LYRIK CAFÉ MED JANNIE FAURSCHOU OG INGER CHRISTENSEN

MED ØRERNE PÅ STORMKROG
LYRIK CAFE? MED JANNIE FAURSCHOU OG INGER CHRISTENSEN

SPILLEPERIODE 01-12 marts 2016 (tirsdag-fredag kl. 20 / lørdag kl. 17))
WAREHOUSE9, Halmtorvet 11, 1711 Købehavn V

MEDVIRKENDE Jannie Faourschou & Niels Bjerg

“Vi er ikke verdens midte, men vi kan i lykkelige, selvforglemmende øjeblikke opleve at være midt i verden.” I.C.

Kom til lyrik-café i selskab med Jannie Faurschou, der forfører jer med Inger Christensens vilde digte, sat til ny musik af Niels Bjerg.
Med baren åben og levende lys på bordene vil Jannie Faurschou med musiker Niels Bjerg føre jer igennem Inger Christensens fantastiske univers.

Inger Christensens (1935 – 2009) var først og fremmest kendt for sin lyrik og er en af Danmarks mest respekterede digtere. Hun debuterede i 1962 med ”Lys” og fik sit gennembrud med ”Det” i 1969, der betragtes som et af den danske modernismes hovedværker, men samtidig også en slags farvel til bevægelsen.

I 2006 blev ”Sommerfugledalen” optaget i Kulturkanonen. Da hun døde i 2009, beklagede den internationale presse, at hun ikke havde fået den Nobelpris hendes værk berettigede hende til.

Jannie Faurschou formår næsten at vække hende til live igen, når hun akkompagneret af en fremragende musiker forfører jer i hendes underfundige univers.

Køb billetter hér

Mere info hér

M.I.S. – Natten lang

Testosteron-spækket danse action om den moderne mand
…med uldsokker i sandaler

Skal den moderne mand være gastroseksuel? Metroseksuel? Macho-mand med træningsmani eller bare en blød familiefyr med far-krop? Eller skal han kunne navigere mellem alle de mange roller, for at leve op til normen for en ’rigtig’ mand? Hvornår kan han egentlig bare være sig selv?

Forestillingen ”M.I.S. – natten lang”af DON GNU tager pulsen på den moderne mand. For hvordan har han det i virkeligheden, derinde under de uldne sokker og de komfortable sandaler?

Københavner-premiere den 3. marts 2016 i Dansekapellet (København NV)

DON GNU = HUMORISTISK DANS FOR ALLE
Den århusianske dansegruppe DON GNU er udvalgt til at repræsentere initiativet Årets Dans i 2016, fordi de netop kan løfte opgaven med at skabe en dans, der skaber glæde og er tilgængelig for alle. I år er der særligt fokus på arbejdspladsen som målgruppe. Derfor har gruppen været ude i en række virksomheder for at rykke i både smilehuller og kropsrytmen.

HYLDEST TIL TØFFELHELTEN
Don Gnu jagter i tyndslidte sokker og udtrådte sandaler den moderne mands identitet. I en hårdtslående cocktail af skæve stunts, rå fysik, jack-ass styrkeprøver og tå-krummende pinligheder går de tre mænd i forestillingen »M.I.S. – natten lang« planken ud; ud af komfortzonen for at tage livtag med den indre svinehund, latino-loveren, svigermors drøm og alle de andre – i en stille kamp for mandens ret til at være sig selv. Jannik og Kristoffer, det kunstneriske team bag forestillingen, forklarer ”Mænd i sandaler er et billede på en tøffelhelt, der kæmper for sin ret til at være mand og gøre tingene på sin egen måde. Men samtidigt er det også en hyldest til at være kikset, forkert og ikke med på moden.

DANS OG GRIN NATTEN LANG
I forestillingen møder vi den rådvilde mand – den voksne drengerøv med det store ego, som er vokset op med 70’ernes bløde værdier. Gennem tre vidt forskellige dansende mænd bliver ’manden’ gjort til kastebold mellem alt fra Dirty Harry til Alfons Åbergs far. Og mon ikke de fleste kan nikke genkendende til frustrationen over både at skulle agere actionhelt og samtidigt være piberygende-hygge-far? Don Gnu strækker sig til bristepunktet og kaster sig mod deres selvoppustede murværker, imens de langsomt og usikkert bevæger sig længere og længere ud af planken.

Bestil billetter her

IT’S ALL MY FAULT

TEATER- & KUNSTPRODUKTIONSFORENINGEN GRAENSE-LOES OPSÆTTER NY FORESTILLING MED DIGITALE ELEMENTER FOR TEENAGERE PÅ NATIONALMUSEET
26.FEBRUAR – 3. MARTS 2016

Teater Graense-Loes laver punkpoetisk teater for teenagere, lige der hvor livet slår kølbøtter, i et digitalt, poetisk og visuelt scenesprog

“It’s all my fault” udspiller sig foran badeværelsesspejlet i en teenagers hverdag og i det uendelige himmelrum, hvor livet ses i helikopter-perspektiv.
Midt i en verden af overforbrug, klimakatastrofer og teknologiske vidundere kan det være komplekst og paradoksalt at blive voksen.
Teenageren befinder sig i en satelit-tilstand, hvor han på den ene side er tilknyttet familie og venner samtidigt med, at han prøver at løsrive sig og finde sit eget ståsted. I en konstant zappen mellem de helt store spørgsmål og de helt små skrøbelige følelser leder han efter nærvær og mening. Kan man finde meningen med livet og mærke sig selv på en jordklode der drejer så hurtigt, at man næsten falder af?

Aldersgrænse: 13 år
Bestil billetter hér