POLEMIK#5: Kunsthaller og fusioner

Ikke-navngivet

Torsdag d. 6. november kl. 17-19

Overgaden inviterer i samarbejde med Foreningen af Kunsthaller i Danmark til en debataften med fokus på de adskillige kunsthalsfusioner, som finder sted i disse år. Sammen med et panel af aktører på feltet diskuterer vi potentialer og konsekvenser, fordele og ulemper ved sammenlægninger af kunstinstitutioner.
Ensrettes den kunstneriske profil, når institutionerne bliver færre? Højnes professionalismen eller mindskes ekspertisen? Hvordan opleves sammenlægningerne af ansatte og publikum?  Stiger besøgstallene? Og sidst med ikke mindst – spares der penge?

Vær med når kulturborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen, direktør for Brandts, Mads Damsbo, forsker i økonomi på CBS, Christian Rix-Nielsen og udstillingsleder på Viborg Kunsthal, Helene Nyborg Bay, giver deres syn på de aktuelle kunsthalsfusioner. Aftenens moderator er Merete Jankowski.

Denne aften serveres der gazpacho til de fusionsoptimistiske gæster og blandet frugt til de mere forbeholdne.

Overgaden Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K

FotoForum: Ditte Knus Tønnesen og Tonje Bøe Birkeland

Ditte Knus Tønnesen: If You Are Earth Then I am Water, 2014, photographic emulsion and varnish on MDF boards, 220 x 166 x 130 cm
Ditte Knus Tønnesen: If You Are Earth Then I am Water, 2014, photographic emulsion and varnish on MDF boards, 220 x 166 x 130 cm

Kom og hør mere om tankerne bag udstillingen ‘Indre og ydre landskaber’, når Fotografisk Center inviterer til endnu et FotoForum i Museumsbygningen.

Denne aften byder på to artist talks: Ditte Knus Tønnesen i dialog med Mads Damsbo, direktør på museet Brandts i Odense og Tonje Bøe Birkeland i dialog med kurator Kirstine Schiess Højmose.

Arrangementet er arrangeret i samarbejde med DJ:Fotograferne.

Entré: 40 kr. Medlemmer af Fotografisk Center kommer gratis ind. Tilmelding på info@nullphotography.dk eller på 3393 0996.

Bemærk: FotoForum foregår i Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø