om gospelens oprindelse og vil lære en række populære sange/arrangementer som et ensemble. Det hele foregår i en afslappet, sjov og opløftet stemning, og vi garanterer, at I vil gå derfra fulde af energi!

Workshoppen/master class’en foregår på engelsk.

Datoer:
Fredag d. 8. juli kl. 11.45-14.45
Billetter: https://billetto.dk/da/gospel-workshop-8-juli
Mandag d. 11. juli kl. 13.00-16.00
Billetter: https://billetto.dk/da/gospel-workshop-11-juli
Mandag d. 11. juli kl. 18.00-21.00
Billetter: https://billetto.dk/da/gospel-workshop-11-juli-aften
Tirsdag d. 12. juli kl. 10.30-13-30
Billetter: https://billetto.dk/da/gospel-workshop-12-juli

Sted:
8. og 11. juli:
Det Lille Musikhus. Brolæggerstræde 14. 1211 København K.
12. juli:
Charlie Scott’s Bar. Skindergade 43. 1159 København K

Pris: 200 kr. pr. person pr. workshop

For yderligere information, kontakt Astrid Gravsholt på kontakt@nullastridgravsholt.dk eller tlf. 21812476

Christina Capetillo og Sophia Kalkau gæster Rønnebæksholm

Kalkau+Capetillo_FB

Christina Capetillo og Sophia Kalkau gæster Rønnebæksholm

Søndag d. 22. maj kl. 11-13

I forbindelse med udstillingen FOTOGRAFIER – dansk nutidsfotografi fra Kunst på Arbejdspladsens samling gæster to af Danmarks betydeligste kunstnere og fotografer Rønnebæksholm. Vi begynder med kaffe og croissanter for derefter at høre Sophia Kalkau og Christina Capetillo fortælle om deres arbejde med fotografiet, deres inspirationer og nyeste projekter.

Billetten koster 50,- inkl. kaffe og croissant og kan købes via http://sjbilletten.dk/event/57611. Der er gratis adgang til udstillingen efter arrangementet (normalpris 50,-).

Medlemmer af Rønnebæksholms venneforening kommer gratis ind. Tilmelding på info@nullroennebaeksholm.dk eller tlf. 55 72 47 24.

Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved

HUSK AT DU SOM STUDERENDE ALTID HAR GRATIS ADGANG TIL RØNNEBÆKSHOLMS UDSTILLINGER.

 

 

VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT SØGES – KUNST OG FORMIDLING

Har du lyst til at komme i virksomhedspraktik og få god erfaring med udstillingsarbejde, få spændende kunstneriske input og styrke dine formidlingsevner?

Jeg er billedkunstner og søger en virksomhedspraktikant fra ca. d. 25 marts.
Praktikperioden indebærer hovedsageligt at gå til hånde ved opsætning af gruppe udstillingen “Det Argumentere Vi Ikke For” som skal ske i forbindelse med Talktown i København. Samt pasning m.m. af soloudstillingen The Earth The Sewer under udstillingsstedet Andel31. Praktikken indebærer altså pasning af udstilling, ansøgningstekster og pressetekster. Der vil også være opgaver indenfor formidling og PR-arbejde, alt efter praktikantens ønsker og evner.

Der vil være rigeligt med kaffe og kage m.m.

Jeg søger en energisk person med æstetisk sans, praktisk tække og gode skriftlige formidlingsevner. Du skal have interesse for kunst, være klar til at hjælpe med det fysiske og praktisk arbejde omkring udstillingen og kunne formulere dig godt på skrift.

Arbejdet foregår i København.

Bedste hilsener
Clara Black Starck
www.CLARASTARCK.com

Jeg kan kontaktes på tlf 61773391 eller cstarckart@nullgmail.com.

COLAB Copenhagen

Liveart.dk present a collaboration with Marcio Carvalho:

COLAB Copenhagen
COLAB Copenhagen is a meeting between two ways of constructing the memory, history and self-perception of individuals and states. It is taking place in various institutions and medias in Copenhagen and is next week open to the public in Copenhagen:

Saturday 30/4 COLAB Samtalekøkken 2 at Overgaden. Featuring: Ato Malinda (Kenya), Peter van der Meijden (DK), Christian Etongo (Cameroon), Jessie Kleemann (DK), Marcio Carvelho (PT), Odun Orimolade (Nigeria) and Mette Garfield (DK). Food, drinks, performances and talks between 14-17


COLAB Copenhagen is a meeting between memory-makers from Africa, Middle East and Denmark. A memory-maker is an appointed or self-appointed person who actively selects, interprets and archives the events, that constitute History – the memory, and self-perception of individuals and states.

The six Danish participants in COLAB Copenhagen are journalists, politicians and researchers at public institutions and media in Denmark. Their COLAB partners are internationally recognized artists, who produce counter-narratives in their home countries, as well as other investigations in the field between memory, identity and society.

COLAB Samtalekøkken 3
24th May 2016 – Food, drinks, performances and talks from 17-20 at Overgaden Featuring: Khaled Jarrar (PS), Brian Mikkelsen (DK), Jelili Atiku (NG), Alette Scavenius (DK), Ammar Abo Bakr (EG) and Torben Sangild (DK).

COLAB Samtalekøkken 4
25th June 2016 – Food, drinks, performances and talks from 14-17 at Overgaden Featuring: Ali Alfatlawi and Wathic Alameri (Urnamo Studio (IQ))

For programme or more information click here.

Supported by the Danish Arts Foundation and Images 2016.

www.liveart.dk
We are still very proud to present

our brand new homepage

which includes descriptions

of more than 175 artists
Please visit:
www.liveart.dk

Fernisering & bogreception / Naevus Flammeus – Linda Hansen

naevus flammeus Linda Hansen 32

Fredag den 29. april byder Fotografisk Center og Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel velkommen til bogreception og fernisering på Linda Hansens nye fotobog, ‘Naevus Flammeus’ og udstillingen af samme navn.

Spekulationer og forestillinger om modermærket med den medicinske betegnelse Naevus Flammeus er mange, og mærkerne er den dag i dag fortsat genstand for fascination og mystik.

Linda Hansen har i sit fotografiske arbejde ofte taget afsæt i minoriteter, oplevelse af individualitet og fokuseret på blikkets rolle i fotografiet. Hansen har med tidligere serier som ‘Life in Plastic’ og ‘Linda Hansen’ skabt fundament for at undersøge. Her ved at portrættere en række mennesker med modermærker og dermed også undersøge og udfordre det blik, der møder dem. Mærket skyldes en medfødt udviklingsforstyrrelse i hudens små kar, og det er som regel synligt allerede ved fødslen, hvor det forekommer hos omkring 0,3 % af alle nyfødte. Fremtoningen kan have forskellig form og størrelse, fra et par millimeter til at dække store hudområder. Mærkerne kan forekomme over hele kroppen, men langt de fleste ses i ansigtet eller på halsen. Et modermærke går ikke væk med alderen. Typisk bliver det gradvis mere markant.

Linda Hansen bryder med etablerede visuelle normer, når hun endnu engang tager fat i et nicheemne. Med bog og udstilling samler hun fotografier, der repræsenterer en gruppe modige mennesker, som er en del af et fællesskab, hvor 0,3 % er ny norm. Stolte viser de deres unikke mærker frem.

Udstillingen ‘Naevus Flammeus’ vises hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel fra 30. april – 20. maj 2016.

Læs mere her

CHART looking for intern for operations and production

CHART is currently looking for an enthusiastic, skilled and enterprising intern to assist our Operations Manager, Artistic Programming Manager and Community Manager.

As the Intern for Operations and Production, you will take part in the planning, organizing and execution of CHART 2016, including CHART ART FAIR, CHART SOCIAL and CHART DESIGN. The position will offer an insight into the daily production and operational tasks required for such an event and will afford you a great deal of influence and use of your unique skillset. CHART is an evolving organization with a tight-knit small team overseeing a diverse array of projects, which you will have the chance to leave your mark on.

The position needs to be filled as soon as possible, latest May 2016.
We encourage you to apply to Jamiee@nullchartartfair.com.

To read more about the position as well as requirements and responsibilities, read the full call here.