INTRO TIL HJØRNEUDSTILLINGEN

Den Hirschsprungske Samling inviterer til en introduktion til vores nye Hjørneudstilling: Hjemlighedens former, atmosfære, møbler og malerier.

I årets første Hjørneudstilling lader vi et udvalg af museets malerier fortælle om, hvordan hjemmet som idé tiltrak sig stigende opmærksomhed op gennem 1800-tallet.

Kunsthistoriestuderende og udstillingsassistent Ida Lehrmann Madsen vil via malerierne komme nærmere ind på køkkenet, der var kvindens rum, soveværelsets intime rum og stuen som det sociale rum hvor familie og venner mødtes i venskabeligt lag. Endelig kigger vi nærmere på malerier, hvor kigget ud af vinduet fortæller om hjemmet som noget, der er adskilt fra verden udenfor, men som rammen om menneskets følelser, længsler og refleksion.

I Hjørneudstillingen går vi tæt på malerier af blandt andre Vilhelm Hammershøi, Anna Ancher, Viggo Johansen og Hans Smidth.

Tid og sted: Onsdag d. 2. maj kl. 15.00, Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København

Udstillingen kan ses frem til 3. juni.

Læs mere om udstillingen her

At turde tænke nyt

Dansehallerne afholder Meet, Eat and Talk med Danseatelier
Dansehallerne afholder Meet, Eat and Talk med Danseatelier, som er er kollektiv bestående af 11 medlemmer.

 

At turde tænke nyt
Hvordan skal man som kunstner arbejde for at opnå kontinuitet, kollegial udveksling og skabe plads til kunstnerisk udvikling?  Det tager Dansehallernes leder Efva Lilja op i en uformel samtale med aftenens Meet, Eat and Talk gæster fra Danseatelier, et kollektiv af 11 kunstnere, der sammen udvikler et alternativ, der skal lede til nye møder med publikum.

Om Meet, Eat and Talk
Dansehallerne har afholdt Meet, Eat and Talk siden 2016. Formen er enkel og uformel. Over et simpelt måltid i hyggelige omgivelser skaber vi rammerne for at dele tanker. Målet er at føre en aktiv dialog om koreografisk scenekunst og dens betydning i samfundet – i direkte dialog med dig, jer og vores omverden og på den måde udvikle viden og øge bevidstheden om kunst og dens betydning.

Kig forbi og kom endnu tættere på kunsten. Alle er velkommen!

Praktisk
Meet, Eat and Talk
Danseatelier (DK) & Efva Lilja (SE/DK)
9. maj 2018 / kl.19-21
Sted: Cafe Polykrom / Oslo plads 1, 2100 kbh Ø
Fri entré / der vil blive serveret lidt at spise undervejs – der kan købes drikkevarer i cafeen.
Læs mere

Om Dansehallerne
Dansehallerne er en national ressource for udvikling og præsentation af dans og koreografi, et internationalt forum for ny koreografisk scenekunst og den eneste institution af sin slags i landet. Som nationalt center, internationalt knudepunkt og vigtig aktør i internationale netværk, udvikler og arbejder Dansehallerne hele tiden på at skabe de bedste betingelser for kunstnerisk produktion og publikumsudvikling i hele landet.

TALK: Formidling på de små museer og udstillingssteder

Søndag den 29. april tager Culturebites i samarbejde med Teatermuseet i Hofteatret endnu engang pulsen på de små museer og udstillingssteder i Danmark. Denne gang er det Mie Thorning Christensen fra HUSET i Asnæs og Anne Retz Wessberg fra Gammelgaard.

Vi vil denne eftermiddage diskutere, hvilke udfordringer og fordele, der er ved at være et udstillingssted af en mere beskeden størrelse. Det ofte er her, at relevante og gennemarbejdede udstillinger findes, men også ofte steder afhængige af frivillige ildsjæles indsats. Begge udstillingssteder rummer skiftende gæsteudstillinger, der udvælges på baggrund af en ansøgningsproces, og vi vil i den forbindelse diskutere, hvordan man som udstillingssted lokker unge kunstnere til. Talken finder sted fra 14:00-15:30 i Hofteatret.

TILMELDING: Mail til info@nullteatermuseet.dk

Læs mere om begivenheden på Facebook.

COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL SØGER FRIVILLIGKOORDINATOR

Kunne du tænke dig at få udvidet dit CV i denne (for)sommer? Kunne du tænke dig at blive en del af et ungt og friskt festivalteam? Og komme bag kulissen på Nordens største fotofestival?
Så har du nu mulighed for at melde dig som frivilligkoordinator på Copenhagen Photo Festival 2018!

Vi leder efter to sociale og udadvendte frivilligkoordinatorer, der brænder for at koordinere og rekruttere nye frivillige. Som frivilligkoordinator vil du i samarbejde med projektlederen have det store overblik over festivalens mange frivillige kræfter.
Som frivilligkoordinator vil du skulle arbejde 8 timer om ugen (fordelt på 1-2 dage) på festivalens kontor i magiske Villa Kultur på Østerbro samt 5 dage under selve festivalen, der løber fra den 7. – 17. juni. Stillingen er tidsbegrænset og strækker sig fra 23. april (eller hurtigst muligt) til og med 18. juni.
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med festivalens projektleder, og dit primære fokus vil være koordination af festivalens frivillige og deres trivsel under festivalen. Vi ser gerne at du har eller er i gang med en relevant uddannelse inden for kunst, kultur eller eventplanlægning.

Ansvarsområder:
-Rekruttering af frivillige før festivalen
-Koordination af frivillige før og under festivalen
-Sørge for at de frivillige trives på deres vagtposter under festivalen
-Praktiske opgaver under festivalen (byde frivillige velkommen, småærinder, briefing osv.)
-Forberede og deltage i infomøde før festivalen

Som frivilligkoordinator på Copenhagen Photo Festival 2018 får du:
-Frokost under dine festivalvagter
-Festival T-shirt
-Festivalplakat
-Festivalprogram
-5 entrebilletter til festivalen
-Fotobogen Picture the Music

Men ikke mindst får du også:
-Erfaring med koordinering og rekruttering af et stort frivilligteam
-Kompetencer til CV’et
-Masser af ansvar og udfordringer
-Udvidelse af netværk
-Udtalelse fra festivalen

Læs mere om Copenhagen Photo Festival her:
http://copenhagenphotofestival.com
Lyder det som noget for dig? Så send projektleder Lærke Christina Hansen en mail med en kort ansøgning og dit CV.
Stillingen er ulønnet og samtaler afholdes løbende.

Projektleder og frivilligkoordinator
Lærke Christina Hansen
events@nullcopenhagenphotofestival.com
+4561408410

BRUG VORES LOUNGE PÅ UDVIKLINGSPLATFORMEN

ET ÅBENT WORKSPACE

Mangler du et sted, hvor du kan arbejde koncentreret på dit projekt? Brug vores åbne workspace her på Otto Busses Vej tæt på Fisketorvet.

Tag din computer under armen og slå dig ned i vores store, lyse lounge.

Her er ro, gratis WiFi og kaffe – og du er mere end velkommen!

Kommer du forbi i tidsrummet Man. – Tors. kl. 9-17 og Fre. kl. 9-14, er du sikker på at komme ind og få en arbejdsplads.

Loungen er et fleksibelt indrettet med en arbejdszone, en mødezone og en chillzone.

Et par gange hver måneden inddrager vi hele loungen, når vi afholder faglige workshops, netværksmøder, fyraftensarrangementer m.m.

Under vores arrangementer kan du ikke bruge loungen til arbejdszone.

Men du er oftest meget velkommen til at deltage i vores arrangementer.

Du kan altid orientere dig om vores arrangementer på vores hjemmeside.

Kom forbi og mød Udviklingsplatformens beboere.

Vi spiser ofte frokost sammen, og du er velkommen til at gøre os selskab.

Til frokost går vi hverken ned på mayonnaise og sparring på idéer eller problemstillinger.

Vi håber vi ses!

Venlig hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst

FERNISERING: FREDAG 20. APRIL FRA KL 17 – 21, V1 GALLERY OG EIGHTEEN

Fredag den 20. april fra kl. 17 – 21 har vi den store glæde at åbne tre soloudstillinger:

V1 Gallery: Rose Eken (DK) – Resistance
V1 Gallery II (project space): Kent Iwemyr (SE) – Poetry From The Wilds

Eighteen: John Copeland (US) – If You Can Read This, You’re In The Wrong Place

Udstillingerne løber fra den 21. april – 19. maj 2018.

Alle kunstnerne vil være tilstede ved åbningen.

For yderligere info om presse, kunstnerne, udstillingskataloger med værkoversigt eller andet, skriv endelig til: mail@nullv1gallery.com

Alle er velkomne og vi håber at se jer!

De bedste hilsner,
V1 Gallery og Eighteen

Det Danske Filminstitut søger en praktikant til den internationale afdeling

Er du STUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED AT ARBEJDE MED FILM INTERNATIONALT?

DFIs internationale afdeling tilbyder en praktikstilling i hjertet af dansk film. Vi kan tilbyde en stilling som giver indsigt i den danske filmbranche og i den internationale filmverden med alsidige opgaver, samt et hyggeligt og inspirerende arbejdsmiljø. Dine primære arbejdsopgaver vil være at bidrage til det internationale filmfestivalarbejde, hvor fokus er at få eksponeret dansk film bedst muligt i udlandet.

Du kan være fra Film- og Medievidenskab, Kulturformidling eller anden relevant uddannelse – måske med erfaring fra filmbranchen. Studerende fra CBS og andre videregående uddannelsesinstitutioner kan også søge.

Vi forventer at du:

  • er serviceminded og struktureret
  • kan arbejde selvstændigt
  • er velformuleret på engelsk og dansk
  • ikke er teknik forskrækket
  • har kendskab eller lyst til at sætte dig ind i de gængse filmformater
  • er indstillet på, at det daglige arbejde indeholder rutinemæssige opgaver

Praktikantens arbejde består bl.a. i:

  • kommunikation med producenter og internationale festivalkontakter
  • indsamle og uploade film til DFIs streaming service
  • gennemse de nyeste danske film
  • tilmelde film til filmfestivaler og opfølgning med booking af film
  • indsamle informationsmateriale til festivalkatalog i samarbejde med DFI kommunikation
  • forberede og deltage i brancheseminarer og -møder
  • bearbejdning af stills og tekstmateriale til DFIs website

Efter fuldendt praktikophold vil du have opnået en grundig og bred forståelse af den danske filmbranche og dens rolle i international sammenhæng, have høstet praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Stillingen er ulønnet og løber fra august 2018 og ca. 6 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Arbejdstiden er 20 timer om ugen, og du er selv med til at planlægge hvornår du er på DFI. Arbejdsstedet er Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55 i København.

Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende din ansøgning senest mandag d. 1. maj til festivalkonsulent Christian Juhl Lemche på christianjl@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan også rettes hertil.

 

SALON I GL STRAND: Køn og seksualitet

Tid: d. 11/4 kl. 17-18:30
Sted: Kunstforeningen GL STRAND

Kom med, når vi byder inden for til en spændende salon om repræsentation af køn og seksualitet i nutidens visuelle kultur.

I forbindelse med udstillingen YAOI – Copenhagen, Istanbul, Long Island inviterer GL STRAND i samarbejde med Copenhagen Pride til samtale omkring emner som: Hvordan repræsenteres kønsdiskussionen i nutidens visuelle kultur? Og hvordan kan kunsten agere talerør for minoriteter på tværs af landegrænser?

Aftenen bliver modereret af forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, som går i dialog med et spændende og kompetent panel bestående af billedkunstner Lotte Nielsen, Bjarke Oxlund, teamleder for køn ved Institut for Menneskerettigheder, Vivi Jelstrup, tidligere forperson for LGBT Danmark og Andreas Kronborg, projektleder af ungdoms LGBTQ-initiativet  Cafe Aura.

Talken foregår på dansk.
PRIS: 55 KR. / 45 KR. FOR MEDLEMMER. (eksklusiv entré til udstillingen)
TILMELDING TILRÅDES PÅ INFO@nullGLSTRAND.DK

Hold øje med eventet her

OM UDSTILLINGEN
I udstillingen præsenterer den danske kunstner Lotte Nielsen en ny, ambitiøs video-trilogi, som i poetisk og sanselig dokumentarstil giver stemme til ungdomskulturer inden for LGBTQ+ miljøet i Danmark, USA og Tyrkiet. I trilogien dokumenterer hun de unges udforskning af identitet, køn, seksualitet og indbyrdes relationer.

Lotte Nielsen: YAOI – Copenhagen, Istanbul, Long Island kan opleves frem til 22. april 2018.

Fernisering: Marco Evaristti (DK/CL)

Galleri Christoffer Egelund kan med stolthed præsentere en af Danmarks mest ambitiøse kunstnere, når Marco Evaristti udstiller nye, originale værker i sin soloudstilling,? I Believe In Love After Death.

Evaristti har dedikeret store dele af sin kunstneriske interesse til civilisationens tabuer og dykker uforfærdet ned i samfundets mest undertrykte og forglemte emner. Med en høj grad af performativitet i sin kunstneriske praksis, suger Evaristti sine medmennesker med ind i sit univers og tvinger dem til møde sig selv og sit samfund i kunstens spejl. Dette blev meget tydeligt i 2000, da kunstmuseet Trapholdt udstillede Evaristtis kontroversielle værk, ?Helena,? hvor ti levende sværddragere blev udstillet i blendere, og magten over liv og død blev lagt direkte i hænderne på museets besøgende. Ligeledes i 2012 med værket ?Live Action,? hvor Evaristti tilbød danskerne at aktionere en nyre væk, blev beskuer performativiteten til en udstilling af den vestlige dobbeltmoral og den systematiske udnyttelse af mennesker, der lever i fattigdom.

Evaristtis kunstneriske univers synes uden tøven at tage sin rolle som samfundsformende til sig og har aldrig været bange for at give en beskuer den forskrækkelse og provokation, som kan forfriske et livssyn og forandre et menneskeliv. I 2003 blev værket ?Goodbye Kiss ?til i samarbejde mellem Evaristti og en libanesisk muslimsk kvinde. Sammen tog kunstneren og kvinden ud og indkøbte ingredienserne til en selvmordsbombe, inden deres blandede blod blev smurt ud over et fotografi af dem forenet i et farvelkys. Det lige så kontroversielle, ?Rolexgate,? fra 2006 tager udgangspunkt i Evaristtis egne jødiske rødder og den grusomme fortælling om Holocaust i et værk, hvor blandt andet stjålne guldfyldninger fra jødiske fanger udgør en del af en guldmodel af porten ind til Auschwitz.

I udstillingen, ?I Believe In Love After Death,? arbejder Evaristti med to emner, der er lige så naturlige, som de er tabuiserede: sex og døden.? ? ?Det eneste vi med sikkerhed ved er, at vi skal dø, og den bevidsthed adskiller os fra andre levende arter. Resultatet af denne viden er en enorm livsdrift og det naturligt afledte spørgsmål: hvad vil jeg bruge min levende tid på? En anden stærk drift er seksualdriften. Den er skyld i og bærer æren for såvel storhed som fald. Over den mistes og skabes magtrelationer, ledere skabes og forfalder, ægteskaber forliser og stærke forbindelser skabes. De to i kombination – livsdrift og seksualdrift – er en stærk cocktail, og det lader til, at det er netop denne kombination, der har givet næring til Evaristtis nye udstilling. Evaristti har i sin kunst ofte stillet spørgsmål til de valg, vi træffer i livet – til hvordan vi vælger at bruge den tid, vi er blevet tildelt. Død og sex er uløseligt flettet sammen i Evaristtis tegninger af kopulerende skeletter, og udstillingen undersøger seksualdriften og dødens komplicerede slægtskab. Evaristtis vision er håbet, og livskraften vokser uundgåeligt ud af den eksistentielle drivkraft, som døden repræsenterer i menneskelivet.

Galleri Christoffer Egelund inviterer til åbningen af udstillingen, ?I Believe In Love After Death, fredag den 13. april fra kl. 16-19, hvor kunstneren vil være tilstede. Udstillingen løber til og med den 12. maj 2018. Åbningstider: tirsdag-fredag fra 11-18, lørdag fra 12-16. For yderligere info om værkerne og pressefotos kontakt venligst galleriet på: hello@nullchristofferegelund.dk eller tlf. +45 33939200.

Facebook event her

Er du vores nye omviser/underviser?

Den Hirschsprungske Samling søger kunsthistoriestuderende, der snarest muligt kan indgå i museets korps af undervisere/omvisere.

Museet modtager over 200 skoleklasser om året såvel som voksengrupper og tilbyder en række forskellige typer omvisninger og undervisningsforløb i samlingen og særudstillinger. Læs museets pædagogiske profil for skoleklasser her. 

Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder omvisningserfaring. Endvidere bedes oplyst, hvorvidt du vil være i stand til at formidle på fremmedsprog. Arbejdet aflønnes efter de statslige museers takster.

Skriftlig ansøgning sendes på mail til museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen på mail camkli@nullhirschsprung.dk senest fredag d. 20. april 2018, og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Spørgsmål rettes til museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen (camkli@nullhirschsprung.dk, tlf. 35440952).

Om museet

Den Hirschsprungske Samling er statsligt kunstmuseum, der ligger ved Østre Anlæg midt i København. Museet er grundlagt af tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911. Museet huser 100 års dansk kunst fra det 19. til starten af det 20. århundrede – fra den danske guldalder til skagensmalerne og det moderne gennembrud. Samlingen indeholder hovedværker af C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside: www.hirschsprung.dk.