TECH TALKS & FREDAGSBAR

Sæt weekenden i gang med talks og fredagsøl i Dansk Arkitektur Center og få inspiration til hvordan du kan blive lidt mere tech i din hverdag.

Fablab

Den 13. maj er der innovation og eksperimenter med teknologi på programmet, når vi har inviteret Mads Boserup Lauritsen, arkitekt og stifter af TagTomat, og Rasmus Grusgaard, ingeniør og Head of FabLab Nordvest.

Vi står midt i en stor digital omstilling af samfundet, som påvirker os på mange niveauer. Blandt andet giver omstillingen mulighed for at den helt almindelige borger kan føre sine teknologiske eksperimenter ud i livet.

For at få inspiration til hvordan du kan bruge teknologien til små og store eksperimenter, inviterer Dansk Arkitektur Center til fredagstalks med Mads Boserup Lauritsen, arkitekt og stifter af TagTomat, og Rasmus Grusgaard, ingeniør og Head of FabLab Nordvest. De vil fortælle om, hvordan de selv arbejder med teknologi og innovation og reflektere over, hvorfor det er vigtigt, at vi som almindelige borgere har mulighed for at eksperimentere med teknologien. Og du har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål.

>> LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Der vil være mulighed for at købe øl, sodavand og snacks.
Bemærk at der gives en særlig pris til studerende.

Arrangementet afholdes i den aktuelle udstilling ‘UPDATE – gør byen smart’. Har du endnu ikke set udstillingen, så har du mulighed for at gå på opdagelse i den inden arrangementet starter.

Praktisk information
Dato og tid: 13. maj fra 16.30-18.00
Pris: standard billet: 100 dkk // studerende: 75 dkk

Skriv et svar