Menneskebiblioteket søger praktikanter

 

 

 

Vil du være med til at bygge bro, formidle dialog og repræsentere mennesker, som er udsat for fordomme, stigma og diskrimination? Vil du være med til at skabe større tolerance for mangfoldighed i samfundet og samtidig få praktisk erfaring med frivillighed og arbejdet i en organisation. Som praktikant i Menneskebiblioteket bliver du en del af maskinrummet i en international NGO, med hovedsæde i København.

Du vil komme til at arbejde detaljeorienteret med selvstændige ansvarsområder, samtidig med at du vil indgå i et team, hvor du får indblik i de andre praktikanters ansvarsområder. Vi lægger stor vægt på at gøre brug af hinandens ressourcer og perspektiver på tværs af fagligheder og erfaringer. Dermed vil du opnå en helhedsorienteret praktisk erfaring, som bærer præg af at du har været i berøring med alle facetter af det organisatoriske arbejde.

Vi søger dygtige praktikanter til at varetage forskellige arbejdsopgaver i efteråret 2018. Så hvad enten du ønsker at få praktisk erfaring med brug af sociale medier og PR, koordinering af frivillige, fundraising og netværksarbejde, eller samarbejdsaftaler i hele verden – så vil du blive udfordret og få tildelt stort ansvar indenfor disse.

Læs mere om de forskellige stillinger her:

Vi opfordrer alle til at søge – det eneste krav er at du er studieaktiv.

Til dig som studerende

Vi tilbyder et rum for faglig refleksion i forbindelse med de arbejdsopgaver du varetager, samt et spændende og udbytterigt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil. Hos Menneskebiblioteket får du mulighed for at beskæftige dig med dialog, tolerance, demokrati, menneskerettigheder og mangfoldighed i praksis.

Send din ansøgning senest fredag d. 4. maj 2018

Vi glæder os til at høre fra dig!

Træfestival i Nordvest

Kære træmænd, trækoner og andet byskovfolk

I er hermed inviteret til fejring af træerne i Nordvest d. 28. april kl 11 i Dansekapellet, Bispebjerg Torv!

Kom med til træfestival med bål, Fablab-fuglehuse i genbrugstræ og træsanketur i Utterslev Mose! Dans, lyt og skriv om træerne i danseworkshops for børn.

Rotary skal plante 1,2 mio. træer på verdensplan – ét for hvert af foreningens medlemmer.
I Nordvest skal Rotary plante 22 træer, hvoraf seks allerede er plantet i ungdomsklubben, Smedetoften.

De seje unge fra Fritidsakademiet (FRAK) vil stå for plantningen af 16 nye træer rundt omkring i Nordvest!

 

Arrangementet er støttet af Rotary og Bispebjerg Lokaludvalg.

Glæd jer til det endelig program!

Facebookevent: https://www.facebook.com/events/2085132981503049/

Instagram: @traefestival

Facebook: @traefestival

+1 Artist Talk: Peter Funch + Jesper Elg

+1: PETER FUNCH + JESPER ELG

+1 ER GLADE FOR AT PRÆSENTERE DEN NÆSTE +1 ARTIST TALK

TID: 18. april 2018 kl. 17.00 – 18:30
STED: IKK Bibliotek, KUA – Karen Blixens Vej 1, Bygn. 21.3

+++++++++++++++++++++++++++++++

+1 har inviteret fotograf Peter Funch, som har valgt gallerist Jesper Elg som samtalepartner.

+++++++++++++++++++++++++++++++

Peter Funch (f. 1974) er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1999. Han bor og arbejder til dagligt i Berlin. Peter Funch er aktuel med soloudstillingen ’42nd and Vanderbilt’ indtil 14. april ved Eighteen Gallery i Kødbyen, København. Funch har i denne udstilling igennem en årrække fra 2007 – 2016 dogmatisk fotograferet det sydlige hjørne – og hjørnets tilbagevendende forbipasserende – ved 42nd Street og Vanderbilt Avenue i tidsrummet 8:30 – 9:30 i New York City.

Jesper Elg er direktør og medejer af V1 Gallery, som han stiftede sammen med Peter Funch. V1 Gallery har siden 2002 vist dansk og international samtidskunst i København. I 2016 åbnede søstergalleriet Eighteen Gallery; et mere konceptkoncentreret udstillingsrum. Jesper Elg har desuden kurateret udstillinger i ind- og udland, og bl.a. også siddet i Statens Kunstråd fra 2011 – 2014.

+++++++++++++++++++++++++++++++

+1 er artist talks på IKK – Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. En kunstner inviteres sammen med en samtalepartner efter eget valg. Heraf navnet + 1. Ambitionen med +1 er at skabe et rum for at udforske kunsten på samtalens præmisser.

+++++++++++++++++++++++++++++++

+1 vil sørge for forfriskninger forsynet af V1 Gallery. Alle er velkomne!

Vi glæder os til at se jer!

Link til FB event:
https://www.facebook.com/events/157911578232639/

BLIV POESIEANBEFALER I POESIENS HUS

Poesiens Hus søger frivillige, meget gerne studerende fra dansk eller litteraturvidenskab, til at anbefale nye danske poesiudgivelser. Som anbefaler for Poesiens Hus er du med til at skabe opmærksomhed og interesse omkring ny dansk poesi. Anbefalingerne bliver udgivet på poesienshus.dk under ’Poesi’ og bliver delt fra Poesiens Hus’ Facebook og Instagram. De værker, der anbefales vil efterfølgende indgå i Poesien Hus’ bibliotek.

Anbefaleren videreformidler sin læsning af et lyrisk værk og er på den måde med til at skabe interesse for de nye udgivelser. Som anbefaler for Poesiens Hus får du erfaring med aktivt at forholde sig skrivende til det du læser, så hvis du har interesse for anmelderi, er det som anbefaler for Poesiens Hus muligt at oparbejde gode kompetencer inden for dette felt.

Som en del af anbefalerteamet kommer du også til at indgå i det litterære fællesskab omkring Poesiens Hus og bliver inviteret til personalemøder, workshops og arrangementer. Du får mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis og oparbejde generel erfaring med formidling af poesi og litteratur. Du bliver en del af et mindre hold af anbefalere, der frivilligt er tilknyttet Poesiens Hus. Det forventes, at man laver 1-2 anbefalinger om måneden af omkring en A4 sides længde.

Anbefalere hos Poesiens Hus skal have kompetencer i at analysere litteratur, da det forventes, at anbefalingerne har et vist fagligt niveau. Da anbefalingerne er online, er det en fordel, hvis du som anbefaler har erfaring med eller lyst til at tage billeder af bøgerne på en måde, som passer til Poesiens Hus’ æstetiske udtryk, samt skrive korte formidlende tekster, der er med til at skabe opmærksomhed omkring anbefalingerne på sociale medier.

Poesiens Hus er en litterær forening, der sætter fokus på poesi og fremmer poesiens udvikling og vilkår i Danmark. Det sker blandt andet via oplæsninger, debatarrangementer, workshops og andre poesirelaterede begivenheder. Poesien Hus er placeret i Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro og fungerer som et bibliotek for landets digtsamlinger.

Send din korte ansøgning til daglig leder af Poesiens Hus, Rikke Oberlin Flarup, på rof@nullpoesienshus.dk, hvis du er interesseret i at blive en del af anbefalerteamet eller har spørgsmål om jobbet.

LYTTEBIOGRAF OM HAVET

Den Hirschsprungske Samling inviterer vi på en lydlig rejse ud på havet i anledning af forårets store udstilling om marinemaleren Anton Melbye.

Midt i museets sale lytter vi os igennem nogle af de bedste podcasts om havet. Programmet er tilrettelagt af Københavns Radiobiograf, som har skabt en podcast særligt til udstillingen, som kan høres ved lyttestationer på museet eller downloades via vores hjemmeside.

Til lyttebiografen vil vi blandt andet lytte til uddrag fra podcasten og fortælle om arbejdet med at skabe den lydlige dimension til Anton Melbyes malerier, hans historie og samtid. Nyd et glas vin, imens vi lytter til radiofortællinger om de store oceaner. Om Københavns Radiobiograf Københavns Radiobiograf laver kollektive og nærværende lytteoplevelser med verdens bedste radiofortællinger. Følg med i Københavns Radiobiografs aktiviteter her.

Tid og sted: Torsdag d. 22. marts kl. 17-19. Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø.

Pris inkl. vin: 95 kr. / 50 kr. m. årskort Køb din billet her

Køb din billet her

Bliv poesieanbefaler i Poesiens Hus

Poesiens Hus søger frivillige, meget gerne studerende fra dansk eller litteraturvidenskab, til at anbefale nye danske poesiudgivelser. Som anbefaler for Poesiens Hus er du med til at skabe opmærksomhed og interesse omkring ny dansk poesi. Anbefalingerne bliver udgivet på poesienshus.dk under ’Poesi’ og bliver delt fra Poesiens Hus’ Facebook og Instagram. De værker, der anbefales vil efterfølgende indgå i Poesien Hus’ bibliotek.

Anbefaleren videreformidler sin læsning af et lyrisk værk og er på den måde med til at skabe interesse for de nye udgivelser. Som anbefaler for Poesiens Hus får du erfaring med aktivt at forholde sig skrivende til det
du læser, så hvis du har interesse for anmelderi, er det som anbefaler for Poesiens Hus muligt at oparbejde gode kompetencer inden for dette felt.

Som en del af anbefalerteamet kommer du også til at indgå i det litterære fællesskab omkring Poesiens Hus og bliver inviteret til personalemøder, workshops og arrangementer. Du får mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis og oparbejde generel erfaring med formidling af poesi og
litteratur. Du bliver en del af et mindre hold af anbefalere, der frivilligt er tilknyttet
Poesiens Hus. Det forventes, at man laver 1-2 anbefalinger om måneden af omkring en A4 sides
længde.

Anbefalere hos Poesiens Hus skal have kompetencer i at analysere litteratur, da det
forventes, at anbefalingerne har et vist fagligt niveau. Da anbefalingerne er online, er det en fordel,
hvis du som anbefaler har erfaring med eller lyst til at tage billeder af bøgerne på en måde, som
passer til Poesiens Hus’ æstetiske udtryk, samt skrive korte formidlende tekster, der er med til at
skabe opmærksomhed omkring anbefalingerne på sociale medier.

Poesiens Hus er en litterær forening, der sætter fokus på poesi og fremmer poesiens udvikling og
vilkår i Danmark. Det sker blandt andet via oplæsninger, debatarrangementer, workshops og andre
poesirelaterede begivenheder. Poesien Hus er placeret i Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro og
fungerer som et bibliotek for landets digtsamlinger.

Send din korte ansøgning til daglig leder af Poesiens Hus, Rikke Oberlin Flarup, på rof@nullpoesienshus.dk, hvis du er interesseret i at blive en del af anbefalerteamet eller har spørgsmål om jobbet.

Bliv praktikant på CPH PIX

Vil du være med til at stable Danmarks største spillefilmfestival på benene og få dig en oplevelse for livet?

Så er det måske dig, vi skal byde velkommen som det nyeste medlem af PIX-familien.

CPH PIX er med 78.000 publikummer Danmarks største spillefilmfestival for filmfans i alle aldre. Det fulde festivalprogram består af mere end 180 film fra hele verden og en række koncerter, debatter, workshops og andre særevents, der er med til at gøre festivalen til en af Københavns mest profilerede kulturbegivenheder.

Som praktikant på CPH PIX får du sat skub i din videre karriere og et unikt indblik i filmbranchen. Du får praktisk erfaring inden for en lang række områder afhængig af afdeling og mulighed for at sætte dit helt eget præg på festivalen. Vi lover at du får masser af ansvar og udfordringer og ikke mindst en social og dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til skøre ideer og et stærkt socialt sammenhold på tværs af hele festivalholdet.

Lige nu søger vi praktikanter til:

Program
Event
Kommunikation
Videoproduktion
Marketing
Børn & unge

Læs mere om de forskellige afdelinger nedenfor.

Program
Med opstart 1. august bliver du kastet i ilden fra første dag, når vores program skal finpudses, organiseres og formidles til vores publikum. Dine arbejdsopgaver består i store dele af research, kontakt med distributører verden over, forhandling af enkelte filmtitler, udformning af årets trykte program (fra tekster til billeder) samt formidling af programmets indhold. Når programmet er på gaden, vil du skulle arbejde med den praktiske filmkoordinering og outreach.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde struktureret, har et sundt forhold til research og selv tager initiativ til nye opgaver. Du kan lide at skrive – og gør det godt og fejlfrit – og du er ikke er bange for at gribe knoglen, når det er nødvendigt. Vi forventer, at du er filmglad, og er du oven i købet velorienteret ud i nogle af filmverdens mange kringelkroge, er det bestemt ikke en ulempe. I løbet af praktikperioden vil der også være noget tastearbejde i festivalens database, så det skal heller ikke afskrække dig. Det er et must, at du kan begå dig på engelsk i skrift såvel som tale.

Opstart: 1. august – 31. oktober.
Læs mere om praktikstillingen her.

Kontaktperson for yderligere spørgsmål: Niels Lind Larsen/ niels@nullcphpix.dk

Event
Som eventpraktikant vil du indgå i et team, der samlet set skal sørge for planlægning og afvikling af festivalens mangeartede events. Du bliver tildelt dit eget område og får direkte erfaring med musikevents, premierer og fester, branche og talks eller events for børn, unge og familier Derudover vil du i tæt samarbejde med festivalens eventansvarlige være med til at planlægge en række andre events, der går på tværs af de fire områder.

Dine arbejdsopgaver vil variere i løbet af praktikperioden, men består i store dele af budgetlægning, udarbejdelse af produktionsplaner, løbende dialog med samarbejdspartnere og ikke mindst koordinering og afvikling af eventproduktionerne under festivalen. Du vil også stifte bekendtskab med marketing- og kommunikationsopgaver, men grundlæggende består din opgave i at planlægge og udføre festivalens events, der alle udspringer af årets filmprogram.

Opstart: 1. august – 31. oktober.
Læs mere om praktikstillingen her.

Kontaktperson for yderligere spørgsmål: Ditte Drehn/ ditte@nullcphpix.dk

Kommunikation
Som kommunikationspraktikant kommer du til at prøve kræfter med strategisk kommunikation på sociale medier, pressehåndtering eller videoproduktion.

Dine arbejdsopgaver består i at finde og vinkle de gode historier på tværs af festivalens program, skrive pressemeddelelser og nyhedsbreve, være i løbende dialog med journalister, producere indhold til Facebook, Twitter og Instagram samt opdatere festivalens hjemmeside. Du vil kort sagt være med til at sikre, at festivalens indhold når ud til publikum.

Du vil få ansvar for dine egne, mindre projekter, og derfor forventer vi, at du kan tænke kreativt og arbejde selvstændigt. Du har desuden et sundt forhold til research og kan levere opgaver af høj kvalitet i et hurtigt tempo. Er du flydende på engelsk i skrift og tale er det kun et plus, men bestemt ikke et krav.

Opstart: 1. august – 31. oktober eller 31. januar, afhængigt af studie.
Læs mere om praktikstillingen her.

Kontaktperson for yderligere spørgsmål: Sofie Bjerregaard/ sofie@nullcphpix.dk

Videoproduktion
Er du en dygtig videograf, kan du lide at nørde med filmtekniske detaljer og kunne du tænke dig at udvikle og producere videoindhold for en af Københavns største kulturbegivenheder? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som videopraktikant kommer du til at indgå i et team med 5-6 andre praktikanter, en pressekoordinator og festivalens kommunikationsansvarlige. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at bidrage til udviklingen af nye indholdsformater til web og sociale medier samt filme og klippe trailers, interviews og Q&As med festivalens gæster, koncerter og andre events under festivalen.

Du vil få ansvar for dine egne projekter – fra konceptudvikling til tilrettelæggelse og produktion. Derfor forventer vi, at du kan tænke kreativt, har stor æstetisk sans og er eminent til at omsætte ideer til visuelle udtryk. Du kan arbejde struktureret og levere opgaver af høj kvalitet i et hurtigt tempo. Da du selv skal bidrage til alle produktionens faser forventer vi, at du har stærke tekniske færdigheder og er rutineret bruger af Final Cut, Premier eller et andet klippeprogram. Har du erfaring med motion grafics er det kun et plus, men bestemt ikke et krav. Praktikken kræver at du selv har kamera samt klippeprogram på computeren.

Opstart: 1. juni eller 1. august til 31. oktober.
Læs mere om praktikstillingen her.

Kontaktperson for yderligere spørgsmål: Sofie Bjerregaard/ sofie@nullcphpix.dk

Marketing og produktion
Som praktikant i marketingafdelingen får praktisk erfaring med salg og markedsføring af en stor kulturbegivenhed med plads til nye ideer. Dine arbejdsopgaver vil variere i løbet af praktikperioden, men består i store dele af distribution og koordinering af flyers, programaviser og andet markedsføringsmateriale, planlægning og afvikling af større sponsorevents og gallaer, løbende dialog med eksterne samarbejdspartnere, oplæring af og kontakt til festivalens mange frivillige, håndtering af billetter og rabatordninger samt koordinering med biografer. Under selve festivalen vil du desuden få ansvaret for den daglige drift af vores festivalcentrum i samarbejde med marketingkoordinatoren.

Du vil ofte være festivalens ansigt udadtil, og dermed en vigtig relation til vores publikummer, eksterne samarbejdspartnere og internationale gæster. Derfor lægger vi stor vægt på, at du er imødekommende og har et godt øje for service. Du kan arbejde struktureret, selv tage initiativ til nye opgaver, og håndtere stressede situationer. Du har gode koordineringsevner og lavpraktiske opgaver afskrækker dig ikke. Er du flydende på engelsk i skrift og tale er det kun et plus, men bestemt ikke et krav. Da der skal køres meget under festivalen, er kørekort ligeledes en meget stor fordel.

Opstart: 1. august – 31. oktober.
Læs mere om praktikstillingen her.

Kontaktperson for yderligere spørgsmål: Sofie Bjerregaard/ sofie@nullcphpix.dk

Børn & unge
Vil du være med til at udvikle og formidle aktiviteter for børn og unge under CPH PIX? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi har allerede udvalgt en række film til festivalens skole- og familieprogram BUSTER, men skal nu i gang med at udvikle undervisningsmaterialer og ikke mindst formidle og afvikle en masse filmoplevelser for børn, unge og skoler.

Som praktikant i vores børne- og ungeafdeling får du praktisk erfaring med at udvikle, præsentere og afvikle kulturtilbud med fagligt og dialogskabende indhold for børn og unge. Dine arbejdsopgaver består i at forme og afvikle aktiviteter, der rækker ud over filmprogrammet, research og tilrettelæggelse af inspirations- og undervisningsmaterialer samt formidling og outreach af festivalens skoleprogram til skoler og institutioner i Københavnsområdet.

Du vil både få ansvar for konceptudvikling, budgethåndtering, tilrettelæggelse og afvikling. Derfor forventer vi, at du kan tænke kreativt, arbejde struktureret og har stor interesse for at skabe og formidle kulturtilbud til børn og unge – både til underholdning og undervisningsbrug. Vi forventer ligeledes, at du har mod på selv at tage initiativ til nye opgaver, at du kan lide at skrive – og gør det godt og fejlfrit – og ikke er bange for at gribe knoglen, når det er nødvendigt.

Opstart: 1. august – 31. oktober.
Læs mere om praktikstillingen her.

Kontaktperson for yderligere spørgsmål: Sidsel Søgaard Spas/ sidsel@nullcphpix.dk

Praktisk info
Arbejdstiden er som udgangspunkt fuldtid (37 timer), men arbejdspresset varierer, og vi tager selvfølgelig hensyn til dit studie. Praktikken er ulønnet og det er derfor vigtigt, at du kan bruge den som led i en igangværende uddannelse.

Det er en forudsætning, at du kan dedikere al din tid (også weekender) under festivalen fra 27. september til 10. oktober.

Sådan søger du

Ansøgningsfrist er 15. april 2017 kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtaler.

Send en motiveret ansøgning samt CV til praktik@nullcphpix.dk. Husk at bemærk i din ansøgning, hvilken af ovenstående afdelinger, du søger.

#MeToo-kampagnen og de sociale mediers magt

metoofinalplakat

– et kritisk blik på de seneste måneders helt store samtaleemne med Vincent Hendricks, Trine Baumbach, Christian Groes og Jannie Møller Hartley.
MeToo-kampagnen er vokset til et størrelsesforhold der er skræmmende. Skræmmende fordi det indikerer at sexchikane er langt mere udbredt end man har antaget, og skræmmende fordi kampagnen i den grad har haft meget alvorlige konsekvenser for de anklagede.
Men er det rimeligt at anklage andre for ulovlige handlinger på de sociale medier? For er man ikke stadig uskyldig indtil andet er bevist? Eller skal vi bare være glade for at der endelig kommer fokus på den systematiske sexchikane som så mange kvinder og mænd i så lang tid har været udsat for – og så helliger målet midlet? Er de sociale medier gået hen og blevet en platform for en pøbelkultur? Er der behov for lovgivning på området, og er det overhovedet muligt? Vi har inviteret fire forskere til at diskutere disse spørgsmål og belyse emnet fra hver deres perspektiv.

Arrangement finder sted torsdag d. 7. marts kl. 16-17.30 på KUB Søndre campus, Karen Blixens Plads 7, 2300 KBH. S

 

HANS & FRITZ CONTEMPORARY is searching a trainee for our new space in Copenhagen

logo negro

Are you a strong visual and written communicator? Are you a responsible and structured person? And are you also the friendly type who can talk to everyone? Then you might be Hans & Fritz Contemporary’s trainee for our new space in Copenhagen.

We are looking for a positive person who can help lift the gallery’s daily tasks.

You will join an exciting and dynamic young team in in constant expansion.

You will have contact to a broad network of artists and customers, as well as insights and practical experience in running a gallery.

Working languages are mainly English, Danish and Spanish.   Spanish an advantage but not a prerequisite.  Other languages are a bonus.

YOUR JOB:

Contact with artists, clients & guests

Social media, press releases and sponsors

Documentation and registration

Maintain our databases

Applications for exhibitions and fairs

Research and other office work

WE EXPECT YOU TO BE:

Interested in art and culture

Independent, self-motivated and service-minded

Structured and responsible

Flexible (both in terms of working hours and tasks)

Targeted and loyal

We imagine that you are a student and possibly studying Art History or equivalent.

Programme and period can be agreed upon prior application.

Send a short motivation letter in English and CV to:  info@nullhans-fritz.com

More info: http://www.hans-fritz.com/

 

We look forward to hearing from you.

 

BRÆNDER DU FOR KUNST?

Bliv frivillig på Øbro Jagtvej bibliotek og vær med til at skabe et kunstforløb for børn.

Brænder du for kunst eller er du bare super kreativ, og har du lyst til at lære fra dig, så er ’Kunst for Børn’ måske noget for dig.

Vi søger udadvendte og engagerede frivillige, der har interesse i at hjælpe børn i alderen 9-12 år med at udvikle deres kreative evner. Eller som bare har lyst til at være en del af et fedt projekt sammen med andre engagerede frivillige.

RAMMERNE
Vi vil lave et forløb over 12 gange, én gang om ugen i april/maj/juni fra kl.16.30 – 18.00.
Du er selv med til at forme undervisningen i samarbejde med andre frivillige og planlægge undervisningsgangene. Forløbet kan evt. deles op i tre dele á 4 gange, hvor man som frivillig forpligtiger sig til en eller flere dele.

DIN ROLLE
’Kunst for børn’ er et nyt projekt under Kultur Ø, som skal give børn mulighed for at møde kunst og udtrykke deres kreativitet, dette er du med til at forme og strukturere.
Du kan blive del af et lille frivilligteam som i fællesskab udvikler projektet og undervisningen, med vores støtte og faciltiering.

Skriv til Barbara på gy0r@nullkff.kk.dk eller ring på 24459905 så kan vi aftale et møde.