DOSTOJEVSKIJ Inviterer

En hyldest til kunsten, litteraturen og mennesket ved Københavns eget Dostojevskij – monument på Assistens Kirkegård.

Fjodor Dostojevskijs (1821 – 1881) monumentale, skønlitterære forfatterskab er mere levende end nogensinde. Tirsdag den 3. november 2020 hylder vi kunsten, litteraturen og mennesket ved Københavns eget Dostojevskij – monument på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Dostojevskijs unikke værker rummer en så overbevisende psykologisk sandfærdighed og kraft, at han i dag regnes blandt verdenslitteraturens største menneskekendere. Dostojevskij byder os at se ind i vore medmenneskers hemmeligste afkroge.

I 2021 er det 200 år siden, at den store russiske forfatter blev født og han fejres over hele verden.

Glæd dig til bl.a. at opleve debattører, forfattere, poesi, teater og masser af sang og musik. Vær med til en begivenhed, der løfter ånden og rører hjertet!

Du kan se og downloade programmet HER