Antikken i samtidslitteraturen

Antikken i samtidslitteraturen
18. september kl. 14

Oplev digter Mette Moestrup og forfatter Lea Marie Løppenthin i samtale om, hvordan de hver især arbejder med antikke myter i deres forfatterskaber.

Hvori består deres fascination af antikken? Hvad sker der, når antikken vrides, strækkes og fornys i sprog, fortælling og form? Og kræves der særlige forudsætninger hos læseren? Det og meget mere kan du høre om i en samtale modereret af Elisabeth Friis, lektor i litteratur ved Lunds Universitet.

I Mette Moestrups digtsamling ’Til den smukkeste’ (2019) tilegner hun de ni muser hver 13 digte. Til august udgiver hun ’Sapfos fragmenter’, som er en gendigtning af Sapfos glødende kærlighedsdigte skabt i samarbejde med klassisk filolog Mette Christiansen.

Lea Marie Løppenthin har ligeledes beskæftiget sig med antikkens mytestof i flere omgange; senest i romanen ’Sæson’ (2019), hvor hovedkaraktererne Frank og græshoppen Per har mere end en hel del til fælles med årstidsgudinden Demeter og hendes datter Persefone. Tidligere har Løppenthin skrevet radiodramaet ’Persefone stikker af’ (2018) samt romanen ’Panser’ (2016), der i sin form illuderer en græsk tragedie.

Arrangementet er en del af historie- og kulturfestivalen Golden Days, som i år fokuserer på ANTIKKEN.

Pris
Billetten inkluderer entré til Glyptoteket hele dagen. Benyt chancen til at opleve Glyptoteket inden eller efter samtalen. Du kan også spise en dejlig frokost i Picnic. Husk at bestille bord her.

Voksne: 145 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 DKK
Årskortholder/under 18 år: 30 DKK

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Oplev den kritikerroste tyrkiske film ‘Gallipoli:

Gallipoli: End of the Road

Der er blandt andet mulighed for at opleve drama, krig og kærlighed på tyrkisk, når Golden Days markerer 100-året for første verdenskrigs udbrud med festivalen Krig No.1.

I den forbindelse vises Kemel Uzuns roste film ‘Gallipoli: End of the Road’ (Çanakkale Yolun Sonu, 2013) om det berømte slag ved Gallipoli i 1915, hvor osmannerne besejrede de allierede ententemagter.

Filmen følger to brødre, der forlader et idyllisk landsbyliv i bjergene og kaster sig ind i krigen. Den ene som mesterlig snigskytte, den anden som hårdt prøvet skyttegravssoldat, der knytter venskaber og må se dem sprængt itu på et sekund.

Man møder også en smuk feltsygeplejeske, der plejer de sårede – og filmens kampscener er visuelt voldsomme og flot skruet sammen.

Slaget ved Gallipoli i 1915 spillede en afgørende rolle under første verdenskrig. Efter slaget begyndte dannelsen af det moderne Tyrkiet, og Kemal Atatürk; der i øvrigt selv var med ved Gallipoli som General, gjorde efter mere end 600 års sultanstyre Tyrkiet til en moderne republik, med ham selv som præsident.

Filmen varer 101 minut og vises i:

Kulturhuset Viften i Rødovre d. 9. september kl. 19.00

Valby Kino d. 11. – 17. september, hver aften kl. 19.00

Ishøj Kulturcafé d. 16. september, kl. 17.00 og kl. 19.30

Læs mere på http://goldendaysfestival.dk/

 

 

INVITATION: DEN ULTIMATIVE KUNSTOPLEVELSE – hvordan formidles den?

Kom til foredrag om Den ultimative kunstoplevelse – hvordan formidles den?

Onsdag d. 20. oktober kl. 20.00 i foyeren på kunsthal Charlottenborg.
Golden Days inviterer til foredrag i forbindelse med Musik and Art Around – festival for klassisk musik og samtidskunst.  

DJ Katrine Ring og blokfløjtenist Bolette Roed laver lydbilledet til denne aften, hvor forfatter og kunstformidler Torben Sangild vil lære os at slå følehornene ud og møde kunsten med en større sensibilitet. Redaktør i DR P2 Esben Tange tager os bagefter på rundtur i radioens fortids- og fremtidsformidling af klassisk musik.

Foredraget er gratis for studerende. Tilmeld dig på ida@nullgoldendays.dk og husk dit studiekort.

Læs mere på:

www.musicandartaround.com

http://da-dk.facebook.com/event.php?eid=117951261592791

VIL DU GØRE DIG SELV TIL MUSEUMSEKSPERT?

Har du føling med kulturlivet og er du ferm til at skrive, så giver museerne i København og omegn dig mulighed for at indgå i et team, hvor adgang til museerne og sparring med kultursekretariatet Golden Days’ medarbejdere vil gøre dig til museumsekspert.

Dine arbejdsopgaver vil være:

–       produktion af artikler til helt ny hjemmeside for museerne i København og omegn. Antallet af artikler aftales individuelt, så det passer med dig og dit studium

–       besøg på forskellige museer alt efter arbejdsopgaver

Dine kvalifikationer:

–       du er i gang med en uddannelse inden for det kunst- eller historiefaglige felt

–       du brænder for at formidle viden og er en god skribent

–       du kender de københavnske museer

–       du kan arbejde selvstændigt og overholde deadlines

Stillingen som skribent for Museer i København og Omegn er ulønnet – til gengæld tilbyder vi:

–       eget navn på artikler

–       ca. 8.000 månedlige brugere og potentielle læsere af de artikler, der publiceres

–       gratis adgang til ferniseringer og særudstillingsåbninger

–       mulighed for at indgå i et nystartet skribentteam med månedligt redaktionsmøde

Museer i København og Omegn er en del af kultursekretariatet Golden Days. Museer i København og Omegn arbejder for at synliggøre museerne og markedsføre dem på nye måder. Dette gøres blandt andet ud fra en helt ny hjemmeside, der bliver launchet i slutning af oktober. Derudover består sekretariatets arbejde blandt andet i at koordinere fælles annoncering, oprette samarbejder med udvalgte medier, fælles pressearbejde, samarbejder med turistorganisationer samt løbende markedsføring i øvrigt. Læs mere på www.mik.dk.

Kontakt projektkoordinator Signe T. Lundgren for yderligere information (signe@nullgoldendays.dk / 35 25 33 68)

Send en ansøgning senest fredag 10. september 2010 – der vil blive holdt samtaler i uge 37.

Ansøgninger sendes til: signe@nullgoldendays.dk eller

Museer i København og Omegn / Att.: Signe T. Lundgren / Nørregade 6, 1. sal / 1165 Kbh K