Praktik på Magasinet kunst Efterår 2024

Vi søger en universitetspraktikant til webredaktionen på Forlaget kunst. Det er ikke afgørende, hvad du læser, men det er afgørende, at du interesserer dig for kunst, er idérig og kan lide at skrive. Bliv en del af webredaktionen og få afprøvet og udviklet dine journalistiske og formidlingsmæssige færdigheder.

Du vil blandt andet skulle:

  • Skrive artikler, blogindlæg m.m. til hjemmesiden
  • Skrive artikler, nyheder mm. til begge trykte magasiner: magasinet kunst og arkitektur/design
  • Besøge kunstudstillinger og deltage i pressemøder
  • Bidrage med indlæg på vores Facebookside + instagram
  • Deltage i udviklingen af indhold til magasinetkunst.dk

Vi forventer, at du:

  • Er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret
  • Interesserer dig for kunst, arkitektur og design
  • Er velformuleret og kan overholde deadlines
  • Studerer kunsthistorie, sprog, moderne kultur, medievidenskab, litteraturvidenskab eller lign. på kandidatniveau

Vi er fleksible i forhold til din studieordning og dit studiejob. Arbejdet foregår på kontoret (Nikolaj Plads 26, 1. sal) med mulighed for at arbejde hjemmefra og fri til at følge undervisning/studiejob.

Efterårspraktikken varer minimum tre måneder med start i august/september (eller hvordan det nu passer med dit studie). Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med CMS systemer, men det er ikke et krav. Vi kan desværre ikke tilbyde dig løn, men til gengæld kan vi tilbyde en studierelevant og lærerig praktik med spændende opgaver.

Om os
Vi er et medie med to trykte magasiner, et om kunst og et med fokus på arkitektur og design.  Vi har i alt 8 årlige udgivelser på tryk og publicerer herudover ugentlige artikler på vores hjemmeside. Vi dækker udstillinger, museer, gallerier, arkitektur, design, performance, auktioner, scenekunst, festivaller, film, international og dansk kunst. Læs mere om os på www.magasinetkunst.dk og www.arkitekturogdesign.com

Ansøgning
Send en ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer til Tina Kristensen senest d. 26. april på tk@nullmagasinetkunst.dk. Vedhæft CV samt gerne et eksempel på noget du har skrevet, f.eks. en artikel eller et lille uddrag fra opgave. Har du spørgsmål kan du kontakte Tina på mail eller tlf. nr. 3363 7470

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. maj 2024 en studentermedarbejder

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. maj 2024 en studentermedarbejder til museets dedikerede team. Stillingen ønskes besat af en kunsthistoriestuderende eller lignende.

Arbejdsopgaver

Vi tilbyder en spændende stilling på en et kunstmuseum i rivende udvikling. Arbejdsopgaverne består af følgende: Booking af omvisninger, pasning af museets hovedtelefon, varetagelse af arkivbesøg, ekspedition af fotosager, besvarelse af faglige forespørgsler, varetagelse af museets håndbibliotek, web-opdatering, klargøring til møder samt andre forefaldende praktiske opgaver.

Studentermedarbejderen vil desuden indgå i museets omviserteam samt bidrage med indhold til museets eventprogram, heriblandt museets månedlige Forskerkvarterer. Studentermedarbejderen vil herudover bidrage til museets udstillings- og formidlingsarbejde.

Faglige kvalifikationer

Ved stillingens besættelse vil der bl.a. blive lagt vægt på følgende faglige kvalifikationer:

– Studerende på kunsthistorie eller lignende fag

– Kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst

– Omvisererfaring og lyst til at formidle mundtligt for museets gæster

– Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk

– Kendskab til og flair for webredigering

Personlige kvalifikationer

Som person er du er fleksibel, pligtopfyldende og kan bevare overblikket

Endvidere lægger vi vægt på følgende personlige kvalifikationer:

– Sans for systematik og detaljer

– Serviceorienteret i forhold til museets booking

– Stor selvstændighed, ansvarsbevidsthed og initiativ

– Gode samarbejdsevner

– Du er en god kollega, også når der er travlt

– Der er tale om en mindre arbejdsplads, og stillingen fordrer fleksibilitet samt evne og lyst til at løse forskelligartede opgaver

Ansøgning mv.

Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 18. april. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 24. april. Stillingen forventes besat pr. 1. maj 2024, og der vil være oplæring i uge 18.

Ansøgningen indsendes via museets digitale ansøgningsplatform.

Ansøgningen skal vedlægges CV, eksamenspapirer og relevante bilag.

Den Hirschsprungske Samling ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Søg her: Studentermedarbejder – Ansøgningsskema (hr-manager.net)

Spørgsmål

For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Konstitueret direktør Camilla Klitgaard Laursen på mail camkli@nullhirscshprung.dk eller telefon 35440952.

VIP Internship at CHART 2024

Gain Experience & Grow Your Network

CHART 2024 is coming soon and we are looking for a wonderful person to join our VIP team. If you have the ability to work independently and are excited about planning events to connect collectors, galleries, arts professionals and institutions from across the Nordics, we want to hear from you!

A focus on logistics, audience interaction and venue preparations is key for our VIP intern. Attention to detail and a curiosity to find your own solutions are essential attributes. As part of an internship you will assist in all aspects of the VIP strategy, including event planning, communication, website and database management.

We are offering a comprehensive internship in a supportive, social and ceative environment. Here you will gain behind-the-scenes knowledge relating to the organisation of commercial art fairs and build new relationships throughout the art scene.

Internship Period

The internship will begin in Mid-April and continue until Mid-September to get the full experience of CHART, which takes place from 29 August – 01 September 2024.

The internship is unpaid.

We expect you as an intern to join us at the CHART office at Charlottenborg in Copenhagen twice per week. The internship will be full-time in the month of August.

For those in full-time education, we are flexible regarding exams and summer vacations.

The internship is in-person and it is not possible to complete it remotely.

Skills & Qualifications

Required:
• Proactive approach with a willingness to work independently
• Sociable personality and ability to work well in teams
• A flair for coordination and multi-tasking
• A desire to interact with a broad range of people, helping them to have the best possible VIP experience at CHART
• Fluent in English, with strong written and verbal communication skills
• Computer skills with a familiarity of Mac software and Google Suite (Gmail, Calendar, Documents etc.)

Preferred:
• Background in art history, communications, visual culture, creative business management, entrepreneurship, event planning, hospitality or a related field
• Experience updating and maintaining databases
• Familiarity with Microsoft Office with a particular emphasis on working with spreadsheets in Excel
• Experience using WordPress, Wix or other back-end CMS solutions
• Familiarity with Adobe Suite including Acrobat, Photoshop and InDesign
• Work experience in sales or hospitality
• Fluent in Danish or another Nordic language

Application

To apply for an internship, please submit a CV and cover letter to vip@nullchartartfair.com.

Application Deadline: Monday 01 April 2024 at 23:59


Successful applicants will be invited for interview to discuss areas of specific interest and appropriate tasks so that each internship can be tailored to be as beneficial as possible.

CHART is committed to creating a diverse environment and aims to be an equal opportunity employer. All qualified applicants will be considered for internships regardless of race, religion, gender, sexual orientation, national origin, disability, or age.

Interviews will be held in week 15 (08 – 14 April).

We look forward to hearing from you!


Fjodor Dostojevskijs lejlighed i København får nyt liv

Her ved Dostojevskij Monumentet på den historiske Assistens kirkegård i København er vi alle glade for, at denne pragtfulde og betydende historiske ejendom nu restaureres og får nyt liv, for i palæet Store Kongensgade 68 har boet mange historiske personer.

I oktober 1865 gæstede forfatteren Fjodor Dostojevskij København og boede privat hos sin ven Baron Aleksander Wrangel, der med sin familie havde lejet førstesalen i palæet. Dostojevskij boede i lejligheden i knap 10 dage, og tilbragte her bl.a. tiden med at skrive på første del af det store, klassiske værk ”Forbrydelse og straf” samt at lege med Wrangel-familiens små børn. På 2. sal boede samtidigt familien Drachmann, og af de tre børn, hvoraf Holger Drachmann nok blev mest kendt, skulle datteren Erna, der i 1865 var 19 år gammel, sidenhen blive den første til at udgive Fjodor Dostojevskijs værker på dansk under pseudonymet Arne Vendt.

Teater – Oplevelser til eftertanke lader på en række kommende byvandringer historien omkring Dostojevskijs besøg og ophold i Store Kongensgade 68 udfolde sig for et moderne publikum, og man kan læse mere om Dostojevskijs besøg og detaljer om lejligheden i bogen “En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj Dostojevskijs besøg i København, 1865 …” her. ???

På vegne af os alle og vore mange følgere og publikummer vil vi sige Jeudan en stor tak for det store arbejde Jeudan gør med at restaurere historiske ejendomme i København, og ønske stort tillykke med den fine ejendom, der har så markant en historie, og som for en tid lagde rammen om den berømte forfatters liv.

Teater – Oplevelser til eftertanke arbejder videre på at få opsat en mindeplade til ære for den universelle og betydende forfatters besøg, som vi og mange tusinde Dostojevskij-læsere vil se frem til at indvie.

Se mere på www.fjodordostojevskij.dk

Følg ”Dostojevskij – Monumentet” på Facebook

Fyodor Dostoevsky´s Copenhagen Apartment is Presently Being Restored to Former Glory ?

The historic 18th century palace in Copenhagen, where the universal writer and genius Dostoevsky spent his 10 days in Copenhagen, is presently being restored.

In October 1865, Dostoevsky visited Copenhagen on his way back to St. Petersburg, having spent his summer in Wiesbaden writing on the first draft on “Crime and Punishment”.

He was invited by his great friend, the Baron Alexander Wrangel, whom he had known since the years spent together in Semipalatinsk. In 1864 Wrangel had been appointed as Second Secretary to the Imperial Embassy in Copenhagen, where he lived with his family. In a series of private letters, the 2 friends had been keeping in touch, a tell-tale of their most private and inner feelings, thus sharing their griefs and misfortunes. In Copenhagen, Dostoevsky refound some happiness, seeing his old friend and playing with the Wrangel-couples small children.

The first floor grand apartment, with the ceilings refound and paneling restored, exquisite ornaments and architectural delights is brought back to former glory. A historic abode with a precious memento.

Foredrag med Tom Buk-Swienty

14. maj kl. 19-21

Denne aften kan du komme til foredrag med historiker og forfatter Tom Buk-Swienty, der har flere prisvindende bøger bag sig. I aftenens foredrag tager han via sine bøger Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als udgangspunkt i de skelsættende begivenheder under de slesvigske krige, der i den grad var med til at forme danskernes forståelse af landet.

Tom Buk-Swienty er en inspirerende og efterspurgt foredragsholder landet over, og han er blandt andet også kendt for bøgerne LøvindenSafari fra Helvede og Kaptajn Dinesen Ild og Blod.

Praktiske informationer:

Pris: 195 kr. / 100 kr. m. årskort. 50 kr. for studerende og unge under 26.

Prisen inkluderer et glas vin/vand, og giver adgang til museets samlinger og udstillinger.

Dørene åbner kl. 18.30.

Find billetter her

Foredrag. Da den danske soldat blev hovedperson

9. april kl. 19-21.

Kom til foredrag med museumsinspektør og kurator på forårets særudstilling Soldater. Kunsten og danskerne i krig.

I 1848 kom Danmark i krig. Pludselig var der soldater alle vegne – i sange, på teatret og i billedkunsten. Den menige soldat blev for første gang hovedperson i kunsten og hyldet som folkets helt. Nogle kunstnere forsøgte også at skildre de pårørendes oplevelser og svære emner som sorg og savn på grund af krigen.

I foredraget fortæller Rasmus Kjærboe om den historiske baggrund for de nye soldaterbilleder og sætter fokus på, hvordan perioden med soldaterbilleder fik en brat afslutning med nederlaget i 1864. Undervejs kommer afstikkere til Napoleons Frankrig, pressehistorie og nutidens danske veteraner.

Praktisk

Dørene åbner kl. 18.30

Pris: 175 kr. / 75 kr. m. årskort og for studerende. Inkl. vin/vand.

Find din billet her

Hirschsprungs Morgenskole. Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864

9. april, 23. april og 14. maj kl. 9-10.30

Den Hirschsprungske Samling tilbyder atter sin eksklusive morgenskole til dig, der ønsker at blive klogere på kunsten, mens du er omgivet af kunsten. Besøg museet uden for åbningstid og mød fagfolk og eksperter, der guider dig ind i den danske kunst.

Forårets program tager afsæt i særudstillingen SOLDATER. KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864. Over tre morgener kan du høre mere om de slesvigske krige og få indsigt i kunsten, og hvordan den danske soldat blev afbilledet, og hvordan kunstnerne med deres malerier tacklede problemer og konflikter.

Hør om hvordan den danske soldat for første gang spillede en hovedrolle i tidens kultur, og hvordan hjemmefronten nøje fulgte krigens handlinger gennem billedreportager, hvor landsoldater, frivillige studenter og matroser blev til helte i store bataljemalerier. Museumsinspektør på Den Hirschsprungske Samling og kurator på udstillingen, Rasmus Kjærboe, og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Kasper Green Munk er blandt foredragsholderne.

Datoer for afholdelse af Morgenskolen

9. april kl. 9-10.30
23. april kl. 9-10.30
14. maj kl. 9-10.30

Praktisk

Arrangementerne foregår siddende, og i pausen serveres kaffe, te og croissanter. Fra 10.30 -11.30 er der mulighed for at besøge resten af museet og se udstillingen.

Billetter købes her

Begrænset antal pladser.

Fernisering

Hrair Sarkissian: The Presence of Absence

Fotografisk Center præsenterer den første udstilling i Danmark med den internationalt anerkendte syrisk-armenske kunstner Hrair Sarkissian

Unexposed, 2012, courtesy of the artist

Den 22. marts åbner Fotografisk Center soloudstillingen The Presence of Absence med den syrisk-armenske kunstner Hrair Sarkissian. Kunsthallen introducerer før første gang det danske publikum til den internationalt anerkendte kunstner. Med udstillingen ønsker Fotografisk Center at skabe et rum for eftertænksomhed og dialog omkring historiske, sociale og politiske begivenheder, der synes skjulte, men som har påvirket og fortsat har indflydelse på os selv og vores forståelse af verden. Gennem Sarkissians konceptuelle og poetiske undersøgelse af fravær og nærvær bliver det tydeligt, at fortiden klæber sig til nutiden, og at historiske fortællinger, konflikter og traumer spiller en afgørende rolle i skabelsen af både en kollektiv og personlig identitet.

Fernisering: 22. marts kl. 17-19
Udstillingsperiode: 23. marts – 19. maj 2024

Om udstillingen
Udstillingen The Presence of Absence, der på dansk kan oversættes til tilstedeværelsen af fravær eller fraværets nærvær, viser et uddrag af Hrair Sarkissians store kunstneriske bagkatalog, der rummer fotografi, videoværker og lydkunst i forskellige afskygninger.

I denne udstilling er nærvær og fravær to uadskillelige størrelser, der klæber sig til hinanden. Det er vanskeligt at tale om nærværet i værkerne uden også at forholde sig til det fravær, der præger dem – og omvendt. Både nærvær og fravær kan være abstrakte fænomener at forholde sig til, men med sin konceptuelle og poetiske fremgangsmåde formår Sarkissian at bearbejde både håndgribelige og uhåndgribelige aspekter af menneskelivet.

Sarkissian skildrer blandt andet den personlige historie ved at udforske sin egen fortælling om at være efterkommer af armeniere, der måtte flygte til Syrien i forbindelse med det armenske folkedrab (1915-16). Det ses også
i hans fotografier fra bestemte steder i Holland, som døende patienter særligt har udvalgt til at blive det sidste, de besøger. Derudover formår han også at skildre større, kollektive fortællinger om og erfaringer med befolkningsgrupper, som diktatoriske regimer har fordrevet. Her fremviser han de fortsatte skygger, som de tidligere autoritære regimer kaster fra sig i nutiden. Hverken de personlige og kollektive historier og fortællinger er isolerede størrelser i udstillingen. I stedet befinder vi os i krydsfeltet mel- lem fortiden og nutiden samt den personlige historie og kollektiv erindring.

Med Sarkissians værker betaler det sig at lade sig omslutte af og stille spørgsmål til fraværet for bedre at forstå, hvad vi oplever i udstillingen. Jo mere vi giver os hen til og undersøger fraværet, desto mere giver værkerne os noget tilbage.

I forbindelse med udstillingen udgives et gratis udstillingskatalog, der frit kan hentes i kunsthallen.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Om kunstneren
Hrair Sarkissian (f. 1973, Damaskus) bor og arbejder i London. Sarkissian er internationalt anerkendt som en af samtidens førende konceptuelle fotokunstnere. Hans praksis inkluderer fotografi, film, skulptur, lyd og installationskunst, hvor han det ene øjeblik skaber meditative drøm- melandskaber og dødslandskaber det næste. Steder, hvor stemmen, som er bragt til tavshed, midlertidigt får tildelt et åndehul.

Sarkissian begyndte sin uddannelse som fotograf i sin fars fotoværksted, Dream Color, i Damaskus. Sarkissian er medlem af det rådgivende udvalg for the Arab Image Foundation i Beirut. Hans mid-career-udstilling åbnede i oktober 2021 på Sharjah Art Foundation og turnerede til Bon- niers Museum i Stockholm (2022) og Bonnefanten Museum i Maastricht (2022/23). Udstillingen samlede to store, nye kommissionerede værker og mere end et dusin af hans mest markante værker fra de foregående 15 år. Andre udvalgte nye udstillinger inkluderer British Art Show 9, Modern Art Museum of Fort Worth, 14th Sharjah BiennialBrighton Photo Biennial, Sursock Museum i Beirut, Imperial War Museum i London, Baltic Contemporary Art Centre i Newcastle, the 10th Bamako Encounters African Biennal of PhotographyDen Armenske Pavillon ved den 56. Venedig biennale (som vandt den Gyldne Løve),Tate Modern i London, New Museum in New York og Mori Art Museum i Tokyo.

JOB: Ordrupgaard søger kunstformidlere

Interesserer du dig for formidling af kunst, og kunne du tænke dig at arbejde på et af landets smukkeste museer?

Ordrupgaard, beliggende kun 10 km fra København, søger lige nu kunst-og kulturinteresserede studerende til museets korps af dygtige undervisere og omvisere, der varetager den mundtlige formidling til gæster i alle aldre.

Ansøgningsfristen er mandag den 11. marts.

Læs mere og søg stillingen her:

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=177632&DepartmentId=9869&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Antikke klassikere til samtiden

Tirsdag 12. marts er der et arrangement om oversættelse af antikke klassikere i forbindelse med forestillingen LOVELY CHEEKS DISSOLVED IN TEARS – Penelopes Odyssé; 10 Nye Sange fra Sovekammeret på AFUK Scene. Her mødes komptaniet Out of Balanz og Tigermor med oversætter og lektor i klassiske studier Marcel Lysgaard LechDer er gratis adgang til talken for alle med billet til forestillingen.

Læs mere på https://www.facebook.com/events/717737463807321.