Dostojevskijs 200 års fejring

Roskilde Domkirke fejrer Dostojevskij med teater, samtale og russiske bobler.

Verden over markeres 200-året for forfatteren Fjodor Dostojevskijs fødsel. Dostojevskij blev født d. 11. november 1821. Vi fejrer den store forfatter i Roskilde Domkirke med Dostojevskijs mest gådefulde værk “Et latterligt menneskes drøm”.

Forfatteren Vladimir Nabokov sagde, at enhver forfatters største drøm er at forvandle læseren til tilskuer. På denne store aften, 200 år og én dag efter Dostojevskijs fødsel, bliver denne forfatter-drøm til virkelighed.

Stort tillykke med fødselsdagen, Fjodor Mikhailovitj!

Det sker fredag den 12. November, 2021 Kl. 19.

Billetter kan allerede nu reserveres på www.roskildedomkirke.dk

Forestillingen Et latterligt menneskes drøm er iscenesat af den anerkendte instruktør Slava Kokorin (1944-2017), der har bidraget til den stærkt autentiske russiske stemning. Musikken er sammensat og improviseret af accordeonisten Adam Ørvad. I forestillingen indgår værker af Hanne Ørvad, Erik Højsgaard, Mogens Christensen og Pjotr Tjajkovskij.

Fortællingen rummer elementer fra Dostojevskijs hele, samlede forfatterskab, og gennem Viktor Melnikovs følsomme, men usentimentale indkapsling af det latterlige menneske tændes et lys i syndens mørke og giver os håb om, at livet kan og skal leves – både gennem smerte og glæde.

Et latterligt menneskes drøm havde urpremiere d. 20. november 2013 i Teater Kapellet på den historiske Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

Teater med fordybelse og eftertanke.

Glæd dig til flere begivenheder i løbet af Dostojevskijs fejrings år. Hold øje med – “DET SKER 2021” – kalender på www.200YearsDostoevskyAnniversary.info

En hyldest til kunsten, litteraturen og mennesket ved Københavns eget Dostojevskij – monument på Assistens Kirkegård.

Fjodor Dostojevskijs (1821 – 1881) monumentale, skønlitterære forfatterskab er mere levende end nogensinde. Dostojevskijs unikke værker rummer en så overbevisende psykologisk sandfærdighed og kraft, at han i dag regnes blandt verdenslitteraturens største menneskekendere. Dostojevskij byder os at se ind i vore medmenneskers hemmeligste afkroge.

På eftermiddagen vil man bl.a. kunne opleve og lytte til hovedtalerne:

Forkvinde for Ny Carlsbergfondet Christine Buhl Andersen; Historikeren Lars P. Poulsen-Hansen; Dostojevskij ekspert Alex Fryszman; Litteraturformidler Suzan Borglind; Cand.mag. i russisk Allan Have Larsen; Cand.mag. i historie med speciale i russiske samfundsforhold Rasmus Lauridsen; Skuespiller Viktor Melnikov m.fl. på en dag med levende musik, teater, dans og poesi.

I 2021 er det 200 år siden Dostojevskijs fødsel. Det fejres over hele verden.

Du kan se og downloade programmet HER

TID & STED (Udsolgt)
Tirsdag d.03. november 2020 kl. 17 – ca. 19, Dostojevskij-Monumentet ved Kapellet på Assistens Kirkegård i København. Begivenheden er udendørs og uden siddepladser. Vi anbefaler varm påklædning og paraply.

Vi vil desuden gerne bede alle, i lyset af Covid – 19 situation, at ankomme i god tid (tidsrummet fra 16.30 til 16.55), således at vi kan være behjælpelige med at henvise til en ståplads. Vi vil opfordre alle til at holde behørig afstand på dagen og at blive hjemme, hvis man føler sig utilpas.

Se også www.fjodordostojevskij.dk

DOSTOJEVSKIJ Inviterer

En hyldest til kunsten, litteraturen og mennesket ved Københavns eget Dostojevskij – monument på Assistens Kirkegård.

Fjodor Dostojevskijs (1821 – 1881) monumentale, skønlitterære forfatterskab er mere levende end nogensinde. Tirsdag den 3. november 2020 hylder vi kunsten, litteraturen og mennesket ved Københavns eget Dostojevskij – monument på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Dostojevskijs unikke værker rummer en så overbevisende psykologisk sandfærdighed og kraft, at han i dag regnes blandt verdenslitteraturens største menneskekendere. Dostojevskij byder os at se ind i vore medmenneskers hemmeligste afkroge.

I 2021 er det 200 år siden, at den store russiske forfatter blev født og han fejres over hele verden.

Glæd dig til bl.a. at opleve debattører, forfattere, poesi, teater og masser af sang og musik. Vær med til en begivenhed, der løfter ånden og rører hjertet!

Du kan se og downloade programmet HER

VINTER MED DOSTOJEVSKIJ

Skal din næste teateraften være i selskab med Dostojevskij? Er du ung eller studerende?

Så er det nu du kan sikre dig billet til VORES AKTUELLE forestillinger i Kapellet på den stemningsfulde, historiske Assistens Kirkegård.

Rabatten fortsætter i hele teatersæsonen 2019/20. Følg og del gerne linket med dine venner for billetsalget: http://bit.ly/2QrmdJE

Vi glæder os til at se dig!

DOSTOJEVSKIJ – MONUMENTET

Til efteråret afslører Kapellet på den historiske Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, et monument af en af verdens vigtigste forfattere: Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881).

Monumentet afsløres ved en teaterbegivenhed søndag d. 03. november 2019, kl. 13-15. Fjodor Dostojevskij er kolossal i verdenslitteraturen og vedbliver med at være aktuel og inspirerende. Hans forfatterskab byder os at se ind i vore medmenneskers hemmeligste afkroge.

TILLYKKE TIL KØBENHAVN

Københavnerne og byens gæster vil fremover kunne hilse på forfatteren, når monumentet afsløres bag det historiske kapel, midt imellem eksistentialismens fader Søren Kierkegaards og nationaldigteren H.C. Andersens sidste hvilested. Dostojevskij–monumentet er skabt af den unge, russiske billedkunstner Andrey Tartishnikov.

UNIK SCENEKUNST

Monumentet gives i påskønnelse af Dostojevskij–teatertrilogien ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM, DEN SAGTMODIGE (KROTKAJA) og EN DRENGS HISTORIE. Skuespiller Viktor Melnikov har siden 2013 givet en tindrende skarp indsigt i Dostojevskijs forfatterskab, en unik skuespilpræstation med formidling af forfatterskabet på scenen, som har været opført i det lille Kapel. Her er skabt en autenticitet og intensitet i et scenerum, helt i forfatterens ånd.

Vær med til afsløringen og en teaterbegivenhed der løfter ånden og rører hjertet.

Stort tillykke til København som litterær verdensby!

Se mere på www.fjodordostojevskij.dk

Vi glæder os til at fejre dagen med jer!